Helsefonden, der har en formue på lidt over en milliard kroner og sidste år uddelte for over 50 millioner kroner, har i en lang årrække helt negligeret det ene af fondens tre almennyttige uddelingsformål, som går ud på at støtte etablering eller modernisering af plejehjem til ældre eller handicappede.
Det erkender fondens bestyrelsesformand fhv. medlem af Folketinget (V) Anne-Mette Winther Christiansen overfor Fundats.
”Vi har hele tiden arbejdet meget ud fra hvilke ansøgninger, der lå, og hvordan behovet så ud derfra. Og når vi kiggede os omkring, kunne vi se, at der var mange, der byggede indenfor plejehjem, og derfor var det ikke der, vi så, at der var et behov,” siger hun.
Vi kan ikke genkende vurderingen af, at der ikke skulle være behov for flere plejeboliger eller modernisering af de eksisterende
Michael Bo Christensen – Seniorkonsulent, Ældre Sagen
Den opfattelse bliver dog mødt med forundring i to af landets største organisationer, der arbejder med ældre menneskers trivsel og levevilkår:
”Vi kan ikke genkende vurderingen af, at der ikke skulle være behov for flere plejeboliger eller modernisering af de eksisterende. Fremskrivninger fra KL, DI og Ældre Sagen viser et behov på mellem 10.000 og 40.000 nye plejeboliger allerede i 2030. I det lys er der brug for alle gode kræfter til at imødekomme efterspørgslen,” siger seniorkonsulent i Ældre Sagen, Michael Bo Christensen.
Heller ikke i Alzheimerforeningen genkender demensfaglig rådgivningschef Else Hansen billedet af, at der ikke er behov for eksempelvis nyindretning eller modernisering af plejehjem.
”Det er ikke den oplevelse, vi har, når vi lytter til de problemstillinger, som folk fortæller os på Demenslinien. Vi hører om forholdene på plejehjemmene. Det er bestemt ikke en dans på roser, og der er ikke ret mange penge til noget som helst. Selv når der er tale om nyt byggeri, så oplever vi ofte, at det ikke er indrettet til mennesker med demens,” siger hun.
Formål udeladt af strategi og uddelingspolitik
Styrelsesdirektør Søren Brostrøm og kontorchef i Socialstyrelsen Henriette Zeeberg, fhv. sundhedsordfører for Socialdemokratiet Lone Møller, fhv. retsordfører for Dansk Folkeparti Birthe Skaarup, fhv. borgmester i Haderslev Kommune H. P. Geil og medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, Finn Rudaizky. Det er disse ledelseskapaciteter og tidligere lovgivere, som direktionen og formanden har haft at læne sig op ad, når de skulle fastlægge strategien for Helsefonden, der er nummer 39 på listen over landets mest uddelende fonde.
Helsefonden:
Stiftet i 1973, da de statsanerkendte sygekasser blev nedlagt og afløst af den offentlige sygesikring.
Fonden hed tidligere Sygekassernes Helsefond.
Formuen stammer fra borgernes obligatoriske kontingentindbetalinger til sygekasserne.
Fonden har i dag en formue på godt 1 milliard kr.
Uddelte mere end 50 mio. kr. i 2021.
Var indtil 2018 under tilsyn af Socialministeriet.
Fonden er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen.
Folketinget, KL, Danske regioner, Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har udpegningsret til fondens bestyrelse.
Helsefonden er desuden medlem af videns- og netværksforeningen Fondenes Videnscenter, som netop har til formål at udbrede viden om fonde blandt medlemmer og offentligheden.
Fonden tilhører dermed en eksklusiv fondselite, der har adgang til både fondsretseksperter og landets mest erfarne aktører indenfor den filantropiske fondssektor.
Det er således afgørende, at fondsbestyrelsen sikrer sig, at den har en tydelig knage i vedtægten til at hænge uddelinger til f.eks. Hjem til Alle Alliancen på
Rasmus Feldthusen – Professor i fondsret , Københavns Universitet
Selvom uddelingsformålet står klart beskrevet i fondens vedtægter i både paragraf 1 og paragraf 19 a (se faktaboks nedenfor), så har bestyrelsen valgt systematisk at se bort fra muligheden for at give støtte til plejehjem eller andre boligformer til ældre og handicappede.
På fondens hjemmeside fremgår det af fondens strategi og uddelingspolitik, at bestyrelsen støtter forskningsprojekter inden for social- og sundhedsområdet samt forsøgs- og formidlingsprojekter, hvilket svarer til to af uddelingsformålene, § 19 b) og § 19 c) i vedtægterne. Men ingen steder på hjemmesiden fremgår det centrale formål om at give støtte til etablering, modernisering, nyindretning og udvidelse af plejehjem for ældre eller handicappede.
Krav om ordnær fortolkning
Af fondens uddelingsdatabase, som går tilbage til 2017, er det ikke muligt at finde eksempler på en uddeling, der er gået til dette formål. Og hverken fondens nye direktør, Lise Bonnevie eller bestyrelsesformanden selv kan finde nogle eksempler på, at fonden indenfor det seneste årti har støttet de fysiske rammer på et plejehjem eller plejebolig.
