Indsamlende fonde som Børnecancerfonden, Læger uden Grænser og Verdensnaturfonden skal fremover kunne bruge arvemidler direkte i organisationernes velgørende arbejde. Pengene skal ikke længere lægges til formuen. Det er indholdet i et lovforslag, som justitsministeriet sendte i høring i sidste uge.
Forslaget kommer efter flere ngo’er er blevet forhindret i at uddele millionvis af arvemidler til de aktiviteter, som organisationerne arbejder for. På grund af fondslovens regler skal de ikke-erhvervsdrivende fonde i stedet sætte pengene i banken som bunden kapital. Kun afkastet må uddeles. Konsekvensen har været, at pengene ikke kunne bruges på den måde, som de afdøde ønskede i deres testamenter, har organisationerne forklaret. Det problem vil ministeriet nu løse.
”Ved udformningen af regler om arv bør det efter Justitsministeriets opfattelse tilstræbes, at reglerne i videst muligt omfang stemmer overens med, hvad den gennemsnitlige arvelader ønsker,” fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget.
Lovforslaget bliver godt modtaget i brancheorganisationen ISOBRO, hvor mange af ngo’erne med fondskonstruktioner er medlemmer.
”Det er meget glædeligt, at justitsministeriet har taget initiativ til at ændre fondsloven. Hvis Folketinget vedtager lovforslaget, vil det betyde, at organisationerne fra næste år uden problemer kan modtage arv og gaver fra mennesker, der ønsker at støtte et godt formål via testamentet. Nu mangler vi så blot at finde en løsning på de betydelige millionbeløb, der allerede er bundet på fondenes kapital,” siger generalsekretær i ISOBRO, Robert Hinnerskov.
Han henviser til, at arvemidler, der allerede er indbetalt til fondene, fortsat vil være bundet til fondsformuerne, fordi det ikke udtrykkeligt er fremgået af testamenterne, at pengene skulle bruges til uddelinger og ikke til formueopbygning.
SOS Børnebyerne er en af de fonde, som de seneste år har haft stigende indtægter fra arvemidler sideløbende med de øvrige indtægter. I 2017 modtog fonden 26,5 mio. kr. i arv, som ikke måtte uddeles. Administrerende direktør, Mads Klæstrup Kristensen, har tidligere foreslået en lovændring, som betyder, at princippet vendes om, så arv i stedet skal bruges til uddelinger med mindre arveladeren udtrykkeligt har skrevet at pengene skal gå til formuen. Hvilket præcist er hvad lovforslaget lægger op til.
“Vi er rigtig glade for, at myndighederne har lyttet, og at man nu bringer reglerne i overensstemmelse med virkeligheden. Det betyder, at vi fremover kan sikre os, at pengene kommer til gavn for udsatte og forældreløse børn, sådan som arveladerne har ønsket. Og hvis vi skal løse problemet for alle testatorer, som er kommet i klemme de seneste par år, så mangler vi selvfølgelig at finde en ordning for de arvesager, der er taget under behandling før lovens forventede ikræfttrædelse den 1. januar 2019.” siger Mads Klæstrup Kristensen.
Nye løsninger, nye problemer
Også professor i fondsret ved Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen, hilser justitsministeriets initiativ velkomment.
”Jeg synes det er godt, at Justitsministeriet tager fat på problemet med gaver og arv til ikke-erhvervsdrivende fonde. Problemet skyldes, at man har kunnet konstatere, at rådgiverne ikke er opmærksomme på at formulere gavebreve og testamenter, så de matcher arveladers vilje med fondsloven. Med lovforslaget forsøger man at ændre loven, så den passer til virkeligheden, det synes jeg er fornuftigt,” siger han.
Rasmus Feldthusen bemærker dog, at nye løsninger har det med at skabe nye problemer. Og det er også tilfældet med dette lovforslag, siger han. Det skyldes, at løsningen indebærer, at problemet vendes om, sådan at arv og gaver går fra at være kapitalaktiver til at være uddelingsaktiver. Det betyder, at arv og gaver nu skal bruges til uddeling, og derfor ikke må lægges til formuen. Den regel kommer til at gælde for alle fonde, ikke kun ngo’er med fondskonstruktioner.
