A.P. Møller Fonden drøfter skolepenge med Danmarks Lærerforening

Der er stadig 370 mio. kr. tilbage af Folke­skole­mil­liar­den, men A.P. Møller Fon­den har sat tem­poet lidt ned for at undgå over­ophed­ning i skole­syste­met. Dan­marks Lærer­fore­ning (DLF) har efter­spurgt mere dialog om, hvor­dan sko­lerne får det bedste ud af fon­denes be­ty­de­lige enga­gement. Danmarks Fonde møder her sekre­tariats­leder i fon­den, Hans Kris­tian Kristensen og formand for DLF's undervis­nings­udvalg, Jeanette Sjø­berg til en sam­tale om både gode og dårlige er­faring­er i mødet mellem fonds­ver­de­nen og skole­ver­de­nen. Det handler om mode­strøm­ninger, vikar­ud­gifter, ideel fonds­støt­te, inklu­sion, ef­fekt og invol­ve­ring af lærere.

”Jeg hå­ber, at vi vil gø­re en for­skel.” Så­dan lød det fra Ane Mær­sk Mc-Kin­ney Ug­g­la, da hun som for­mand for A.P. Møl­ler Fon­den til­ba­ge i ok­to­ber 2013 for­tal­te om fon­dens be­slut­ning om at be­vil­ge en mil­li­ard kro­ner til at styr­ke un­der­vis­nin­gen i den dan­ske folkeskole.

En do­na­tion, der skul­le bi­dra­ge til va­ri­ge, fag­li­ge og pæ­da­go­gi­ske for­bed­rin­ger i fol­ke­sko­len. Med et for­mål om at øge ele­ver­nes læ­ring og triv­sel. Gen­nem ef­ter- og vi­de­reud­dan­nel­se af læ­re­re, pæ­da­go­ger og skoleledere.

Net­op det med at gø­re en for­skel lig­ger man­ge fon­de stærkt på sin­de, men hvor­dan gør man så en for­skel ude i den dan­ske fol­ke­sko­le? Hvor­dan kan fon­de­ne un­der­støt­te fol­ke­sko­len bedst mu­ligt? Hvad kan fon­de over­ho­ve­det bi­dra­ge med i en sam­funds­bæ­ren­de in­sti­tu­tion som fol­ke­sko­len? Og hvor­dan er det egent­lig gå­et med A.P. Møl­ler Fon­dens folkeskoledonation?

Det har Dan­marks Fon­de sat Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen, se­kre­ta­ri­ats­le­der hos A.P. Møl­ler Fon­den og Je­a­net­te Sjø­berg, ho­ved­sty­rel­ses­med­lem og for­mand for Un­der­vis­nings­ud­val­get i Dan­marks Læ­rer­for­e­ning stæv­ne for at ta­le nær­me­re om.

Hans Kristian Kristensen & Jeanette Sjøberg
Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen & Je­a­net­te Sjøberg

For i de se­ne­ste år har fon­de­ne for al­vor få­et øj­ne­ne op for, at fol­ke­sko­len er en in­ter­es­sant are­na at put­te pen­ge i. Ulig man­ge an­dre fon­de har A.P. Møl­ler Fon­den dog ik­ke no­get spe­ci­elt fag­ligt fo­kus – her gi­ves til al­le fag. Sam­ti­dig gi­ves pen­ge­ne ale­ne ud til ef­ter- og vi­de­reud­dan­nel­se via en bot­tom-up-pro­ces, hvor sko­ler, kom­mu­ner og an­dre kan sø­ge om støt­te til ef­ter­ud­dan­nel­ses­i­ni­ti­a­ti­ver, de øn­sker at pri­o­ri­te­re. Hver en­kelt an­søg­ning til fon­den vur­de­res af et uaf­hæn­gigt eks­pert­ud­valg be­stå­en­de af fon­dens di­rek­tør plus seks ek­ster­ne per­so­ner med vi­den og er­fa­ring in­den for ud­dan­nel­se og læring.

