Alt for få basismidler til forskning og en manglende tradition for at opgøre de faktiske omkostninger ved forskningsprojekter.
Det er ifølge bestyrelsesformand på Aarhus Universitet Birgitte Nauntofte hovedårsagerne til, at universiteterne i dag står i en situation, hvor deres strategiske handlerum indskrænkes, basismidler udhules og den samlede forskningsindsats skævvrides efter de områder, fondene støtter.
”Problemstillingen med det reducerede handlerum for universitetets forskning er drevet af, at universiteternes basisbevillinger til forskning er under stærkt pres. De statslige midler til basisbevillinger til forskning til universiteterne har været stagneret på et beløb på cirka 10 milliarder kroner i mere end 10 år. Uagtet at alt er blevet dyrere - herunder udgifter til forskning over den forgangne periode,” siger Birgitte Nauntofte der er forhenværende direktør for den største private, eksterne forskningsdonor Novo Nordisk Fonden.
Hun peger dermed på regeringens og Folketingets medansvar for de problemer, som universiteterne i stigende grad oplever i konsekvens af de stigende forskningsbevillinger fra private fonde.
Det har medført en situation, hvor det er nødvendigt, at forskerne tiltrækker forskningsbevillinger, der dækker de faktiske omkostninger
Birgitte Nauntofte – Bestyrelsesformand, Aarhus Universitet
”Dertil kommer, at basismidlerne til forskning også skal inddække udgifter til andre kerneopgaver på universiteterne, hvor de statslige bevillinger for eksempel til uddannelse ikke rækker til. Universiteternes egne frie midler til forskning er dermed blevet markant mindre. Det har medført en situation, hvor det er nødvendigt, at forskerne tiltrækker forskningsbevillinger, der dækker de faktiske omkostninger knyttet til projektet,” fortsætter hun.
Uenig med økonomistyringsprofessor
Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh betegnede det i sidste uge som både ”mystisk og pinligt” (link til artikel: ”Ekspert i økonomistyring klandrer universitetsledelserne for manglende løsning på årelang overheadstrid), at universiteterne efter så mange år ikke har fundet en brugbar model, hvor de fornuftigt kan arbejde med de store fonde omkring, hvor meget de skal finansiere af indirekte meromkostninger, når de støtter forskning på universiteterne.
Han mener vrangvilligheden skyldes, at universiteterne ingen interesse har i at skabe mere transparens, fordi de får overskud på dele af den eksterne finansiering.
Yderligere er den interne bevillingsfordeling på universiteterne skruet sammen på en måde, så modellen direkte tilskynder til indhentning af eksterne forskningsmidler, selvom det giver minus på bundlinjen i de enkelte projekter.
Birgitte Nauntofte er ikke enig med Per Nikolaj Bukh.
Jeg ser ikke universiteternes interne fordeling af basismidler som problemet
Birgitte Nauntofte – Bestyrelsesformand, Aarhus Universitet
”Jeg ser ikke universiteternes interne fordeling af basismidler som problemet. Det er snarere, at universiteterne ikke tidligere har haft tradition for at gøre op, hvad de faktiske omkostninger ved udførsel af et forskningsprojekt er. Altså ikke alene de direkte omkostninger, men også en præcis opgørelse af de indirekte,” siger Birgitte Nauntofte.
”På de offentlige eksterne bevillinger, fra for eksempel offentlige forskningsråd, medfølger automatisk et overhead på 44 procent, og derfor har der ikke været behov for at arbejde med at beløbssætte de faktiske omkostninger. Så Per Nikolaj Bukh har en pointe i forhold til utilstrækkelig synliggørelse af de faktiske omkostninger.”
”Det overblik og den transparens er Aarhus Universitet og andre universiteter godt i gang med at skabe. Så man på det grundlag kan tage en dialog med de private fonde om muligheden for at kunne etablere en generisk model på tværs af universiteterne for dækning af forskningsprojekternes samlede udgifter i forbindelse med private fondsdonationer,” siger hun
Birgitte Nauntofte har selv en lang karriere bag sig som forsker. Før hun i 2009 tiltrådte som direktør for Novo Nordisk Fonden, arbejdede hun i 27 år på Københavns Universitet, blandt andet som professor og prodekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Hvor Per Nikolaj Bukh kaldte det ”såre simpelt” og ”førsteårs-pensum på økonomistudiet” at skabe en transparent model, mener Birgitte Nauntofte modsat, at det er komplekst at skabe en fælles og transparent udgiftsmodel.
”Det er svært at skære alle universiteter og fagområder over en kam og få konkretiseret, hvilke elementer, en fælles model skal indeholde,” siger hun.
