Ny norsk lov bryder med dansk tradition: Kapitalforvaltning er bestyrelsens ansvar

Det er fondsbestyrelserne – ikke staten – der skal sørge for, at fondenes formuer for­val­tes forsvarligt. Det er grundtanken bag en ny norsk fonds­lov, der på flere måder bry­der med blandt andet danske traditioner.

Bjørn O. Øiulfstad, adm. direktør i Stiftelsesforeningen
Med det nye nor­ske lov­for­slag ty­de­lig­gø­res be­sty­rel­sens an­svar for ka­pi­tal­for­valt­nin­gen og be­sty­rel­sen kan i hø­je­re grad stil­les til an­svar, for­tæl­ler adm. di­rek­tør i Stif­tel­ses­for­e­nin­gen, Bjørn O. Øiulfstad

Fle­re end 100 nor­ske fon­de var tors­dag den 19. ok­to­ber re­præ­sen­te­ret, da den nor­ske bran­che­forening for fon­de, Stif­tel­ses­for­e­nin­gen, mød­tes i Oslo for at dis­ku­te­re for­sla­get om en ny stif­tel­ses­lov. En lov, der ud­sprin­ger af et øn­ske om at sik­re sig for­svar­lig for­valt­ning af fonde­nes ka­pi­tal. Men til­gan­gen bry­der med man­ge års tradition.

Hvor blandt an­det Dan­mark læn­ge har for­søgt at be­græn­se fonds­be­sty­rel­ser­nes mu­lig­hed for at træf­fe dår­li­ge be­slut­nin­ger – ek­sem­pel­vis med an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen – fo­ku­se­rer nord­mæn­de­ne i ste­det på be­sty­rel­ser­nes an­svar. Ved at præ­ci­se­re og skær­pe besty­rel­ses­an­sva­ret, vil nor­ske lov­gi­ve­re på­vir­ke be­sty­rel­ser­ne til selv at træf­fe bed­re be­slut­nin­ger. En til­gang, som væk­ker glæ­de blandt fondene.

“Det, som er me­get vig­tigt i det nye lov­for­slag, er, at be­sty­rel­sens rol­le og an­svar tydelig­gøres – og ik­ke mindst, at be­sty­rel­sen i hø­je­re grad kan stil­les til an­svar, hvis man bry­der reg­ler­ne,” si­ger ad­vo­kat Bjørn O. Øi­ul­f­stad, der er adm. di­rek­tør i Stiftelsesforeningen.

Li­ge­som i Dan­mark bli­ver nor­ske fon­de stif­tet med sig­te på at ek­si­ste­re for evigt, og lov­gi­ver­ne øn­sker der­for at be­græn­se mu­lig­he­den for, at fon­de­ne ta­ber sto­re de­le af de­res egen­ka­pital på ri­si­kab­le in­ve­ste­rin­ger. Især min­dre fon­de har haft svært ved at navi­ge­re i fi­nans­jung­len og har ta­get de stør­ste tab. Idéen med den nye lov er der­for at sik­re, at fonds­be­sty­rel­ser­ne, uan­set stør­rel­se, for­val­ter ka­pi­ta­len me­re professionelt.

I Dan­mark har Ci­vilsty­rel­sen, på bag­grund af fonds­lo­ven, for­søgt at kom­me pro­ble­met til livs ved at ind­skræn­ke fon­de­nes mu­lig­he­der for at ta­ge for sto­re ri­si­ci. Med anbring­el­ses­be­kendt­gø­rel­sen er al­men­nyt­ti­ge fon­de ek­sem­pel­vis for­hin­dret i at in­ve­ste­re me­re end 50 pro­cent af po­r­te­følj­en i ak­tier og an­dre ri­si­ko­be­to­ne­de ak­ti­ver. I Nor­ge er den nye til­gang, at bestyrelses­medlem­merne i hø­je­re grad selv er an­svar­li­ge for at dis­po­ne­re for­nuf­tigt over fon­dens aktiver.