Effekt på den lange bane

At fo­kus for do­na­tio­nen blev net­op ef­ter- og vi­de­reud­dan­nel­se hand­ler om to ting: Et øn­ske om at hjæl­pe fol­ke­sko­len, som må­ske den vig­tig­ste sam­funds­mæs­si­ge in­sti­tu­tion Dan­mark har, med et fag­ligt løft. Og om at væl­ge en vej, hvor do­na­tio­nen kun­ne gø­re bedst for­skel på langt sigt.

”Be­slut­nin­gen blev ta­get på et tids­punkt, hvor der var bred enig­hed om, at der var be­hov for et fag­ligt løft i fol­ke­sko­len, og der var og­så bred enig­hed om, at den mil­li­ard, som sta­ten hav­de af­sat i for­bin­del­se med fol­ke­sko­lere­for­men, ik­ke var til­stræk­ke­lig. Sam­ti­dig er vi over­be­vist om, at ef­ter- og vi­de­reud­dan­nel­se er en klog stra­te­gi at væl­ge, hvis man vil løf­te ele­ver­nes ud­byt­te af at gå sko­le,” si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

Mangler penge til vikarer

Je­a­net­te Sjø­berg er enig i, at A.P. Møl­ler Fon­dens fo­kus på kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling med fo­kus på fag­li­ge mil­jø­er med et lang­sig­tet per­spek­tiv er en god vej at gå, når en fond ger­ne vil in­ve­ste­re nog­le pen­ge, der og­så skal gi­ve ef­fekt på langt sigt. Hun har dog og­så kri­tik­punk­ter af donationen.

Mit øn­ske for frem­ti­den vil væ­re, at fonds­mid­ler og­så må bru­ges til vi­ka­rer el­ler til at an­sæt­te ek­stra per­so­na­le i de år, hvor an­dre per­so­na­ler på sko­len er på ef­ter­ud­dan­nel­se, så vi får en an­den kva­li­tet ind – bå­de i ef­ter­ud­dan­nel­sen og på sko­len, mens det står på.

Je­a­net­te Sjø­berg – ho­ved­sty­rel­ses­med­lem og for­mand for Un­der­vis­nings­ud­val­get, DLF

”Det er et flot bi­drag at gi­ve en mil­li­ard til fol­ke­sko­len, for­di man ger­ne vil hjæl­pe læ­re­re og le­de­re med nog­le af de pro­ble­mer, de står med ude på sko­ler­ne. Men da A.P. Møl­ler Fon­den li­ge­som man­ge an­dre fon­de kræ­ver med­fi­nan­si­e­ring fra kom­mu­ner­ne og for ek­sem­pel ik­ke vil dæk­ke ud­gif­ter til vi­ka­rer, så er der fle­re ibo­en­de di­lem­ma­er i så­dan en fonds­be­vil­ling,” si­ger Je­a­net­te Sjøberg.

”For vi­kar­ud­gif­ten er den stør­ste ud­gift, når man ta­ler ef­ter­ud­dan­nel­se, og med kom­mu­ner­nes pres­se­de øko­no­mi har vi set ef­ter­ud­dan­nel­ses­vil­kår for læ­rer­ne svin­gen­de fra det helt ek­stre­me til no­get me­re for­nuf­tigt. Mit øn­ske for frem­ti­den vil væ­re, at fonds­mid­ler og­så må bru­ges til vi­ka­rer el­ler til at an­sæt­te ek­stra per­so­na­le i de år, hvor an­dre per­so­na­ler på sko­len er på ef­ter­ud­dan­nel­se, så vi får en an­den kva­li­tet ind – bå­de i ef­ter­ud­dan­nel­sen og på sko­len, mens det står på,” si­ger hun.

A.P. Møl­ler Fon­den be­ta­ler gan­ske rig­tigt ik­ke vi­kar­ud­gif­ter i for­bin­del­se med ind­sat­ser­ne un­der folkeskoledonationen.

