På trods af politiske håndsrækninger i form af hjælpepakker og senest en sommerpakke, som blandt andet giver teatre, museer og spillesteder mulighed for at halvere prisen på entrébilletter i skolernes sommerferie, er store dele af dansk kulturliv landet i en dyb økonomisk krise på grund af coronapandemien og reglerne for genåbning.
Derfor sender kulturlivet nu en bøn om hjælp til de danske fonde. Ellers kan konsekvensen blandt andet blive lukninger på stribe af teatre og spillesteder.
Selvom fondene traditionelt set ikke støtter drift af kulturliv, mener direktøren for branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Teater, Peter Mark Lundberg, at det vil være ”superfantastisk”, hvis fondene i en periode vil gå ind og understøtte drift af teatre.
I Organisationen Danske Museer (ODM) lyder opfordringen til fondene fra formand Flemming Just, at fondene skal tænke endnu bredere i vurderingen af, hvad museerne skal have støtte til og have et blik for alle museumslovens fem søjler: Indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling.
Og sekretariatschef Esben Marcher fra musikfestivalerne og spillestedernes interesseorganisation Dansk Live slår fast, at hvis der ikke kommer en statslig ordning, der kompenserer for manglende billetsalg, afhænger spillestedernes fremtid af, om fondene vil sikre overlevelse og ikke kun støtte aktiviteter.
Hvert andet teater løber tør for penge
Ifølge Peter Mark Lundberg fra Dansk Teater er virkeligheden for teatrene, at selvom der igen er mulighed for at åbne dørene, er det umuligt at få økonomien til at hænge sammen.
”Hovedparten af landets teatre er allerede i økonomisk krise eller vil komme i krise. Den kæmpemæssige udfordring er kun at måtte spille for halvt fyldte sale og dermed tjene halvt så meget, som man plejer. For mange af de større teatre betyder det, at de taber 30-35.000 kroner per aften, og dermed løber de hurtigt tør for penge,” siger Peter Mark Lundberg.
Knap hvert andet teater, forventer at løbe tør for likviditet inden for det næste halve år.
Peter Mark Lundberg – direktør, Dansk Teater
Dansk Teaters medlemsskare spænder lige fra projekt- og egnsteatre over Den Jyske Opera til Det Kongelige Teater. Brancheorganisationen har netop lavet en temperaturmåling af teatrenes situation, og den giver direktøren dybe panderynker.
”Temperaturmålingen viser, at 47 procent af teatrene, altså knap hvert andet teater, forventer at løbe tør for likviditet inden for det næste halve år. Mange er allerede økonomisk nødlidende nu, og de ser ind i, at når teatersæsonen starter, så går der kun kort tid, før pengekassen er tom. Det er da helt vildt at forestille sig, hvis hvert andet teater forsvinder,” siger Peter Mark Lundberg.
En vigtig pointe i den sammenhæng er, at teatrenes økonomiske udfordringer ikke handler om manglende købelyst, pointerer Peter Mark Lundberg.
”Danskernes lyst til at købe teaterbilletter er nærmest endnu større end før coronakrisen. De fleste steder lyder meldingen, at salget ligger på samme niveau som sidste år eller endnu højere. Problemet er, at vi kun har halvt så mange sæder at sælge,” siger han.
Principielt ikke fondenes rolle
Dansk Teaters direktør har netop haft foretræde for Folketingets kulturudvalg, men det møde gjorde ikke Peter Mark Lundberg mere overbevist om, at der er yderligere statslig hjælp på vej til teatrene.
”Vi sætter stadig vores lid til, at der kommer statslig hjælp til genåbning af teatrene, men det virker som om, at mange af politikerne har svært ved at forstå, at vi ikke bare kan tilpasse vores omkostninger. Men det tager tid at lave professionel kunst, at skrive manuskripter og lave scenografier – det kan ikke lige effektiviseres overnight. På samme måde tror vi heller ikke, det vil være særlig spændende at se Romeo og Julie uden Julie, fordi teatrene ikke kan ansætte det nødvendige antal skuespillere,” siger Peter Mark Lundberg.