“Li­ge­som i et ak­tie­sel­skab, så er be­sty­rel­ses­ar­bej­de for­bun­det med ri­si­ko. Der­for skal besty­rel­ses­medlem­mer tå­le, at der er en ri­si­ko. Be­sty­rel­sen skal gå grun­digt til værks, og de skal føl­ge med. Man skal do­ku­men­te­re ar­bej­det i be­sty­rel­sen samt de ue­nig­he­der, der er, så man kan fø­re be­vis, hvis der skul­le op­stå en sag,” si­ger Bjørn O. Øiulfstad.

Plan for kapitalforvaltning frem for placeringsregler

Nor­ge har tid­li­ge­re haft pla­ce­rings­reg­ler, der min­de­de om de dan­ske, og un­der ud­ar­bej­del­sen af lov­for­sla­get har ud­val­get og­så dis­ku­te­ret, om de skul­le ge­nind­fø­res, op­ly­ser In­ger Julie Aasland, PhD ved BI Norwe­gi­an Bu­si­ness School, der og­så sid­der med i ud­val­get bag den nye lov.

“Vi har og­så set på, om vi skul­le ha­ve pla­ce­rings­reg­ler, li­ge­som vi har haft tid­li­ge­re, men vi har i ste­det fun­det frem til, at be­sty­rel­ser­ne skal ud­ar­bej­de en plan for ka­pi­tal­for­valt­nin­gen. Vi me­ner, at det­te åb­ner for, at be­sty­rel­ser­ne kan til­pas­se ka­pi­tal­for­valt­nin­gen, så den pas­ser den en­kel­te stif­tel­se,” si­ger hun og fortsætter:

“Det vig­ti­ge er, at be­sty­rel­ser­ne har en plan for ka­pi­tal­for­valt­ning, og at den lø­ben­de vur­de­res. Vi frem­sæt­ter i for­sla­get et krav om, at pla­nen skal be­hand­les og vur­de­res af bestyrel­sen mindst én gang om året og ved­læg­ges bestyrelsesreferatet.”

Un­der se­mi­na­ret un­der­stre­ge­de fle­re in­ve­ste­rings­rå­d­gi­ve­re vig­tig­he­den af, at fon­de in­ve­ste­rer lang­sig­tet ef­ter en vel­de­fi­ne­ret stra­te­gi, frem for tak­tisk og kort­sig­tet i håb om at ram­me det rig­ti­ge tids­punkt i mar­ke­det. En lang­sig­tet stra­te­gi vil­le blandt an­det ha­ve for­hin­dret sto­re tab som føl­ge af salg un­der – og kort ef­ter – fi­nanskri­sen, ly­der det.

“In­ve­ste­rings­stra­te­gi­en er den vig­tig­ste be­slut­ning, som man fo­re­ta­ger, men der fin­des in­gen uni­ver­sel el­ler kor­rekt stra­te­gi for al­le stif­tel­ser. For fon­de gæl­der det dog, at stra­te­gi­en skal sik­re for­må­let, alt­så uddelings­politikken, og kø­be­kraf­ten ind i evig­he­den. Der­for er lang­sig­tet­hed og di­sci­plin en for­ud­sæt­ning,” si­ger Øiste­in Med­li­en, der er adm. di­rek­tør hos in­ve­ste­rings­råd­giveren Gri­eg Investor.

For­valt­nings­pla­nen skal sik­re, at be­sty­rel­ser­ne føl­ger en lang­sig­tet in­ve­ste­rings­stra­te­gi og ik­ke træf­fer kort­sig­te­de be­slut­nin­ger, som er ir­ra­tio­nel­le i for­hold til fon­dens for­mål. Kra­vet til en ka­pi­tal­for­valt­nings­plan har des­u­den til sig­te at få be­sty­rel­ser­ne til at in­ve­ste­re min­dre kom­pli­ce­ret, for­kla­rer In­ger Julie Aasland.

