Dette er en leder. Lederen er udtryk for Fundats' holdning
Siden 2015 har de årlige redegørelser om anbefalingerne for god fondsledelse været sektorens stærkeste kort i bestræbelserne på at ændre erhvervsfondenes offentlige image som hemmelige, lukkede og gedulgte pengetanke.
Erhvervsfondsudvalget fra 2012 foreslog at indføre en pligt til at redegøre for en række anbefalinger, som Komiteen for god Fondsledelse fik til opgave at definere, vedligeholde og udbrede med henblik på at fremme udviklingen af god fondsledelse og skabe mere transparens om fondenes aktiviteter.
Og at kodekset isoleret set er et positivt skridt i retning af at fremme best practise indenfor den styringsmæssige del af fondsledelsens arbejdsopgaver, kan man dårligt være uenig i.
Derfor var det også en lidt af en bet, at Komiteen for God Fondsledelse efter fem år med selvros på sektorens vegne, måtte tage den bekymrede mine på, og formanden Marianne Philip måtte formulere sig i – for hende – usædvanligt skarpe vendinger oven på den seneste temperaturmåling af fondenes efterlevelse af anbefalingerne.
Generelt er efterlevelsen faldende, og særligt vedrørende anbefalingen om at oplyse bestyrelsens individuelle vederlag står det sløjt til, konkluderede formanden og gav følgende opsang til kollegerne:
”Jeg ser ingen grund til ikke at oplyse de individuelle vederlag, og særligt fordi fondene er selvejende, bør der være en ekstra grad af åbenhed og transparens,” udtalte Marianne Philip.
Hun opfordrede samtidig fondene til at udvise størst mulig åbenhed om bl.a. direktørernes og bestyrelsesmedlemmernes vederlag.
Pudser glorien med kodeks
Der er særligt to grunde til, at det for fondssektoren nu er et problem, at man kan observere faldende efterlevelse og stigende uvilje mod at redegøre for størrelsen af løn og honorarer.
Den ene er, at erhvervsfondene og deres fortalere i fem år ikke har forsømt en eneste lejlighed at fremhæve anbefalingsregimet som et meget væsentligt bidrag til moderniseringen af fondssektoren. Arbejdet med at udvikle, implementere og udbrede best practise har været fast element i samtlige skåltaler på fondsverdenens bonede gulve.
Den anden er, at man i fondselitens videns- og netværksforening, Fondenes Videnscenter, ikke kun har gjort en dyd af anbefalingerne og holdt kodekset op som et synligt bevis på sektorens ambitioner om at skabe mere synlighed, transparens og åbenhed. Ydermere har foreningen gjort spørgsmålet om tilslutning til kodekset til adgangskrav for medlemskab i foreningen, som kun består af 43 erhvervsfonde, filantropiske foreninger og almene fonde.
Men da lovpligten alene gælder de 1.370 erhvervsdrivende fonde, fungerer kravet samtidig som en barriere for andre filantropiske aktører, der kunne have et ønske om at være med i det gode selskab. Hverken de tusindvis af almene fonde eller de filantropiske foreninger er underlagt kravet om at redegøre for god fondsledelse. Og på grund af forskellene i virksomhedsformer er en stor del af kodekset heller ikke særligt relevant for andre end erhvervsfonde.
I forhold til fondenes interaktion med det omgivende samfund kan man diskutere, hvor stor betydning kodekset egentlig har i praksis for de mange samarbejdspartnere og donationsmodtagere i både civilsamfundet og den offentlige sektor, som er under indflydelse af fondenes knap 20 milliarder årlige støttemidler. Det er heller ikke urimeligt at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor det er så vigtigt, at pressen og offentligheden kan se præcis, hvor meget hvert enkelt ledelsesmedlem får i løn. Det er en almindelig kulturelt betinget norm i Danmark, at vi ikke taler om vores løn, og desuden har vi et fondstilsyn til at kontrollere, at intet ledelsesmedlem bliver forgyldt med fondens midler.
Men netop fordi det er fondene selv, der har valgt pudse den fælles glorie med det nye kodeks, ser det slet ikke godt ud, når komitéen nu må konstatere, at flere fonde enten ønsker at indrette sig i modstrid med de gode anbefalinger om best practise. Eller at de ikke forklarer undladelserne tilstrækkeligt og fyldestgørende.
Følg er bedre end forklar
Faktisk er den årlige tilstandsmåling kun en stikprøveundersøgelse, som metodemæssigt er ganske angribelig og fyldt med store usikkerheder. Men når Komitéen alligevel vælger at tillægge den fuld vægt, må det skyldes, at de erfarne komitémedlemmer kan genkende billedet. Derfor er det måske en god ide at spørge sig selv, hvad årsagen til den faldende efterlevelse og den manglende vilje til transparens og åbenhed skyldes.
Her kunne man med fordel overveje hensigtsmæssigheden af det mantra, som igen og igen har lydt, når komitéen skulle forklare principperne bag den lovpligtige redegørelse, som fondene skal gentage hvert år ved regnskabsaflæggelsen:
”Det er lige så godt at følge, som det er at forklare.”
Jamen, hvorfor da så overhovedet overveje at begynde at følge de gode anbefalinger, kan man spørge. Hvorfor ikke gøre som man plejer og samtidig etablere en passende bortforklaring, der kan skrives ind på få linjer i afrapporteringsskemaet og gentages år efter år?
Spørgsmålet er, om man med den valgte følg eller forklar-melodi har slået en forkert tone an?
For da anbefalingerne netop er anbefalinger, siger det sig selv, at det lige præcist ikke er lige så godt at følge, som det er at forklare. Ganske vist er det lige så lovmedholdeligt at forklare, som det er at følge. Hvis man vel at mærke ellers forklarer sig grundigt nok i redegørelsen.
Men det bedste, en fond kan gøre, må og skal alt andet lige være at følge anbefalingen. Det er ikke alene godt at følge, men det også bedre at følge end at forklare. Anbefalingerne er normative.
Og hvis særligt de store fonde skal kunne være forbillede for de mindre professionelle fonde, vil det være en fordel, hvis de selv følger f.eks. vederlagsanbefalingerne. For hvorfor skulle eksempelvis en lille ejendomsfond med en balance på 210 millioner kroner overveje at følge, så længe fonde som A. P. Møller Fonden og Herman Sallings Fond snakker uden om?
Rettet 18.01.2022 kl. 15.30. Det fremgik af en tidligere version, at Aage V. Jensen Naturfond er en af de fonde, der ikke følger anbefalingen om at offentliggøre fondsledelsens individuelle vederlag. Det er ikke korrekt. Aage V. Jensen naturfond har i alle år, siden anbefalingerne blev indført, oplyst om de enkelte bestyrelsesmedlemmers samt direktørens vederlag.