”Det kan give problemer i forhold til fondsbeskatningsreglerne. For arv er det ikke noget problem, men for gavemidler gælder, at fonden bliver skattepligtig af midlerne, når de skal anvendes til uddeling. Dette indebærer, at fonde med et almennyttigt formål er nødt til at uddele dem i samme indkomstår eller hensætte dem til senere uddeling for, at fonden ikke bliver beskattet af dem. Det kan f.eks. give problemer for mindre fonde med relativt beskedne årlige uddelinger, som pludselig får en betydelig gave,” siger Rasmus Feldthusen.
Han giver eksemplet med en lille almennyttig fond, som er vant til at uddele to mio. kr. om året. Hvis den får en gave på 100 mio. kr., vil det med de nuværende skatte- og hensættelsesregler betyde, at fonden har fem år til at uddele pengene, ellers bliver den beskattet med 22 pct. af gavebeløbet.
”Man siger, at det sværeste fondsarbejde består i at uddele pengene. Det kan kræve en stor strategisk omstilling, hvis man på kort tid skal tidoble sine uddelinger. Og det kan føre til dårlige beslutninger, hvis man er tvunget til at uddele og ikke kan vælge at lade nogle af gavemidlerne gå til formuen.”
Bestyrelserne bør selv kunne bestemme
Rasmus Feldthusen overvejer derfor at indgive høringssvar og foreslå en ændring til lovforslaget, så Folketinget udviser større tillid til fondsbestyrelserne.
”Hele øvelsen går jo ud på at forsøge at finde ud af, hvad der er gavegivers eller testators fiktive vilje, når han eller hun ikke har udtrykt noget om, hvad midlerne skal gå til. Efter de gældende regler anser man denne vilje for at vedrøre fondens bundne kapital og efter forslaget at vedrøre fondens uddelingskapital. På baggrund af de problemer der uvægerligt følger med de to yderpunkter, bør det eksisterende forslag suppleres med en adgang for fondens bestyrelse til at bestemme, at en donation helt eller delvist i stedet skal tilfalde den bundne kapital. Det er bestyrelsen, der i den givne situation bedst kan vurdere, hvad der er mest fornuftigt i forhold til givers vilje, fondens formål, uddelingspolitik og skatteforhold,” siger han.
Feldthusen påpeger, at man i 2014 lavede en ændring i fondsloven, hvor eksempelvis ngo’er med fondskonstruktion kunne få lov at uddele gavemidler, hvis beløbet er ubetydeligt i forhold til fondens øvrige indtægter. I den forbindelse vurderede man også spørgsmålet om arv, der skal gå til formuen, med mindre testator udtrykkeligt har bestemt, at pengene skal uddeles. Dengang var konklusionen, at testatorernes professionelle rådgivere havde kendskab til fondslovens bestemmelser.
”Nu må man så tilpasse fondsloven igen efter fire år. Hvis man skal undgå, at man om kort tid står med nye problemer på grund af dette forslag, vil det være godt at fremtidssikre ændringerne. Det vil være fornuftigt at give fondsbestyrelserne en adgang til ved modtagelsen af en donation at beslutte, om en konkret arv eller gave helt eller delvist i stedet skal tælle som et kapitalaktiv,” siger han.
Rasmus Feldthusen påpeger, at de aktuelle problemer med arvemidler til fonde desuden kunne være en god anledning til at gennemføre et større eftersyn af fondsloven.
”Loven om fonde og visse foreninger har efterhånden en del år på bagen. Og måske var dette en anledning til at få vurderet, om lovens forskellige elementer stadig er hensigtsmæssige og tidssvarende. Vi ved, at mange fonde også oplever problemer i forhold til temaer som tilladelse til opløsning, fusion og i forhold til bestyrelsens handlerum til at investere formuen fornuftigt,” siger han.
Der kan indgives høringssvar på forslaget indtil den 20. august. Ifølge forslaget skal ændringerne træde i kraft den 1. januar 2019. Den nye regel vil derfor ikke gælde for arvemidler fra en arvelader, som er afgået ved døden før denne dato, fremgår det af bemærkningerne.
Læs lovforslaget og bemærkningerne her (pdf).
