Både ambitionerne og målsætningerne er tårnhøje hos den erhvervsdrivende fond Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, som i sommeren 2020 blev søsat via en kæmpedonation fra A.P. Møller Fonden på 400 millioner kroner.
Forskningscentrets definerede mål er således at være med til at sikre, at den globale skibsfart er CO2-neutral inden 2050.
Den ambitiøse klimamålsætning for skibsfarten og det faktum, at Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping var A.P. Møller Fondens største donation i 2020, får dog ikke forskningscentrets administrerende direktør Bo Cerup-Simonsen til at ryste på hånden.
”Det er en indgroet del af A.P. Møller-kulturen, at vi har høje forventninger til os selv og til hinanden, og det her center er ikke anderledes – vi deler fuldstændig samme syn på ansvar og privilegier. Jeg véd udmærket godt, at vi har et enormt ansvar. Alene dét, at vi bærer Mærsk Mc-Kinney Møllers navn og har fået en så stor og synlig bevilling fra A.P. Møller Fonden, medfører et kolossalt ansvar. Det er ikke noget, vi går rundt og taler om i det daglige – men vi arbejder hårdt fra tidligt til sent, fordi opgaven giver mening, og fordi vi har fået et meget stort ansvar i favnen,” siger Bo Cerup-Simonsen til Fundats.
I juni sidste år blev Bo Cerup-Simonsen præsenteret som manden, der skal stå i spidsen for forsknings- og innovationscentret.
I løbet af det år, jeg nu har arbejdet med dette center, har jeg oplevet en generel acceleration i forhold til ønsket om at tage klimaproblematikken alvorligt
Bo Cerup-Simonsen – Direktør, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping
Og trods udgangspunktet med en skibsfart, som står for et sted mellem 2,2 og tre procent af verdens CO2-udledning, har det første år i direktørstolen bestyrket Bo Cerup-Simonsens overbevisning om, at Center for Zero Carbon Shipping når sin målsætning.
”I løbet af det år, jeg nu har arbejdet med dette center, har jeg oplevet en generel acceleration i forhold til ønsket om at tage klimaproblematikken alvorligt. Og når vores partnere, som er blandt verdens største virksomheder, sætter sig ambitiøse klimamål og gerne vil investere i nye klimaløsninger, er det fordi, de mener det alvorligt. Den accelererende tendens med mobiliseringen af så store ressourcer, en så stor kreativ kraft og en så stor investeringsstyrke giver mig virkelig troen på, at vi rent faktisk kommer til at løse opgaven med at decarbonisere skibsfarten inden 2050,” siger Bo Cerup-Simonsen.
30 personer ansat
Center for Zero Carbon Shipping har sin base i København og skal arbejde på tværs af maskin-, udstyrs- og brændstofleverandører, shippingindustrien, startups, myndigheder og universiteter i hele verden.
En stor del af det første år er gået med et sammensætte et højt specialiseret team, der skal skabe overblik over, hvordan skibsfarten kan formindske sit CO2-udslip, fremskynde udviklingen af udvalgte energiformer og teknologier samt støtte etableringen af det finansielle og kommercielle grundlag for at muliggøre og drive transformationen.
Der har været fire fokuspunkter det første år, fortæller Bo Cerup-Simonsen:
”Vi har fået implementeret hovedtrækkene i strategien og fået organisationen etableret. Som punkt ét har vi fået ansat et ledelsesteam, og de har ansat en række personer til forskellige funktioner, så vi i dag i alt er cirka 30 personer i centret. Punkt to har vi fået etableret partnerskabskredsen godt og solidt med de første syv founding partners og dernæst yderligere syv store virksomheder, der som partnere hver bidrager med betydelige ressourcer i størrelsesordenen en halv til en hel million dollars om året. Partnerne bidrager også med såkaldte secondees, som er medarbejdere, der stilles til rådighed i en begrænset periode for at arbejde på centrets projekter fra kontoret i København,” siger Bo Cerup-Simonsen.
Blandt de store aktører i branchen, der fra starten gik ind som partnere, var sværvægtere som A.P. Møller Mærsk, Mitsubishi Heavy Industries og Siemens Energy, og de har fået følgeskab af blandt andre American Bureau of Shipping og Haldor Topsøe.