Af princip mener vi ikke, at det er fondenes rolle at skulle dække for teatrenes tab.
Peter Mark Lundberg – direktør, Dansk Teater
Han betegner det som ”fantastisk,” hvis teatrene sammen med fondsverdenen kan lægge en strategi, så – som han udtrykker det – ”man ikke kun skal opleve monologer de næste to år.”
”Hvis der er fonde, som også vil give driftstilskud til teatre og dermed holde hånden under dem, vil det gøre en kæmpe forskel. Af princip mener vi ikke, at det er fondenes rolle at skulle dække for teatrenes tab, når tabene er forårsaget af restriktioner indført af staten – for eksempel at der kun må sidde publikum på hvert andet sæde. Når det er sagt, vil det være forfærdelig ærgerligt, hvis store teatre og kulturinstitutioner, som har leveret god kunst i årrækker, må dreje nøglen om, fordi der ikke kommer den nødvendige hjælp fra staten,” siger Peter Mark Lundberg – og føjer til:
”Egentlig er det statens ansvar at holde hånden under teatrene – men i praksis kan det ende med at blive fondene, som gør det.”
Museer afhængige af krydstogtsegmentet
Organisationen Danske Museer (ODM) er interesseorganisation for 172 af landets museer og konserveringscentre. Her afhænger bekymringen for, hvad der kommer til at ske de kommende måneder, ifølge formand Flemming Just meget af museernes placering på danmarkskortet og museernes målgrupper.
”For museerne i Jylland, på Fyn og Lolland-Falster bliver det helt afgørende, at der kommer mange tyskere hen over sommeren. De fylder traditionelt godt på museerne, og dermed kan tilbagegangen begrænses til 25-35 procent. Til gengæld har vi nogle langt større problemer i Storkøbenhavn, Odense og til dels også Aarhus, hvor der ligger succesrige museer, som normalt tiltrækker mange gæster fra hele verden, blandt andre amerikanere, indere og kinesere. Dem er der som bekendt ikke nogen af i år,” siger Flemming Just.
Som eksempler på to af de hårdest ramte museer nævner han Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Designmuseum Danmark i centrum af København. Sidstnævnte har på grund af coronakrisen måtte fremskynde en stor, gennemgribende renovering og er lukket for publikum helt frem til udgangen af 2021.
Jeg forventer at komme til at se nogle meget røde bundlinjer omkring på museerne, og svaret på dét bliver fyringer, indskrænkninger eller forøgede kassekreditter.
Flemming Just – formand, Organisationen Danske Museer
”De to museer modtager typisk 75-80 procent udenlandske gæster blandt andet fra krydstogtskibe, så for dem er det meget, meget blodigt. Og spørger du museerne i Odense by, hvor krydstogtsegmentet flokkes for at se H.C. Andersens Hus og andet, gør det virkelig også nas,” siger Flemming Just, der ud over formandsposten i museernes interesseorganisation er direktør for Sydvestjyske Museer i Ribe.
Flemming Just betegner den hjælp, der er kommet fra regeringen og Folketinget, som ”en pæn håndsrækning,” og han mener, at sommerpakkens tilbud om halv entrépris bør stimulere mange danskere til at gå på museum. Men den hidtidige statslige hjælp er ikke tilstrækkelig til at undgå dybe økonomiske vanskeligheder for museerne.
”I forvejen er de fleste museer i en situation, hvor de oven på de senere års statslige og kommunale beskæringer ikke har særlig meget fedt på skelettet. Jeg forventer at komme til at se nogle meget røde bundlinjer omkring på museerne, og svaret på dét bliver fyringer, indskrænkninger eller forøgede kassekreditter. Som konsekvens vil vi se nogle magre år i 2021 og 2022, hvor man ligesom skal til at bygge op igen, og for andre museer vil konsekvenserne blive mere langsigtede og vare i måske op til fem år,” forudser Flemming Just.
– Forventer du museumslukninger i kølvandet på coronakrisen?
