Helsefondens mangeårige negligering af uddelinger til etablering og modernisering af plejehjem får nu én af landets førende fondseksperter, professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School (CBS), til at sætte spørgsmålstegnstegn ved modellen med politisk udpegede medlemmer af fondsbestyrelser.
Helsefondens syv personer store bestyrelse består af tre medlemmer udpeget af Folketinget og fire udpeget af henholdsvis socialministeren, sundhedsministeren, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
”Det er problematisk, at man politisk udpeger medlemmer til fondsbestyrelser, for det indebærer nogle legitimitetsudfordringer – ikke nødvendigvis legalitetsudfordringer – i forhold til normer om good governance. Spørgsmålet er, om det overhovedet er fornuftigt at holde fast i konstruktionen med eksempelvis Folketingets, KL’s og Danske Regioners udpegningsret til Helsefondens bestyrelse, som let kan blive opfattet som en slags repræsentation af offentlige myndigheder,” siger Anker Brink Lund til Fundats.
Fundats kunne den 8. februar i år afsløre, at Helsefondens bestyrelse i årevis ikke har givet penge til etablering eller modernisering af plejehjem til ældre eller handicappede – og det på trods af, at uddelingsformålet står klart beskrevet i fondens vedtægter.
Og som vi kunne fortælle i sidste uge, har Civilstyrelsen efter at have gransket Helsefondens uddelinger nu givet fondens bestyrelse en henstilling til, at ”fonden uddeler til egentlig etablering, modernisering, nyindretning og udvidelse af plejehjem og lignende.”
Inden Civilstyrelsens afgørelse faldt, erkendte bestyrelsen i Helsefonden over for styrelsen, at den først i november 2021 i forbindelse med tiltrædelsen af en ny direktør blev ”gjort opmærksom på, at fonde skal forholde sig til de uddelte beløb fordelt på formålene, således at de er i balance over en årrække.”
Fondsbestyrelsens ageren fik ekspert i fondsledelsers erstatningsansvar, advokat ph.d. Søren Bergenser, til at kalde det ”dybt problematisk”, at den ikke har haft bedre styr på fondsreglerne.
”Ligegyldigt hvilken baggrund, du har – om du er læge, medlem af Folketinget uden uddannelse, jurist eller revisor – er du underlagt de samme regler. Derfor kan du ikke undslå dig med, at du ikke kendte loven og retspraksis, herunder en meget omtalt højesteretsdom om uddeling til ligestillede formål,” sagde Søren Bergenser til Fundats i sidste uge.
Bør sætte sig ind i fondsloven
Professor Anker Brink Lund fra Center for Civilsamfundsstudier på CBS mener, at sagen med Helsefonden bør være en øjenåbner for andre lignende fonde.
”Sagen med Helsefonden bør føre til selvransagelse i lignende fonde med politisk udpegede medlemmer om, hvis interesser bestyrelsesmedlemmerne skal varetage. Som fondsbestyrelsesmedlem skal man først og fremmest følge stifters vilje, og derudover er det vel rimeligt at forlange, at de udpegede sætter sig ind i fondslovgivningen,” siger Anker Brink Lund.
Professoren, der er aktuel med bogen ’Politisk interessevaretagelse – mere end lobbyisme og mediehåndtering’ skrevet sammen med cand.scient.pol. Stine Hove Marsling, advarer dog samtidig imod at indføre ”rigide regler” om bestyrelsesmedlemmers kompetencer.
”Hvis man begynder at lave nye regler for, hvilke kompetencer fondsbestyrelsesmedlemmer skal have, er det vigtigt at fastholde en proportionstankegang. Man bør ikke udarbejde nye, rigide regler, som rammer hele fondspopulationen, så det medfører, at alle fonde vil få endnu et lag af krav lagt oven på blandt andet GDPR-reglerne. For dermed kan motivation for at lave et frivilligt og ofte ulønnet stykke bestyrelsesarbejde blive reduceret – især i de mindre fonde,” påpeger Anker Brink Lund.
Bestyrelse har ansvar for at vejlede udpegningsberettiget
Professor i fondsret på Københavns Universitet Rasmus Feldthusen vil ikke udtale sig om den konkrete sag med Helsefonden. Men han påpeger, at fondsbestyrelser, der sammensættes af udpegede personer, har et ansvar for at vejlede den udpegningsberettigede, som langt fra altid er klar over, hvilke kompetencer der er behov for i bestyrelsen.
Kompetencer og udpegningKomitéen for god fondsledelse anbefaler:
2.3.1 Det anbefales, at bestyrelsen løbende og mindst hvert andet år vurderer og fastlægger, hvilke kompetencer bestyrelsen skal råde over for bedst muligt at kunne udføre de opgaver, der påhviler bestyrelsen.
2.3.2 Det anbefales, at bestyrelsen med respekt af en eventuel udpegningsret i vedtægten godkender en struktureret, grundig og gennemskuelig proces for udvælgelse og indstilling af kandidater til bestyrelsen
Komitéens vejledende kommentar: Det kan være hensigtsmæssigt forud for nye udpegninger til bestyrelsen at have en dialog med en udpegningsberettiget om bestyrelsens vurdering af, hvilke kompetencer og egenskaber bestyrelsen skal råde over, enkeltvis og samlet, for bedst muligt at kunne udføre de opgaver, der påhviler bestyrelsen. Dialogen bør også omfatte forventningerne til andre væsentlige forhold, såsom tidsforbrug.
