Støtte til entreprenørskab, iværksætteri og innovation fylder vidt og bredt i dansk filantropi.
Det viser en gennemgang af en række fondes bevillinger foretaget af Fundats.
Mens de mange indsatser til fremme af iværksætteri varierer i både form og størrelse, så står det klart, at fondene deler et fælles fokus på at skabe flere selvstændige.
Eksemplerne står i kø. Villum Fonden støtter, at danske skoleelever kan gå til iværksætteri i fritiden. Tuborgfondet, Bikubenfonden og Trygfonden støtter iværksætteri for udsatte teenagedrenge. Novo Nordisk Fonden har stiftet en hel fond, der skal omsætte forskning til forretning.
Iværksætteri har en endda fået sin helt egen fond, nemlig Fonden for Entreprenørskab. Og listen (se skema herunder) over fondenes indsatser til fremme af iværksætteri kan forlænges.
Ikke kun fonde interesserer sig for at fremme iværksætteri. Regeringen har sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet netop besluttet at afsætte 800 millioner kroner til udvikling af små og mellemstore virksomheder, hvoraf 200 millioner kroner er målrettet iværksættere, så flere kan få værktøjer til “at gøre en god idé til en god forretning,” som regeringen skriver i en pressemeddelelse.
Professor Kim Klyver fra Syddansk Universitet forsker i entreprenørskab. Han er glad for den stærke tendens hos både fonde og politikere til at støtte iværksætteri og roser fondene for at fokusere på området.
“Det er vigtigt at få trænet kreativitet, handlekraft og selvstændighed i vores adfærd. Vi må gerne blive gjort bevidste om, at en karriere ikke kun består af forskellige lønmodtagerjob, hvor vi kan vælge mellem det private og det offentlige. Iværksætteri skaber på flere måder værdi for samfundet,” siger han.
Men selvom Kim Klyver ser store fordele i en stærk iværksætterkultur, så peger han også på en række potentielle faldgruber i jagten på at skabe flere iværksættere, som ikke mindst fondene bør være bevidste om.
Flere er ikke nødvendigvis bedre
For iværksætteri er for det enkelte menneske langt fra en sikker vej til økonomisk succes – tværtimod. Hver gang medierne fortæller succeshistorier om vindere, vækst og økonomisk frihed, så kunne de fortælle mindst lige så mange historier om konkurser, sammenbrud og nederlag.
I virkeligheden bør man også måle på, hvor mange fiaskoer, indsatsen fik forhindret
Kim Klyver – Professor, Syddansk Universitet
Derfor er der også nogle grundlæggende dilemmaer indbygget i tidsåndsmyten om iværksætteren som det moderne samfunds superhelt, siger Kim Klyver.
“Iværksætteri er samlet set en gevinst for samfundet, og vi har brug for iværksættere. Derfor stimulerer samfundet i form af politikere, fonde og andre over en bred kam mennesker til at løbe den individuelle risiko, som det er at blive iværksætter. Det skaber værdi for samfundet som helhed, at mange mennesker prøver lykken. Men for det enkelte menneske kan det få negative konsekvenser, hvis de fejler. Derfor bør støtte til iværksætteri i høj grad handle om at hjælpe folk med at træffe den rette beslutning. Og den rette beslutning kan lige så godt være at afholde sig fra at blive iværksætter,” siger Kim Klyver.
Derfor peger Kim Klyver også på, at fonde og andre, som gerne vil fremme iværksætteri, bør huske at fokusere på andet end succeshistorierne, når deres indsatser skal evalueres.
“Ofte vil man måle på, hvor mange iværksættere, der kommer ud af en indsats. Men det fokus stimulerer faktisk indsatsen til at presse folk mere ud i iværksætteri, end den måske skulle. For i virkeligheden bør man også måle på, hvor mange fiaskoer, indsatsen fik forhindret. Det er bare ikke let at måle på, og derfor vælger man ofte den anden løsning. Men den løsning motiverer og stimulerer simpelthen projektadfærd forkert. Det er ikke antallet af iværksættere, men kvaliteten af vores selvstændige, der er afgørende,” siger Kim Klyver.
Oplyst grundlag
Blandt de talrige danske fonde, der støtter iværksætteri, er Industriens Fond én af de mest erfarne og aktive inden for området. Fondens formål er at fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne, og det er med den målsætning, at fonden støtter iværksætteri.
Det fortæller fondens administrerende direktør Thomas Hofman-Bang.
