Nor­liv og Tryg­fon­den har de bedst fun­ge­ren­de med­lem­s­de­mo­kra­ti­er i lan­dets forenings­ba­se­rede pen­ge­tan­ke med al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger. Ud af 11 mu­li­ge de­mo­kra­tipo­int sco­rer den nye for­e­ning Nor­liv 9 po­int, mens Tryg­fon­den kom­mer ind på en an­den­plads med 8 point.

Det vi­ser re­sul­ta­ter­ne af Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­des de­mo­kra­ti­må­ling af de filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger (se over­sig­ten un­der teksten).

Me­re end en mil­li­on voks­ne dan­ske­re har stem­me­ret i en el­ler fle­re af de for­e­nin­ger, der til­sam­men ejer en for­mue på 56 mil­li­ar­der kro­ner. I syv af dis­se for­e­nin­ger ind­går det som en del af for­må­let, at af­ka­stet kan ud­de­les til al­men­nyt­ti­ge el­ler ska­de­fore­byg­gen­de ak­ti­vi­te­ter. Sid­ste år blev det til ud­de­lin­ger for me­re end 1,3 mia. kr., og i de kom­men­de år vil be­lø­bet vok­se i takt med, at fle­re af for­e­nin­ger­ne af­sæt­ter nye to­cif­re­de mil­li­onbe­løb til gavn for samfundet.

Men hvor­dan står det til med med­lem­mer­nes mu­lig­hed for at få ind­fly­del­se på hvil­ken by, der skal ha­ve støt­te til et nyt kunst­mu­se­um, et for­sam­lings­hus el­ler en idræts­hal? Om det er de ud­sat­te børn, de ud­sat­te un­ge el­ler de ud­sat­te gam­le, der skal ha­ve pen­ge? El­ler om pen­ge­ne skal be­kæm­pe gigt, de­mens, stress, blod­prop­per, mob­ning, kræft el­ler fat­tig­dom i ulandene?

Og hvor let er det egent­lig at bli­ve valgt til de sty­ren­de or­ga­ner, der sid­der med den af­gø­ren­de, be­slut­ten­de filan­tro­pi­ske magt?

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har un­der­søgt de de­mo­kra­ti­ske for­hold i de syv så­kaldt ’om­dan­nede tid­li­ge­re fi­nan­si­el­le sel­ska­ber’, der ud­de­ler pen­ge til al­men­nyt­ti­ge for­mål, el­ler som har mu­lig­hed for at gø­re det.

Un­der­sø­gel­sen vi­ser, at på trods af den de­mo­kra­ti­ske ord­lyd i for­e­nings­vedtæg­ter­ne, er der i prak­sis ta­le om med­lem­sty­rer af va­ri­e­ren­de de­mo­kra­tisk kva­li­tet. De spæn­der fra skin- el­ler pseu­do­de­mo­kra­ti, til for­e­nin­ger med tidsva­ren­de di­gi­ta­le valg­pro­ce­du­rer og re­el de­mo­kra­tisk ind­fly­del­se på de al­men­nyt­ti­ge aktiviteter.

På sid­ste­plad­sen med nul po­int lig­ger For­e­nin­gen Alm. Brand af 1792, hvor le­del­sen på trods af en stærkt vok­sen­de for­mue ik­ke har no­gen pla­ner om at en­ga­ge­re med­lem­mer­ne i at dri­ve for­e­nin­gen til gavn for dem selv, al­men­nyt­ten el­ler den un­der­lig­gen­de for­sik­rings­kon­cern, Al­min­de­lig Brand A/S. Den stør­ste for­e­ning må­lt på ud­de­lin­ger, Re­al­da­nia kom­mer med 4 po­int ind lidt un­der gen­nem­snit­tet på 4,5 po­int. Østif­ter­ne og Born­holms Brand lig­ger i den la­ve en­de med 3 po­int hver. På tred­je­plad­sen lig­ger For­e­nin­gen Læ­rer­stan­dens Brand­for­sik­ring med en sco­re på 5 point.