”Det er der man­ge grun­de til, at vi ik­ke gør, men vo­res er­fa­ring er helt klart, at det frem­mer pri­o­ri­te­ring og fo­kus på sa­gen, hvis man og­så selv har in­ve­ste­ret i det,” si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

Modestrømninger

Ud over mang­len­de pen­ge til vi­kar­dæk­ning me­ner Je­a­net­te Sjø­berg og­så, at A.P. Møl­ler Fon­den li­ge­som an­dre fon­de skal pas­se på med at ka­ste sig over pæ­da­go­gi­ske strøm­nin­ger, ret­nin­ger og kon­cep­ter, som det er sket med syn­lig læ­ring og læ­rings­målsty­ret un­der­vis­ning i kølvan­det på fol­ke­sko­lere­for­men. For med re­for­men blev læ­rings­målsty­ret un­der­vis­ning plud­se­lig det nye kon­cept, men ef­ter om­fat­ten­de kri­tik de se­ne­ste år er læ­rings­målsty­ret un­der­vis­ning på græn­sen til at bli­ve band­lyst fra skolen.

”Der er ble­vet gi­vet mas­ser af fonds­mid­ler ud til pro­jek­ter med læ­rings­målsty­ret un­der­vis­ning, og det har ik­ke ført et fag­ligt løft med sig. Kun en tek­nisk og in­stru­men­tal til­gang til un­der­vis­ning og en over­sty­ring af fol­ke­sko­len, som for­ligskred­sen bag fol­ke­sko­lere­for­men og­så er gå­et væk fra igen. Her skal fon­de­ne vir­ke­lig pas­se på med ik­ke at hop­pe på pæ­da­go­gi­ske dags­or­de­ner uden forsk­nings­mæs­sigt be­læg for ef­fek­ten, og som ik­ke er i over­ens­stem­mel­se med sko­lens for­mål,” si­ger Je­a­net­te Sjøberg.

”Jeg sy­nes ik­ke, jeg skal gå ned i en­kelt­pro­jek­ter el­ler fag­po­li­ti­ske dis­kus­sio­ner, men jeg for­står godt, hvad Je­a­net­te me­ner, i den for­stand, at der kan væ­re en ri­si­ko for, at mo­de­strøm­nin­ger kom­mer til at fyl­de no­get. Det sy­nes jeg dog ik­ke, at vi op­le­ver, når det gæl­der støt­te­de ini­ti­a­ti­ver,” si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

”Sam­ti­dig er det helt af­gø­ren­de, at man er åben over for at læ­re un­der­vejs, stop­pe op og ret­te til, hvis no­get i pro­jek­tet ik­ke spil­ler. Det er blandt an­det og­så der­for, vi læg­ger stor vægt på en åben og ær­lig, lø­ben­de di­a­log med an­sø­ge­re og be­vil­lings­mod­ta­ge­re,” si­ger han.

630 millioner kroner er uddelt

De før­ste be­vil­lin­ger fra do­na­tio­nen blev gi­vet i 2014, og i dag godt fem år ef­ter of­fent­lig­gø­rel­sen er der ud­delt i alt om­kring 630 mil­li­o­ner kro­ner af mil­li­ar­den. Fon­den har be­vil­get pen­ge til 157 af de i alt 631 mod­tag­ne ansøgninger.

Den mind­ste be­vil­ling har væ­ret på om­kring 300.000 kro­ner til en ind­sats på en en­kelt sko­le. Den stør­ste be­vil­ling er på 30 mil­li­o­ner kro­ner til en ind­sats, hvor ni kom­mu­ner ar­bej­der med un­der­vis­nings­kom­pe­ten­ce for at nå den po­li­tisk ved­tag­ne mål­sæt­ning om fuld kom­pe­ten­ce­dæk­ning hos lærerne.

