”Jeg er ked af, at nogle af de indgreb, der har været i min tid som skatteminister, er kommet uden der har været den fornødne dialog. Jeg anerkender, at de indgreb har været varslet i for dårlig tid.”
Det sagde skatteminister, Karsten Lauritzen, da han talte om fremtidens fondsbeskatning i Børsbygningen på Dansk Erhvervs og EYs fondskonference.
Han henviste dermed til de to love L71 og L27, som begge ændrer på fondes muligheder for at få fradrag for uddelinger.
På grund af hastværket og beskyldninger om, at embedsværket regnede forkert på de provenumæssige konsekvenser af nedsættelsen af konsolideringsfradraget i L71, blev det dog besluttet at evaluere ændringen i fondsbeskatningsloven i 2018.
”Jeg er selv spændt på at finde ud af, hvem der har ret – om det er den faglige vurdering i skatteministeriet, eller om det er den vurdering, der har været hos revisionsfirmaerne og fondene. Hvis provenuet viser sig at være større end de 200 mio. kr., vil det være min indstilling til kredsen af forligspartier, at man sætter fradraget op igen,” sagde Karsten Lauritzen.
Det andet lovforslag, L21, der fratog fondene muligheden for at få fradrag for ikke-almennyttige uddelinger, var en konsekvens af en EU-dom i en Østrigsk familiefond og ikke af regeringens egen politik, fremhævede skatteministeren. Han advarede i den forbindelse om, at der fremover kan komme flere ændringer, som udspringer af EU-retten.
”Jeg er som skatteminister ganske bekymret for nogle af de domme, der kan komme fra EU-domstolen på dette område. Mine embedsmænd vil være meget opmærksomme på det, men jeg tror også det vil være vigtig for fondsverdenen at være opmærksom på de domme, der falder, og for de afledte konsekvenser, det kan have for dansk lovgivning. Regeringen har ingen ønsker om at forringe vilkårene for fondene i Danmark, men vi er nødt til at rette ind efter EU-domstolen,” sagde Karsten Lauritzen.
Skatteministeren kvitterede desuden for det gode samarbejde der har været med Dansk Industri, Dansk Erhverv og enkeltstående fonde, for at finde løsninger på de problemer, som er opstået i forbindelse med lovforslagene.
”Det er dog meget vigtigt, at fondene i den politiske proces taler med én stemme. Det er der stor værdi i, og det også lettere for mig som skatteminister, at jeg taler med en brancheorganisation eller lignende og ikke skal løse problemer for en enkelt fond,” sagde skatteministeren.
Model for skattemæssig succession
Skatteminister Karsten Lauritzen kom også ind på regeringens planer om at vedtage en ny model for overdragelse af virksomheder med skattemæssig succession til en erhvervsdrivende fond. Regeringen nedsatte sidste år en ekspertgruppe, der skal komme med konkrete forslag til, hvordan en ny model skrues bedst muligt sammen.
Ekspertgruppen har endnu ikke færdiggjort arbejdet, og ministeren kunne derfor ikke gå nærmere ind i en diskussion om en kommende model. Men han lovede at være villig til at forsøge at finde flere penge til området, hvis arbejdsgruppen kommer med en model, der er dyrere end de 360 mio. kr., der oprindeligt var afsat.
Ministeren fremhævede dog samtidig regeringens ambition om at skabe lige muligheder for familieejede virksomheder og erhvervsdrivende fonde.
”Bo- og gaveafgift nævnes ofte i sammenhæng med succession. Jeg hører ikke til dem, der ser en modsætning imellem at skabe gode vilkår for familieejede virksomheder og erhvervsdrivende fonde. Regeringen vil gerne understøtte begge ejerskabsformer,” sagde Karsten Lauritzen.
Skatteministeren blev efterfølgende spurgt, om ikke det giver god mening at være endnu fastere i kødet i forhold til at skabe bedre rammevilkår for eksisterende og nye fonde, når nu fondene bidrager så meget til samfundet.
”Der er mange områder, som siger, at det er en rigtig god business case at skabe bedre vilkår for netop deres område. Derfor er det regeringens opgave at prioritere, for ellers løber man tør for penge. Jeg tror, man skal sige til sig selv, at man ikke altid kan få det hele. Jeg oplever eksempelvis, at nogle af de fonde, der står bag nogle af de store selskaber, har én dagsorden som ejere, mens driftsselskabet har en anden dagsorden. Men man kan ikke få i både pose og i sæk, derfor ville det være lettere at opnå det, man gerne vil, hvis der var sammenhæng mellem det som driftsselskabet ønsker – lavere selskabsskat eksempelvis – og så det ejeren ønsker. Så ville det også være lettere at komme igennem med politisk,” sagde Karsten Lauritzen.
