Andelen af danske fonde, der får udtaget deres årsregnskaber til kontrol vil stige i de kommende år.
Det fortæller kontorchef i Civilstyrelsen Erich Erichsen.
”Vi vil gerne lave en dybere kontrol, end vi hidtil har gjort, og vi vil gerne udtage et større antal fonde til kontrol, end vi historisk har gjort. Det har været, og er, min ambition i den her enhed,” fortæller Erich Erichsen.
Han har siden januar sidste år stået i spidsen for Civilstyrelsens nye kontor ’Kontrol & Regres,’ der blandt andet har til opgave at føre regnskabskontrol med fonde og indsamlinger med særligt fokus på hvidvask og terrorfinansiering.
”I og med at det bliver svære at begå eksempelvis hvidvask andre steder i vores samfund, så kunne det jo være, at de kriminelle kom på at bruge fonde. De kriminelle skal nok finde nogle metoder, hvor de kan få hvidvasket deres penge,” siger Erich Erichsen.
Men vi arbejder på, at andelen af fondsregnskaberne gradvis stiger, så flere og flere fonde kommer under kontrol
Erich Erichsen – Kontorchef, Kontrol & Regres
Han forklarer, at selvom kontoret har fokus på hvidvask og terrorfinansiering, så er det den brede kontrol af fondsregnskaberne, der er udgangspunktet for kontorets arbejde.
“Så kan det jo udvikle sig i alle mulige retninger. Det kan også være, at et regnskab giver anledning til, at der skal ændres i en vedtægt eller noget andet, og så ryger det over i vores fondskontor, som tager sig af den del,” siger Erich Erichsen.
Over mål- og resultatplanen
Sidste år gennemførte Kontrol & Regres cirka 1.100 regnskabskontroller på tværs af indsamlings- og fondsområdet. Det er en smule højere, end kravet i kontorets mål- og resultatplan, der er fastsat af Justitsministeriets departement, som lyder på 1.000 kontroller.
Størstedelen af kontrollerne var på indsamlingsområdet, fordi andelen af indsamlingsregnskaber, der enten har fejl eller ikke lever op til loven, med Erich Erichsens ord er ”meget større,” end på fondsområdet.
”Men vi arbejder på, at andelen af fondsregnskaberne gradvis stiger, så flere og flere fonde kommer under kontrol,” siger Erich Erichsen.
Tre typer fonde er udtaget til kontrol
I dag – halvandet år efter – oprettelsen af Erich Erichsens kontor, er det især tre typer fonde, der indtil videre har fået udtaget deres regnskaber til kontrol.
”Det er en form for risikobaseret stikprøvekontrol, vi foretager. Mange af dem vi har taget ud til stikprøve her det første halvandet år, har været fonde, som vi på en eller anden vis tidligere har set nogle udfordringer med. Så har vi tjekket op og set på, om der er kommet styr på de ting, vi så for et, to, tre eller fire år siden,” fortæller Erich Erichsen.
Han forklarer, at en anden gruppe fonde, som har været udpeget til kontrol, er fonde, som kontoret har fået informationer om.
”Det kan være fra borgere, tidligere bestyrelsesmedlemmer eller fra pressen, at vi hører noget. De fonde vælger vi som regel også udtage til kontrol for at be- eller afkræfte informationerne,” siger Erich Erichsen.
Den tredje gruppe fonde, der har været i fokus, og fortsat er det frem mod årsskiftet, er ifølge kontorchefen ”de helt store” fonde.
Årsagen er, at det ifølge Erich Erichsen er flere år siden, at de sidst er blevet kigget efter i sømmene.
Et eksempel en sådan større fond, er Rockwool Fonden, som Kontrol & Regres udtog til kontrol tidligere i år. Undersøgelsen af fondens regnskaber og uddelinger er endnu ikke afsluttet.
Vi er ikke bare et kontrolorgan. Vi vejleder også
Erich Erichsen – Kontorchef, Kontrol & Regres
Konfliktzoner medfører risiko
Selvom fonde i udlandet er blevet misbrugt til terrorfinansiering og hvidvask, og PET i en mail til Fundats skriver at, at efterretningstjenesten i 2020 blandt andet konkluderede at fonde ”bevidst kan anvendes til finansiering af terrorisme,” så er Erich Erichsen og hans kontor endnu ikke stødt på fonde, der i ”nævneværdig grad,” er blevet misbrugt til enten terrorfinansiering eller hvidvask.
”Selvom vi på nuværende tidspunkt ikke har set noget nævneværdigt, så kan man ikke udelukke, at det kan vi gøre til næste år,” konkluderer kontorchefen og oplyser, at ’Regres og Kontrol’ er i løbende dialog med andre relevante myndigheder.
Samme opfattelse har de i PET. I hvert fald skriver efterretningstjenesten til Fundats, at den fortløbende indsats mod den hardcore kriminalitet netop er blevet forlænget, så den fortsætter frem mod 2025.
I samme mail skriver PET, at fonde kan misbruges til terrorfinansiering, hvis ”fondens stiftere og daglige ledelse ud fra en ekstremistisk ideologi opnår donationer og finansiering til terrorformål,” eller at fonden ”uagtsomt risikerer at støtte terrorisme ved at donere midler til projekter, som ikke er tilstrækkeligt dokumenterede eller transparente, eller hvor det kan være meget vanskeligt at føre kontrol med støttemidlernes endelige anvendelse – eksempelvis i og omkring konfliktzoner.”
Håber på fondsregister
At en fond uforvarende kan komme til at støtte kriminelle formål, hvis den eksempelvis uddeler i et konfliktområde, er et punkt, som de har fokus på i ’Kontrol & Regres,’ fortæller Erich Erichsen.
Han håber nemlig, at kontoret fremover også kan bistå fondene med vejledning på området, så ingen fonde bliver udnyttet.
”Der er altid en risiko forbundet ved at sende midler til kriseramte områder. Pengene kan havne i de forkerte hænder. Det, tænker jeg, at man som fond skal være meget opmærksom på. Vi står gerne til rådighed for hjælp og vejledning i den forbindelse,” siger Erich Erichsen og tilføjer, at kontoret i øvrigt altid står til rådighed i forbindelse med regnskabsspørgsmål og lignende.
”Vi er ikke bare et kontrolorgan. Vi vejleder også,” lyder det fra kontorchefen.
For både Erich Erichsen og PET gælder det, at de ser frem til Fondsudvalgets arbejde, der efter planen skal være færdigt ved udgangen af året. Her er der nemlig også fokus på kontrol, og PET har af den årsag en repræsentant i udvalget.
Konkret håber Erich Erichsen, at Fondsudvalgets arbejde munder ud i et fondsregister.
”Så ville vi kunne lave en endnu mere risikobaseret,” siger kontorchefen.
