Survey: ngo’er udfordres af katalytisk filantropi

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de og Ind­sam­lings­or­ga­ni­sa­tio­ner­nes Bran­che­or­ga­ni­sa­tion (ISO­BRO) har i en rund­spør­ge sat fo­kus på sam­ar­bej­det mel­lem net­op ngo’erne og de dan­ske ud­de­len­de fon­de. Og det er – ho­ved­sa­ge­ligt – ar­tig læs­ning for fon­de­ne, der i 2016 ud­del­te 3,2 mia. kr. til non-pro­fit organisationer.

I alt har 55 ud af 66 del­ta­gen­de ind­sam­lings­or­ga­ni­sa­tio­ner nem­lig op­lyst, at de er en­ten til­fred­se el­ler me­re end til­fred­se med de­res sam­ar­bej­de med de dan­ske fon­de, mens kun 11 ud af 66 del­ta­gen­de ind­sam­lings­or­ga­ni­sa­tio­ner er min­dre tilfredse.

Mens langt stør­ste­delen af ind­sam­lings­or­ga­ni­sa­tio­ner­ne i rund­spør­gen så­le­des ud­tryk­ker til­fredshed med fonds­sam­ar­bej­det, så pe­ger en stor del af re­spon­den­ter­ne dog og­så på, at den ka­ta­ly­ti­ske ud­vik­ling i fonds­ver­de­nen ik­ke er ube­tin­get positiv.

Ud­vik­lin­gen mod ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi har iføl­ge cir­ka to ud af tre ind­sam­lings­or­ga­ni­sa­tio­ner så­le­des gjort det svæ­re­re at op­nå fonds­støt­te. Om­trent hver tred­je af re­spon­den­ter­ne me­ner ik­ke, at ud­vik­lin­gen har gjort no­gen for­skel, og kun en be­ske­den grup­pe på fem re­spon­den­ter me­ner, at ud­vik­lin­gen har gjort det let­te­re at få støtte.

Tal­le­ne hæn­ger godt sam­men med re­spon­den­ter­nes vur­de­ring af, hvil­ken ty­pe fond det er let­test at sam­ar­bej­de med. Mens kun seks ud af 66 re­spon­den­ter me­ner, at det er let­test at sam­ar­bej­de med ka­ta­ly­ti­ske fon­de, så pe­ger 30 re­spon­den­ter på, at det er let­test at ar­bej­de med an­søg­nings­drev­ne fon­de. I alt 13 re­spon­den­ter op­le­ver in­gen for­skel, mens 6 res­pon­den­ter sva­rer ”ved ikke.”

Tabel 1:
Hvilken type fond er lettest at samarbejde med?

Fonde har fokus på omstillingsproces

Ung­dom­mens Rø­de Kors er én af de 11 re­spon­den­ter, der har an­gi­vet at væ­re ”min­dre til­fred­se” med fonds­sam­ar­bej­det, og dét stand­punkt ud­dy­ber vi­ce­di­rek­tør Me­re­te Røll Lær­ke ved at pe­ge på net­op ud­for­drin­ger­ne i et sta­dig me­re ka­ta­ly­tisk in­spi­re­ret fondslandskab:

”På mas­ser af pa­ra­me­tre er jeg fak­tisk godt til­freds med vo­res fonds­sam­ar­bej­de, men jeg vil og­så ger­ne in­di­ke­re i mit svar, at jeg ser en mu­lig­hed for at gø­re sam­ar­bej­det end­nu bed­re. Det gæl­der ek­sem­pel­vis i for­hold til ten­den­sen mod me­re ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi, der ik­ke nød­vendigvis gør vo­res ar­bej­de nem­me­re – må­ske tværtimod.”

Sær­ligt pe­ger Me­re­te Røll Lær­ke på, at man­ge fon­de i øje­blik­ket be­fin­der sig i en om­stil­lings­fase, der kan gø­re det svært for indsamlings­organisationerne at hand­le hurtigt.

”En del fon­de ar­bej­der for ti­den ret in­tenst med de­res eg­ne stra­te­gi­er. Det kan be­ty­de, at an­sø­gere som os ik­ke får så hur­tig re­spons, som vi el­lers vil­le ha­ve få­et. Fra man har det før­ste mø­de med en fond, til man fak­tisk står med pen­ge­ne, kan der nemt gå et år. Så her er i mi­ne øj­ne en ud­for­dring. På den ene si­de vil fon­de­ne helst ik­ke be­ta­le drift af ek­si­ste­ren­de ini­tia­ti­ver, men på den an­den si­de er det me­get tids­kræ­ven­de og om­kost­nings­tungt at få støt­te til nye initiativer.”

Hos Ox­fam IBIS er Ti­na Søn­der­gård Mad­sen, fun­dra­i­sing and grants ma­na­ger, enig i, at sam­ar­bej­det ik­ke er ble­vet nem­me­re. Men på den an­den si­de ser hun go­de per­spek­ti­ver i den ka­ta­ly­tis­ke filantropi:

”Man­ge fon­de er i en over­gangs­fa­se, hvor de ar­bej­der med de­res stra­te­gi­er og prø­ver at eta­ble­re en ny selv­for­stå­el­se. Det ska­ber nog­le læn­ge­re pro­ces­ser, og der går læn­ge­re tid, før fon­de­ne er klar på at for­plig­te sig til ind­sat­ser. Før i ti­den ud­del­te de mid­ler, som pas­se­de til fun­dat­sen, og så var det groft sagt dét. På den må­de er sam­ar­bej­det ble­vet me­re be­svær­ligt. Men jeg sy­nes og­så, at det gi­ver me­ning med et ka­ta­ly­tisk fo­kus med me­re en­ga­ge­re­de fon­de. Og ef­ter­hån­den som fon­de­ne får pro­fes­sio­na­li­se­ret sig for ek­sem­pel på eva­lu­e­rings­fron­ten, så bli­ver sam­ar­bej­det smi­di­ge­re,” si­ger Ti­na Søn­der­gård Madsen.

