Vi ér allerede risikovillige.
Vi har allerede i høj grad fokus på at støtte vilde, dristige ideer.
Det er ikke korrekt, at vi har unødvendigt meget fokus på impact og udsætter bevillingsmodtagerne for et ’effektregime’.
Og hvad skal fondssektoren med en ’Vildskabsfond’ økonomisk baseret på én promille af uddelingerne, når vi i forvejen uddeler mange millioner til uprøvede, risikable og vilde ideer?
Sådan lyder essensen af reaktionen fra Novo Nordisk Fonden, Villlum Fonden og Tuborgfondet på den kritik, som selvstændig rådgiver, bestyrelsesmedlem i blandt andet Folkemødet og tidligere direktør i Melting Pot Foundation Olav Hesseldahl rejste i et debatindlæg i Fundats i sidste uge.
I debatindlægget slog Olav Hesseldahl blandt andet til lyd for, at de danske fonde har en særlig forpligtelse og mulighed, som de kan udnytte til ”en mere progressiv strategi, hvor vildskab og vovemod bør føre til, at de tør støtte eksperimenter og dristige ideer.”
”I mine øjne burde fondene forvalte deres formuer med større risikovilje og mod på uforudsigelighed,” skrev Olav Hesseldahl blandt andet. ”Jeg har været bevillingsmodtager mange gange, og jeg ved, at effektregimet hos nogle bevillingsmodtagere tolkes som negationen til tillid: kontrol og mistillid. Hvis fondene turde løsne deres bevillinger fra effektlænkerne, kunne der ske vilde ting.”
Lyst til at støtte risikobetonede projekter
Men over for Fundats afviser Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden og Tuborgfondet samstemmende kritikken af, at de har for meget fokus på impact og i for høj grad stiller krav om dokumentation af de støttede projekters effekt.
”Det er klart, at når vi uddeler penge til almennyttige formål, er vi også interesserede i at vide, at projekterne rent faktisk bliver til gavn for samfundet. Derfor er vi forpligtet til at følge med i de projekter, vi støtter. Nogle projekter er meget modne og egnede til at opsætte KPI´er for, mens andre projekter er nye og vilde,” siger Berith Bjørnholm, der er Senior Vice President inden for uddannelse og formidling i Novo Nordisk Fonden.
Berith Bjørnholm understreger, at hun ikke mener, dét at være interesseret i at følge med i sine projekters effekt og impact udelukker, at projekterne kan være vilde.
Vi har qua vores størrelse både mulighed for og lyst til at støtte projekter, som er mere risikobetonede
Berith Bjørnholm – Senior Vice President, Novo Nordisk Fonden
”Vi efterlyser faktisk også vilde projekter. Vi har qua vores størrelse både mulighed for og lyst til at støtte projekter, som er mere risikobetonede, og vi er med på, at det ikke er sikkert, de pågældende projekter bliver en succes. Vi kræver ikke altid succes – men vi vil altid gerne følge med i, hvordan det går,” siger Berith Bjørnholm.
”Og,” tilføjer Berith Bjørnholm, ”det er vigtigt at huske, at effektmålinger ikke er et udtryk for manglende tillid, men lige så meget et udtryk for vores nysgerrighed omkring, hvordan det går og om projekterne kommer i mål.”
Kan ikke forlade sig på mavefornemmelser
Agi Csonka, der er programchef i Villum Fonden for børn, unge og science, kan ikke genkende billedet af, at der skulle være et ’effektregime’ i de danske fonde.
”Vi arbejder i Villum Fonden netop meget bevidst på ikke at stille alle mulige urealistiske krav. Men vi stiller krav til ansøgere og projekter om accountability, altså at få at vide, hvad pengene bliver brugt til, og om de får skabt de resultater, de forventer. Og i den proces er det ofte os, der siger til projekterne, at de skal begrænse KPI’er og effektmål og kun måle på nogle få, men betydningsfulde resultater," siger hun.
Medmindre vi bare skal forlade os på forskellige menneskers mavefornemmelse, mener vi faktisk, at det er ret vigtigt at finde ud af, om projekterne og fondenes programmer har den forventede impact
Agi Csonka – Programchef for børn, unge og science, Villum Fonden
"Derudover er vi optaget af at evaluere for at skabe læring – både for projekterne og os selv. Her er det os som fond, der igangsætter og finansierer solide tværgående evalueringer, hvor vi ser på, hvad der skal til for at projekterne lykkes, og vi ser på, om vores indsatser og programmer er de rigtige i forhold til vores strategi. Medmindre vi bare skal forlade os på forskellige menneskers mavefornemmelse, mener vi faktisk, at det er ret vigtigt at finde ud af, om projekterne og fondenes programmer har den forventede impact,” siger Agi Csonka.