Bestyrelsernes ansvar
Per Nikolaj Bukh er desuden kritisk over for universitetsbestyrelsernes rolle som øverste ansavrlig for den utilstrækkelig økonomistyring:
”Selvom bestyrelserne formelt og overordnet har ansvaret, så har de institutionelle rammer ikke sikret, at de har kompetencerne til at løfte ansvaret. Universitetsbestyrelserne har ingen reel ledelsesrolle, de er mere en interessent-bestyrelse, og de er valgt på nogle andre kompetencer end de kompetencer, der skal til for at drive et universitet strategisk og styringsmæssigt,” udtalte han i interviewet med Fundats.
Birgitte Nauntofte understreger, at universitetsbestyrelse løbende skal være opmærksom på at finde den rette ansvarsfordeling i forhold til de mange forskellige områder, de er inde over og har det overordnede ansvar for.
”Bestyrelsen på Aarhus Universitet er den overordnede ledelse med kompetencer til at tage ansvar. I forhold til universitetets økonomi samarbejder vi med rektor og universitetsdirektør, som har ansvaret for og varetager det operationelle omkring universitetet og dets drift. Det er til gengæld på det enkelte institut, det besluttes om, og på hvilke vilkår man ønsker at modtage private forskningsmidler,” siger hun.
Ifølge Birgitte Nauntofte har universitetet i dag fokus på, at forskerne i deres projektansøgninger til de private fonde får udarbejdet grundige og udtømmende budgetter, som vil kunne gøre projektet bæredygtigt i forhold til omkostningerne.
”Det bliver der taget godt imod fra fondene, men hvis der kan skabes en generisk model på tværs af universiteterne vil det være mere simpelt og lettere at gå til for forskerne og deres institutter, når de søger om ekstern finansiering af forskningsprojekter hos private aktører,” mener hun.
Beslutning træffes bedst på institutniveau
Birgitte Nauntofte mener ikke, at universitetsbestyrelsen kan pålægge ledelsen for eksempel at begrænse indtaget af private fondsmidler eller indføre en strammere central styring af fondsfinansierede projekter.
”En udmelding om at begrænse indtaget af private fondsmidler tilkommer ikke bestyrelsen. Vi er for langt væk fra den lokale økonomi og institutternes mulighed for at tiltrække midler til forskning. Det er det enkelte institut, der må foretage den afvejning, fordi det er institutterne, der har fingeren på pulsen, når det handler om balance mellem økonomi og forskningsprioriteringer lokalt,” siger hun.
En udmelding om at begrænse indtaget af private fondsmidler tilkommer ikke bestyrelsen.
Birgitte Nauntofte – Bestyrelsesformand, Aarhus Universitet
”Vi har som sagt ikke tilstrækkeligt med basismidler til forskning, som er fri til at understøtte de mange ønskelige forskningsaktiviteter. Derfor er vi taknemmelige for den eksterne finansiering, som vores dygtige forskere tiltrækker til at indfri deres spændende forskningsprojekter.”
”Hvis forskningsprojekterne har underfinansierede budgetter, og projektet ikke kan gennemføres efter bevillingens ramme, ja, så kan instituttet meget vel komme i den situation, at det må takke pænt nej tak til at modtage støtten. Sådanne beslutninger træffes dog bedst på institutniveau og ikke på centralt niveau,” mener hun.
Venter på Forum for Forskningsfinansiering
Birgitte Nauntofte fortæller, at universitet har afventet nye finansieringsmodeller fra det af Forsknings- og Uddannelsesministeriet nedsatte Forum for Forskningsfinansiering.
”Ministeriet er bekendt med, at der er pres på universiteternes basismidler. Vi ønsker og håber, at ministeriet lykkes med at sikre, at universiteterne fremover vil få flere midler, så de de facto bliver styrket i at bedrive indsatser til at stimulere forskning finansieret af egne midler.”
Vi er også spændte på at se, hvad modellerne fra Forum for Forskningsfinansiering vil indebære
Birgitte Nauntofte – Bestyrelsesformand, Aarhus Universitet
”Vi er også spændte på at se, hvad modellerne fra Forum for Forskningsfinansiering vil indebære og ikke mindst, hvad den igangværende dialog mellem universiteter og fonde om følgeudgifter ved forskningsprojekter vil lede til. Ambitionen er, at universiteternes forskning kan blive styrket til gavn for samfundet,” siger hun.
Birgitte Nauntofte overtog posten som bestyrelsesformand på Aarhus Universitet den 1. december 2022 efter bestyrelsesformand for KR Foundation Connie Hedegaard, hvis bestyrelsesperiode udløb efter otte år.
Ud over Birgitte Nauntofte har Fundats også bedt bestyrelsesformændene på både Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og DTU om at forholde sig til kritikken fra Per Nikolaj Bukh. Ingen af dem har dog ønsket at stille op til interview.