Selv­om den ka­ta­ly­ti­ske ud­vik­ling for ti­den gi­ver ud­for­drin­ger, så un­der­stre­ger Me­re­te Røll Lær­ke i lig­hed med Ti­na Søn­der­gård Mad­sen, at hun for­står fon­de­nes in­ten­tion med at ar­bej­de katalytisk:

“Vi går i den grad ind for sam­ar­bej­de og at or­ga­ni­sa­tio­ner tæn­ker ud­over sig selv, når sam­funds­problemer skal lø­ses – li­ge­som vi op­le­ver fon­de­ne i sti­gen­de grad gør. Det er ba­re vig­tigt at pro­ces­ser­ne ik­ke stjæ­ler fo­kus fra vo­res ker­ne­op­ga­ve, som er at gø­re en for­skel i sam­fund­et. Og hvis der er for man­ge og for lan­ge pro­ces­ser, så er der en ri­si­ko for, at net­op dét sker.”

Hvilken filantropi giver mest effekt?

I rund­spør­gen har ind­sam­lings­or­ga­ni­sa­tio­ner­ne og­så for­holdt sig til spørgs­må­let om, hvor fon­de­ne kan ska­be størst ef­fekt for de­res midler.

Mens 36 af 66 re­spon­den­ter an­gi­ver lang­sig­te­de part­ner­ska­ber som den mest omkost­nings­ef­fek­tive sam­ar­bejds­form, an­gi­ver 18 ud af 66 re­spon­den­ter, at ubund­ne mid­ler er mest effektive.

Tabel 2:
Hvordan kan fondene skabe mest effekt for pengene?

Ti­na Søn­der­gård Mad­sen er blandt re­spon­den­ter­ne, som vur­de­rer, at lang­sig­te­de part­ner­ska­ber mel­lem de ud­de­len­de fon­de og indsamlings­organisationerne gi­ver mest ef­fekt for pen­ge­ne. Men hun pe­ger sam­ti­dig på ud­for­drin­ger ved dén model:

”Grund­læg­gen­de tror jeg, at man kan få me­get me­re for pen­ge­ne ved at ar­bej­de ka­ta­ly­tisk. Man får bragt nog­le for­skel­li­ge kom­pe­ten­cer i spil bå­de hos fon­de­ne og hos or­ga­ni­sa­tio­ner­ne, så det er po­si­tivt. Men det er og­så ba­re rig­tig svært – det kræ­ver fle­re res­sour­cer, mø­der og sam­ar­bej­de at ar­bej­de ka­ta­ly­tisk, mens de me­re ’gam­mel­dags’ do­na­tio­ner er let­te­re at gå til.”

Hos Ung­dom­mens Rø­de Kors er Me­re­te Røll Lær­ke enig i, at ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi er res­sour­ce­kræ­vende. Net­op der­for an­gi­ver hun, at ubund­ne mid­ler i for­hold til Ung­dom­mens Rø­de Kors gi­ver mest mu­lig ef­fekt for pengene:

”En or­ga­ni­sa­tion som vo­res bru­ger rig­tig man­ge af vo­res res­sour­cer på at etab­le­re sam­ar­bej­der, plan­læg­ge pro­jek­ter, an­sø­ge om mid­ler, de­fi­ne­re mål og af­rap­por­te­re for der­ef­ter blot at star­te for­fra. I ste­det kun­ne vi og­så fo­ku­se­re på den drift, som vi véd vir­ker. Selv­føl­ge­lig skal der og­så sæt­tes nye ting i gang, men det vil­le vi pa­ra­doksalt nok og­så kun­ne gø­re me­get bed­re, hvis vo­res fun­da­ment var på plads på den læn­ge­re ba­ne. Her kun­ne det må­ske væ­re en idé at be­væ­ge sig fra mod­stan­den mod at støt­te drift,” si­ger Me­re­te Røll Lærke.

Fonde deltager med kompetencer

I rund­spør­gen sva­rer om­trent hver tred­je ud­de­lings­or­ga­ni­sa­tion – 23 ud af 66 or­ga­ni­sa­tio­ner – at man har haft et sam­ar­bej­de med en ud­de­len­de fond, hvor fon­den bi­drog med ek­sem­pel­vis kom­pe­ten­cer el­ler pro­jek­t­del­ta­gel­se. Ud af dis­se 23 or­ga­ni­sa­tio­ner op­le­ve­de 15, at fon­de­nes kom­pe­ten­cer el­ler projekt­deltagelse ”i no­gen grad” gav ek­stra vær­di til projektet.

Tabel 3:
Har du oplevet et samarbejde, hvor fondenes kompetencer eller projektdeltagelse tilførte ekstra værdi?