Tallene taler et tydeligt og alt andet end positivt sprog: Siden 2009 er antallet af hjemløse i Danmark steget med 30 procent. Ved den seneste hjemløsetælling i 2019 blev der registreret 6.431 hjemløse, og heraf var tre ud af 10 unge i alderen 18-29 år.
Aarhus Kommune har en lidet flatterende 1. plads på listen over flest unge hjemløse i Danmark set i forhold til indbyggertallet, og det er én af grundene til, at sløret for nylig er blevet løftet for et nyt, storstilet socialt investeringsprogram, som over de næste tre år skal forsøge at få flere unge hjemløse i Aarhus i egen bolig.
Partnere i projektet er Den Sociale Investeringsfond, Hjem til Alle-alliancen, Aarhus Kommune, Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus og Bikubenfonden. Projektet tager afsæt i den såkaldte ’Housing First’-tænkning, som er en af de bedst dokumenterede indsatser i forhold til at få hjemløse væk fra gader og sofaer hos bekendte og over i en ny tilværelse i egen bolig.
Kommunerne mangler incitamenter til at handle langsigtet i forhold til hjemløshed.
Søren Kaare-Andersen – direktør, Bikubenfonden
Der er to indsatser i projektet: En hovedsageligt social indsats rettet mod de mest udsatte unge hjemløse og en tidlig, intensiv og beskæftigelsesorienteret indsats rettet mod de unge hjemløse, der er nærmere job og uddannelse. For begge grupper gælder det, at de får en fast bolig med intensiv støtte efter ’Housing First’-principperne.
Uklare risici ved investeringer
For Bikubenfonden er der ifølge direktør Søren Kaare-Andersen flere årsager til, at fonden er gået ind i det nye sociale investeringsprogram i Aarhus med en underskudsgaranti på tre millioner kroner.
”Dels var vi jo med til at stifte Hjem til Alle-alliancen, der arbejder for at stoppe hjemløshed. Dels var vi med til at fostre ideen om Den Sociale Investeringsfond. I Bikubenfonden har vi arbejdet med sociale investeringer i en årrække nu, og én af de ting, der ofte giver udfordringer, er, at det typisk er kommuner, som har problemet med hjemløse borgere. Men de besparelser, der kommer i forbindelse med en intervention, tilfalder ikke kommunen, men derimod i særlig grad staten. Dette gør, at kommunerne mangler incitamenter til at handle langsigtet i forhold til hjemløshed,” siger Søren Kaare-Andersen til Fundats.
Et andet stort problem, Bikubenfonden har oplevet, er, at investorer er tilbageholdende med at skyde penge ind i sociale investeringer, fordi det ofte er uklart, hvilken risiko investeringen indbefatter. Det problem har Bikubenfonden forsøgt at løse i forbindelse med hjemløse-projektet i Aarhus.
”Sociale investeringer er en vej til at skabe nye løsninger på komplekse sociale problemer som for eksempel den stigende hjemløshed blandt unge, men uprøvede sociale investeringer er ofte meget svære at kvantificere ud fra et risikomæssigt synspunkt. Derfor har vi prøvet at tænke over, hvilke geværgreb vi kan tage for at fjerne noget af usikkerheden og dermed gøre investeringen attraktiv. Investeringen i hjemløse-projektet i Aarhus er designet, så der er en forventning om et afkast på mellem 4,5-5 procent. Og vi stiller en underskudsgaranti på tre millioner kroner, der gør, at investorerne først risikerer et tab, hvis vores underskudsgaranti er brugt op. Det gør alt andet lige, at risici bliver noget mindre for investorerne,” siger Søren Kaare-Andersen.
Kunne have givet traditionel donation
Ud over forhåbentlig at kunne medvirke til, at en stor gruppe af de hjemløse i Aarhus kan komme i egen bolig indenfor de næste tre år, er Bikubenfondens målsætning at ’nurse’ en investeringscase med sin underskudsgaranti.
Ved at benytte underskudsgaranti i stedet for donation fra den filantropiske værktøjskasse skaber vi en reel investering og en reel social investeringsmodel.
Søren Kaare-Andersen – direktør, Bikubenfonden
”Vi kunne jo sagtens bare have givet en traditionel donation, men så havde vi ikke nurset investeringscasen. Hvis vi havde givet tilsagn om en donation på tre millioner kroner, havde vi betalt nu, også selvom der ikke var noget tab. I stedet stiller vi en underskudsgaranti, som i øvrigt rent bevillingsteknisk fungerer på samme måde som en donation, ud fra devisen, at der ikke er grund til at betale nogen penge nu, hvis der ikke er noget tab. Med andre ord: Hvis investeringen er positiv, skal vi således ikke betale noget. Ved at benytte underskudsgaranti i stedet for donation fra den filantropiske værktøjskasse skaber vi en reel investering og en reel social investeringsmodel,” forklarer Bikubenfondens direktør.