“Jo me­re kom­pli­ce­ret ka­pi­tal­for­valt­nin­gen er, jo me­re om­fat­ten­de skal pla­nen na­tur­lig­vis væ­re. Det er ik­ke øn­ske­ligt, at fon­de­ne får en me­re kom­pli­ce­ret ka­pi­tal­for­valt­ning end ud­gangs­punk­tet, men hvor­dan ka­pi­tal­for­valt­nin­gen el­lers skal se ud, vil væ­re op til den en­kel­te fond. Der er hel­ler ik­ke krav om, at man må be­ro på kom­pe­ten­cer ude­fra, hvis fon­den selv har de for­nød­ne kom­pe­ten­cer til at for­val­te pla­nen. Kun hvis fon­den ik­ke har nød­ven­di­ge kom­pe­ten­cer, bør den hen­te råd ind ude­fra,” si­ger hun og tilføjer:

“Det, som er spe­ci­elt, er, at be­sty­rel­sen i man­ge til­fæl­de må ac­cep­te­re, at der er en risiko.”

Hvis de nor­ske fon­de al­li­ge­vel for­val­ter ka­pi­ta­len på en må­de, som brin­ger egen­ka­pi­ta­len i fa­re, fo­re­slår ud­val­get, at der ind­fø­res en sær­lig handlepligt.

Hvis egen­ka­pi­ta­len bli­ver la­ve­re, og ri­si­kopro­fi­len hø­je­re, end hvad der an­ses for for­svar­ligt, skal be­sty­rel­sen om­gå­en­de ”be­hand­le sa­gen og vur­de­re be­ho­vet for til­tag, samt hvil­ke til­tag der even­tu­elt skal iværk­sæt­tes,” si­ger In­ger Julie Aasland.

Ingen skelnen mellem almennyttige og erhvervsdrivende fonde

Da de nye krav til fon­de­nes ka­pi­tal­for­valt­nin­gen vil væ­re ens for al­le fon­de uan­set stør­rel­se, fo­re­slår ud­val­get og­så, at man frem­over la­der væ­re med at skel­ne mel­lem al­men­nyt­ti­ge og er­hvervs­dri­ven­de fon­de, som i Nor­ge kal­des næ­rings­dri­ven­de stif­tel­ser. Og­så her bry­der Nor­ge med den dan­ske tradition.

“Vi skul­le vur­de­re, om der er be­hov for at ha­ve to for­skel­li­ge love – en for al­men­nyt­ti­ge fon­de og en for er­hvervs­dri­ven­de fon­de, som det er til­fæl­det i Dan­mark i dag. Tvær­ti­mod fo­re­slår vi nu ik­ke at vi­dere­fø­re næ­rings­dri­ven­de stif­tel­ser som egen ka­te­go­ri i loven. Vi me­ner ik­ke, der er be­hov for at ha­ve sær­reg­ler,” si­ger In­ger Julie Aasland.

Stif­tel­ses­for­e­nin­gen, der i dag re­præ­sen­te­rer cir­ka 360 nor­ske fon­de, har få­et stor po­li­tisk ind­fly­del­se, si­den den blev etab­le­ret i 2003.

”Po­li­ti­ker­ne lyt­ter, når vi ta­ler,” si­ger for­e­nin­gens di­rek­tør, Bjørn O. Øi­ul­f­stad, med hen­vis­ning til for­e­nin­gens vok­sen­de ind­fly­del­se og med­lem­stal. I 2010 hav­de for­e­nin­gen 119 med­lem­mer, som re­præ­sen­te­re­de vær­di­er for cir­ka 32 mil­li­ar­der NOK.

At for­e­nin­gen og­så har haft ind­fly­del­se på ud­ka­stet til den nye fonds­lov, frem­går af det hø­rings­svar, for­e­nin­gen tid­li­ge­re i år ind­send­te. For­e­nin­gens med­lem­mer fø­ler, at po­li­ti­ker­ne har lyttet.

“Vi har gi­vet in­put til lo­v­ud­val­get og ser, at fle­re af de sa­ger, Stif­tel­ses­for­e­nin­gen har ta­get op med ud­val­get, er ble­vet ta­get op i ud­ka­stet til lov­tek­sten,” skri­ver Stif­tel­ses­for­e­nin­gen i høringsbrevet.

Stif­tel­ses­for­e­nin­gen er­klæ­rer sig i hø­rings­sva­ret enig i 34 ud af 36 for­slag. Kun spørgs­må­le­ne om fonds­af­gif­tens stør­rel­se og en præ­ci­se­ring af, hvor­når en be­sty­rel­se kan straf­sank­tio­ne­res, støt­ter for­e­nin­gen ikke.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer