Når rådhusklokkerne på Københavns Rådhus den 31. december markerer overgangen fra 2021 til 2022, effektuerer Unicef Danmark et længe forberedt organisatorisk skifte.
Fra 1. januar 2022 er Unicef Danmark nemlig ikke længere en forening, men derimod omdannet til en ikke-erhvervsdrivende fond med en syv til ni personer stor bestyrelse som øverste myndighed. Samtidig skifter Unicef Danmark formelt navn til Den Danske Unicef Fond.
Ifølge direktør for partnerskaber og forretningsudvikling i Unicef Danmark Susanne Dahl matcher overgangen til at blive en ikke-erhvervsdrivende fond den igangværende professionalisering og konsolidering af organisationen.
”Man kan sige, at hele vores governance-struktur og vores juridiske fundament nu er blevet ført up-to-date og matcher den organisation, vi er i dag. Det er vitalt for os, at det fremover er bestyrelsen, som er øverste besluttende myndighed og ledelse i Unicef, hvor det tidligere har været årsmødet,” siger Susanne Dahl til Fundats.
Unicef i Danmark er de senere år vokset markant og kom ud af 2020 med det bedste resultat nogensinde målt på indtægter såvel som overskud. De samlede indtægter i 2020 var på 277 millioner kroner, og der blev bogført et overskud på 212 millioner kroner.
I virkeligheden gør vi det, der for mig at se er det eneste rigtige at gøre – og på linje med det, flere andre lignende ngo´er også har gjort
Susanne Dahl – Direktør, Partnerskaber og forretningsudvikling i Unicef Danmark
Samtidig er antallet af store partnerskaber blandt andre med danske fonde vokset betragteligt. Lego Fonden er Unicef Danmarks klart største danske bidragyder, og de senere år er der endvidere indgået store partnerskabsaftaler med blandt andre Hempel Fonden, Poul Due Jensens Fond, Novo Nordisk Fonden og Augustinus Fonden.
Og ifølge Susanne Dahl er det da i høj grad også af hensyn til de store partnere, at Unicef Danmark nu bliver en ikke-erhvervsdrivende fond.
”I virkeligheden gør vi det, der for mig at se er det eneste rigtige at gøre – og på linje med det, flere andre lignende ngo´er også har gjort. Det er fremtiden for professionelle organisationer, der modtager store donationer, og den eneste rigtige vej at gå. Dels på grund af governance-strukturen og professionaliseringen, dels på grund af den sikkerhed, det giver de store partnere at indgå i et partnerskab med en fond frem for en forening, hvor det er medlemmerne, som er øverste myndighed,” pointerer Susanne Dahl.
For bøvlet rent juridisk
Ifølge professor Anker Brink Lund, der er leder af Center for Civilsamfundsstudier på Copenhagen Business School (CBS), kan der svares både ja og nej til, om den vej, som Unicef vælger at gå, er den ’eneste rigtige’ for de indsamlende organisationer.
”Jeg tror, at det er rigtigt, at der vil blive flere foreninger, som følger den vej – især ved at lave en erhvervsdrivende fond, som jo er relativt billigt, mens færre foreninger har den million kroner, der skal lægges ind som bunden kapital for at lave en ikke-erhvervsdrivende fond. Alene af dén årsag tror jeg, vi kommer til at se flere foreninger, der opretter erhvervsdrivende fonde, end som omdanner sig til ikke-erhvervsdrivende fonde. Samtidig tror jeg også, at mange foreninger opgiver det igen, fordi det simpelthen er for bøvlet rent juridisk.” siger Anker Brink Lund til Fundats.
Vi har jo set flere eksempler på foreninger, der er blevet kuppet, bestyrelsen væltet og formålsparagrafferne lavet om
Anker Brink Lund – Professor, Copenhagen Business School
CBS-professoren kan godt følge Susanne Dahls ræsonnement i forhold til den stabilitet og sikkerhed, som fondskonstruktionen sikrer samarbejdspartnere.
”Jeg er enig i, at fondskonstruktionen kan være en fordel i forhold til partnerskaberne med for eksempel de store fonde. Vi har jo set flere eksempler på foreninger, der er blevet kuppet, bestyrelsen væltet og formålsparagrafferne lavet om. Så hvis man ikke har garantier i sine foreningslove, der forhindrer den slags, ér det jo et vilkår, at bestyrelsen kan blive væltet,” pointerer Anker Brink Lund.
Ifølge Anker Brink Lund er den største ulempe ved at overgå fra forening til fond risikoen for at miste demokratisk legitimitet.
