Rundturen blandt udvalgte fondsuddelinger fra den forgangne uge starter ude i den danske natur. Naturfondene Aage V. Jensen Naturfond og 15. Juni Fonden støtter således den nye artsportal ved navn Arter med tilsammen 10 millioner kroner.
Danskerne strømmer ud i naturen som aldrig før, og viden om blandt andet pattedyr og insekter er helt afgørende for at kunne beskytte og passe godt på biodiversiteten, skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse. Derfor starter styrelsen i et tæt samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum nu en indsamling af alle tilgængelige informationer om de vilde arter i Danmark, så forskere, myndigheder, grønne foreninger og alle danskere får adgang til fælles viden om, hvor arterne befinder sig.
”For de to naturfonde er udviklingen af den nationale artsportal Arter en uomgængelig del af inddragelse af alle naturinteresserede i kendskab til og beskyttelse af dansk natur og biodiversitet. Med de nye midler bliver portalen endnu mere attraktiv og velfungerende, og den tilhørende app til feltbrug vil gøre det meget nemmere at bruge Arter,” siger direktørerne for de to fonde, Hanne Haack Larsen og Per Voetmann, i pressemeddelelsen.
Ifølge vicedirektør Anne-Marie Vægter Rasmussen fra Miljøstyrelsen bliver Arter et værdifuldt nyt værktøj i naturforvaltningen.
Samtidig med, at forskere og almindelige danskere får en opdateret viden om vores arter, får forvalterne i kommuner og stat et hurtigt og enkelt overblik over arternes tilstedeværelse i vores natur.
Anne-Marie Vægter Rasmussen – vicedirektør, Miljøstyrelsen
”Samtidig med, at forskere og almindelige danskere får en opdateret viden om vores arter, får forvalterne i kommuner og stat et hurtigt og enkelt overblik over arternes tilstedeværelse i vores natur, som de kan bruge i deres arbejde,” siger Anne-Marie Vægter Rasmussen.
Visionen er, at Arter kommer til at indeholde flere end 40 millioner fund og beskrivelser af forskellige arter.
Ud over fondsmidlerne har Statens Naturhistoriske Museum og Miljøstyrelsen bidraget med fem millioner kroner til at udvikle portalen.
Rekordstor uddeling fra KFI Erhvervsdrivende Fond
146 millioner kroner. Så mange penge uddelte købmandsfonden KFI Erhvervsdrivende Fond i 2020 til de frie købmænd landet rundt og lokale initiativer til gavn for sektoren. Dermed satte fonden ny uddelingsrekord.
Beløbet er fordelt på 1.144 enkeltuddelinger, hvilket er tre gange så mange som i 2019, oplyser KFI Erhvervsdrivende Fond i en pressemeddelelse.
Siden 2014 har KFI uddelt mere end en halv milliard kroner til de frie købmænd, og gennem årene har købmandsfonden fokuseret stadig mere på rollen som uddelende fond. I 2018 vedtog KFI en uddelingsstrategi, som er sideordnet med forretningsstrategien, og i 2019 ansatte fonden en uddelingschef med henblik på at styrke omfanget og kvaliteten af fondens uddelinger.
”Vi er sat i verden for at støtte de frie købmænd, og vi er stolte af at have været i stand til at uddele et rekordstort beløb i 2020,” siger Terje List, der er administrerende direktør i KFI Erhvervsdrivende Fond.
Langt størstedelen af uddelingerne blev, som de foregående år, anvendt til modernisering, ombygning og udvidelse af butikker. Samtidig blev der uddelt midler fra nyoprettede puljer målrettet købmændenes indsats i forbindelse med Covid-19.
Uddelingsrammen for 2021/22 fastsættes i maj med udgangspunkt i fondens resultat for 2020, der ligeledes præsenteres i maj.
Vil indsamle ny viden om trafikstøj
Gladsaxe og Furesø er nogle af de kommuner i Danmark, som er mest plaget af trafikstøj, og nu skal et nyt projekt støttet med 850.000 kroner fra den filantropiske forening Realdania indsamle viden om mulighederne for at reducere generne af trafikstøj fra motorvejene.
Gladsaxes borgmester Trine Græse ser frem til at få indsamlet den nyeste viden om løsninger, så der for alvor kan blive gjort noget ved trafikstøjen, pointerer hun i en pressemeddelelse fra Realdania.
”Den bedste løsning på udfordringerne med trafikstøj er selvfølgelig at skabe en helt anderledes og langt mere bæredygtig måde at transportere os på med meget mere kollektiv transport, samkørsel og cyklisme. Den bæredygtige transport er også afgørende for at reducere CO2-udledningen. Alt det arbejder vi målrettet med. Samtidig er støj nu så stort et problem for mange mennesker, at de risikerer at blive syge af det. Så hvis vi ønsker, at der fortsat skal kunne bo mennesker i vores byer, bliver vi nødt til at stå på to ben i det her,” siger Trine Græse.
