Det er med bange anelser, at pædagogernes fagforbund, BUPL, følger de private fondes aktiviteter i landets institutioner.
I sidste uges beskrev Fundats, hvordan fondene i stigende grad retter deres opmærksomhed mod børn i landets daginstitutioner.
Den tendens fik kritiske vurderinger med fra BUPL, der udtrykte bekymring for, at fondsmidlerne, der for eksempel kan have form som naturvidenskabelige læringsforløb til vuggestuebørn, risikerer at skævvride institutionernes fokusområder; at de medfører et for snævert syn på børn, leg og læring; og at de kan få især udfordrede børn til at føle sig ekskluderet.
”Det er ikke fordi, at vi tror, at fondene har onde hensigter. Hensigterne er gode nok, og de er ofte bygget på smukke og faglige ord om, hvad de gerne vil forandre i verden. Men fondene har også nogle bestemte formål og interesser, som de er sat i verden for at fremme,” forklarede Lasse Bjerg Jørgensen, der er medlem af BUPL's forretningsudvalg.
Man skal være mere end almindeligt bekymret anlagt, eller ansat i fagbevægelsen, for at frygte, at private fonde skulle skævvride dagtilbuddenes fokusområder med donationer på 109 millioner kroner
Henrik Dahl – Børneordfører, Liberal Alliance
Forsker og institutleder på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, på Aarhus Universitet, Christian Christrup Kjeldsen, var ikke bekymret over udviklingen på nuværende tidspunkt, men han opfordrede til, at udviklingen følges løbende og diskuteres kritisk.
Lille del af det samlede budget
Og der er tilsyneladende rig grobund for diskussion. I hvert fald på Christiansborg, hvor partierne SF og LA står stejlt overfor hinanden, når det gælder fondenes stigende aktiviteter på daginstitutionsområdet.
Direkte adspurgt, om Liberal Alliance deler BUPLs bekymringer, svarer partiets børneordfører, Henrik Dahl:
”Dagtilbuddene i Danmark koster cirka 46 milliarder kroner, hvoraf de 33 milliarder kroner finansieres af det offentlige. Man skal være mere end almindeligt bekymret anlagt, eller ansat i fagbevægelsen, for at frygte, at private fonde skulle skævvride dagtilbuddenes fokusområder med donationer på 109 millioner kroner. 109 millioner kroner svarer cairka til 0,2 procent af dagtilbuddenes budgetter, og det alene er væsentligt mindre end BUPL’s kontingentindtægter,” siger Henrik Dahl.
Han henviser dermed til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at fondenes bevillinger til uddannelses- og folkeoplysningsformål til daginstitutioner i 2020 udgjorde 109 millioner kroner. Året før var tallet 16 millioner.
Lasse Bjerg Jørgensen mener dog ikke, at det alene er et spørgsmål om beløbenes størrelse, men også et spørgsmål om de effekter, fondenes indsatser skaber.
”Man skal være mere end almindeligt naiv, eller politiker i Liberal Alliance, for ikke at kunne se, at private fondes milliondonationer, inklusiv de bindinger, der følger med, er dilemmafyldte og kalder på en god portion sund skepsis. Vi kan bare konstatere, at selvom 109 millioner ikke lyder af meget, så har det beløb givet stor indflydelse,” skriver han i en mail til Fundats som svar på Henrik Dahls kommentar.
Vi ser med alvor på den stigende interesse, som vi kan se, at private fonde har på dagtilbudsområdet
Charlotte Broman Mølbæk – Børneordfører, SF
SF er bekymrede
SF deler BUPLs bekymring om fondenes indflydelse på daginstitutionsområdet.
”Vi ser med alvor på den stigende interesse, som vi kan se, at private fonde har på dagtilbudsområdet. Det er klart, at nogle private fonde løser en vigtig opgave. Men jeg undrer mig over, at vi har tilladt private aktører at få lov til at løse de opgaver, som vores alle sammens velfærdskroner burde løse. Derfor savner jeg også en bredere drøftelse af, hvad er det, vi vil tillade private aktører at få lov til at være en del af,” siger SF’s børneordfører, Charlotte Broman Mølbæk.
Hos Liberal Alliance glæder Henrik Dahl sig overordnet set over, at fondene byder ind med projekter på daginstitutionsområdet.
”Liberal Alliance ønsker en offentlig velfærdssektor, som i langt mindre grad er et beskyttet værksted for kommunale metervare-løsninger. Vi ønsker, at civilsamfundet skal spille en større rolle, og vi skal dyrke større forskellighed i opgaveløsningen. Vi ser et kæmpe potentiale for, at fonde skal spille en større rolle i at udvikle danske velfærdstilbud.”
Han understreger dog samtidig, at i takt med at fondene får større betydning på et givent område, så må de også i stigende grad underkastes kritisk opmærksomhed.
”Fondene får indflydelse med deres uddelinger, og fondenes magt må ikke ignoreres. Men på velfærdsområdet er det stadig en ret teoretisk bekymring, fordi fondene stadig fylder lidt relativt til de offentlige budgetter,” forklarer Henrik Dahl.
Hos hans politikerkollega i SF er det frygten, at fondenes voksende formuer sammenholdt med kommunernes stramme budgetter, kan skabe afhængighed af fondene.
Fondene får indflydelse med deres uddelinger, og fondenes magt må ikke ignoreres
Henrik Dahl – Børneordfører, Liberal Alliance
”Vi har allerede set på folkeskoleområdet, at private fonde tilbyder efteruddannelse til lærerne i en række fag. Det er jo fint, at de får efteruddannelse, men det er altså en kommunal opgave at sørge for, at ens medarbejdere får efteruddannelse og bliver holdt til ilden. Det skal vi have fundet en løsning på,” udtaler Charlotte Broman Mølbæk.