Kilde: Komitéen for god fondsledelse
”Derfor bør en bestyrelse sørge for at kigge indad og overveje, om man har de tilstrækkelige kompetencer i forhold til fondens strategiske mål og behov, herunder de fondsretlige og de finansielle. Det kan man gøre ved at analysere fondens behov og så foretage en kortlægning af bestyrelsens kompetencer,” siger Rasmus Feldthusen.
På den baggrund kan bestyrelsen formidle til de udpegningsberettigede, hvad der er brug for i fondsledelsen for bedst muligt at kunne opfylde fondens formål.
”Det bedste for fonden er jo, hvis den siddende bestyrelse i dialog med den udpegningsberettigede kan blive enige om, hvilke typer af kompetencer den udpegningsberettigede skal søge efter, så man ikke bare kommer til at udpege en person, som måske af helt andre årsager står på en udpegningsberettigets kandidatliste,” siger Rasmus Feldthusen, der også er medlem af Komitéen for God Fondsledelse.
Rasmus Feldthusen peger samtidig på, at de fondsretlige aspekter af at lede en fond er blevet mere komplekse, end de var for år tilbage.
”Jeg siger ikke, at man død og pine skal have et medlem af bestyrelsen med særlig fondsretlig ekspertise i fonden. Men det er i hvert fald værd at overveje, hvordan bestyrelsen på anden vis får afdækket netop dét behov, som altid i en eller anden udstrækning vil være til stede i en fond,” siger Rasmus Feldthusen.
Han opfordrer til, at bestyrelser benytter sig af det arbejde, som Komitéen for God Fondsledelse har lavet.
”De krav og forventninger, der stilles til fonde, er steget markant de senere år. Det er en klar tendens, og det gælder særligt de erhvervsdrivende fonde. Det er en god idé aktivt at arbejde med de 17 anbefalinger for god fondsledelse og reflektere over, hvordan de er relevante og kan skabe værdi i forhold til ens egen fond. For der ligger faktisk nogle gode pointer og anbefalinger i det kodeks,” pointerer Rasmus Feldthusen.
Helsefondens formand i kovending
Bestyrelsesformanden i Helsefonden Anne-Mette Winther Christiansen har tidligere plæderet for at få ændret bestemmelsen om, at tre ud af syv medlemmer i Helsefondens bestyrelse skal udpeges af Folketinget. I et interview med Fundats i november 2020 sagde det tidligere folketingsmedlem for Venstre, at hun ”efterhånden er nået frem til, at det godt kan være, vi skal begynde på arbejdet med at få løsnet båndene til Christiansborg”.
”Det er jo vores fundats, som dikterer, hvordan det i øjeblikket foregår, og problemet er, at der ikke står, at Helsefondens bestyrelsesmedlemmer skal være personer, som sidder i Folketinget. Jeg tror, fonden vil have mere glæde af at få knyttet flere forskellige fagligheder inden for især social- og sundhedsområdet til bestyrelsen,” sagde Anne-Mette Winther Christiansen for halvandet år siden.
Hun tilføjede, at tiden var en anden, da Helsefondens fundats blev udarbejdet.
”Da vi havde satspuljen, gav det god mening, at der sad medlemmer af Folketinget i fondsbestyrelsen, for dermed kunne man lave fælles fokusering på samme temaer og få penge fra både satspuljen og Helsefonden til nogle af de initiativer, man ville have fremmet. I dag arbejder vi i fonden med det, som vi selv synes er rigtigt og vigtigt – og vi er blevet så stor en fond, som efter min mening vil få mulighed for at flytte mere, hvis der kommer en endnu større faglighed ind i bestyrelsen,” lød det fra Anne-Mette Winther Christiansen.
Men nu, halvandet år senere, har Anne-Mette Winther Christiansen foretaget en regulær kovending. På spørgsmålet, om hendes holdning fortsat er, at det vil være givtigt for Helsefonden at løsne båndene til Christiansborg, og om bestyrelsen er gået videre med de sonderinger, hun luftede i interviewet i november 2020, skriver Anne-Mette Winther Christiansen nu følgende i en mail til Fundats:
”Jeg går ikke videre med det arbejde. I stifters vilje er beskrevet tydeligt, hvordan udpegningerne er, så jeg gør ikke mere!”
Anne-Mette Winther Christiansen har ikke ønsket at uddybe sit nye synspunkt i et interview.
Heller ikke de to ministerudpegede bestyrelsesmedlemmer i Helsefonden har ønsket at medvirke i denne artikel. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, der er udpeget af sundhedsministeren, og kontorchef Henriette Zeberg fra Socialstyrelsen, som er udpeget til fondsbestyrelsen af social- og ældreministeren, henviser til henholdsvis Helsefondens direktør og bestyrelsesformand og til fondens sekretariat.
