Hvor tæt må forbindelsen være mellem en fondsbestyrelse og en ansøger? For to af den danske kunstverdens absolutte sværvægtere, nemlig Ny Carlsbergfondet og Glyptoteket, er forbindelsen usædvanligt tæt.
Alle tre bestyrelsesmedlemmer i Ny Carlsbergfondet sidder nemlig samtidig i bestyrelsen for kunstmuseet Glyptoteket, som hvert år modtager millioner i fondsstøtte fra netop Ny Carlsbergfondet.
I en lang række andre fonde – både offentlige og private – udelukker reglerne om habilitet ellers på det strengeste et personsammenfald mellem bestyrelsen hos fonden og ansøgeren.
Og sammenfaldet mellem Ny Carlsbergfondets og Glyptotekets bestyrelse møder også kritik fra flere ekspertkilder.
Fundats har over en længere periode talt med en række eksperter, der ikke ønsker at stå frem til citat. Ikke på grund af emnet habilitet, men på grund af fondens og Glyptotekets status i fondssektoren. Derfor er kilderne refereret anonymt.
Sammenfaldet mellem bestyrelserne i de to institutioner er i strid med fondsloven, lyder én version af kildernes kritik. En anden version er mindre kras: Sammenfaldet mellem bestyrelserne er måske ikke ulovligt, men det befinder sig i en uhensigtsmæssig gråzone, som fonden og museet bør undgå.
Andre eksperter kan til gengæld ikke se problemet. Ny Carlsbergfondet skal faktisk støtte Glyptoteket og ifølge museets vedtægter have tre pladser i bestyrelsen, og derfor er bestyrelsessammenfaldet og den manglende habilitet ikke kritisabel, lyder vurderingen.
Selv afviser bestyrelsen i Ny Carlsbergfondet – og dermed også Glyptoteket – kritikken.
Skal støtte Glyptoteket – med meget mere
At Glyptoteket modtager penge fra Ny Carlsbergfondet er ikke et problem i sig selv.
Ny Carlsbergfondet skal ifølge den nuværende fundats “fortsætte den gerning, som Carl og Ottilia Jacobsen har begyndt i kunstens tjeneste ved oprettelsen af Ny Carlsberg Glyptotek og andre museer, anskaffelse af kunstværker, opførelse af monumentale bygninger, m.v.”.
Fundatsen forpligter desuden fonden til “på anden formålstjenlig måde at virke til fremme af kendskabet til og studiet af kunst og kunstvidenskab med det mål for øje at udvikle og tilfredsstille sansen for og trangen til kunst i Danmark”.
Men trods fondens mange og varierede formål indeholder fundatsen ikke et ord om, hvor stor eller lille en del af Ny Carlsbergfondets midler, de ganske forskellige områder hver især bør modtage. Prioriteringen er dermed overladt til bestyrelsens skøn og beslutning.
Og netop her opstår de fondsretlige og habilitetsmæssige problemer ifølge flere af kilderne.
For de mange formål i fondens fundats konkurrerer indbyrdes med hinanden. Penge brugt på opførelse af monumentale bygninger kan ikke bruges til anskaffelse af kunstværker. Støtter fonden “andre museer,” kan den ikke for de samme penge støtte Glyptoteket.
Og fordi opfyldelsen af ét af fondens formål kan stride imod opfyldelsen af et andet, bør fondens bestyrelse holde sig på armslængde af støttemodtagerne for at undgå inhabilitet, lyder logikken.
Var ikke gået hos andre
Armslængden mellem bestyrelse og støttemodtagere er klar hos en række andre private fonde.
I Villum Fondens og Velux Fondens politik for habilitet (pdf) står udtrykkeligt, at fondsmedarbejdere, som risikerer at være påvirkede af uvedkommende interesser, er inhabile og derfor ikke må behandle ansøgninger.
“Det er f.eks. tilfældet, hvis man er medlem af bestyrelsen hos både fonden og ansøger,” skriver Villum Fonden og Velux Fonden i retningslinjerne.
Ifølge Novo Nordisk Fondens retningslinjer for habilitet er det ligeledes udelukket, at fondens egne bestyrelsesmedlemmer sætter deres underskrift på en ansøgning til fonden.
