Eksemplerne er mange: Fra Kaptajn Klo i den verdensberømte fortælling om ’Peter Pan,’ til Waldemar i den nyligt udgivne danske roman ’Døden kører Audi’ af Kristian Bang Foss.
Ifølge forfatter, handicapaktivist og cand.mag. i litteraturvidenskab, Caspar Eric, optræder der mennesker med handicap overalt i litteraturen.
Men kun sjældent udgør de hovedpersonerne, eller værkernes jeg-fortæller, lyder det fra Caspar Eric.
”Handicappede er altid bipersoner i litteraturen og i kunsten. Der er masser af handicappede karakterer, men ikke særlig mange hovedpersoner. Det er det, som jeg prøver at give os,” siger Caspar Eric.
I 2014 debuterede han med poesi-udgivelsen ’7/11’, og året efter fulgte han op med langdigtet ’Nike’, der tager udgangspunkt i hans eget liv med cerebral parese og hvilken betydning, det har at leve med et handicap.
Lige siden har han udgivet flere digtsamlinger, produceret radioprogrammer, instrueret teaterstykker og i det hele taget været en stemme i debatten på vegne af både sin egen generation og for mennesker med handicap.
For sin indsats på handicapområdet har han netop modtaget Helene Elsass-prisen på 150.000 kroner. Bag prisen står Elsass Fonden og CP Danmark. Prisen uddeles en gang årligt til en person eller institution, som har gjort en særlig indsats for mennesker med cerebral parese.
Om valget af Casper Eric, udtaler Elsass Fondens formand, Nick Elsass:
”For mange mennesker med handicap er Caspar Eric en rollemodel og et vigtigt talerør. Med sine digte og projekter er han med til at understøtte en større samfundsinklusion af mennesker med cerebral parese. Det er netop, hvad Helene Elsass-prisen står for.”
For Casper Eric giver prisen motivation til at fortsætte sit arbejde.
”Jeg har altid haft noget med, at jeg gerne vil bevise, at jeg er god nok. Jeg tror, at det hænger sammen med, at jeg lever med et fysisk handicap. Så på det personlige plan betyder det rigtig meget med den her pris. Det er skønt, at der er nogle, som ser det arbejde, som jeg laver,” siger Caspar Eric.
Litteratur sparker døre ind
Som kunstner og debattør udtrykker Caspar Eric sig i alt fra teater, musik og radio, men det er litteraturen, der står hans hjerte nærmest.
”Litteratur kan jo det, at den kan sparke nogle døre ind. Den kan få os til at forstå nogle mennesker og give os adgang til nogle erfaringer, som vi ikke har mulighed for at danne selv. Men jeg tror også, at vi med handicap har brug for nye steder at mødes og mødes om. Vi lærer ofte, at vores handicap er noget, vi skal overkomme, eller noget vi ikke skal belemre andre med. Der tror jeg, at litteraturen kan spille en vigtig rolle,” forklarer Caspar Eric.
- Hvem er dine værker skrevet til?
”De er skrevet til alle. Jeg har alle mennesker i tankerne. Min næste bog kommer til at handle om handicap i bred forstand, men ellers har jeg kun skrevet en enkelt bog om det tilbage i 2015. For mig har det altid været vigtigt også at beskæftige mig med andet. At være et menneske med handicap er også at være alt muligt andet end handicappet,” siger Caspar Eric.
Han forklarer, at det netop er noget af det, han prøver at fortælle i sit arbejde, og at han håber, at prisen kan være med til at støtte op om nogle af de ting.
”Selvom vi udgør femten procent af verdens befolkning, er folk med handicap ofte usynlige i det offentlige rum og i kulturen. Det er et problem, som vi er sammen om. Også fordi, at det så er klart, at fordomme opstår. Priser har det jo med at skabe synlighed,” fortæller Caspar Eric.
- Hvad kan det være for fordomme?
”Jeg oplever, at når jeg siger til folk, at jeg har cerebral parese, så danner folk meget hurtigt billeder inde i hovedet. Det er billeder, som hænger sammen med, hvordan handicappede er fremstillede gennem kunst og filmhistorien igennem mange år. Det er ofte meget sørgelige fremstillinger. Men det er det jo ikke. Jeg lever et smukt og skønt liv med mit handicap,” fortæller Caspar Eric.
Caspar Eric er født i 1987. Han har for sit litterære arbejde tidligere modtaget Michael Strunge-Prisen, Albert Dams Mindelegat og Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris. I 2017 modtog han Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.
Fakta om cerebral parese
Cerebral parese (spastisk lammelse) er en hjerneskade, der gør, at hjernen ikke kan styre musklerne normalt.
I Danmark har eller får 2 til 3 ud af 1000 børn cerebral parese. Det betyder, at der er ca. 150 nye tilfælde hvert år.
Sygdommen kan ikke kureres, men nogle af symptomerne kan behandles ved hjælp af eksempelvis fysioterapi, ergoterapi, lægebehandling og pædagogisk støtte.