I Tuborgfondet understreger sekretariatschef Peter Giacomello, at han absolut ikke mener, fonden går for langt i trangen til at evaluere, og han kan ikke genkende opfattelsen af at være ’for fokuseret på impact’.
”Det er klart, at vi gerne vil have en form for evalueringer på større projekter. Men da vi ved, at rigtig mange af de organisationer, vi arbejder sammen med, ikke har ressourcer til selv at lave den type evalueringer, tilbyder vi at tilknytte et evalueringsbureau, som er med fra starten af processen. Bureauets evalueringer undervejs går ikke ud på at afrapportere til os som fond, men derimod at forsøge at skabe mulighed for, at projektet kan opnå de beskrevne resultater. Vi synes ikke, det er kontrol, men ser det som en hjælp til at alle lærer undervejs, og i sidste ende opnår vi større sandsynlighed for at nå projektets beskrevne resultater,” siger Peter Giacomello.
Novo Nordisk Fonden har allerede en ’vildskabsfond’
Olav Hesseldahl opfordrede i sit debatindlæg konkret de danske fonde til at etablere en fond, ’Vildskabsfonden’, hvortil alle fonde kan donere en promille af deres uddelinger.
I en fondssektor, der i 2019 uddelte 19,7 milliarder kroner, ville det give Vildskabsfonden 19,7 millioner kroner årligt at gøre godt med til ”ren vildskab”, lød det fra Olav Hesseldahl, der tilføjede spørgsmålet: ”Tør fondene?”
Men ifølge Berith Bjørnholm fra Novo Nordisk Fonden er der slet ikke behov for en sådan nyskabelse i fondssektoren.
”Det vil blive meget svært at etablere en vildskabsfond, som fondene på tværs skal skyde penge ind i, fordi vi hver især har forskellige fundatser og skal støtte forskellige formål. Men jeg ser heller ikke noget behov for en samlet fond a la den, han foreslår. Inden for forskning vil blandt andre Novo Nordisk Fonden meget gerne fortsætte med at støtte mange typer af projekter, også vilde projekter og projekter, der er risiko ved. Men samtidig er det altid værd at huske, at forskningens væsen jo er, at man skal vide, hvor man vil hen,” understreger Berith Bjørnholm.
Hun tilføjer, at med opslaget ’Projektstøtte i nytænkende kommunikation og debat om naturvidenskab og teknologi’ inden for ’Forskningsformidling og fritid’ og ’Kommunikation og debat’ har Novo Nordisk Fonden allerede ”en slags vildskabsfond”, hvor der er mulighed for at søge om støtte til vilde projekter.
”Så for Olav Hesseldahl og andre gælder det bare om at komme i gang med at søge,” siger Berith Bjørnholm.
Puljen er på 30 millioner kroner, som alle kan søge, hvis man har et almennyttigt projekt, der styrker engagement og almen dannelse inden for naturvidenskab.
”I den pulje støtter vi små og store projekter med fra 100.000 kroner og op til seks millioner kroner, og her får vi mange vilde projekter ind. Og i hvert fald fem millioner kroner årligt fra den pulje går til noget, som er helt vildt,” siger Berith Bjørnholm.
Som eksempler på ’vilde projekter’, Danmarks største fond i den sammenhæng har givet penge til, nævner Berith Bjørnholm blandt andre en teater- og danseforestilling ud fra Einsteins relativitetsteori og et projekt på Københavns Universitet, som sammen med forskningsinstitutionen Cern i Tyskland laver ’science on wheel’ i teltområderne på Roskilde Festival.
”Det er klart, at vi ser med forskellige øjne på projekter inden for opslaget alt efter, hvor modne de er. Vi har for eksempel også støttet et debatakademi hos dagbladet Information, hvor forskere uddannes til bedre at kunne begå sig i den offentlige debat. Et sådant projekt har selvfølgelig meget større tyngde, og derfor er kravene også større til, hvilken beskrivelse af effekterne der skal være, mens de mindre og mere vilde projekter, for eksempel på teatre, er underlagt færre krav og bare skal melde tilbage om, hvordan det er gået, og hvor mange der har set teaterstykket,” siger Berith Bjørnholm.