Man kan måske sige, at det faktisk blev meningen, at medlemmerne af fondsbestyrelsen skal være inhabile i den forstand, at støtte til Glyptoteket blev en væsentlig del af fondets formål.
Ditlev Tamm – professor emeritus i retshistorie, Københavns Universitet
Også Lundbeckfonden har et klart forbud mod tætte relationer mellem fondens bestyrelsesmedlemmer og ansøgere, som er langt mindre tætte end sammenfaldet mellem bestyrelserne i Ny Carlsbergfondet og Glyptoteket.
For eksempel er man ifølge Lundbeckfondens regler inhabil, hvis man har arbejdet tæt sammen med en ansøger inden for de seneste fem år eller været ansat som leder eller underordnet af ansøger.
Heller ikke offentlige fonde
Også reglerne i en lang række statslige ‘fonde’, som rettelig er uddelende puljer, udelukker meget tætte relationer mellem bestyrelse og ansøger.
Det gælder f.eks. Innovationsfonden, som for nylig er blevet omtalt i medierne for en sag, som ifølge eksperter er i strid med habilitetsregler på grund af netop personsammenfald i bestyrelserne mellem fond og ansøger.
Men også hos både Danmarks Grundforskningsfond (pdf), Danmarks Frie Forskningsfond og Det Strategiske Forskningsråd er et bestyrelsesmedlem inhabilt, hvis:
“Vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,” står der i fondens retningslinjer.
Hos Nordisk Kulturfond kan man heller ikke som bestyrelsesmedlem behandle ansøgninger fra juridiske personer, som man har været repræsentant for:
“Hvis man har en særlig personlig eller økonomisk interesse i en ansøgning eller er/har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, fx privatpersoner, juridiske personer samt offentlige myndigheder,” står der i Nordisk Kulturfonds regler om habilitet.
Kilder: Kan være lovstridigt
For at få belyst spørgsmålet om bestyrelsens habilitet i Ny Carlsbergfondet har Fundats talt med en række ekspertkilder med indsigt i fondsret og habilitet.
Flere af eksperternes vurderinger skaber tvivl om lovligheden og hensigtsmæssigheden af den usædvanlige dobbeltrolle hos bestyrelsesmedlemmerne i Ny Carlsbergfondet. Samtidig hører det med til historien, at ekspertvurderingerne svinger bemærkelsesværdigt.
I den ene ende af skalaen bliver bestyrelsessammenfaldet mellem Glyptoteket og Ny Carlsbergfondet slet og ret vurderet til at være i strid med fondsloven.
Ifølge loven må et bestyrelsesmedlem nemlig ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem fonden og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet har en væsentlig interesse i aftalen, der kan være stridende mod fondens.
Og, lyder kritikken: Fordi Glyptotekets interesser ikke altid er fuldt sammenfaldende med Ny Carlsbergfondets interesser, men i visse tilfælde kan være direkte modstridende – fordi fondsbestyrelsen skal afveje støtten til Glyptoteket mod støtten til andre formål – så overtræder bestyrelsen i Ny Carlsbergfondet faktisk loven, hver gang den deltager i behandlingen af ansøgninger fra Glyptoteket – som jo altså på sin vis kommer fra bestyrelsen selv.
Men habiliteten er også samtidig truet, mener flere kilder, fordi ingen af bestyrelsesmedlemmerne i Ny Carlsbergfondet er uafhængige af Glyptoteket. Derfor er konstruktionen i strid med både Erhvervsstyrelsens og Civilstyrelsens praksis.
Hvis fonden skal støtte en bestemt institution eller organisation, må der ikke være fuldt sammenfald mellem fondsbestyrelsen og ledelsen af den pågældende institution, der skal støttes. I modsat fald vil der nemlig kunne sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt fondsbestyrelsen alene varetager fondens interesser.
Andre kritikere er lidt mindre skeptiske. De vurderer, at der måske ikke er tale om lovbrud, men i hvert fald en gråzone, som under alle omstændigheder er habilitetsmæssigt uskøn.
Selvom det fra et habilitetsmæssigt standpunkt ville være renest med en fuldstændig adskillelse af de to bestyrelser, så ville det i det mindste pynte, hvis der sad medlemmer i Ny Carlsbergfondets bestyrelse, der ingen formel forbindelse havde til Glyptoteket, lyder det.