“Vi ønsker at stimulere iværksætteri, fordi vi tror på, at det kan fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne, at vi hele tiden har en fødekanal af nye virksomheder som bidrager til at skabe rygraden i morgendagens erhvervsliv,” siger han.
Blandt mange andre initiativer har fonden støttet programmet Open Entrepreneurship, hvor erfarne erhvervsfolk fra det private erhvervsliv kobles med forskere, der har den nyeste viden fra universiteterne.
Ambitionen er at udvikle og afprøve en ny samarbejdsmodel for tech transfer, der skal øge evnen til at kommercialisere forskningen på danske universiteter, og som skal skabe flere forskningsbaserede startups.
Industriens Fond har stort fokus på impact, og en helt ny evaluering af Open Entrepreneurships toårige pilotfase viser, at det er lykkedes at skabe 26 nye startups.
“Det er faktisk dobbelt så mange, som der bliver skabt i den eksisterende struktur på universiteterne,” siger Thomas Hofman-Bang.
Derudover viser evalueringen, at et stort antal samarbejder kan udvikle sig til flere virksomheder inden for de kommende år. I november modtog projektet en EU-pris for at fremme iværksætterkultur.
Thomas Hofman-Bang er enig med Kim Klyver i, at evaluering af iværksætteri også bør handle om andet end succeserne.
"Vi evaluerer altid det enkelte projekt ud fra projektets egne kriterier. Deraf lærer vi både noget om, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når det kommer til at skabe økosystemer for iværksætteri. Den viden spreder vi selvfølgelig, for det er også vigtigt at få spredt viden om, hvad der ikke virker, så andre ikke går ned af samme sti,” siger Thomas Hofman-Bang.
Temafokuseringen er derfor en bekymrende udvikling, for så risikerer fondene at reducere iværksættere til at være opgaveløsere for en større agenda
Kim Klyver – Professor, Syddansk Universitet
Thomas Hofman-Bang, kan du følge Kim Klyvers pointe om, at hvis en indsats måles på, om den skaber flere iværksættere, så kan indsatsen skabe et pres, der får nogen til at kaste sig ud i iværksætteri, selvom det for dem er en dårlig beslutning?
“Det er klart, at der er store risici forbundet med iværksætteri. Og det skal den enkelte, som kaster sig ud i det, jo være opmærksom på. Det er ingen garanti for at lykkes, men det synes jeg sådan set ikke er negativt. Erhvervslivet handler om survival of the fittest. Og jeg synes ikke, at vores eller andres initiativer foregøgler nogen noget eller tegner et for rosenrødt billede. Når man læser avisen, læser man jo også om, at virksomheder ikke lykkes. Derfor går folk ind i iværksætteri på et oplyst grundlag,” siger Thomas Hofman-Bang.
Pas på tematisering
Regeringens og støttepartiernes netop vedtagne pulje på 200 millioner kroner til iværksættere er særligt målrettet blandt andet grønt iværksætteri.
Og Kim Klyver ser også hos fonde en stigende tendens til at tematisere midler, så de rammer en specifik dagsorden, vinkel eller niche. Men han advarer mod, at tematisering kan ende med at skabe mindre effektive indsatser.
"Jeg kan faktisk godt frygte, at fondene begynder at tematisere deres støtte til iværksætteri, ligesom vi blandt andet ser med forskningsmidlerne. Selvfølgelig er eksempelvis grønt iværksætteri supervigtigt, men iværksætteri skabes i et økosystem med både grønne og alle mulige andre typer iværksættere, og tingene hænger sammen. Mange fonde laver flere og flere temakald, fordi de gerne vil være dagsordensættende. Men så bliver støtten til en top down-proces, der risikerer at overse de ideer og den viden, der er lokalt og forankret i miljøerne rundt omkring, hvor behov opleves. Temafokuseringen er derfor en bekymrende udvikling, for så risikerer fondene at reducere iværksættere til at være opgaveløsere for en større agenda," siger Kim Klyver.
Thomas Hofman-Bang, hvad siger du til bekymringen for tematisering – ofte i en grøn retning?
“Jeg er helt enig i, at vi ikke bør målrette alle initiativer i retning af grøn omstilling. Og du vil også se, at vores initiativer er bredt funderet i mange forskellige sektorer, snit og agendaer. Så den pointe kan jeg godt støtte op omkring. Men samtidig mener jeg, at det giver mening både at have temafokuserede og mere åbne indsatser. Begge dele er vigtige, for nogle gange er fokus en vej til resultater, fordi der findes specielle udfordringer, som man kommer mere i dybden med i et fokuseret program,” siger Thomas Hofman-Bang.