”Formålet har i mange år været meget bredt forstået, fordi der var så mange andre aktører på plejehjemsområdet. Derfor har vi en meget bred fortolkning og har eksempelvis støttet Hjem til Alle Alliancen, som jo blandt andet drejer sig om boliger til udsatte,” siger bestyrelsesformand i Helsefonden Anne-Mette Winther Christiansen med henvisning til et forskningsprojekt i Vive om unge hjemløse, som fonden har støttet med 300.000 kr..
Hvis der er tale om ligestillede formål, så skal der som udgangspunkt være en vis rimelig balance i uddelingerne til de forskellige uddelingsformål over en årrække,
Rasmus Feldthusen – Professor i fondsret , Københavns Universitet
Derudover er fonden partner og medlem af repræsentantskabet i Hjem til Alle Alliancen, der arbejder for at afskaffe hjemløshed blandt unge. Den fhv. direktør samt en projektmedarbejder har desuden løbende brugt sekretariatets ressourcer til at indgå i opstartsfasen af Hjem til Alle Alliancen. Fondens udgifter til alliancen indgår som en del af Helsefondens drift og har ikke været muligt at udskille i en særskilt finansiel post, oplyser fonden.
Men det er problem, hvis fondens fortolkning af plejehjemsformålet strækkes til at omfatte uddelinger eller drift til Hjem til Alle Alliancen, forklarer professor i fondsret på Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen.
”En fondsbestyrelse har både ret og pligt til at fortolke vedtægten. Men en fondsbestyrelse skal i sin fortolkning respektere ordgrænsen i vedtægten, det vil sige den yderste grænse for hvad et ord rummer. Fortolkning af vedtægter sker således på et objektivt grundlag, der betyder at dét, der gælder, er det man kan læse sort på hvidt. Stifters vilje skal således komme til udtryk i selve vedtægten,” forklarer han.
Ligestillede formål
En fondsbestyrelse har pligt til at sikre, at uddelinger både kvalitativt og kvantitativt er indenfor fondens formål.
”Det er således afgørende, at fondsbestyrelsen sikrer sig, at den har en tydelig knage i vedtægten til at hænge uddelinger til f.eks. Hjem til Alle Alliancen på. Hvis ikke det er tilfældet, så vil en fondsbestyrelse have et problem, ” siger Rasmus Feldthusen.
Hvis en fondsbestyrelse uddeler helt uden for fondens formålsparagraffer, vil donationen ifølge fondsmyndighedens praksis, blive betragtet som en ulovlig uddeling og dermed risikerer hvert enkelt bestyrelsesmedlem at blive personligt erstatningsansvarlig for værdien af uddelingen.
Jeg ser, at der er så mange aktører, der arbejder for at bygge og renovere plejehjem. I 1973, da fonden blev stiftet, var situationen en anden, men i dag er det mere rigtigt, at vi går forskningsvejen og bruger midler indenfor sundheds- og samfundsområdet
Anne-Mette Winther Christiansen – Formand, Helsefonden
Men selvom støtten til Hjem til Alle Alliancen kan betragtes som et forskningsprojekt og dermed rummes af det andre centrale uddelingsformål i 19 b) eller 19 c), så har bestyrelsen alligevel uddelt i strid med fondsloven, fordi den har forbrudt sig med princippet om også kvantitativt at uddele til samtlige uddelingsformålene.
”Hvis der er tale om ligestillede formål, så skal der som udgangspunkt være en vis rimelig balance i uddelingerne til de forskellige uddelingsformål over en årrække, og man må ikke over en årrække ensidigt begunstige ét formål frem for andre. Dette har Højesteret slået fast i en dom i 2019,” siger Rasmus Feldthusen.
Han forklarer, at en fonds uddelingsformål skal anses som værende ligestillede medmindre vedtægten eller dokumenter, der knytter sig hertil, bestemmer noget andet.
”Den blotte opremsning af en fonds forskellige formål uden at der er bestemt andet om formålenes indbyrdes forhold vil således tale for, at formålene er indbyrdes ligestillede,” siger Rasmus Feldthusen og påpeger, at en fondsbestyrelse i øvrigt har pligt til at være opsøgende og finde frem til relevante ansøgere og donationsmodtagere indenfor de forskellige uddelingsformål, såfremt fonden f.eks. ikke selv modtager ansøgninger eller accepterer ansøgninger.
Bestyrelsen vil ændre formålet
Anne-Mette Winther Christiansen fortæller, at det i et stykke tid har været et ønske fra bestyrelsen at få ændret formålet.
”Det har stået på vores to-do-liste, men alene det at få ændret vores navn hos Civilstyrelsen tog meget lang tid, og desuden fik vi også afslag på at ændre nogle andre ting, som vi havde bedt om,” siger hun.
Bestyrelsen har endnu ikke har allieret sig med en rådgiver for at finde ud af, om det overhovedet er realistisk at få tilladelse til at ændre formålet.