Norliv: Digitale valg uden aldersdiskrimination

Den nye for­e­ning Nor­liv er den mest de­mo­kra­ti­ske af de syv for­e­nin­ger med en sco­re på 9 ud af 11 mu­li­ge po­int, iføl­ge de kri­te­ri­er Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har op­stil­let i demokratimålingen.

De 330.000 med­lem­mer i Nor­liv ud­gø­res af pen­sions­kun­der­ne i Nor­dea Liv & Pen­sion. Fore­ning­en, der holdt sit først lands­dæk­ken­de re­præ­sen­tant­skabsvalg sid­ste år, blev i 2015 ud­skilt af Tryg­heds­grup­pen med en for­mue på 8 mia. kr. Nor­liv be­gyn­der si­ne ud­de­lin­ger in­den for men­tal sund­hed til næ­ste år. Ud­de­lings­ni­veau­et vil sva­re til 20 pct. af af­ka­stet på for­mu­en, har repræ­sen­tant­skabet besluttet.

Der­for blev for­e­nin­gen født med de præ­cis sam­me vedtæg­ter som Tryg­heds­grup­pen. Men det nyvalg­te re­præ­sen­tant­skab tog med det sam­me ini­ti­a­tiv til at æn­dre vedtæg­ter­ne på fle­re punk­ter. For det før­ste be­slut­te­de repræsen­tant­skabet at fjer­ne al­ders­græn­sen for repræ­sen­tan­ter på 70 år.

Der­u­d­over blev an­tal­let af stil­le­re, som kræ­ves for at stil­le op til re­præ­sen­tant­skabsvalg, ned­bragt til 10 fra de op­rin­de­li­ge 25 stil­le­re. Et lavt an­tal stil­le­re an­ses for at ha­ve stor be­tyd­ning i for­e­nin­ger­ne, hvor med­lem­mer­ne ik­ke nød­ven­dig­vis ved hvem de øv­ri­ge med­lem­mer er, hvad de står for, og hvor de kan findes.

For­e­nin­gen Nor­liv be­slut­te­de des­u­den at vi­dere­fø­re pro­ce­du­ren for di­gi­ta­le valg, som Tryg­heds­gruppen hav­de ind­ført få år tidligere.

”Vi an­ven­der di­gi­ta­le af­stem­nin­ger på grund af til­gæn­ge­lig­he­den. Det er vig­tigt for os, at vo­res med­lem­mer kan stem­me, uan­set hvor de bor og hvor stramt et pro­gram, de har. Vi sup­ple­rer des­u­den vo­res di­gi­ta­le af­stem­ning med en pa­pirstem­me­sed­del, så de med­lem­mer, der ik­ke har ad­gang til in­ter­net­tet, og­så har mu­lig­hed for at stem­me. Vi kan dog se, at de fle­ste af vo­res med­lem­mer stem­mer di­gi­talt, så i takt med at be­folk­nin­gen di­gi­ta­li­se­res yder­li­gere og fy­sisk post bli­ver til­ta­gen­de be­svær­lig at an­ven­de, vil den di­gi­ta­le afstem­nings­me­tode vin­de frem,” si­ger ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Nor­liv, Lars Wallberg.

Tryghedsgruppen: indflydelse via bevillingsudvalg

Den stør­ste mu­lig­hed for at få ind­fly­del­se på ud­de­lin­ger har med­lem­mer­ne dog i den stør­ste med­lem­s­sty­re­de or­ga­ni­sa­tion, Tryg­heds­grup­pen, som hvert år ud­de­ler 600 mio. kr. til al­men­nyt­tige og ska­de­fore­byg­gen­de for­mål un­der sel­ska­bets bi­navn, Trygfonden.