Vi leder efter de gode løsninger fra ind- og udland på, hvordan vi kan indrette byens torve, pladser, rekreative områder, skolegårde, daginstitutionernes udearealer, så generne fra støjen begrænses.
Björn Emil Härtel Jensen – projektchef, Realdania
Projektet vil inddrage eksperter og aktører, som arbejder med gener og løsninger på trafikstøjen. Det gælder for eksempel Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen. De kan blandt andet hjælpe med den seneste viden om støjskærme og støjdæmpende asfalt og kan hjælpe med at afdække de juridiske, økonomiske og tekniske forudsætninger for at overdække motorvejene.
”Flere steder i udlandet findes der gode eksempler på, hvordan man har løst støjproblemerne ved at overdække motorveje og udvikle byerne hen over motorvejene. Det er de erfaringer og den viden fra både ind- og udland, vi skal have frem, så vi kan sikre, at det fortsat er attraktivt at bo i vores byer,” siger Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen.
Björn Emil Härtel Jensen, der er projektchef i Realdania, mener, at der er et stort ”videnshul” i forhold til at finde de gode innovative løsninger på, hvordan vi kan vedligeholde og udvikle de byrum og friarealer, som er udfordret af støj fra store veje.
”Vi leder efter de gode løsninger fra ind- og udland på, hvordan vi kan indrette byens torve, pladser, rekreative områder, skolegårde, daginstitutionernes udearealer, så generne fra støjen begrænses. Vi vil rigtig gerne støtte op om, at vi får samlet den viden, så vi alle kan få gavn af den i udviklingen af vores byer – ikke kun i Gladsaxe og Furesø, men i hele Danmark,” siger Björn Emil Härtel Jensen.
Inden sommerferien skal der sammensættes to ekspertteams til at løse opgaven. Resultaterne af projektet forventes at ligge klar i 2022.
Ud over de 850.000 kroner fra Realdania bidrager Gladsaxe og Furesø kommuner til projektet med henholdsvis 500.000 og 350.000 kroner.
Fondsstøtte til præstetavle i Vojens
Fra hovedstadsområdet fortsætter vi til Vojens, nærmere bestemt til Vojens Kirke, som netop har fået en præstetavle. Den er finansieret af en donation fra P.J. Schmidt-Fonden.
”Vi har i menighedsrådet gennem en længere periode talt om, at vi kunne tænke os en præstetavle,” siger menighedsrådsformand Preben Holmberg til dagbladet Jydskevestkysten.
Det ville de meget gerne – og i særdeleshed, fordi kirken bliver 100 år i september 2025.
Preben Holmberg – menighedsrådsformand, Vojens Kirke
Han fortæller, at kort tid efter, menighedsrådet havde sendt en ansøgning af sted til P.J. Schmidt-Fonden, kom der et positivt svar.
”Det ville de meget gerne – og i særdeleshed, fordi kirken bliver 100 år i september 2025,” siger Preben Holmberg.
Det er den lokale kunstner Rasmus Bjørn, som har udført opgaven.
Så snart, corona-loftet på det maksimale antal tilstedeværende i kirken bliver ophævet, kommer præstetavlen op at hænge i Vojens Kirke.
Anerkendelse af forskning i stofskiftesygdomme
Rundturen blandt ugens udvalgte uddelinger slutter med Jacobæus Prisen, som uddeles i regi af Komite for Endokrinologi og Metabolisme under Novo Nordisk Fonden. 2020-udgaven af Jacobæus Prisen er netop blevet tildelt den franske professor Karine Clément, der er professor i ernæring ved Sorbonne Universitet og Pitié Salpêtrière Hospital i Paris.
Karine Clément modtager prisen på 1,5 millioner kroner for sin kliniske forskning i stofskiftesygdomme. Hun har blandt andet bidraget til udviklingen af nye metoder og modeller, der kan bruges i det kliniske arbejde med svær overvægt og type 2-diabetes, oplyser Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse.
”Gennem hele sin karriere har Karine Clément gjort brug af banebrydende molekylære analyser for at undersøge kliniske spørgsmål inden for svær overvægt, type 2-diabetes og metaboliske sygdomme. Det vigtige arbejde vil vi gerne hædre ved at tildele hende Jacobæus Prisen,” siger professor Anna Krook, der er formand for komiteen og professor ved Institutionen för fysiologi och farmakologi på Karolinska Institutet i Stockholm.
Jacobæus Prisen blev indstiftet i 1939 til minde om den svenske professor H.C. Jacobæus. Prisen har til formål at promovere medicinsk forskning og gives årligt til en internationalt anerkendt forsker, der inviteres til at holde en forelæsning om sin forskning.