Formand for Novo Nordisk Fonden Lars Rebien Sørensen havde løfter om fondsstøtte til den grønne omstilling med sig, da han på Pwc’s klimakonference i sidste uge samtidig foreslog en ændring af klimalovens mål om 70 pct. reduktion i Danmarks CO2-udledning i 2030.
Målet bør i stedet være 60 pct. reduktion, argumenterede Lars Rebien Sørensen. Dét er nemlig i sig selv rigeligt ambitiøst, det vil mindske risikoen for at satse på de forkerte teknologiske løsninger, der på sigt kan gøre vejen mod CO2-neutralitet unødigt dyr, og så kan 70 pct.-målet skabe politikerlede, hvis målet ikke kan nås, sagde han.
Novo Nordisk Fondens formand vil i stedet lægge sig tættere på EU’s linje, der netop for nylig blev strammet af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, som i sidste uge meldte ud, at EU-Kommissionen vil sætte mål om 55 pct. reduktion af CO2 i EU i 2030.
"Så min appel vil være: Når nu EU oven i købet går foran og siger, at vi skal gøre det endnu bedre end Paris-aftalen og sænke CO2-udledningen med 50-55 pct., så synes jeg, at vi skulle diskutere at ændre klimaloven fra 70 til 60 pct.,” sagde Lars Rebien Sørensen.
Støtte til landbruget
Udover sin anbefaling om at ændre klimaloven, havde Lars Rebien Sørensen også løfter om fondsstøtte med til klimakonferencen.
Landbruget får nemlig brug for hjælp, hvis det skal komme godt igennem den grønne omstilling, mener Lars Rebien Sørensen, og derfor vil Novo Nordisk Fonden finansiere forskning, der kan hjælpe landbrugssektoren på vej, lovede han.
"I Novo Nordisk Fonden vil vi gerne bidrage til at støtte bæredygtig forskning inden for planteavl og fødevareproduktion. Og vi har også senest diskuteret herovre på Tuborg Havnevej [Novo Nordisk Fondens hovedkvarter, red.] planer om at støtte forskning og udvikling inden for carbon capture and storage, som er en helt fundamental teknologi, som vi er nødt til at udvikle og gøre mere effektiv," sagde Lars Rebien Sørensen, som i et bredere perspektiv lovede fondsstøtte til anvendelsesorienteret teknologisk forskning.
"Når vi snakker om forskning og udvikling, skal vi være opmærksomme på, at der også er noget, der hedder teknologiudvikling, -modning og -opskalering. Jeg tror, at det er dér, den største indsats skal lægges. Ikke nødvendigvis i grundforskning, men i noget mere anvendelsesorienteret forskning. Og det vil vi godt bidrage med,” sagde Lars Rebien Sørensen.
Uforståeligt
Meldingerne fra Lars Rebien Sørensen gik imod strømmen på klimakonferencen, hvor der var bred opbakning fra både erhvervslivet og Venstres klimaordfører Tommy Ahlers til klimalovens 70 pct.-målsætning.
Det var for mig fuldstændig uforståeligt i forbindelse med valgkampen og efterfølgende, at et næsten enigt Folketing kunne vedtage en 70 pct.-målsætning.
Lars Rebien Sørensen – Bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden
Netop den brede enighed om 70 pct. var et tema, som Lars Rebien Sørensen dvælede ved flere gange.
"Det var for mig fuldstændig uforståeligt i forbindelse med valgkampen og efterfølgende, at et næsten enigt Folketing kunne vedtage en 70 pct.-målsætning uden nogen som helst form for plan eller idé om, hvad konsekvenserne er for enkelte danskere og danske virksomheder. Og efterfølgende blev jeg endnu mere forbavset, da jeg så de store erhvervsorganisationer stille sig op og tilslutte sig 70 pct.-målsætningen – stadigvæk uden at vide, hvad den ville indebære. Selvfølgelig for at komme ind i det politiske maskinrum, for at fremme deres egne sektorers interesser,” sagde Lars Rebien Sørensen.
“Kan du ikke forstå, at erhvervslivet hellere vil sidde med ved bordet end at stå udenfor?” spurgte Charlotte Beder, dagens moderator og vært på TV2.
"Jo, men det undrer mig bare, at man fuldstændig uden refleksion bakkede op om det. Jeg hørte ikke en lyd. Ingen kritik. Og nu sidder vi her jo, i saksen. Mine kollegaer i erhvervslivet er jo dygtige mennesker, som godt kan regne og have visioner om fremtiden. Så at man bare hoppede i fuldstændig med begge ben, det undrer mig,” sagde Lars Rebien Sørensen.