”Det er noget af det vi skal sætte i gang, så vi kan få bedre gennemsigtighed og prøve at justere vedtægterne igen. Det vil være rigtigt, at vi bliver tydeligere om hvad det er, vi kan med vores mange uddelinger. Jeg ser, at der er så mange aktører, der arbejder for at bygge og renovere plejehjem. I 1973, da fonden blev stiftet, var situationen en anden, men i dag er det mere rigtigt, at vi går forskningsvejen og bruger midler indenfor sundheds- og samfundsområdet,” siger Anne-Mette Winther Christiansen, der udover formandsposten i Helsefonden også er bestyrelsesmedlem i OK-Fonden, der blandt andet driver 15 plejehjem landet over.
Det var sådan nogle moderniseringsprojekter, der kunne være brug for penge til og som sådan en fond kunne give støtte til
Else Hansen – Demensfaglig rådgivningschef, Alzheimerforeningen
Ifølge professor Rasmus Feldthusen er det dog meget vanskeligt at få ændret de vedtægtsbestemte formål i en fond. Sammen med fungerende kontorchef i Justitsministeriets departement Christian Andersen-Mølgaard har han netop udgivet en bog med titlen ’Vedtægtsændringer i fonde’, hvori forfatterne gennemgår praksis og afgørelser om vedtægtsændringer i både erhvervsdrivende og almene fonde.
”Kravet for at kunne ændre et formål er, at man skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at der er umuligt eller åbenbart uhensigtsmæssigt at opfylde formålet,” siger Rasmus Feldthusen.
Anne-Mette Winther Christiansen, Helsefonden har jo en strategi liggende på hjemmesiden, som viser hvad bestyrelsen har valgt at støtte. Af den fremgår, at I støtter forskning, men ikke at I støtter plejehjem. Har I haft en opfattelse i bestyrelsen af, at det var i orden inden for vedtægterne at tilpasse indsatsområdet ud fra jeres vurdering af, hvad der har været behov for?
”Ja, det har vi syntes, og strategien nævner jo ikke kun forskning men hele bredden i social- og sundhedsområdet.”
Stort behov for modernisering af plejehjem
Ifølge Alzheimerforeningen er der udover behovet nye plejehjemsboliger også et stort behov for modernisering af eksisterende plejehjem.
”Vi ser, at den viden, man har om mennesker med demens slet ikke bliver implementeret i de fysiske rammer på mange plejehjem. Mange steder er der stadig store glasfacader, som man ikke kan se, når man har en demenssygdom. Der er uoverskuelige opholdsområder og bygninger med meget støj. Man udnytter ikke de muligheder, man har for at etablere oplevelsesområder og sanserum. Det var sådan nogle moderniseringsprojekter, der kunne være brug for penge til og som sådan en fond kunne give støtte til,” siger demensfaglig rådgivningschef Else Hansen.
Hun fortæller, at flere mennesker i dag kommer senere på plejehjem end tidligere og derfor er de også langt dårligere end tidligere. Derudover er 80 procent af borgerne, der bor på plejehjem ramt af en demenssygdom. Og det stiller særlige krav til de rum, som borgerne bor og opholder sig i.
”Mennesker med demens har først og fremmest brug for tryghed. De har brug for overblik i deres lejlighed, så de kan se, hvor for eksempel toilettet er, når de sidder i deres stue. Mange er utroligt støjfølsomme, hvilket øger behovet for lyddæmpende og fleksible vægge, sådan at man kan indrette plejehjemmet efter de forskellige borgeres behov. Mennesker med demens er meget forskellige, og beboersammensætningen på et plejehjem varierer meget over tid. Den fleksibilitet er der brug for at indrette plejehjemmene efter,” siger Else Hansen.
Helsefondens formål:
(uddrag)
§ 1, nr. 3:
Fondens formål er at støtte sundhedsmæssig, socialmedicinsk og lignende virksomhed, at yde støtte til plejehjem og lignende, og at imødekomme behovet for efterløn og understøttelse til tidligere ansatte ved sygekasser m.v. og sådanne efterladte, jfr. pkt. 20 og pkt. 21. Fondens bestyrelse er berettiget til af egen drift at tage initiativer i overensstemmelse med nævnte formål.
§ 19 Af fondens indtægter kan der ydes støtte til etablering, modernisering, nyindretning og udvidelse af plejehjem og lignende, herunder andre boligformer for ældre eller handicappede, der ikke stilles til rådighed for de pågældende på tilsvarende vilkår som plejehjem, f.eks. beskyttede boliger og rekonvalescenthjem.
Såfremt institutionen, der søger om støtte, er beliggende i udlandet, er det en betingelse for støttens ydelse, at institutionen ejes og drives som en selvejende institution af danske anerkendte sygdomsbekæmpende foreninger, uden at der ved virksomheden tilsigtes fortjeneste.
I stedet for direkte tilskud kan støtte i det enkelte tilfælde ydes som rente- og afdragsfrit løn for at sikre, at støtten vedvarende fremmer formålet, hvortil støtten er ydet.