Tallene i en ny analyse taler et klart og tydeligt sprog: Der bliver færre fonde i Danmark. Samtidig har de uddelende fonde nu overhalet de ikke-uddelende i antal.
Det er Fondenes Videnscenter, som står bag en endnu ikke offentliggjort analyse af udviklingen i antallet af fonde i Danmark.
Den viser, at der i perioden fra 1999 til 2019 er sket et fald i det samlede antal fonde på 1.546, og i 17 af de 20 år har der været en negativ udvikling i det samlede antal.
Og det er ikke fordi, der ikke bliver oprettet nye fonde og fondslignende foreninger i Danmark. Det gør der – i stor stil, endda. Ifølge analysen er der således i løbet af den 20-årige periode blevet oprettet 2.452 nye fonde – svarende til, at der i gennemsnit er blevet oprettet en ny fond i Danmark hver tredje dag.
Men da der i samme periode er blevet sagt farvel til 3.998 fonde, er facit på bundlinjen et minus på 1.546 fonde.
I slutningen af 1999 var der i alt 11.343 fonde og fondslignende foreninger i Danmark – i slutningen af 2019 var antallet under 10.000, helt præcis 9.797.
Analysen viser, at det især er almene, ikke-erhvervsdrivende fonde, som lukker og slukker. Alene i perioden fra 2016 til 2019 er antallet af almene, ikke-erhvervsdrivende fonde faldet i antal med 533.
Til gengæld er de erhvervsdrivende fonde i fremmarch, og flere af fondene uddeler penge. I 2019 overhalede de uddelende fonde for første gang, siden Fondsstatistikken startede i 2016, de ikke-uddelende fonde i antal.
Stigningen er især markant blandt fonde, som årligt deler under to millioner kroner ud. Analysen viser, at langt størstedelen af de uddelende fonde har et årligt bevillingsniveau på under én million kroner.
Sværere for små fonde at skabe overskud
Ifølge sekretariatschef i Fondenes Videnscenter Hanne Elisabeth Rasmussen er det tankevækkende, at det samlede antal fonde er faldet så markant i løbet af den 20-årige periode.
Fondenes Videnscenter har ikke noget entydigt svar på, hvorfor udviklingen har været, som analysen viser, men dét er et projekt, videnscentret vil arbejde videre med, oplyser Hanne Elisabeth Rasmussen.
”Fra 2016 og frem har vi Fondsstatistikken at støtte os til, og det gør det noget lettere for os at forklare, hvad der er sket siden 2016. Men når det gælder tiden før 2016, mangler vi både kvalitative og kvantitative data,” understreger Hanne Elisabeth Rasmussen.
På baggrund af konkrete cases og med det nuværende vidensniveau er der dog nogle tendenser omkring fondenes rammevilkår, som ifølge Hanne Elisabeth Rasmussen kan være medvirkende forklaringer på, at fondsdanmark er blevet over 1.500 fonde færre på 20 år.
En ændret aktiebeskatning og det sænkede konsolideringsfradrag er givetvis også væsentlige faktorer for mange små fonde.
Hanne Elisabeth Rasmussen – sekretariatschef, Fondenes Videnscenter
”Der er ingen tvivl om, at vilkårene for mange små fonde er blevet anderledes, og generelt er det blevet sværere for de små fonde at skabe overskud i et nyt rentemiljø. En ændret aktiebeskatning og det sænkede konsolideringsfradrag er givetvis også væsentlige faktorer for mange små fonde. Vi ser frem til at kunne fremlægge konkret viden om, hvilke aspekter af rammevilkår og muligvis andre faktorer, der har ført til, at vi har fået færre fonde i hele perioden fra 1999 til 2019. Det bliver interessant at arbejde med, men det er en stor opgave, så det er ikke noget, vi har svar på i morgen,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
Da analysen om udviklingen i antallet af fonde går til og med 2019, omfatter den ikke konsekvenserne af den fordoblede opløsningsgrænse. Som beskrevet i Fundats i juni 2020 besluttede Fondsmyndigheden sidste år at fordoble fondes opløsningsgrænse fra en formue på to til tre-fire millioner kroner.
Det skete, efter at flere folketingsmedlemmer havde opfordret justitsminister Nick Hækkerup (S) til at redegøre for, om Civilstyrelsen med en lempet praksis ville muliggøre, at urentable, passive fondsformuer kunne blive uddelt og dermed stimulere økonomien efter coronakrisen.
Snigløbet af renteudviklingen
Fundats har i flere artikler de senere år beskrevet, hvordan især mindre fonde har valgt at kaste håndklædet i ringen.
I maj 2020 fortalte vi for eksempel om Lauritz og Augusta Dahls Mindelegat, som har fået Civilstyrelsens tilladelse til at dele sin fondskapital på knap 1,8 millioner kroner ud og dernæst blive opløst. Forklaringen fra fondens formand Henrik Becker-Christensen lød, at fonden var blevet ”snigløbet af renteudviklingen.”
Og i september 2020 fortalte Fundats om Fynbo Fonden, som har fået Civilstyrelsens grønne lys til at afvikle fonden over en treårig periode.
”Vi har gennem flere år ønsket at afvikle Fynbo Fonden, og nu har vi endelig fået Civilstyrelsens godkendelse. Der er simpelthen ikke nogen fornøjelse længere ved at drive en fond, når vi er nede på at uddele 10-15.000 kroner om året. Vores kapital er – og har hele tiden været – på tre millioner kroner, og med de rentesatser, der nu om dage er på værdipapirer, er det meget begrænset, hvad vi kan uddele. For 12 år siden var der helt anderledes satser på renterne, men inden for de seneste to-tre år er de faldet og faldet,” lød det fra Fynbo Fondens formand Jørgen Kjeldsen.
Et dugfrisk eksempel på en mindre fond, der i 2021 har nedlagt sig selv, er Dansk Moler Fonden. Ifølge Salling Avis overdrages fondens resterende kapital og skulpturen Molermanden til Fur Museums Støtteforening.
Fonden blev stiftet i 1986 med blandt andet det formål at støtte nuværende og tidligere medarbejdere ved Dansk Moler Industri på Fur.
”Vi har ikke i dag samme forbindelse til molerfabrikkerne og de ansatte, og derfor har vi besluttet at nedlægge fonden nu,” siger bestyrelsesmedlem i Dansk Moler Fonden Mildred Fog til Salling Avis.
