Afrapporteringssæsonen står for døren i civilsamfundet. De kommende måneder skal mange hundrede ngo’er, foreninger og ildsjæle fortælle fondene, hvad der kom ud af deres bevillinger.
Men selvom de mange rapporter fra civilsamfundet bliver både modtaget og læst af fondene, så ligger der et stort uudnyttet potentiale i at skabe både lettere og mere strategisk afrapportering.
Det mener stifteren af den digitale platform Foundgood, Hanne Brinch. Platformen har eksisteret i tre år og har netop til formål at understøtte god afrapportering fra bevillingsmodtagere til fonde.
I løbet af de tre år har Hanne Brinch talt med over hundrede fonde om deres afrapporteringssystemer, og om hvad de egentlig bruger rapporterne fra bevillingsmodtagerne til.
Og efterhånden tegner der sig et mønster, siger hun.
“Oppe fra helikopteren må jeg sige, at rapporterne bliver brugt alt for lidt. Og meget, meget forskelligt,” siger Hanne Brinch.
Ét formål med afrapportering kan være simpel dokumentation af, at bevillingsmodtageren har brugt pengene som lovet.
Det er faktisk hjerteblod for mig.
Hanne Brinch – stifter og direktør, Foundgood
Men potentialet i at skabe god afrapportering er langt større, mener Hanne Brinch. Ifølge hende bruger kun få fonde afrapportering strategisk, og deling af rapporterne foregår ikke systematisk eller på en let søgbar måde.
Dermed går vigtig viden og værdi tabt for både fonde og civilsamfundet.
“Det er faktisk hjerteblod for mig. Afrapportering kan jo være meget mere end blot kontrol. Det er en helt unik mulighed for at få knyttet et bånd mellem fond og bevillingsmodtager. Et værktøj til at forstå, hvad der går godt, og hvad der går skidt. Man får en fælles læring og en strømpil imod impact. Men der er simpelthen ikke ret mange fonde, der benytter den mulighed. Og så kan afrapportering ende med at blive unødigt papirarbejde for både fonde og modtagere – selvpåført bureaukrati,” siger Hanne Brinch.
Mange muligheder
I alt 260 små og store initiativer inden for det sociale og humanitære felt, uddannelse, formidling, forskning, klima og miljø, kultur og innovation afrapporterer i øjeblikket til deres bevillingsgivere gennem Foundgood.
Indtil videre er Novo Nordisk Fonden den mest aktive bevillingsgiver på Foundgood-platformen, ligesom fonden også økonomisk har støttet udviklingen af platformen.
Bevillingsmodtagerne kan afrapportere til fondene med bl.a. fotos og videoer, og så gør platformen det muligt at foretage lette opdateringer, som kan fungere som en dialog mellem bevillingsmodtagere og fonde.
“Det allervigtigste er at starte med at se på resultaterne. Kommer der egentlig dét ud af investeringerne eller uddelingerne, som man ønsker? Er pengene godt brugt? Det er hér, vi har lagt fokus i Foundgood-platformen. Andre som f.eks. Grant Compass gør et kæmpe arbejde for at få supergode ansøgninger ind til fondene. Men jeg interesserer mig for, hvordan vi får samlet resultater sammen og delt erfaringerne, efter bevillingerne er givet,” siger Hanne Brinch.
Men det er som om, at fondene ikke altid er klar til at tage imod de her informationer.
Hanne Brinch – stifter og direktør, Foundgood
Hun oplever, at bevillingsmodtagerne har taget godt imod platformen og dens tilgang til kommunikation med fondene.
De kan ellers opleves som svære at skabe en frugtbar vidensudveksling og -opsamling med.
“Bevillingsmodtagerne er rigtig, rigtig dygtige og vil faktisk gerne fortælle om deres projekter og reflektere over dem. De fleste har idéer til, hvordan projekterne kan gøres bedre. Men det er som om, at fondene ikke altid er klar til at tage imod de her informationer,” siger Hanne Brinch.
Efterspørgsel hos bevillingsmodtagere
Derfor håber Hanne Brinch også på, at flere fonde vil skrue op for vidensdelingen ved at bruge Foundgood.
“Hvis man f.eks. arbejder med unge og ensomhed i Nordjylland, så er det oplagt at bruge en platform som Foundgood, hvor man kan gøre en del af sin afrapportering tilgængelig for andre bevillingsmodtagere og fonde, så de kan læse, hvad der blev støttet, og hvad der kom ud af det,” siger Hanne Brinch.
Den form for vidensdeling bliver efterspurgt i stor stil ude i civilsamfundet, siger Hanne Brinch.
“Når jeg viser Foundgood til organisationer, som har fået støtte af fonde, så er de simpelthen så sultne for at få fingrene i det for at lære mere om, hvad alle de andre organisationer gør, og hvordan de arbejder,” siger hun.
Derfor mener Hanne Brinch også, at flere fonde bør gå mere aktivt ind i vidensdeling.
“Hvorfor kommer vi ikke videre med det her? Teknologien er der, efterspørgslen er der, bevillingsmodtagerne vil meget gerne dele deres viden. Det kræver bare, at flere fonde kommer med. Så bliver der virkelig noget at dele,” siger hun.
Fondenes Videnscenter ser stor interesse for vidensdeling
Netop vidensdeling er en central del af formålet med foreningen Fondenes Videnscenter. Ifølge centrets sekretariatschef Hanne Rasmussen er der stor vilje blandt fondene til at afprøve nye arbejdsgange og afsøge muligheder for at forbedre processer.
Men om et digitalt værktøj til afrapportering som Foundgood kan være en vej mod mere effektiv vidensdeling mellem fonde og civilsamfund er ikke let at svare på, siger hun.
“Der er meget stor forskel på fondene, og dermed vil der også være stor forskel på deres tilgang til afrapportering. Den afhænger simpelthen af fondenes strategi, daglig tilgang til bevillinger og den type projekter, de bidrager til,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
Det er endnu ikke sket, at vi ikke har kunnet finde nogen – en eller flere fonde – der har erfaringer og viden på området, som siger: ‘Vi vil gerne snakke med dem, send dem bare over til os’.
Hanne Elisabeth Rasmussen – sekretariatschef, Fondenes Videnscenter
I forhold til vidensdeling mellem fondene, så oplever videnscentret stor interesse, og i det seneste år har der været en stigende efterspørgsel blandt medlemmerne.
“I 2020 var der otte forskellige fondsnetværk, som mødtes med fast kadence henover året. Nu kommer der yderligere to til, fordi vores medlemmer efterspørger viden på nye områder – de vil gerne dele deres viden og erfaringer. På den måde oplever vi, at fondene taler sammen – særligt fonde med lignende rammer, organisation og støtteområder. Og de taler også sammen ved siden af de her netværk om både deres projekter og evalueringer,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
Herudover oplever Hanne Elisabeth Rasmussen også en stor velvillighed blandt fondene til at hjælpe dem, som henvender sig til videnscentret med konkrete spørgsmål.
“I 2020 havde vi omkring 150 henvendelser med spørgsmål om stort og småt fra fonde og andre fagpersoner omkring fondene. Og det er endnu ikke sket, at vi ikke har kunnet finde nogen – en eller flere fonde – der har erfaringer og viden på området, som siger: ‘Vi vil gerne snakke med dem, send dem bare over til os’. Så der sker enormt meget. Meget mere end man umiddelbart kan se,” siger Hanne Rasmussen.