Villum Fonden giver 100 mio. kr. til vilde ideer
Heller ikke Agi Csonka fra Villum Fonden tænder umiddelbart på Olav Hesseldahls forslag om en ny tværgående fond, som skal støtte vilde ideer.
”Jeg kan ikke se, at der er behov for en særlig vildskabsfond. Generelt oplever jeg, at der allerede ér blik i fondssektoren for vilde projekter og stor opmærksomhed på, hvordan vi arbejder med dem. Derudover tror jeg, en samlet vildskabsfond vil få præcis samme udfordring, som vi hver især som fonde allerede har og løbende arbejder på at blive endnu bedre til, nemlig hvordan vi får øje på de gode ansøgere, der har projekter, som kan vokse til noget stort – ikke bare dem, der er gode til at skrive ansøgninger,” siger Agi Csonka.
Hun mener, at det vil gavne de vilde ideer mere, at fondene arbejder med ideerne inden for de rammer, som fondene hver især allerede har.
”Og så er det samtidig vigtigt at huske, at de store samfundsudfordringer, som Olav Hesseldahl også søger fondenes løsninger på, kræver andre og flere greb end bare at støtte én eller anden vild idé med et beløb,” pointerer Agi Csonka.
Som eksempel på et allerede eksisterende initiativ fra Villum Fonden, som inviterer til vilde ideer, nævner Agi Csonka ’Villum Experiment’.
”Jeg véd ikke, om vi støtter tilstrækkeligt mange vilde projekter, men vi støtter i hvert fald mange vilde ideer, og det er for beløb, der langt overgår den promille, Olav Hesseldahl beder om. For eksempel har vi ’Villum Experiment’, hvor forskere anonymt kan indsende et par sider med en kort beskrivelse af en vild idé, og her handler det kun om selve ideen og ikke om forskerens meritter. Det giver vi 100 millioner kroner til årligt, og vi har en klar forventning om, at de fleste af ideerne ikke kommer videre, netop fordi det ér vilde ideer. Også mange andre fonde har såkaldte seed money og jeg vil tro, at de fleste fonde støtter vilde projekter for langt mere end en promille af deres samlede bevillinger,” siger Agi Csonka.
Vurderer formål og mennesker bag projektet
Også Tuborgfondet har ifølge Peter Giacomello allerede tænkt nogle af de samme tanker som Olav Hesseldahl med fondens ’Drømmepulje’, som er på 12 millioner kroner årligt.
Vi kalder det drømme, han kalder det vildskab, men basically it´s the same
Peter Giacomello – Sekretariatschef, Tuborgfondet
”Vi kalder det drømme, han kalder det vildskab, men basically it´s the same. Man skal være ung for at søge, man får svar på sin ansøgning inden for en uge, og der er ingen evalueringskrav ud over, at man efterfølgende skal svare på et survey om, hvordan det er gået. Så vi er foran i forhold til Olavs forslag om, at fondene skal donere én promille af sine uddelinger til en vildskabsfond. I Tuborgfondet giver vi allerede over 10 procent til drømmepuljen,” siger Peter Giacomello.
Han understreger, at hovedparten af fondens bevillinger, store som små, netop går til projekter, som ikke ville kunne få støtte i det offentlige – i hvert fald ikke på det stadie, de til at starte med er på. Og Tuborgfondet tilstræber ifølge sekretariatschefen at samarbejde med helt nystartede organisationer, for hvem det projekt, der søges om penge til, ofte er det første nogensinde.
”Hele vores ansøgningssystem er bygget op ved, at man indsender en projektidé og ikke en fuld ansøgning. Og på baggrund af den idé, tager vi et fysisk eller online møde, hvis ideen falder inden for Tuborgfondets strategi. På mødet vurderer vi projektet på to parametre: Det ene er selve formålet og sandsynligheden for at opnå det ønskede resultat. Og det andet er mennesker bag det. Vi finder det meget vigtigt at vurdere ansøgernes motivation, evne og energi til at ville forandre. Og de projekter, som vi indstiller til bestyrelsen, skal have støtte, er meget ofte defineret ved, at det er stærke, unge mennesker, der står bag. Mennesker, som har en drøm. Og så tager vi os til gengæld af at hjælpe ansøgerne med alt det kedelige papirarbejde, for det er måske ikke lige dér, de unge mennesker og unge organisationer har deres spidskompetencer,” siger Peter Giacomello.
