I år er det præcis 150 år siden, at præsten Hans Knudsen stiftede fonden Samfundet og Hjemmet for Vanføre.
I dag hedder fonden Bevica Fonden, men dengang, som i dag, er fondens arbejde bestemt af fundatsen, der med syv forskellige delformål gør det klart, hvad fondens formål er.
Men hvordan tolker og arbejder man som fondsledelse i dag med udgangspunkt i vedtægter, der er skrevet for halvandet hundrede år siden?
Det spørgsmål forholder de sig løbende til i Bevica Fonden, fortæller fondens administrerende direktør Marianne Kofoed.
”Det handler meget om at sige: Hvor er det, at vi kommer fra? Hvad er det for et fundament, vi står på? Det ligger os meget stærkt på sinde. Vi har været på en lang rejse og har rigtig mange år på bagen,” siger Marianne Kofoed.
Udbredelse af universelt design
Bevica Fondens fundats består af syv ligestillede formål. Alle formål har mennesker med handicap som omdrejningspunkt, og de påbyder i store træk fonden at arbejde for at forbedre tilværelsen for mennesker med handicap.
Det første formål lyder eksempelvis:
”Fondens formål er at give mennesker med bevægelseshandicap den størst mulige selvstændighed og uafhængighed, om fornødent i samarbejde med offentlige myndigheder og andre, samt at støtte mennesker med bevægelseshandicap i tilfælde, hvor lovgivningen ikke har pålagt offentlige myndigheder at yde en sådan støtte.”
Mens fondens tredje formål lyder:
”Fondens formål er at iværksætte udvikling og produktion af proteser, bandager, ortopædisk fodtøj og tekniske hjælpemidler og at bistå ved opøvning i brugen af disse.”
Ud fra et fondsretligt perspektiv er fondens tredje formål interessant, for i 2008 frasolgte fonden virksomheden Sahva, der netop er specialiseret i fremstilling og udvikling af eksempelvis proteser, bandager og ortopædisk fodtøj.
Hvis vi reelt arbejder ud fra principperne om universelt design, så skaber vi også et samfund, hvor alle har lige muligheder for at deltage, som vores vedtægter siger
Marianne Kofoed – Administrerende direktør, Bevica Fonden
Så hvordan sikrer fonden, at den stadig overholder sit tredje formål og lever op til fondsretten, nu hvor den ikke længere selv udvikler og producerer proteser, hjælpemidler og bandager?
”Da Sahva bliver solgt, skal vi til at finde ud af, hvad vi som fond så skal på baggrund af vores vedtægtsbestemte formål,” siger Mariane Kofoed, der indtrådte i fonden i 2014.
Svaret skal ifølge Marianne Kofoed findes i et begreb, som hedder universelt design. Begrebet er et designprincip, der har til formål at skabe løsninger, som tilgodeser alles behov, og som ikke ekskluderer mennesker, fordi de eksempelvis har et handicap. Designprincippet gælder alt det, som omgiver et menneske – fra enkelte produkter til arkitektur og moderne teknologi.
”Hvis vi reelt arbejder ud fra principperne om universelt design, så skaber vi også et samfund, hvor alle har lige muligheder for at deltage, som vores vedtægter siger,” fortæller Marianne Kofoed.
Hun forklarer, at Bevica Fonden derfor arbejder strategisk for at udbrede kendskabet til universelt design hos en række af de institutioner, som uddanner fremtidens arkitekter, designere og ingeniører. Det gælder DTU, Det Kongelige Akademi og Designskolen Kolding.
Indsatsen har ifølge Marianne Kofoed resulteret i flere konkrete produkter, selvom det ikke nødvendigvis er et mål i sig selv.
Et eksempel er øjenstyringsteknologien Obital, der gør det muligt at navigere på en skærm ved hjælp af øjnene.
”Obital er et projekt, som vi har støttet. Det er en teknologi, som er til gavn for os alle sammen, men den er særligt til gavn for mennesker med handicap. Hvis du er multihandicappet og for eksempel ikke kan bruge dine arme, så kan du bruge Obital til at styre produkter i dine omgivelser. Det er et meget konkret hjælpemiddel,” siger Marianne Kofoed og understreger, at listen over konkrete produkter til gavn for mennesker med handicap, der er udviklet som følge af blandt andet Bevica fondens indsats for universelt design er lang.