”I Tryg­heds­grup­pen har re­præ­sen­tan­ter­ne su­per god ind­fly­del­se på ud­de­lin­ger­ne via de fem re­gio­na­le råd. I den sto­re lands­dæk­ken­de Tryg­fon­den har vi tid­li­ge­re ik­ke haft så stor ind­fly­del­se, men ef­ter kri­tik blev der etab­le­ret et be­vil­lings­ud­valg, og der er des­u­den gi­vet plads til tre med­lem­mer af re­præ­sen­tant­ska­bet ud­over be­sty­rel­sen. Så her er der kom­met me­re nær­de­mo­kra­ti, og det fun­ge­rer rig­tig godt,” si­ger Cat­hri­ne Ri­e­gels Gud­bergsen, der har væ­ret med­lem af Tryg­heds­grup­pens re­præ­sen­tant­skab si­den 2011.

Tryg­heds­grup­pen op­når 8 de­mo­kra­tipo­int ud af 11 mu­li­ge og er med en an­den­plads blandt de mest de­mo­kra­ti­ske med­lem­s­sty­re­de finansfilantroper.

Når Tryg­heds­grup­pen på trods af med­lem­mer­nes mu­lig­hed for at få del i den filan­tro­pi­ske magt al­li­ge­vel kun kom­mer ind på en an­den­plads, skyl­des det to forhold:

For det før­ste har Tryg­heds­grup­pen valgt at op­ret­hol­de en al­ders­græn­se på 70 år for re­præ­sen­tan­ter. Selv­om den­ne al­ders­græn­se sta­dig er stan­dard i man­ge vedtæg­ter i bå­de fore­ning­er, spa­re­kas­ser, fon­de og sel­ska­ber, gi­ver det i den­ne må­ling nul po­int, hvis den ik­ke er pil­let ud af vedtægterne.

Ra­tio­na­let er, at det ik­ke gi­ver me­ning at af­skæ­re res­sour­cestær­ke se­ni­o­rer fra at del­ta­ge i for­enings­demokratiet. Det er ude af trit med den al­min­de­li­ge sam­funds­ud­vik­ling og lov­giv­ning, som sig­ter mod, at men­ne­skers erhvervs­aktive al­der skal øges i takt med den gennem­snitlige le­ve­al­der. En ud­vik­ling, der og­så ses i an­be­fa­lin­ger­ne for god sel­skabs­le­del­se for børs­no­te­rede sel­ska­ber, hvor an­be­fa­lin­gen om en al­ders­græn­se er på vej ud.

Foreningen LB – færrest antal stillere

For­e­nin­gen Læ­rer­stan­dens Brand­for­sik­ring ind­ta­ger med 5 po­int tred­je­plad­sen i må­lin­gen. Her har for­e­nin­gen gjort det let at stil­le og kræ­ver kun fi­re un­der­skrif­ter fra an­dre med­lem­mer, der vil støt­te en kandidat.

Der­u­d­over har For­e­nin­gen LB hel­ler in­gen al­ders­græn­se for de de­le­ge­re­de på generalforsamlingen.

For­e­nin­gen har ca. li­ge så man­ge med­lem­mer som Nor­liv, men har end­nu ik­ke ind­ført di­gi­ta­le valg. Til gen­gæld ud­sen­des stem­me­sed­ler­ne au­to­ma­tisk med e-post.

For­e­nin­gen ud­del­te sid­ste år 3,3 mio. kr. til al­men­nyt­ti­ge for­mål blandt an­det in­den for und­er­vis­nings­området. Men for­e­nin­gen har og­så do­ne­ret pen­ge til vel­gø­ren­de for­mål, her­under bi­drag til Dan­marks Ind­sam­lin­gen, Bør­ne­can­cer­fon­den og Julemærkefonden.

Realdania – kampvalg og fysiske valgmøder i højsædet

Re­al­da­ni­as for­mue på 22 mia. kr. er den ene­ste i un­der­sø­gel­sen, som ik­ke stam­mer fra et gen­si­digt for­sik­rings­sel­skab, men der­i­mod fra en Re­al­kre­dit­for­e­ning. Sam­ti­dig er Re­al­da­nia og­så den ene­ste for­e­ning, hvor med­lem­ska­bet ik­ke er au­to­ma­tisk. I de seks an­dre for­e­nin­ger skyld­es med­lem­ska­bet, at man en­ten er for­sik­rings­ta­ger el­ler pensionsholder.