Den ty­pi­ske be­vil­lings­mod­ta­ger er en el­ler fle­re kom­mu­ner, der bru­ger støt­ten til at kø­be ef­ter­ud­dan­nel­se hos en af lan­dets pro­fes­sions­højsko­ler. Men der er og­så gi­vet pen­ge til en­kel­te sko­ler, uni­ver­si­te­ter, pro­fes­sions­højsko­ler, pri­va­te ak­tø­rer, for­e­nin­ger mv.

Spænd­vid­den i de støt­te­de pro­jek­ter er stor. Ho­ved­par­ten af mid­ler­ne er be­vil­get til opkva­li­fi­ce­ring in­den for fol­ke­sko­lens fag – bå­de som linje­fags­ud­dan­nel­se og in­put til al­le­re­de linje­fags­ud­dan­ne­de læ­re­re – el­ler til al­men pro­fes­sions­ud­vik­ling, som yder­li­ge­re pro­fes­sio­na­li­se­ring af læ­rer­nes team­sam­ar­bej­de, pro­fes­sio­nel­le læ­rings­fæl­les­ska­ber, klas­se­le­del­se, brug af da­ta, fe­ed­ba­ck og re­la­tions­kom­pe­ten­cer samt til skoleledelse.

Ide­elt set bør det væ­re så­dan, at fon­de­ne hjæl­per sko­len og kom­mu­ner­ne til at gø­re det, som sko­len har brug for og selv øn­sker at ar­bej­de med. Og at de gør det på en må­de, hvor man som fond og­så bi­dra­ger med kva­li­fi­ce­ren­de fag­ligt input.

Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen – se­kre­ta­ri­ats­le­der i A.P. Møl­ler Fonden

Stort set al­le fag er dæk­ket, og der er gi­vet til alt fra hi­sto­ri­e­fa­get, hånd­værk og de­sign, sangun­der­vis­ning, den frem­ryk­ke­de sprogun­der­vis­ning, den åb­ne sko­le, me­re fy­sisk be­væ­gel­se i sko­len – til kod­ning, in­nova­tion, brug af dra­ma­pæ­da­go­gik i dan­skun­der­vis­nin­gen og pæ­da­go­ger­nes nye rol­le i fol­ke­sko­len. Men og­så ini­ti­a­ti­ver til for ek­sem­pel be­kæm­pel­se af mob­ning er støttet.

”Vi går ef­ter va­ri­ge re­sul­ta­ter og et ge­ne­relt lang­sig­tet, fag­ligt løft. Så vi støt­ter ger­ne stør­re, læn­ge­re­va­ren­de og prak­sisnæ­re ini­ti­a­ti­ver, der for ek­sem­pel om­fat­ter al­le me­d­ar­bej­de­re og og­så ger­ne på for­valt­nings­ni­veau. Vo­res fo­kus er i høj grad sko­ler­nes teams, fag­li­ge mil­jø­er, skole­le­del­ser, sko­ler el­ler he­le sko­le­væ­se­ner, sna­re­re end kur­ser for en­kel­te læ­re­re, le­de­re el­ler pæ­da­go­ger. Men vi har og­så støt­tet kor­te­re fag­li­ge kur­ser, hvor en­kel­te læ­re­re fra for­skel­li­ge sko­ler del­ta­ger,” for­tæl­ler Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen og un­der­stre­ger, at net­op for at op­nå va­ri­ge re­sul­ta­ter støt­ter fon­den og­så ger­ne vi­dere­fø­rel­se af lang­sig­te­de ud­vik­lings­i­ni­ti­a­ti­ver, hvor fon­den al­le­re­de har støt­tet den før­ste fase.

”Sam­ti­dig væg­ter vi pro­jek­ter, hvor der er en klar sam­men­hæng mel­lem pro­blem og løs­ning, og hvor det er til­ret­telagt på en må­de, så der er go­de for­ud­sæt­nin­ger for, at ind­sat­sen kom­mer til at gø­re en for­skel i un­der­vis­nin­gen – og­så ef­ter ind­sat­sen er af­slut­tet. Her er le­del­ses­mæs­sigt fo­kus og pri­o­ri­te­ring helt af­gø­ren­de og ik­ke mindst ejer­ska­bet hos al­le par­ter, der skal del­ta­ge i ini­ti­a­ti­vet,” si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

Ejerskab er afgørende

Net­op ejer­skab og for­ank­ring hos me­d­ar­bej­der­ne er af­gø­ren­de for, om fonds­mid­ler kan gø­re en for­skel i folkeskolen.