”Nej, og det gør jeg ikke af den simple grund, at de fleste museer er en del af et lokalsamfund og har en stærk identitet og betydning lokalt. Jeg har meget svært ved at se, at der er kommuner, som vil acceptere, at det ene eller andet museum lukker,” siger Flemming Just.
Fonde skal ændre fokus i støtte til museer
Flemming Just mener, at den positive udvikling, en stor del af de danske museer har gennemgået de seneste 10 år, for en stor dels vedkommende kan tilskrives fondenes støtte til nye museer og nye udstillinger. Det har blandt andet resulteret i cirka 40 procent flere gæster på museerne.
Han mener ikke, at fondene i den nuværende situation skal understøtte de trængte museer med driftsstøtte. Men han ser meget gerne, at fondene tænker bredere, end de hidtil har gjort, for at hjælpe museerne.
Selvom mange museer nu har kæmpe hul i kasserne, synes jeg ikke, fondene skal give decideret driftsstøtte.
Flemming Just – formand, Organisationen Danske Museer
”Selvom mange museer nu har kæmpe hul i kasserne, synes jeg ikke, fondene skal give decideret driftsstøtte – det vil være en forkert vej at slå ind på, fordi pengene kun kan bruges én gang. Men måske kan man forestille sig, at fondene i endnu højere grad skal have blik for alle museumslovens fem søjler: Indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Hidtil har der været meget fokus på formidlingsdelen, og vi har set fondsstøttede spektakulære udstillinger i flotte rammer. Til gengæld har det hidtil været sværere at gøre fondene interesserede i vores samlingsarbejde for magasiner, som er rygraden i meget museumsarbejde. I den kommende tid er der brug for knap så mange nye museer og mere brug for støtte af det eksisterende – så vi siger nej tak til konkrete penge til røde bundlinjer, men ja til penge til det brede museumsarbejde,” siger Flemming Just.
Spillesteder kan se frem til kvælningsdød
Når Esben Marcher, der er sekretariatschef i 120 musikfestivaler og spillesteders interesseorganisation Dansk Live, gør det foreløbige bo op knap fire måneder inde i coronakrisen, er hans melding dyster. Og kommer staten og de danske fonde ikke spillestederne til undsætning, vil resten af 2020 blive en endnu mere dyster fortælling.
”Festivaler på stribe er aflyst og har store underskud, og spillestederne ser ind i en kvælningsdød i løbet af efteråret, hvis de retningslinjer for genåbning af stående koncerter, vi har set udkast til, bliver gennemført. Retningslinjerne er så restriktive, at ni ud af ti gæster ikke må lukkes ind, og omkostningerne til at afvikle koncerter vil være de samme som tidligere – måske endda højere på grund af kravene til hygiejne. En 10 procents belægning er på ingen måde økonomisk rentabel. Mange steder er pengekasserne allerede tomme efter fire måneders lukkeperiode, så man lever dybest set allerede på bankers og andre kreditorers nåde, og når man løber tør for penge og ikke kan få nye ind, ender man jo med at gå konkurs,” siger Esben Marcher.
Man lever dybest set allerede på bankers og andre kreditorers nåde
Esben Marcher – sekretariatschef, Dansk Live
Håbet er, at der både fra politisk og fondenes side bliver åbnet for kasserne.
”Vi appellerer til, at der kommer en statslig ordning, der kompenserer for manglende billetsalg som konsekvens af nedlukningen. Det er måske en utopisk drøm, og derfor er det nødvendigt at kigge ind i, om fondene, som allerede har budt sig til, kan og vil bidrage yderligere med støtte, der kan sikre spillestedernes overlevelse og ikke kun sikrer aktiviteter,” siger Esben Marcher.
Flere spillesteder er, oplyser han, allerede i dialog med de fonde, de tidligere har samarbejdet med, for at appellere til, at støtte til aktiviteter bliver erstattet eller suppleret med decideret redningshjælp.
”Vi er dybt afhængige af fondene og håber virkelig, at der er nogle fonde, der velvilligt vil træde til,” siger Esben Marcher.
