Kvalitative indsigter er mindst lige så vigtige som kvantitative data i vurderingen af kunstens betydning i Danmark.
Det mener den erhvervsdrivende fond Bikubenfonden med udgangspunkt i en ny rapport, som fonden netop har udgivet.
Rapporten fra Bikubenfonden tager udgangspunkt i en undersøgelse, som rådgivningsvirksomheden Seismonaut har gennemført på baggrund af observationer, interviews og samtaler med 60 besøgende i alderen 15 til 81 år på Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg, Vejle Kunstmuseum og Kunstmuseum Brandts i Odense.
Rapporten dokumenterer, at kunst kan stimulere vores følelser, tanker og dannelse. Den kan give os ro, anledninger til at reflektere over livet og vores historie, til at etablere ståsteder eller blive rystet og udfordret på vores opfattelse af verden.
Billedkunst har med andre ord både emotionel, intellektuel og social betydning.
Ifølge Mette Marcus, der er chef for kunstområdet i Bikubenfonden, er fondens håb, at rapporten blandt andet kan inspirere og bidrage til vidensgrundlaget, når nye politiske visioner skal formuleres både på kommunalt niveau og på Folketingsniveau.
Vi vil gerne rykke fokus fra, hvor det er nu, hvor man kigger på dét, der kan måles, til mere at gå i retning af dét, som kan mærkes.
Mette Marcus – chef for kunstområdet, Bikubenfonden
”Rapporten er en invitation til politikerne i første omgang i kommunerne, men bestemt også på Christiansborg, om at starte på en ny form for politisk samtale. Vi oplever, at samtalen ofte tager udgangspunkt i kvantitative data som besøgstal og entréindtægter, fordi det er de data, der er tilgængelige. Men vi synes, at viden om, hvad kunsten betyder for den enkeltes tanker og følelser, er mindst lige så vigtigt, når man diskuterer kulturpolitiske visioner eller rammer for vores kunstinstitutioner. Vi vil gerne rykke fokus fra, hvor det er nu, hvor man kigger på dét, der kan måles, til mere at gå i retning af dét, som kan mærkes,” siger Mette Marcus til Fundats.
Mette Marcus håber således, at rapporten af politikerne vil blive brugt som et supplement til blandt andet besøgstal, entréindtægter og andre let målbare ting, når der i fremtiden diskuteres kunst og kultur.
”Det er ingen hemmelighed, at vi i Bikubenfonden mener, kunst er ekstremt vigtigt for os som samfund og som mennesker. Vi arbejder hver dag for at understøtte kunstnerne og kunstinstitutioner i deres virke. Netop derfor synes vi også, den politiske samtale skal handle om, hvad kunst betyder for os, og det kan ikke nødvendigvis gøres op i, hvor mange der kommer ind ad døren på et museum,” siger Mette Marcus.
Kunst kan flytte mennesker
Tre kommuner, Aalborg, Odense og Vejle, har deltaget i undersøgelsen, og de hilser den nye indsigt velkommen. Både den politiske og den administrative samtale kan nemlig have god gavn af de kvalitative indsigter, som den nye rapport bringer på bordet, mener de tre kommuner.
“Undersøgelsen viser, at kunst kan flytte mennesker ved at appellere til følelserne, tankerne og dannelsen. Det kan måske lyde banalt, men vi er faktisk nødt til at vide den slags. Ellers er kunstens betydning bare noget, vi går og påstår,” siger kontorchef i Odense Kommune Nicolai Frank i en pressemeddelelse fra Bikubenfonden.
Den betragtning deler Morten Koppelhus, som er kulturchef i Aalborg Kommune. Han efterlyser et opgør med forestillingen om, at kunst kun er flødeskum på lagkagen.
“Med denne undersøgelse kan vi se, at kunsten er i stand til at åbne nogle mentale døre for folk, som sandsynligvis ikke åbnes på andre måder. Og vi kan se, at kunsten griber dybt ind i menneskers livskvalitet. Med den viden kan vi nu spørge os selv, om kunsten ikke netop er nødvendig for mennesker på samme måde, som det er nødvendigt at have adgang til parker og natur?” siger Morten Koppelhus.
Demokratisk underskud for kunsten
Sofie Plenge, der er kultur- og sundhedsdirektør i Vejle Kommune, mener, at manglende viden kan skabe et ”demokratisk underskud for kunsten.”
”I spændet mellem faktuelle besøgstal og individuelle, anekdotiske beretninger kan vi let komme til at overse, hvilke betydninger en given kunstinstitution, kunstudstilling eller anden kunstaktivitet har for borgerne. Hvis man vil vide det, må man undersøge det, og dét kræver, at man både har redskaberne og terminologien på plads. Jeg ser et stort potentiale i at bruge dette arbejde til at kvalificere den samtale, vi sætter rammen for på politisk niveau og imellem forvaltninger og kunstinstitutioner – ikke kun i Vejle, men alle steder i landet,” siger Sofie Plenge.
Med rapporten her har vi udviklet og testet en metode, som vi nu stiller til rådighed for de resterende 95 kommuner og andre beslutningstagere.
Mette Marcus – chef for kunstområdet, Bikubenfonden
Sammen med rapporten udgives et metoderedskab, som andre aktører kan bruge til at få kvalitativ indsigt i billedkunstens betydning. Med justeringer vil metoden også kunne anvendes i andre fora eller på andre kunstarter end billedkunst.
”Undersøgelser som denne er vigtige, hvis vi for alvor skal få blik for det potentiale, kunsten og kunstinstitutionerne rummer for det samfund, de er en del af, og menneskerne, som bor der. Med rapporten her har vi udviklet og testet en metode, som vi nu stiller til rådighed for de resterende 95 kommuner og andre beslutningstagere, som er interesserede i at undersøge, hvad billedkunst betyder for dem, som oplever den,” siger Mette Marcus.