Modstand
Novo Nordisk Fondens formands forslag om at ændre klimaloven vandt dog ikke opbakning hos de øvrige debattører i panelet.
Venstres klimaordfører Tommy Ahlers mente “overhovedet ikke,” at loven skal ændres:
“Der er tre grunde til, at vi tilsluttede os, som du også nævner, Lars, men jeg synes ikke, det var overbevisende, hvordan du skød dem ned – på nogen måde. Det vil jeg sige. Vi står fuldstændig fast: Målet er 70 pct. i 2030. Men vi skal op i gear og i gang nu,” lød det fra Tommy Ahlers.
Vi står helt bag de 70 procent, og jeg synes jo, at det er nærmest forfriskende med de 70 procent.
Kim Fausing – administrerende direktør, Danfoss
Heller ikke Danfoss’ administrerende direktør Kim Fausing bakkede op om en lovændring.
“Vi står helt bag de 70 procent, og jeg synes jo, at det er nærmest forfriskende med de 70 procent. For hvordan har vi udviklet Danfoss eller mange af de andre store virksomheder i Danmark? Det er også nogen, der har turdet at sætte et mål, som man er gået efter uden nødvendigvis at have alle sikkerhedsnet, så vi synes, at det er det rigtige at gå efter,” sagde han.
På skovtur
Heller ikke Lars Aagaard, administrerende direktør for Dansk Energi og formand for regeringens klimapartnerskab for energi og forsyning, bakkede op om at ændre klimaloven.
Men han medgav dog Lars Rebien Sørensen, at loven ikke var grundigt forberedt.
Men jeg er ikke enig med dig i, at det ikke kan lade sig gøre.
Lars Aagaard – administrerende direktør, Dansk Energi
“Det er vildt, at Folketinget har vedtaget 70 pct.-målsætningen uden helt præcist at have tænkt over nogle af de store strukturelle forandringer, som det kommer til at kræve. Jeg er enig med dig i, at det er vildt. Men jeg er ikke enig med dig i, at det ikke kan lade sig gøre,” sagde Lars Aagaard.
Han anfægtede også Lars Rebien Sørensens analyse af både biomasse og elbiler, som i fondsformandens indlæg blev kritiseret for at være pseudoløsninger på den grønne omstilling, og inviterede ham på tur ‘ud i virkeligheden’.
“Den måde, du omtaler biomasse på, er ekstremt unuanceret. Du bliver nødt til at tage med mig ud i en skov og se, hvordan man driver moderne skovbrug. Det er langt bedre end det, som du giver indtryk af. Du bliver nødt til at læse nogle andre aviser end Information og Weekendavisen. Tag med mig ud og se virkeligheden,” sagde Lars Aagaard og fortsatte:
“På transportområdet må du åbenbart vide noget, som bilfabrikkerne i Europa ikke ved. For industrien har jo valgt, at persontransport bliver eldrevet. Det er jo ikke energisektoren, der har valgt det. Og det kommer til at ske. Hvis du slår op i Anders Eldrups fine rapport [Kommissionen for grøn omstilling af personbiler, red.] – det her er hans tal: i 2028 er totalomkostningerne i alle kategorier på elbiler lavere end det fossile alternativ. Så på nogle områder har industrien lagt sporene ud. Det vi så skal gøre i Danmark er at forberede os på knækpunktet. Fordi lige pludselig en dag i 2028, så vil alle have en elbil. Og vores udfordring i energisektoren er at sørge for, at der er ladepunkter nok. Der er nogle sektorer, hvor industrien har lagt sporene. Som industrimand er det rimelig fornuftigt at kigge på, hvad de store markedsaktører har besluttet,” sagde Lars Aagaard.
Om klimalovenKlimaloven blev vedtaget den 12. juni 2020 af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.
Loven skal sikre, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til 1990 og mod klimaneutralitet i senest 2050. Loven er bindende.
De kritiske bemærkninger fra Lars Aagaard sendte Lars Rebien Sørensen retur.
Se Klimakonference 2020
“Jeg vil bare lige sige, at jeg er jo ikke den eneste, som stiller mig kritisk over for anvendelse af biomasse – det gør Klimarådet jo i øvrigt også. Og med hensyn til skov, så tror jeg, at jeg har været mere i skov end Lars Aagaard, for jeg er forstkandidat. Så det kan være, at jeg skal tage dig med i skoven,” sluttede Lars Rebien Sørensen.
“Du ejer sikkert også et stykke,” replicerede Lars Aagaard.