Punkt tre på det første års to-do-liste har, som Bo Cerup-Simonsen udtrykker det, været at ”få skabt et narrativ”:
I det ene spor arbejder vi ud fra hypotesen om, at skibsfartens klimaudfordringer kan løses uden store forskningsmæssige gennembrud, og at vi ikke har tid til at vente på nye løsninger og derfor skal agere med det, vi allerede i dag har i værktøjskassen
Bo Cerup-Simonsen – Direktør, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping
”Vi har arbejdet med at sætte ord på, hvordan skibsbranchen kan decarboniseres? Hvordan skal det teknisk, kommercielt og regulatorisk ske? Det er vi kommet rigtig godt i gang med,” siger Bo Cerup-Simonsen.
Fjerde fokuspunkt har været at danne sig et overblik over porteføljen af konkrete løsninger, som skal muliggøre transitionen, og hvilke udviklingsbehov, der er i forhold til eksempelvis nye standarder eller nye teknologiske løsninger.
Overvejer uddelinger
Selvom Center for Zero Carbon Shippings partnere i første omgang primært er virksomheder, offentlige myndigheder og vidensorganisationer, er arbejdet med at etablere partnerskaber med universiteter også i fuld gang.
”Vi bevæger os ad en tosporet vej: I det ene spor arbejder vi ud fra hypotesen om, at skibsfartens klimaudfordringer kan løses uden store forskningsmæssige gennembrud, og at vi ikke har tid til at vente på nye løsninger og derfor skal agere med det, vi allerede i dag har i værktøjskassen. I det andet spor véd vi, at der er et kolossalt potentiale for skabe bedre løsninger end dem, vi kender i dag, og her spiller universiteterne en stor rolle både i forhold til forskning og uddannelse af talenter,” siger Bo Cerup-Simonsen.
Han tilføjer, at Center for Zero Carbon Shipping derudover er åbne over for en række andre spillere, for eksempel iværksættere, som centret på sigt er klar til at give midler til at udforske ideer.
Som direktør i en erhvervsdrivende fond er Bo Cerup-Simonsen heller ikke afvisende overfor tanken om, at Center for Zero Carbon Shipping skal foretage uddelinger til aktiviteter, der er relevante i forhold til formålet.
”Det kan jeg sagtens forestille mig. Når vi kommer længere frem i vores virke og har overblik over, hvor nye løsninger og ny viden virkelig kan gøre en forskel i forhold til den opgave, vi prøver at løse, kan man sagtens tænke sig nogle målrettede processer, der inviterer til idégenerering inden for området. Og hvis uddelinger kan bruges til at stimulere og drive de aktiviteter, vil det da give god mening,” siger Bo Cerup-Simonsen.
Med på COP2026 i November
Det langsigtede mål om en CO2-neutral global skibsfart inden 2050 har følgeskab af en række mål på kortere sigt. Direktøren lægger således ikke skjul på, at selvom 2050 kan virke langt ud i fremtiden, er der allerede nu travlt med at opfylde målsætningerne for indeværende år og frem mod 2030.
”Skibe og havne har en lang levetid, så for at kunne nå vores mål i 2050, skal vi i 2030 være rigtig godt i gang med implementeringen af nye løsninger. Vi har dermed et årti foran os, hvor vi skal have skabt en række ting. Allerede i 2023 skal der blandt andet meget gerne være installeret ny infrastruktur på en række havneterminaler, de første skibe skal sejle på decarboniseret vis, og vi skal have love, som understøtter og kræver decarbonisering,” siger Bo Cerup-Simonsen.
På den helt korte bane står blandt andet deltagelse på FN´s klimakonference COP2026, der finder sted i Glasgow i november i år. Her vil Center for Zero Carbon Shipping argumentere for, at FN´s søfartsorganisation IMO skal gå aktivt ind i bestræbelserne på at decarbonisere skibsfarten, hvilket ifølge Bo Cerup-Simonsen vil være en ”ekstremt vigtig milepæl.”
Øget klimabevidsthed på Esplanaden
At det netop er A.P. Møller Fonden, som med sin donation på 400 millioner kroner har bygget fundamentet til Center for Zero Carbon Shipping, er i tråd med et generelt stigende klimafokus i både fonden og holdingselskabet.
