Støtte til klimarelaterede initiativer kommer stadig oftere på dagsordenen, når bestyrelsen i én af Danmarks største fonde, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, holder møde på Esplanaden i København.
Det i kroner og øre absolut største projekt i 2020 for A.P. Møller Fonden var således en donation på 400 millioner kroner til at etablere et forskningscenter, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, der arbejder for at mindske CO2-udslippet fra skibsfarten.
Og A.P. Møller Fonden har netop offentliggjort, at den bidrager med 50 millioner kroner til at realisere byggeriet af Danmarks nye topmoderne oceangående forskningsskib. Her betoner fonden, at der med bevillingen følger en ambition om, at forskningsskibet skal kunne drives af grøn fremdriftsteknologi.
Der er ingen tvivl om, at når man agerer almennyttigt i sin samtid, så vil klimaspørgsmålet og de udfordringer, der ligger dér, helt klart være en del af den agenda, som bestyrelsen i A. P. Møller Fonden forholder sig til
Mads Lebech – Direktør, A.P. Møller Fonden
”Hele klimaspørgsmålet er selvfølgelig relevant for A.P. Møller Fonden, hvilket man blandt andet kan se med vores meget store donation i 2020 til etableringen af det nye forskningscenter. Der er ingen tvivl om, at når man agerer almennyttigt i sin samtid, så vil klimaspørgsmålet og de udfordringer, der ligger dér, helt klart være en del af den agenda, som bestyrelsen i A. P. Møller Fonden forholder sig til. Og når man ser på aktiviteterne, som A.P. Møller Holding arbejder med, og hvor holdingselskabet også lægger noget af sin fremtidige vægt, er der en stærk bevidsthed om at forholde sig til klima i bred forstand. Det er en meget relevant dagsorden,” siger Mads Lebech til Fundats.
Klimaspørgsmål en hygiejnefaktor
Mads Lebech fastslår dog samtidig, at klimaperspektivet i et givent projekt ikke nødvendigvis gør, at det vil blive mødt med større velvilje end alle mulige andre typer af projekter, som lander på bestyrelsens bord.
Det er en hygiejnefaktor i dag, at man også forholder sig til klimaspørgsmål
Mads Lebech – Direktør, A.P. Møller Fonden
”Klima er et væsentligt parameter ved siden af alle de andre parametre, som vi skal leve op til, når man har en fundats og en stærk stifters vilje. Det er en hygiejnefaktor i dag, at man også forholder sig til klimaspørgsmål, når man forholder sig til udvikling, innovation og forskning i den samtid, vi lever i. Men vores bestyrelse vurderer klimaelementet i projekter på linje med mange andre vigtige faktorer, og vi rangerer dem fra sekretariatet ikke i forhold til hinanden,” siger Mads Lebech.
- Så vi er ikke dér, hvor du tænker, at A.P. Møller Fonden skal til at blive brandet som en klimafond?
”Klima er og vil fremover være et meget relevant parameter i mange af de projekter, som vores bestyrelse forholder sig til. Men vi er ikke så brandingfokuserede i forhold til, om vi skal sætte det ene eller det andet klæbemærke på os selv. Vi forholder os mere til, at vi har en stifters vilje, vi har som formål at opfylde,” siger Mads Lebech.
Støtter ”flydende universitet”
I forhold til den nye donation på 50 millioner kroner til det oceangående forskningsskib, der blandt andet skal sejle i Arktis, følger en forventning fra fonden om, at forskningsskibet drives af grøn fremdriftsteknologi. Den ambition ligger ifølge fondsdirektøren i naturlig forlængelse af donationen i sommeren 2020 til Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.
Men Mads Lebech understreger samtidig, at den primære baggrund for støtten til det nye forskningsskib ikke er den grønne fremdriftsteknologi, men derimod den forskning i blandt andet marinegeologi og fiskeri, som skal ske fra forskningsskibet.
”Vi har en mangeårig havforskningstradition i Danmark, og det hidtidige forskningsskib trænger – som rektor på DTU Anders Bjarklev har udtrykt det – til at komme på pension både af miljømæssige årsager og af hensyn til den forskning, der skal kunne foretages. Det har regeringen, Folketinget og DTU bakket op om og rejst penge til, og da vi blev spurgt, om vi vil være med til at sikre, at forskningsforholdene kan blive af særligt høj kvalitet, var det naturligt for os at sige ja. For A.P. Møller Fonden er det almennyttige forskningsformål og selve forskningsbenet i skibsprojektet det vigtigste. Det svarer til, at vi støtter et flydende universitet,” siger Mads Lebech.
Forskningsskibet skal erstatte det nuværende 40 år gamle skib Dana IV. Det nye forskningsskib sikrer danske havforskningsmiljøer en moderne forskningsinfrastruktur med en global og arktisk aktionsradius, som kan understøtte forskning i oceanografi, maringeologi, fiskeri og klima og give en øget forståelse af havets kredsløb.
”Vi får et skib, der sikrer forskning på højeste niveau, vi understøtter et vigtigt forskningssamarbejde i hele Rigsfællesskabet, og så får det nye forskningsskib også betydning for nogle lokalsamfund, fordi det fra tid til anden også skal agere støtteskib, når det er nødvendigt,” fastslår Mads Lebech.
Ud over donationen på 50 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden kommer det nye forskningsskib på bedding takket være statens investering på 170 millioner kroner og DTU’s investering på 100 millioner kroner.
Fakta om det nye forskningsskib
- DTU skal stå for driften af skibet, men alle danske forskningsmiljøer får adgang til fartøjet via Dansk Center for Havforskning.
- Fartøjet kan sejle i farvande med isdannelse på op til én meter.
- Det forventede antal sejldage bliver op til 290, hvilket er flere, end forgængeren, Dana IV, havde.
- Skibet kan bruges til mange forskellige typer forskning, blandt andet oceanografi, marinegeologi og fiskeriforskning.Kilder: DTU og A.P. Møller Fonden
