”Det har været en ulykkelig sag. Vi gør os umage med at være så ordentlige som muligt i alt, hvad vi gør, og derfor berører det også os, når der er pårørende, der ikke mener, vi har opført os, som vi skal.”
Det fortæller direktør i SOS Børnebyerne Mads Klæstrup Kristensen, efter organisationen i sommer blev beskyldt for at være uetisk i en sag om arv. Baggrunden var en arvesag, hvor en privatperson for længe siden havde testamenteret sin formue til to organisationer. Men tre måneder inden sin død, oprettede hun et nyt udkast til et testamente, hvori hun ændrede på det oprindelige testamente, fordi hun ønskede at give en del af pengene til familien. Efter det oprindelige testamente ville SOS Børnebyerne og Dansk Blindesamfund tilsammen arve 8 mio. kr., mens der ikke ville være penge til afdødes søskende. Men det reviderede testamente blev ikke gjort gyldigt af en notar, inden testator døde.
I familiens øjne stod SOS Børnebyerne over for et moralsk valg: Ville organisationen respektere afdødes sidste vilje, eller ville den kynisk udnytte den kolde jura. Sådan blev sagen også fremstillet i Jyllands-Posten, men i virkeligheden var der ikke noget valg. For SOS Børnebyerne er ikke en organisation med en ejerkreds, som man kan aftvinge etiske overvejelser. SOS Børnebyerne er en fond, og derfor skal muligheden for at respektere afdødes formodede sidste vilje ses i forhold til ledelsens pligt til følge stifterviljen i fondens fundats.
Arveindtægter i vækst
De seneste år er de indsamlende organisationers indtægter fra arv og testamentariske gaver steget betydeligt. En undersøgelse fra de indsamlende organisationers brancheforening, ISOBRO, viser at arveindtægter for hele branchen, inklusive de mange medlemsbaserede foreninger, udgør omkring en halv milliard kroner årligt. Mange af organisationerne er medlemsejede foreninger. Arvemidler er også en væsentlig indtægtskilde for flere af de velgørende organisationer, der er stiftet som fonde.
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har gennemgået årsregnskaberne for ti af de indsamlende fonde (se tabel nedenfor). Arvegavernes andel af de samlede indtægter var sidste år knap otte procent i gennemsnit, men varierer fra nul og helt op til 22 procent. Tilsammen havde de ti fonde arveindtægter for 116 mio. kr. Læger uden Grænser er den mest begunstigede fond med 38 mio. arvekroner fordelt på cirka 60 sager.
Også Julemærkefonden har oplevet stigninger i arveindtægterne. De senere år har fonden fået mellem fem og ti mio. kr. om året i arv. Sidste år udgjorde det 7,2 pct. af indtægterne.
”Flere og flere kontakter os, fordi de ønsker at høre mere om muligheden for at begunstige Julemærkefonden i deres testamente. Jeg tager mig af disse samtaler, der som regel handler om at afklare formelle spørgsmål – men også at fortælle om vores arbejde med udsatte børn i Danmark,” siger direktør Søren Ravn Jensen.
Julemærkefonden betaler gerne for udarbejdelsen af testamenter for folk, der ønsker at støtte fondens drift af julemærkehjemmene, hvor fonden hjælper børn med sygdomsforebyggende og sygdomsbekæmpende formål.
”Det er livsvigtigt for Julemærkesagen. Kort og godt. Vi får hermed mulighed for at fortsætte vores arbejde for fuld styrke, selvom vi år for år får færre penge ind på salget af julemærker,” siger Søren Ravn Jensen.
Han har kun oplevet få sager, hvor der opstod tvivlsspørgsmål, som skulle afklares juridisk. Blandt andet i en sag, hvor en testator på dødslejet oprettede et nødtestamente til fordel for Julemærkefonden. Her blev det bekræftet, at testamentet var gyldigt.
”Vi har haft en enkelt sag, hvor afdødes samlever havde taget nogle penge fra boet. Det er den slags ting der forekommer, men vi har ikke oplevet store konflikter. Vi beder typisk om at få en bobestyrer på sagen, hvis der er flere parter involveret, for det kan være meget følelsesladet, hvis familien også skal arve, men måske ikke arver fuldt ud. Der er advokater jo eksperter i at udrede sådan et bo, og det har vi ikke hverken viden eller ressourcer til,” siger Søren Ravn Jensen.
For SOS Børnebyerne var arveindtægter også en væsentlig indtægtskilde i 2016. Fonden modtog arv for 27 mio. kr. ud af de samlede indtægter på 225 mio. kr. svarende til 12 procent.
Beskyldt for grådighed
SOS Børnebyerne var i første omgang ikke klar over, at det nye udkast til testamentet var ugyldigt. Derfor havde fonden overfor familien tilkendegivet, at den var indstillet på at følge det ny testamente. Men undervejs kom det frem, at testamentet ikke var blevet verificeret efter de gældende regler og heller ikke kunne regnes som et såkaldt nødtestamente. Ifølge arvelovens § 65 stk. 2 bortfalder et nødtestamente, hvis der i tre måneder ikke har været hindring for at få det påtegnet af en notar.