”Vi er i dag en lille bitte fond, som ikke har særligt mange penge. Derfor gør vi nøjagtigt det samme, som vores grundlægger gjorde: Vi indgår samarbejder og alliancer med andre, så vi kan bruge vores midler bedst muligt. Jeg er sikker på, at de på DTU kan skabe nogle bedre proteser, end vi selv kan. Derfor skaber vi ikke længere protesen selv. Vi skaber den gennem DTU. Det samme gælder arkitekterne. Når de i fremtiden indretter en plads, så er det dem, som afgør, om en kørestol kan komme rundt,” forklarer Marianne Kofoed.
Alle formål tilgodeses
I 2019 afgjorde Højesteret i sagen om Det Nissenske Familiefond, at en fond ikke er forpligtiget til at uddele lige mange penge til sine ligestillede formål over tid, selvom det i årevis havde været Civilstyrelsens praksis. Den afgjorde dog også, at en fond ikke må negligere et eller flere delformål, sådan som det havde været tilfældet med Det Nissenske Familiefond.
Hvor mange kroner Bevica Fonden har uddelt til hvert enkelt af fondens forskellige formål indenfor de sidste fem år, kan Marianne Kofoed ikke svare på.
Hun forsikrer dog, at alle fondens formål er blevet tilgodeset, og at flere af fondens støttede projekter går på ”tværs” af formålene.
Definition af hjælpemiddel:
Socialstyrelsen benytter følgende definition af begrebet hjælpemiddel:
”Et hjælpemiddel er ethvert produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap.”
Læs mære om Socialstyrelsens definition.
”Vi tager vores fundament dødalvorligt. Men verden har forandret sig siden pastoren skrev sine vedtægter. Definitionen af, hvad eksempelvis et hjælpemiddel er, har ændret sig siden 1872. Vi tager i dag udgangspunkt i Socialstyrelsens definition af hjælpemidler, ligesom vi også arbejder ud fra FN’s handicapkonvention,” siger Marianne Kofoed.
Hun tilføjer, at fondens uddelingspolitik – eller fokusområder som fonden selv kalder den – tager højde for alle delformålene.
Nye vedtægter ville gavne kommunikationen
Har man ikke et indgående kendskab til begrebet universelt design eller Bevica Fondens arbejde, kan det dog være svært at se koblingen fra fondens formålsbestemmelser til fondens årlige uddelinger, medgiver Marianne Kofoed.
”Derfor er jeg meget glad for, at I på Fundats har rejst spørgsmålet,” siger Marianne Kofoed og fortsætter:
”Vi er rigtig dårlige til at lave fortællingen om vores vedtægter frem til i dag. Ikke fra hvad pastoren ville, den historie lever, men vi skal blive meget bedre til at fortælle om vedtægterne,” fortæller Marianne Kofoed.
Lige nu er fondens vedtægter ikke frit tilgængelig. Skal man have adgang til dem, skal man derfor købe dem for 150 kroner via Erhvervsstyrelsen. På sigt er det dog planen, at fondens vedtægter skal lægges åbent frem, lyder det fra Marianne Kofoed.
Vi er rigtig dårlige til at lave fortællingen om vores vedtægter frem til i dag
Marianne Kofoed – Administrerende direktør, Bevica Fonden
”Vi skal have dem ud på vores hjemmeside med en grafisk fortælling om, hvordan det egentlig er, at vi tolker vores vedtægter og arbejder med dem i dag,” siger Marianne Kofoed.
Hun fortæller, at hun personligt ville ønske, at hun kunne omskrive fondens vedtægter i en nutidig kontekst, men at det både er svært og tidskrævende at få ændret sine fondsformål, hvis det overhovedet er muligt.
”Tænk, hvis vi kunne få det omskrevet ud fra, hvordan pastoren ville have formuleret det, hvis han stod her nu. Det ville gøre det meget lettere kommunikationsmæssigt. Men det ville samtidig ikke give mening at kaste kræfter efter, for vi gør jo det vi skal. Vi opfylder vores formål,” siger Marianne Kofoed.
