Den filantropiske sektor i Europa donerer samlet hvert år mere end 450 milliarder kroner til områder som uddannelse, sundhed, forskning, miljø og integration. Ikke desto mindre oplever sektoren, at dens arbejde hindres af en række uhensigtsmæssige juridiske, finansielle og administrative regler.
På den baggrund argumenterer de to europæiske fondsorganisationer The Donors and Foundation Network in Europe (DAFNE) og European Foundation Centre (EFC) i en rapport fra januar for, at det er nødvendigt for fondssektoren fremover at arbejde mere politisk for at sikre det filantropiske manøvrerum i Europa.
Udviklingen mødes med en vis forståelse fra Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania og medlem af EFC’s styrelsesråd.
”Vores medlemskab af EFC handler blandt andet om at have en part, der på europæisk niveau beskytter og varetager filantropiens rolle. Og jeg kan lytte mig til, at der er en voksende bekymring i europæisk filantropi, som går på om EU beskytter den rolle tilstrækkeligt, og om alle europæiske lande skaber klare nok rammer for det lokale filantropiske arbejde. EFC prøver i den forbindelse at varetage det synspunkt, der handler om, at selvom der er klart behov for regler, der eksempelvis forebygger terror, så er der samtidig også brug for, at vi som filantropiske organisationer kan udbetale penge til en lokal idrætsklub, uden at vi skal igennem nogle sendrægtige systemer for at forebygge for eksempel hvidvask eller terror,” siger Jesper Nygård.
Netop forebyggelse af hvidvask og terror er nogle af fokuspunkterne i EFC’s og DAFNEs rapport. Organisationerne argumenterer for, at den eksisterende lovgivning til forebyggelse af terror, hvidvask og skatteunddragelse bør justeres på baggrund af ”risikobaserede, proportionelle og evidensbaserede løsninger” med den filantropiske sektor som høringspart. Og dertil mener EFC og DAFNE, at det filantropiske arbejde bør anerkendes i EU’s traktater og EU-charteret for grundlæggende rettigheder.
En hårfin balance
For Jesper Nygård er det dog centralt, at sektorens politiske arbejde forbliver på et overordnet niveau, f.eks. i forhold til den filantropiske sektors rammebetingelser på europæisk plan.
”For der er også en balance i forhold til den politiske opgavefordeling. Jeg er også en af dem, der er bekymret for om EFC i nogle situationer går for langt. I EFC-regi opstår der jo diskussioner om politiske holdninger til, hvad der sker i Ukraine, diskussioner om øst-vest-balancen i Europa, om solidaritet mellem Nord- og Sydeuropa. Den slags spørgsmål er langt uden for Realdanias virkefelt, og det er ikke områder, hvor vi har behov for, at EFC eller andre indtager meget præcise synspunkter. Så på den ene side mener jeg, at EFC bør indtage en politisk rolle i visse spørgsmål, f.eks. rammebetingelser, og på den anden side er der også en hårfin balance i, hvordan man varetager den rolle i forhold til at sikre sig, at man har et tilstrækkeligt mandat – både fra et medlem som Realdania, men i øvrigt også en række andre nordeuropæiske medlemmer.”
Når EFC skruer op for det politiske arbejde, så er det ifølge Jesper Nygård derfor vigtigt at holde tungen lige i munden.
”Jeg opfatter det politiske arbejde som udtryk for en naturlig udvikling i en organisation, som spænder bredt i sin medlemskreds. EFC forsøger at gå linedans ligesom alle andre tilsvarende organisationer. Hvis f.eks. et medlem af EFC repræsenterer fondsverdenen i et land, hvor regeringen er ved at træde filantropiens mulighed for at agere under fode, så vil man også forsøge at få EFC til at varetage sådan nogle hensyn. Og indtil videre mener jeg, at EFC går på linen – de er ikke faldet ned,” slutter Jesper Nygård.
Læs rapporten ‘Enlarging the Space for European Philanthropy’ (pdf).