Efter rådgivning fra SOS Børnebyernes advokater, Kromann Reumert, der hjælper SOS Børnebyerne med gratis rådgivning i arvsager, afviste fonden et kompromisforslag fra familiens advokat om at dele arven efter både det gyldige testamente og ønsket i det nye testamente. Det ville have betydet, at familien havde fået ca. 1,9 mio. kr. af arvesummen til deling.
”Det ville være uetisk at sidde med de pårørende og forsøge at nå frem til, hvad der inderst inde var afdødes sidste ønske – det skal ikke være sådan, at ens sidste vilje er til forhandling, når man er gået bort. Og når der så er tvivl om den sidste vilje, som der opstod i denne sag, så er juraen den bedste sikkerhed for, at det går rigtigt til, og for at vi følger afdødes sidste ønske som hun juridisk sikrede den,” siger Mads Klæstrup Kristensen.
Alligevel har direktøren for SOS Børnebyerne fået kritik fra egne rækker efter Jyllands-Postens detaljerede beskrivelse af de efterladtes oplevelse af arvesagen.
”Jeg har talt med 20-25 af vores faddere og frivillige, som har henvendt sig til os, fordi de oplevede, at vi handlede uetisk. De kender SOS Børnebyerne og stillede sig uforstående over for vores handlinger sådan som de blev fremstillet i Jyllands-Posten,” siger Mads Klæstrup Kristensen.
Han fortæller dog, at næsten alle, han har talt med, endte med at have en god forståelse for organisationens handlinger, når han fik forklaret forløbet og baggrunden for, at SOS Børnebyerne reelt ikke kan gøre andet end at søge rådgivning hos advokaterne.
Moral og erstatningsansvar
Selvom forligsforslaget kunne lyde rimeligt ud fra en moralsk betragtning, så er det for indsamlende fonde en løsning, som kan være i strid med fondsloven. Det vurderer advokat PhD, Søren Bergenser, der er specialiseret i ledelsesansvar og tidligere i år udgav en bog om erstatningsansvar i fonde.
”Hvis man giver afkald på arv, som man ellers er berettiget til, kan det være et ledelsesansvarsretligt problem, ” siger advokat Søren Bergenser.
Søren Bergenser vurderer, at direktøren og bestyrelsen i SOS Børnebyerne risikerede at blive personligt erstatningsansvarlige, hvis de havde indgået et forlig, som nedsatte organisationens del af arven med et millionbeløb.
”Det kan ikke udelukkes, at det ville medføre et ledelsesansvar for fonden, hvis de af moralske grunde havde takket nej til penge, de ellers var berettiget til. Det kunne medføre et erstatningsansvar for ledelsen i fonden SOS Børnebyerne, fordi en af formålsbestemmelserne netop er at indsamle midler, som skal bruges til fordel for forældreløse børn,” siger Søren Bergenser.
Han tager dog forbehold for, at han kun kender sagen gennem pressen og derfor ikke er bekendt med alle detaljer i sagen.
I de fleste indsamlende, velgørende organisationer, der er stiftet som fonde, fremgår det af fundatsen, at en del af fondens formål er at indsamle eller skaffe penge til det velgørende formål. Og for en fond er fundatsen at betragte som en grundlov, som man ikke kan tolke eller tilsidesætte på grundlag af moralske overvejelser.
I tilfælde af at en fondsledelse indgår forlig med familiearvinger, vil det være fonden selv, der lider et tab og ikke en tredje part som for eksempel en kreditor til fonden. Derfor vil eventuelle erstatningssager i den slags sager, højst sandsynligt blive startet af fondsmyndigheden, forklarer Søren Bergenser.
”Det ville nok være ulogisk hvis den bestyrelse, der har haft moralske overvejelser, ville vælge at stævne sig selv for den tabte indtjening. Men her gælder der særlige regler på fondsområdet, hvor fondsmyndigheden kan tvinge en fond til at rejse erstatningskrav mod deres egen fondsbestyrelse og direktion. Det skyldes, at fonden er en selvejende institution, hvor der ikke er nogen ejere til at holde øje med ledelsen,” siger han.
Fondsmyndigheden har desuden bemyndigelse til at afsætte fondsbestyrelsesmedlemmerne, hvis de skulle modsætte sig at blive stævnet af fonden, forklarer Søren Bergenser og pointerer, at sagen desuden skal rejses for fondens egne penge.
”Det er dog en vigtig pointe, at fondsledelsen har haft et beslutningsgrundlag at vurdere på, før det kan komme så vidt som til en erstatningssag. For eksempel at en advokat har vurderet, at arvesagen vil kunne vindes ved retten til fondens fordel, og ledelsen derefter alligevel af moralske grunde vælger et forlig. Det betyder med andre ord, at fondsledelsen har skullet kunnet gennemskue, at man ville have ret til de midler, før man kan blive erstatningsansvarlig,” siger han.