”De har des­u­den en di­rek­te kun­de­re­la­tion i de fi­nan­si­el­le sel­ska­ber og har der­med og­så en per­son­lig øko­no­misk in­ter­es­se. Det me­ner jeg ik­ke man kan sam­men­lig­ne med en for­e­ning som vo­res, hvor du selv skal mel­de dig ind og ik­ke har no­gen øko­no­misk in­ter­es­se. Hvis du skif­ter for­sik­rings­sel­skab, så har du ik­ke ind­fly­del­se på det filan­tro­pi­ske ar­bej­de i de fore­ning­er da­gen ef­ter,” si­ger ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Re­al­da­nia, Jes­per Nygård.

Re­al­da­nia hol­der af prin­cip fast i, at stem­me­af­giv­ning til re­præ­sen­tant­skabsvalg fo­re­går på fy­si­ske valg­mø­der, hvor med­lem­mer­ne har mu­lig­hed for mø­de be­sty­rel­se og di­rek­tion. Men prin­cip­pet om valg­mø­der er sam­ti­dig en hin­dring for de med­lem­mer, som ik­ke har mu­lig­hed for at mø­de op el­ler for at gi­ve en fuld­magt til et an­det med­lem, de kender.

Re­al­da­nia har der­i­mod for­søgt at gø­re det let­te­re at stil­le op ved at ned­brin­ge an­tal­let af kræ­ve­de stil­le­re fra 25 til 10.

Med de gæl­den­de vedtæg­ter har re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer­ne dog ik­ke ind­fly­del­se på det helt cen­tra­le i Re­al­da­ni­as for­e­ning. Nem­lig de al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger til gavn for det byg­ge­de mil­jø i he­le Danmark.

Re­præ­sen­tan­ter kan gi­ve in­spira­tion på te­ma­mø­der med be­sty­rel­sen, men de har ik­ke med­be­stem­melse i for­hold til ud­de­lings­stra­te­gi­en. Det op­fat­ter fle­re med­lem­mer som en mangel.

Re­al­da­nia sco­rer 4 demokratipoint.

Østifterne – forventer bedre demokrati fremover

Østif­ter­nes med­lem­mer er for­sik­rings­ta­ger­ne i Nykre­dit For­sik­ring. For­e­nin­gens be­sty­rel­se er og­så re­præ­sen­te­ret i sel­ska­bet, men hidtil har der ik­ke væ­ret den sto­re in­ter­es­se for med­lems­demo­kra­tiet og valg til delegeret­forsamling fo­re­går ty­pisk ved fredsvalg.

For­e­nin­gen gør hel­ler ik­ke selv me­get for at re­k­la­me­re for val­ge­ne el­ler mu­lig­he­den for at mel­de sit kan­di­da­tur. Med­lem­mer­ne skal hol­de øje med den tryk­te dags­pres­se for at læ­se ind­kaldelser til valg i de fem re­gio­ner. Og i til­fæl­de af kamp­valg skal med­lem­mer­ne mø­de op til fy­si­ske valg­mø­der et sted i regionen.

Til gen­gæld har de valg­te de­le­ge­re­de di­rek­te ind­fly­del­se på for­e­nin­gens do­na­tio­ner, hvoraf en stor del af de i alt 8-10 mio. kr. går til lo­ka­le pro­jek­ter i regionerne.

”Vi har go­de er­fa­rin­ger med, at vo­res de­le­ge­re­de hol­der øje med, hvad der fo­re­går lo­kalt, og hvis de har nog­le go­de for­slag til, hvad der kan støt­tes lo­kalt, så gør vi det. Der har de de­le­ge­rede en be­ty­de­lig ind­fly­del­se på ud­de­lin­ger­ne,” ud­tal­te for­e­nin­gens di­rek­tør Lars Suhr Ol­sen til Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de i for­bin­del­se med nyhe­den om, at for­e­nin­gen frem­over får fle­re pen­ge til uddelinger.