Retshistoriker: Ikke et problem
Der findes også kilder, der gerne vil stå frem med deres vurdering og ikke ser et problem i konstruktionen.
Ét eksempel er professor emeritus i retshistorie ved Københavns Universitet, Ditlev Tamm. Han er også medlem af Videnskabernes Selskab og har skrevet bogen De klogeste og skarpeste … Historien om Carlsbergfondet, bryggeriet og vores øl om Carlsbergfondets historie.
Ditlev Tamm peger på, at interesserne mellem Ny Carlsbergfondet og Glyptoteket som udgangspunkt vil være sammenfaldende, og at overlappet mellem bestyrelserne ikke er et problem, fordi det ifølge Ditlev Tamm var stifteren Carl Jacobsens vilje, at det skulle være sådan, og at netop stifterens vilje er "helt afgørende."
"Nu er forholdet jo det lidt specielle, at Ny Carlsbergfondet faktisk delvist er indstiftet med henblik på at støtte opførelsen af Glyptoteket. Carl Jacobsen havde oprindelig selv en forestilling om, at Glyptoteket skulle hvile i sig selv, men den forudsætning kunne økonomisk ikke holde, og allerede i stifterens levetid med ham selv som formand for fondet begyndte fondet at støtte museet. Med årene blev fondets tilskud til driften af Glyptoteket meget stort. Carl Jacobsen ledede selv Glyptoteket og efter ham hans søn Helge, så der er en sådan tradition for en nær tilknytning mellem ledelsen af fondet og af museet, at man kan betragte tilknytningen som et udtryk for stifterens vilje,” siger Ditlev Tamm.
Personer og bevillingerNy Carlsbergfondets bestyrelse
- Christine Buhl Andersen, forkvinde
- Morten Kyndrup
- Stine Høholt
Glyptotekets bestyrelse
- Christine Buhl Andersen, formand (Ny Carlsbergfondet)
- Morten Kyndrup, næstformand (Ny Carlsbergfondet)
- Stine Høholt (Ny Carlsbergfondet)
- Carl Bache (Carlsbergfondet)
- Lene Bak (udpeget af Kulturministeriet)
- Pia Laub (udpeget af bestyrelsen)
- Karl Adrian (personalerepræsentant)
I de seneste tre år har Ny Carlsbergfondet bevilget i alt knap 54 mio. kr. til Glyptoteket, herunder en årlig indeksreguleret driftsbevilling, som i 2019 beløb sig til knap 12 mio. kr. Samlet set har fonden i den samme periode uddelt godt 400 mio. kr. til sine øvrige fundatsmæssige formål, oplyser fonden.
Civilstyrelsen er fondstilsyn for Ny Carlsbergfondet, mens Slots- og Kulturstyrelsen er fondstilsyn for Glyptoteket.
“På et tidligt tidspunkt besluttedes det da også, at Ny Carlsbergfondets bestyrelse i sin helhed skulle indgå i museumsbestyrelsen, efterhånden som fondets tilskud blev så stort, at fondet nærmest kom til at drive museet. Efter Carls Jacobsens død i 1914 var det en søn af stifteren, Helge Jacobsen, der både var formand for fondet og direktør for Glyptoteket, og jeg vil være tilbøjelig til at sige, at der ikke er noget habilitetsproblem, fordi den nære tilknytning mellem museum og fond går helt tilbage til stifterens tid. Man kan måske sige, at det faktisk blev meningen, at medlemmerne af fondsbestyrelsen skal være inhabile i den forstand, at støtte til Glyptoteket blev en væsentlig del af fondets formål,” siger Ditlev Tamm.
Endelig findes der de eksperter, som høfligt men resolut afslutter samtalen, når Ny Carlsbergfondet nævnes i sammenhæng med ‘mulige habilitetsproblemer’.
Ny Carlsbergfondet selv afviser kritikken. Fonden har for nylig fået Civilstyrelsens tilladelse til at udvide bestyrelsen med to medlemmer. Det er endnu ikke afklaret, om de kommende medlemmer også skal have sæde i Glyptotekets bestyrelse.
