Den filantropiske værktøjskasse får endnu et redskab. Nordea-fonden udgiver nemlig nu en guide til evaluering af projekter. Værktøjet er først og fremmest henvendt til fondens støttemodtagere, men alle interesserede er velkomne til at bruge guiden.
Ifølge Nordea-fonden tager den nye guide udgangspunkt i, at filantropiske projekter og organisationer ofte er meget forskellige.
Derfor indeholder guiden tre forskellige evalueringsmodeller, som både kan bruges af små organisationer uden omfattende erfaring med evaluering og større organisationer, som gerne vil inspireres til at lave evalueringer “med anvendelse og værdiskabelse i fokus,” fortæller Tine Wickers, som er kommunikationschef i Nordea-fonden.
“For os handler den nye guide også om at sætte endnu et redskab i spil for at kunne skabe mere værdi som fond. For en lille måneds tid siden præsenterede vi en opdateret hjemmeside, hvor vi har styrket vores område med viden og værktøjer til alle ansøgere og støttemodtagere. På hjemmesiden er der er input til, hvordan man arbejder med f.eks. forankring af projekter. Nu er evalueringsguiden altså også kommet på sammen med input til, hvordan man kan arbejde med kommunikation,” siger Tine Wickers.
Ikke for fondens skyld
Udover de tre forskellige evalueringsmodeller er en central del af den nye guide syv såkaldte refleksionsspørgsmål. Spørgsmålene skal hjælpe projektorganisationen med at afklare, hvorfor og hvordan evaluering kan styrke det enkelte projekt.
Som en del af spørgsmålene giver guiden også konkrete råd om, hvordan man kan gribe evalueringsprocessen an.
Vi stiller ikke generelle krav om evaluering ved projekternes afslutning, men vi har alligevel oplevet at modtage store guldrandede rapporter på 80-100 sider med titlen ‘Nordea-fondens evalueringsrapport’.
Tine Wickers – kommunikationschef, Nordea-fonden
“Du/I kan formentlig spare en del penge på ekstern hjælp, hvis I selv bidrager til dataindsamlingen. Hvis I ønsker en ekstern til at foretage interviews, kan I måske stå for den praktiske planlægning af interviewene,” lyder ét af rådene for eksempel.
Både guidens spørgsmål og råd er tænkt som en hjælpende hånd, som først og fremmest skal skabe værdi for projektorganisationen. Evaluering er nemlig ikke noget, der skal foregå for fondens skyld, siger Tine Wickers.
“Det har været vigtigt for os at lave et praktisk og praksisnært værktøj, som kan være til gavn direkte fra fondens hjemmeside. Formålet er at styrke støttemodtagernes arbejde med at indfri projekternes mål, så organisationen kan lære af erfaringerne. Helt grundlæggende er det nemlig ikke for fondens skyld, men for organisationens egen skyld, når de evaluerer. Evaluering kan bruges til at fokusere energien omkring de målsætninger, som organisationen har. Derudover er det for andre projekters og organisationers skyld, at man skal evaluere, så man bidrager til, at nye projekter kan stå på skuldrene af én og ikke selv skal opfinde den dybe tallerken,” siger Tine Wickers.
Den nye guide er derimod ikke udviklet for at kræve af støttemodtagerne, at de evaluerer deres projekter på en bestemt måde, så fonden kan følge med i resultaterne.
“Når et projekt afsluttes, så beder vi støttemodtagerne afrapportere op til fire sider som standard. Vi stiller ikke generelle krav om evaluering ved projekternes afslutning, men vi har alligevel oplevet at modtage store guldrandede rapporter på 80-100 sider med titlen ‘Nordea-fondens evalueringsrapport’, som reelt ikke har tjent noget formål. Den nye guide skal gerne være med til at tydeliggøre fondens forventninger ved at give støttemodtagerne et værktøj, som praksisnært og enkelt kan hjælpe dem med at tænke evaluering ind. På den måde er guiden ikke udtryk for et skift i vores tankegang. Den er snarere en tydeliggørelse af, hvordan vi som fond gerne vil opfordre støttemodtagerne til at tænke,” siger Tine Wickers.
Hjælp fra støttemodtagerne
Ifølge Tine Wickers har Nordea-fonden gennem årene oplevet, at “meget guld kan gå tabt,” hvis ikke støttemodtagerne tænker evaluering ind helt fra starten af deres projekter.