I Fundats ultimo april understregede direktør i A.P. Møller Fonden Mads Lebech, at klimadagsordenen er ”meget relevant”.
”Der er ingen tvivl om, at når man agerer almennyttigt i sin samtid, så vil klimaspørgsmålet og de udfordringer, der ligger dér, helt klart være en del af den agenda, som bestyrelsen i A. P. Møller Fonden forholder sig til. Og når man ser på aktiviteterne, som A.P. Møller Holding arbejder med, og hvor holdingselskabet også lægger noget af sin fremtidige vægt, er der en stærk bevidsthed om at forholde sig til klima i bred forstand. Det er en meget relevant dagsorden,” sagde Mads Lebech.
Den øgede klimabevidsthed på Esplanaden i København er også tydelig for Bo Cerup-Simonsen.
”Der er ingen tvivl om, at A.P. Møller-systemet, herunder A.P. Møller Mærsk, er ekstremt ambitiøs på klimadagsordenen. Det er vi et resultat af, og det nyder vi godt af fremadrettet,” siger Bo Cerup-Simonsen.
Han understreger samtidig, at A.P. Møller Mærsk er foregangsvirksomhed for andre virksomheder verden rundt i transportsektoren.
”A.P. Møller Mærsk er som transportselskab det mest klimaambitiøse i verden, og da det er verdens største rederi, bliver det en meget stærk konstellation og en meget stærk drivkraft for hele industrien. Jeg tror, alle i skibsverdenen kigger til Mærsk, fordi virksomheden rent faktisk er transparent, sætter sig mål og viser, man vil forbedre klimaaftrykket og er klar til at foretage store investeringer. Styrken og konkretheden i både Mærsks og flere af vores andre store, stærke partneres ageren vækker opsigt og er en kolossal døråbner og løftestang for os som fond,” siger Bo Cerup-Simonsen.
Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping:
Erhvervsdrivende fond og uafhængigt forsknings- og udviklingscenter.
Målsætning: At den globale skibsfart bliver CO-neutral inden 2050.
Grundlagt 2020 via startdonation på 400 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.
Ca. 30 medarbejdere, der alle arbejder i København, men samarbejder globalt.
Partnere er blandt andre A.P. Møller – Mærsk, MAN Energy Solutions, Mitsubishi Heavy Industries, NYK Lines, Siemens Energy, American Bureau of Shipping og Haldor Topsøe.
Holdninger baseret på videnskab
Trods de pæne ord om klimabevidstheden i A.P. Møller-systemet, betoner Bo Cerup-Simonsen samtidig tydeligt Center for Zero Carbon Shippings uafhængighed både i forhold til A.P. Møller Fonden og A.P. Møller Mærsk.
”Jeg har reelt ikke noget forhold til A.P. Møller Fonden længere. De har designet skibet og skubbet det fra kaj, og nu sejler vi af sted. Så jeg forholder mig til stifters vilje og til, hvad jeg véd har været intentionen og ønsket med centret, og så arbejder vi bedst muligt med det. Og jeg synes i øvrigt, vi har fået rigtig god støtte i den fundats, der er udarbejdet, og i alt det arbejde, der har været omkring fondens tilblivelse. Det har givet en rigtig god forståelse for, hvad intentionen har været,” siger Bo Cerup-Simonsen.
I forhold til relationen til A.P. Møller Mærsk og de øvrige partnere er han lige så klar i sin understregning af skillelinjen.
”Center for Zero Carbon Shipping er en uafhængig, almennyttig enhed, og vi har ikke nødvendigvis samme holdning som A.P. Møller Mærsk. Der vil være tilfælde, hvor vi som uafhængig fond kan have andre holdninger end vores partnere. Det er vi forberedt på og åbne omkring. Partnerskaberne giver ikke vetoret – det er ikke nogen konsensusklub eller noget konsortium. Vores holdninger bliver baseret på videnskabelige analyser og data, mens partnerne kan have holdninger, som de ikke behøver at forklare baggrunden for. Det vil sikkert, når vi kommer lidt ned ad vejen, give nogle spændende diskussioner med de store selskaber, vi har med os som partnere,” siger Bo Cerup-Simonsen med et smil.