”Foreningsmodellen er jo sådan set smuk, fordi man som medlem indgår ikke kun som frivillig arbejdskraft, der betaler kontingent, men også som en del af en demokratisk deltagerkultur. En kultur, som vi jo normalt siger, vi er meget glade for i Danmark. Ved i stedet at blive en fond risikerer man at miste noget legitimitet, men samtidig opnå effektivitet, og det er dén balance, man skal afveje. Men jeg kan sagtens forstå, at Unicef vælger denne model,” understreger Anker Brink Lund.
Servicetjek af juridisk set-up
Ifølge Susanne Dahl startede forarbejdet til Unicefs gang fra forening til fond for to år siden.
”Det var været en meget langstrakt og grundig proces, som startede tilbage i 2019, hvor direktionen foretog et service- og kvalitetstjek af hele Unicef Danmarks juridiske set-up. Det skete for at sikre, at vores organisatoriske struktur og juridiske fundament passer til den virkelighed, vi befinder os i med stærkt stigende omsætning og meget store partnerskaber med virksomheder og fonde. Samtidig er der kommet flere krav til blandt andet governance. Så service- og kvalitetstjekket blev sat i gang efter pres både inde- og udefra,” forklarer Susanne Dahl.
Selvom vi som ikke-erhvervsdrivende fond ikke er forpligtet til at følge Anbefalingerne til God Fondsledelse, ligger intentionerne i anbefalingerne mig meget på sinde
Susanne Dahl – Direktør, Partnerskaber og forretningsudvikling i Unicef Danmark
På Unicef Danmarks årsmøde i 2020 – foreningens højeste myndighed – fik bestyrelsen mandat til at gå videre med arbejdet med en fornyelse af Unicefs governance-struktur, og dét mandat blev bekræftet i år.
”Sideløbende er der blevet forhandlet med Unicef i Geneve og New York om en endelig model, og det har taget lang tid at nå til enighed. Nu er der fundet en model, som både er i overensstemmelse med dansk lovgivning, herunder indsamlingsloven, og med Unicefs internationale krav, der er designet til at gælde i alle verdens lande,” siger Susanne Dahl.
Selvom det nye formelle navn på fonden bliver Den Danske Unicef Fond, vil navnet i daglig tale fortsat være Unicef Danmark. Og p.t. er der ifølge Susanne Dahl heller ingen planer om en rebranding af Unicef i Danmark, hvor ordet ’fond’ kommer til at indgå.
God inspiration i Anbefalinger til god Fondsledelse
Den Danske Unicef Fond er som ikke-erhvervsdrivende fond underlagt tilsyn af Civilstyrelsen og skal således ikke, ligesom de erhvervsdrivende fonde, forholde sig til anbefalingerne fra Komitéen for god Fondsledelse.
Ikke desto mindre mener Susanne Dahl, der inden hun kom til Unicef blandt andet har arbejdet i Egmont Fonden og Bikubenfonden, at der er god inspiration for den nye fondsbestyrelse at hente i Anbefalingerne til god Fondsledelse.
”Selvom vi som ikke-erhvervsdrivende fond ikke er forpligtet til at følge Anbefalingerne til God Fondsledelse, ligger intentionerne i anbefalingerne mig meget på sinde. De er et godt spejl at holde op foran sig som organisation og kan kun bidrage positivt til organisationens udvikling,” siger Susanne Dahl.
I forbindelse med stiftelsen af fonden er der i første omgang overført én million kroner – det lovpligtige minimum – som bunden kapital. Den 1. januar 2022 indskydes den resterende del af Unicef Danmarks aktiver og passiver, svarende til cirka 14-15 millioner kroner.
”Det er ikke en fond, der har til formål at opbygge en stor egenkapital. Pengene skal videre ud og arbejde til fordel for verdens børn,” fastslår Susanne Dahl.
Bestyrelsen i den nye fond
- Øverste myndighed i Den Danske Unicef Fond er fondens bestyrelse på syv-ni medlemmer.
- Unicef Danmarks formand Jesper Lok og Søren Skibsted er trådt ud af Unicef Danmarks bestyrelse og ind i fondsbestyrelsen – Jesper Lok på ny som formand.
- Der er derudover valgt to nye medlemmer af bestyrelsen, Frederikke Nørring Levison og Kim Kappelgaard Bové.
- Der er valg til bestyrelsen den 15. marts 2022, hvor der vil komme flere, nye bestyrelsesmedlemmer til.