For at undgå at dét sker, så har fonden udviklet den nye guide i samarbejde med både et rådgivningsfirma med ekspertise i evaluering, men også med hjælp fra fondens egne støttemodtagere.
Én af de støttemodtagere, der har været med til at kvalificere den nye guide, er projektleder Mie Møller Nielsen fra projektet Far for Livet. Hun mener, at den nye guide på flere områder kan hjælpe støttemodtagerne med at få evalueret projekterne.
“Når man skal søge støtte og lave en projektansøgning, så vil den ofte indeholde et element af evaluering. Men evalueringen kan nogle gange ende med at blive den mest dødssyge del af et projekt, som man bare skal huske til sidst. Men samtidig kan evaluering jo også være med til at formidle resultater. Problemet er, at man ikke altid får tænkt det ordentligt ind fra start. Derfor kan det være godt med en guide som den her. Og så er det positivt, at guiden lægger op til, at evaluering kan være andet og mere end en kedelig rapport,” siger Mie Møller Nielsen og uddyber:
Her kan guiden også være med til at huske projektejeren på, at man jo ikke skal lave evalueringen for fondens skyld, men for ens egen skyld.
Mie Møller Nielsen – projektleder, Far for Livet
“Det afhænger jo meget af projektet, hvordan man kan evaluere. Jeg sidder f.eks. selv på et projekt, som ikke er meget forskningstungt. Og fordi vores evaluering derfor mest skal ud til de brugere, som vi har haft med i projektet, så bliver det en lidt mere farverig evaluering. Her kan guiden også være med til at huske projektejeren på, at man jo ikke skal lave evalueringen for fondens skyld, men for ens egen skyld. Også dét giver guiden et bud på, hvordan man kan gribe an,” siger Mie Møller Nielsen.
Hun mener, at guiden derfor er vellykket. Men hvis den skal videreudvikles med hjælp fra målgruppen, så ønsker hun sig endnu flere eksempler på, hvordan andre har grebet evaluering an.
“Hvis jeg skulle pege på en lille ting, så ville det være dejligt med helt konkrete cases, så man kan blive inspireret til nye og anderledes evalueringsmetoder. Det kunne være rart, fordi evaluering for mange ikke er noget, der er specielt interessant. Men det kan det blive, hvis man tager sig sammen. Og så er det jo også et godt redskab at bruge til opfølgning på projekterne, til at lære af hinanden og skabe netværk mellem projekterne,” siger Mie Møller Nielsen.
Ikke sidste værktøj
Ifølge Tine Wickers er Nordea-fondens filantropiske arbejde i høj grad baseret på input og feedback fra støttemodtagerne. De er også en central årsag til, at guiden overhovedet er blevet til noget. Både fond og støttemodtagere har nemlig kunnet se den dybere idé.
“Idéen kommer både fra støttemodtagerne og fra fonden. Nogle bevillingsmodtagere tror måske, at de skal lave store rapporter, og derfor spørger de os, hvad vi forventer af evalueringerne, hvem de kan tale med, og om vi har gode eksempler. Gennem årene har vi derfor fået meget erfaring i, hvad der skal til, for at projekter lykkes. Vi har set, hvor givende det kan være for både proces og produkt, hvis evaluering tænkes ind fra start. Så det her er en ekstra måde, som fonden kan være med til at tilføre værdi ved at hjælpe til med at styre projekterne,” siger Tine Wickers.
Og som efterlyst af projektleder Mie Møller Nielsen vil fonden også gerne være med til at udbrede eksempler på, hvordan evaluering konkret kan gribes an.
“Vi går ind for åbenhed og transparens og for, at vi kan lære af hinanden. Vi ser også et ansvar for at sætte evalueringerne i spil og dele dem på tværs af støttemodtagere. Derfor vil vi også gerne lægge organisationernes evalueringer på vores hjemmeside for at dele dem. Så kan vi jo også bruge dem, når vi samler op og holder netværksmøde,” siger Tine Wickers, som også fortæller, at fonden allerede nu har flere værktøjer på vej.
Nordea-fondens evalueringsguideDu kan finde Nordea-fondens nye evalueringsguide her.
“I sidste ende handler det om at skabe mest mulig almennyttig værdi og effekt af fondens uddelinger. Derfor er det her bestemt heller ikke det sidste værktøj fra vores side. Vi vil fortsætte med at udvikle de her værktøjer, hvor vi oplever, at de kan skabe værdi for de mange organisationer, vi støtter,” slutter Tine Wickers.