Østif­ter­ne ind­gik for ny­lig af­ta­le om at om­sæt­te en ak­tiepost i Nykre­dit A/S til godt en mil­li­ard kro­ner i frie mid­ler, og der­for vil ud­de­lings­ni­veau­et frem­over bli­ve øget til 50-60 mio. kr. om året. Og det kan pu­ste me­re liv i medlems­demokratiet, for­ven­ter for­e­nin­gens direktør.

Østif­ter­ne sco­rer 3 demokratipoint.

Bornholms Brand – også fredsvalg

Born­holms Brand a.m.b.a har ca. 16.000 med­lem­mer i Born­holms Brand­for­sik­ring A/S. Ud­over at va­re­ta­ge ejer­ska­bet af sel­ska­bet kan for­e­nin­gen, alt­så an­dels­sel­ska­bet, og­så støt­te ud­vik­ling­en på Born­holm. Det sker bå­de via in­ve­ste­rin­ger og via al­men­nyt­ti­ge uddelinger.

Men hel­ler ik­ke her er de med­lem­s­de­mo­kra­ti­ske struk­tu­rer de­sig­net til at in­vol­ve­re og en­ga­ge­re med­lem­mer­ne i dis­se op­ga­ver i for­e­nin­gen. Dog kræ­ves der kun fi­re stil­le­re for at mel­de sit kan­di­da­tur som de­le­ge­ret til generalforsamlingen.

Og ud­over op­slag i Born­holms Ti­den­de bli­ver val­ge­ne og­så an­non­ce­ret på for­e­nin­gens hjem­me­side, som er en un­der­si­de til selskabets.

Ef­ter an­non­ce­ring til sid­ste val­grun­de var der ik­ke mod­ta­get an­mel­del­se af kan­di­da­tu­rer, og der var der­for ale­ne fredsvalg.

Ind­fly­del­se på for­e­nin­gens ud­de­lin­ger spil­ler ik­ke en af­gø­ren­de rol­le for de nu­væ­ren­de delegerede.

De de­le­ge­re­de i an­dels­sel­ska­bet øn­sker ik­ke at ta­ge del i udlodninger/investeringer, som de me­ner, er be­sty­rel­sens op­ga­ve, op­ly­ser for­sik­rings­sel­ska­bets di­rek­tør, Po­ul Fri­is Hansen.

Born­holms Brand sco­rer 3 po­int i demokratimålingen.

Foreningen Alm. Brand – uddelinger er på vej

For­e­nin­gen Alm. Brand af 1792 har hidtil ik­ke væ­ret spe­ci­elt for­mu­en­de. Men ef­ter det er be­gyndt at gå bed­re for for­sik­rings­sel­ska­bet, er der og­så be­gyndt at bli­ve op­byg­get for­mue i for­e­nin­gen. Re­præ­sen­tant­ska­bet over­ve­jer at be­nyt­te vedtæg­ter­nes mu­lig­hed for at ud­de­le til ska­de­fore­byg­gen­de ak­ti­vi­te­ter (læs me­re her).

Der­for er de to sid­ste kri­te­ri­er i de­mo­kra­ti­må­lin­gen end­nu ik­ke ak­tu­el­le for Foreningen.

Men ud­de­lin­ger kun­ne væ­re no­get af det, der skul­le til for at få med­lem­mer­ne gjort op­mærk­som­me på, at de er med­lem­mer i for­e­nin­gen. For det gør den in­de­væ­ren­de le­del­se og repræ­sen­tant­skab ik­ke me­get for.

Der er valg i al­le re­gio­ner sam­ti­digt hver fjer­de år og ind­kal­del­se til med­lem­mer­ne fo­re­går via Jyl­lands-Po­sten og Ber­ling­s­ke Ti­den­de. Val­ge­ne an­non­ce­res ik­ke på for­e­nin­gens hjemmeside.