Søren Kaare-Andersens håb er, at casen fra Aarhus kan blive, som han udtrykker det, en ’breaker’ i forhold til både at konstruere flere sociale investeringer og åbne for andre investorers vilje til at deltage i sociale investeringer.
– Burde flere fonde, som du ser det, gå ind i lignende sociale investeringsprogrammer?
”Jeg skal ikke fortælle andre fonde, hvad de skal gøre – det styrer de selv. Men der er ingen tvivl om, der er adskillige fonde som kigger på dette område og prøver at finde hensigtsmæssige måder at gøre det på,” siger Søren Kaare-Andersen.
For Bikubenfonden er sociale investeringer allerede et absolut fokusområde, understreger direktøren, og det vil det fortsætte med at være. Han oplyser, at fonden ud over det sociale investeringsprogram i Aarhus p.t. er i gang med to andre tests. I det ene tilfælde stiller fonden med en kassekredit for et socialt initiativ.
Aarhus Kommune som pioner
Ifølge bestyrelsesformand i Den Sociale Investeringsfond Karen Hækkerup gør det sociale investeringsprogram i Aarhus det lettere for kommunen at løse en stor, social opgave.
”Målet med investeringen er at tilbyde flere unge hjemløse den ’Housing First’-indsats, som vi véd virker. Det gør vi ved at fjerne en af de helt store økonomiske barrierer for kommunerne nu og her, fordi de med dette sociale investeringsprogram kan få dækket det beløb, de ellers ville få af staten ved at tilbyde en herbergsplads. Det gør det lettere for kommunen at give de unge hjemløse den indsats, som vi ved hjælper dem mest, og som på sigt også giver samfundsøkonomisk bedst mening, fordi de unge i højere grad får et liv, hvor de er selvforsørgende. Vi er meget glade for at Aarhus Kommune vil være pionér og gå forrest i forsøget med at skabe en økonomisk model, der kan bringe flere unge hjemløse på ret kurs,” siger Karen Hækkerup i en pressemeddelelse fra Bikubenfonden.
Borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), lægger ikke skjul på, at landets næststørste kommune har en særlig udfordring i forhold til unge hjemløse.
”Byrådet har defineret en målsætning om at halvere antallet af unge hjemløse på fem år. Dette initiativ er et væsentligt skridt i den retning, og samtidig er det ambitionen, at projektet kan bane vejen for, at aktører på hjemløseområdet – nationale, kommunale og private – i højere grad vælger at prioritere deres ressourcer på at etablere de unge i faste boliger med støtte frem for forsorgshjemmenes akutte, midlertidige indsatser,” siger Jacob Bundsgaard.
Problem løses ikke fra den ene dag til den anden
Søren Kaare-Andersen, der ud over direktørposten i Bikubenfonden også er næstformand i Hjem til Alle-alliancens bestyrelse, erkender, at hjemløseproblemerne både i Aarhus og i store dele af resten af Danmark er så store, at de ikke bliver løst med ét projekt
Det sociale investeringsprogramOrganisering af Det Sociale Investeringsprogram
- De sociale investeringer i forbindelse med hjemløse-projektet i Aarhus er organiseret ved, at tre investorer (Bikubenfonden, Den Sociale Investeringsfond og Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus) betaler Aarhus Kommune 23 millioner kroner i alt for at levere indsatserne til de unge.
- Bikubenfondens betaling sker i form af en underskudsgaranti på tre millioner kroner.
- Aarhus Kommune har to roller: Som leverandør af og som betaler for ydelsen.
- Som myndighed betaler Aarhus Kommune investorerne tilbage for den sociale forandring, de unge i indsatsen opnår. Den sociale forandring, som Aarhus Kommune betaler for, omfatter blandt andet øget livsmestring, mindre herbergsbrug samt øget uddannelse og beskæftigelse for de unge.
Kilde: Bikubenfonden
”Vi ved godt, at vi ikke stopper hjemløshed blandt unge fra den ene dag til den anden. I Bikubenfonden har vi foreløbig arbejdet med området i 10 år, og det kan meget vel være, vi skal give det 10 år mere. Men der er trods alt tegn på, at det går fremad. Seneste opgørelse i 2019 viste, at kurven var knækket for unge hjemløse, og jeg håber, den udvikling fortsætter,” siger Søren Kaare-Andersen.
Han understreger, at der skal arbejdes på flere parallelle spor. Blandt andet er det essentielt fortsat at have fokus på, hvordan man kan stille en boliggaranti for anbragte børn.
”Hver tredje hjemløse ung har tidligere være anbragt. Så dér ligger et meget markant fokusområde, hvis der skal skabes forandringer,” siger Søren Kaare-Andersen.
