I de kommende fire år bruger Naturstyrelsen, By & Havn og tre kommuner 97 mio. kr. på at gøre deres naturarealer på Amager til en attraktiv naturpark. Partnerskabets mål med projektet er, at flere mennesker skal opleve naturparkens mange natur- og friluftsmuligheder, også de borgere som ikke før har kendt til naturområdet.
Nordea-fonden bevilgede sidste år 55 mio. kr. til formålet, og nu har fonden bestilt konsulentfirmaet Ineva til at igangsætte en løbende evaluering af projektet. Det er dog ikke for at belyse effekten af Nordea-fondens rolle i projektet, at fonden vælger at betale 2 mio. kr. for evalueringen.
”For os er opsamling af dokumentation på effekt og målsætning en rugbrødsbetragtning, som er et fint grundlag for at legitimere projektets lokale effekt her i Dragør, Tårnby og København. Den der kvantitative virkelighed er udmærket. Men for Nordea-fonden er den del ikke så vigtig. Vi er sikre på, at naturparken bliver en succes allerede inden vi går i gang. Det tog vi stilling til sidste år, da vi engagerede os i det økonomisk. Men der hvor man virkelig kan bruge sådan et evalueringsprojekt til noget – det er i det større nationale perspektiv i forhold til alle de naturorienterede projekter, der bliver lavet rundt om i landet,” siger direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen.
I projektet indgår naturarealerne Amager Fælled, Kalvebod Fælled, Kongelunden og Dragør Sydstrand. Idéen om at skabe en sammenhængende naturpark blev skabt i 2014 af de offentlige ejere, der hver især ejer en del af de i alt 3.500 hektar jord.
Balance i partnerskabet
Projektet er med dets fokus på natur, friluftsliv og nye fællesskaber et godt match til Nordea-fondens støtteformål. Alligevel er fonden ikke med i det partnerskab, der de næste fem år skal gøre Naturpark Amager til hovedstadens – dobbelt så store – svar på Dyrehaven nord for København. Fonden lægger over halvdelen af pengene, men partnerskabet består alene af staten via Naturstyrelsen, de tre kommuner og det stats-kommunale udviklingsselskab By & Havn.
”Nordea-fonden indgår som udgangspunkt ikke i formelle strukturer, og vi deltager aldrig i projektpartnerskaber. Det gør vi ikke fordi, der er en kæmpe risiko for, at der opstår en forkert balance i sådan et projektpartnerskab. Risikoen er, at hver gang vi åbner munden i sådan et partnerskab, så retter folk ind, og derfor skal vi ikke være der. Det er dem, der ejer projektet, der skal sidde i partnerskabet. Og vi ejer ikke Naturpark Amager-projektet, vi støtter det,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Ikke desto mindre er det fonden, der har taget ejerskab til det evalueringsprojekt, som med både kvantitative og kvalitative metoder bl.a. skal lave en såkaldt baseline for de besøgendes brug af naturparken.
”Vi tror der er nogle endnu større læringsperspektiver i Naturpark Amager, som ikke bare er isoleret til projektets eget liv og indhold eller til projektets egne partnere. Vi betragter Naturpark Amager som et laboratorium for naturformidling og tilgængelighed, som alle mulige andre naturparker i hele landet kan lære af. Derfor mente vi, at evalueringsarbejdet skulle have mere tyngde ud fra en national dagsorden,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Det er Naturstyrelsen, der har formandskabet i styregruppen, som driver projektet. Og her er man glade for, at Nordea-fonden har engageret sig i evalueringen, fortæller specialkonsulent Heidi K. Stranddorf.
”Vi skrev i vores projektbeskrivelse, at der bør være en evaluering. Da Nordea-fonden gav os tilsagn om støtte, sagde de samtidig, at de mente at evalueringen burde være mere omfattende. Derfor bliver evalueringen drevet af fonden,” siger hun.
Ingen spejlvæg
En af målsætningerne er at fordoble antallet af besøgende fra de nuværende ca. en million til ca. to millioner årligt. Og da projektet også handler om naturformidling, skal det sikres, at budskaberne om Naturpark Amager også bliver formidlet til skoler og institutioner i omegnen af parken. Desuden er det ambitionen at få mennesker, der normalt ikke interesserer sig for friluftsliv, til at bruge området.
”Vi er rigtig glade for alle de besøgende, der bruger området i forvejen. Men vi vil gerne have flere til at bruge det, særligt de grupper, som sjældent kommer i naturen. Da Naturpark Amager ligger så tæt på byen inviterer det jo til, at alle kan åbne døren og gå derud. Man skal ikke have nogen særlige forkundskaber for at komme derud og opleve naturen,” siger Heidi K. Stranddorf.
Som en del af evalueringen skal Ineva blandt andet undersøge, hvilke informationskanaler der virker bedst i forhold til forskellige brugergrupper.
”Med denne evaluering får vi en større mulighed for eksempelvis at finde ud af hvilke virkemidler, der har størst effekt, når vi skal forsøge at få flere brugere til naturparken. Det kan vi bruge til at tilrette vores metoder undervejs,” siger Heidi K. Stranddorf.
Dermed kommer evalueringen også til virke som et redskab for selve udrulningen af projektet, og selvom det muligvis er i strid med klassisk evalueringsteori, så er det et helt bevidst valg, forklarer Nordea-fondens direktør.
”Vi laver også måling for forandring. Vi anser det for lige så vigtigt, at evalueringen kan generere læring, som kan udmøntes imens projektet gennemføres, når der er tale om et længerevarende projekt. For det er ikke i sig selv interessant med en evaluering, hvor der sidder evaluatorer bag en spejlvæg, som bagefter skriver en rapport om hvordan projektet levede op til målsætningen. Det er mere interessant, hvordan det at blive evalueret samtidig kan styrke processen undervejs. Så i stedet for desperat at forsøge at opretholde den spejlvæg, sådan at evalueringen ikke påvirker projektet, for det kan man alligevel ikke, så mener vi det er meget bedre at fokusere på at trække viden fra evalueringen ind i projektet, mens det kører,” siger Henrik Lehmann Andersen.
En anden årsag til at Nordea-fonden har prioriteret evalueringen er, at der også er noget at hente for fondens bestyrelse og projektmedarbejdere.
”Vi uddeler jo over 100 mio. kr. om året til naturprojekter. Dette økonomiske engagement skulle jo gerne blive funderet på større og større erfaringer, og vi skulle gerne bliver klogere. Det bliver vi hver gang vi engagerer os i sådan en evaluering. Så derfor er der også et indadvendt perspektiv for Nordea-fonden i denne evaluering,” siger Henrik Lehmann Andersen.