Som den ene­ste af de syv for­e­nin­ger har For­e­nin­gen Alm. Brand ik­ke ned­sat an­tal­let af stil­le­re fra de klas­si­ske 25.

”Vi har valgt ik­ke at ned­sæt­te an­tal­let af stil­le­re. 25 stil­le­re er ik­ke ret man­ge, det kan man i dag hur­tigt skaf­fe sig via in­ter­net­tet,” si­ger for­e­nin­gens di­rek­tør Sø­ren Boe Mortensen.

For­e­nin­gen får ik­ke no­gen på po­int i de­mo­kra­ti­må­lin­gen og Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har spurgt for­e­nin­gen, om de øn­sker at gø­re no­get for at en­ga­ge­re med­lem­mer­ne og for­bed­re de de­mo­kra­ti­ske for­hold i for­e­nin­gen. Men det er der in­gen ak­tu­el­le pla­ner om, for­tæl­ler Sø­ren Boe Mor­ten­sen, der blandt an­det ik­ke er enig i, at kamp­valg er et go­de for foreningen.

”Vi er in­ter­es­se­ret i nog­le re­præ­sen­tan­ter, der vil os, og som vil det bed­ste for sel­ska­bet. Vi er ik­ke in­ter­es­se­ret i nog­le, der blot vil la­ve bal­la­de. Vi lyt­ter, hvis der kom­mer no­gen, som har nog­le syns­punk­ter, men vi har og­så et sel­skab, der skal dri­ves or­dent­ligt. Nog­le af de kamp­valg, jeg har set rundt om­kring, har ik­ke al­tid væ­ret til sel­ska­ber­nes bed­ste,” si­ger han.

For­e­nin­ger­ne er må­lt på ot­te kri­te­ri­er for de­mo­kra­tisk ind­fly­del­se (se ta­bel). Seks af kri­te­rier­ne er ge­ne­rel­le in­di­ka­to­rer på, hvor vel­fun­ge­ren­de de­mo­kra­ti­et er. To af kri­te­ri­er­ne må­ler mu­lig­hederne for ind­fly­del­se på ud­de­lin­ger­ne. Da det net­op er spørgs­må­let om den filan­tro­piske magt, der er ud­gangs­punk­tet for ana­ly­sen, er der ik­ke må­lt på med­lem­mer­nes mu­lig­hed for at udø­ve ind­fly­del­se på det ak­ti­ve ejer­skab af de un­der­lig­gen­de sel­ska­ber i foreningskoncernerne.

No­ter

1. Til punkt 3: I For­e­nin­gen Alm. Brand stem­mes der på valg­mø­der. Men det er mu­ligt at re­kvi­re­re en stem­me­sed­del ved hen­ven­del­se til for­e­nin­gen ef­ter an­non­ce­ring i dagspressen
2. Til punkt 3: I Re­al­da­nia stem­mes der på fy­si­ske valg­mø­der. Hvert frem­mød­te med­lem kan bæ­re op til seks fuld­mag­ter fra ik­ke frem­mød­te medlemmer
3. Til punkt 8: Nor­livs ud­de­lings­ak­ti­vi­te­ter er un­der op­byg­ning, der­for er al­le pro­ce­du­rer end­nu ik­ke be­slut­tet af repræsentantskabet
4. Til punkt 7 & 8: Kri­te­ri­er­ne er end­nu ik­ke ak­tu­el­le for For­e­nin­gen Alm. Brand.

• Kil­de: For­e­nin­ger­nes vedtæg­ter og sekretariater
• F.m.b.a. = For­e­ning med be­græn­set ansvar
• S.m.b.a. = Sel­skab med be­græn­set ansvar
• A.m.b.a. = An­dels­sel­skab med be­græn­set ansvar

Mere end 2 mio. medlemmer

Formuer for 56 mia. kr.