I SOS Børnebyerne er der en klar procedure for altid at spørge deres advokat, hvis der opstår tvivlsspørgsmål. Og fondens advokat, Kromann Reumert, arbejder desuden pro bono for at støtte organisationen, så det kan gøres uden konsekvenser for administrationsomkostningerne.
Men alligevel har sagen haft følelsesmæssige omkostninger – både for de involverede parter og for mange af dem, der støtter SOS Børnebyernes velgørende arbejde.
”Jeg har i min kommunikation med sagens parter, Jyllands-Posten og vores frivillige, gået ind på præmissen om, at sagen også kan ses som et moralsk spørgsmål. Jeg har fastholdt, at det er det moralsk rigtige at lade juraen afgøre sagen, når der er uenighed. Jeg har ikke haft fokus på, at vi i ledelsen kunne blive erstatningsansvarlige over for organisationen, hvis vi gav afkald på noget af arven på baggrund af et testamente, der ikke var juridisk gyldigt. Vi har fulgt vores retningslinjer, som siger, at vi i tvivlstilfælde skal have en vurdering hos advokaten,” siger Mads Klæstrup Kristensen.
Arv i indsamlende fonde
Indsamlende fonde | Arv (mio. kr.) | Indtægter i alt (mio. kr.) | Arv / indtægter (pct.) | Fundatsens formålsformulering om indsamling |
---|---|---|---|---|
SOS Børnebyerne | 27,2 | 225,2 | 12,1% | Fonden indsamler dels fadderskabspenge til børn i SOS-børnebyer, fortrinsvis i udviklingslandene, dels bidrag der kan bruges til fremme og understøttelse af SOS-børnebyernes projekter, ligeledes fortrinsvis i udviklingslandene. |
Børnecancerfonden | 4,4 | 66,7 | 6,6% | Fondens bundne kapital forøges med midler, der senere tilfalder fonden som arv eller gave, i det omfang midlerne ikke er givet eller indsamlet med bestemmelse om, at midlerne skal anvendes til uddeling. |
Folkekirkens Nødhjælp | 26,5 | 586,4 | 4,5% | Det finansielle grundlag for nødhjælps- og udviklingsarbejdet tilvejebringes ved indsamling og modtagelse af midler, bl.a. ved kampagner og landsindsamlinger, arv, genbrugsarbejde, gaver, bevillinger og projektstøtte fra regeringer, EU, FN og private organisationer og virksomheder, samt andre ydelser. |
Børnefonden | 2,0 | 206,6 | 1,0% | BØRNEfondens formål fremmes bl.a. ved: At modtage bidrag og gaver fra sponsorer og tilskynde fx virksomheder, Danida og fonde til at give bidrag, gaver og legater til BØRNEfonden. |
Aidsfondet | 1,2 | 34,9 | 3,4% | Formålet realiseres ved at fondet gennem aktiviteter, offentlige projekter og indsamlinger skaffer økonomiske ressourcer til brug for fondets drift og anvendelse af disse midler til uddeling til og opfyldelse af fondets formål. Fondets uddelingsaktiver består af formueafkastet fra den bundne kapital, driftsoverskud fra fondets aktiviteter samt bidrag, arv og gaver, der er bestemt for uddelingsformål. |
Julemærkefonden | 5,2 | 73,4 | 7,2% | Fondens formål er hvert år at udgive et dansk Julemærke for derigennem – samt ved modtagelse af arv, gaver eller lignende bidrag – at fremskaffe midler til anvendelse til sygdomsbekæmpelse og/eller sygdomsforebyggelse for børn, der trænger til hjælp. |
Børnehjælpsdagen | 0,0 | 19,8 | 0,0% | Børnehjælpsdagens formål søges blandt andet opnået ved, a.: at rejse midler i Børnehjælpsdagens navn, herunder gennem gaver, sponsorater, bevillinger fra fonde og puljer m.v., |
Verdensnaturfonden | 4,2 | 44,6 | 9,5% | Fondens formål er at virke for bevarelse af dyre- og plantearter samt anden naturbevarelse over hele verden |
Læger uden Grænser Fonden | 38,6 | 175,8 | 22,0% | Aktiviteterne til opfyldelse af fondens formål er begrænset til fundraising, rekruttering, udstationering, markedsføring, informationsvirksomhed og deltagelse i den offentlige debat i samarbejde med MSF International. |
Indre Mission | 6,9 | 66,6 | 10,4% | Der ansættes en generalsekretær til at lede foreningens daglige arbejde og være bestyrelsens og formandens sekretær. Generalsekretæren er direktør for den erhvervsdrivende fond og anmeldes som sådan til Erhvervsstyrelsen. Ligeledes ansættes en økonomichef til at føre foreningens regnskab med fuldmagt til at modtage og kvittere for alle indkomne bidrag, herunder arvebeløb. |
I alt | 116,3 | 1.500,0 | 7,8% |