”Det gæl­der for os al­le, at me­dind­fly­del­se gi­ver mo­ti­va­tion og ar­bejds­glæ­de. Så skal fol­ke­sko­len pro­fi­te­re af fonds­mid­ler, er det vig­tigt, at læ­rer­ne, der står ude i prak­sis og skal ha­ve un­der­vis­nin­gen til at fun­ge­re i hver­da­gen, har ejer­skab. Der skal fo­kus på ker­ne­op­ga­ven og på fag­li­ge mil­jø­er, hvor læ­rer­ne er med he­le vej­en,” me­ner Je­a­net­te Sjøberg.

”I den bed­ste af al­le ver­de­ner bli­ver me­d­ar­bej­der­ne ind­dra­get bå­de før, un­der og ef­ter. Det er ure­a­li­stisk at ind­dra­ge al­le tid­ligt, men man kan kom­me langt i en tæt di­a­log mel­lem de kom­mu­na­le for­valt­nin­ger og sko­ler­ne. Vi har ge­ne­relt et stærkt fo­kus på for­ank­ring. For det go­de kon­struk­ti­ve sam­spil mel­lem læ­re­re, le­del­se og for­valt­ning er af­gø­ren­de, hvis ind­sat­ser­ne skal gø­re en for­skel på sigt,” kon­sta­te­rer Hans Kri­sti­an Kristensen.

Hos A.P. Møl­ler Fon­den for­sø­ger man at sik­re ejer­ska­bet blandt an­det via en an­sigt-til-an­sigt di­a­log, sær­ligt før et pro­jekt mod­ta­ger en be­vil­ling, men og­så lø­ben­de igen­nem he­le pro­ces­sen. Ved mø­der om an­søg­nin­ger ser fon­den ger­ne, at der del­ta­ger re­præ­sen­tan­ter fra medarbejderne.

”Da vi gik ind med fol­ke­sko­ledo­na­tio­nen, hav­de vi reg­net med, at vi vil­le få an­søg­nin­ger, hvor det var mu­ligt at si­ge en­ten ja el­ler nej, men det er me­get sjæl­dent, at vi ba­re kan si­ge ja til en an­søg­ning. For ty­pisk har vi et be­hov for at ha­ve en drøf­tel­se med an­sø­ge­re, før vi kan ta­ge en­de­lig stil­ling, og drøf­tel­ser­ne hand­ler of­te om ejer­skab, le­del­ses­mæs­sigt fo­kus og or­ga­ni­sa­to­risk un­der­støt­tel­se,” for­tæl­ler Hans Kri­sti­an Kristensen.

Fondspenge falder på et tørt sted

Selv­om der kan væ­re ud­for­drin­ger med det sti­gen­de an­tal fon­de med fo­kus på fol­ke­sko­len, me­ner de beg­ge, at fon­de og fonds­mid­ler kan bi­dra­ge til at gø­re en for­skel i skolen.

”Først og frem­mest tæn­ker jeg, at fon­de­ne kan bi­dra­ge med pen­ge til en vig­tig sam­funds- og kul­turin­sti­tu­tion, som er pres­set ude i den kom­mu­na­le vir­ke­lig­hed. Så fond­s­pen­ge­ne fal­der på et tørt sted, for der er vir­ke­lig brug for pen­ge­ne, men der er be­hov for me­re ko­or­di­ne­ring, kva­li­tets­krav og me­re ret­ning på de man­ge fonds­mid­ler,” me­ner Je­a­net­te Sjøberg.

Tænk hvis man gik sam­men som fon­de og sag­de; her er et pro­blem, fol­ke­sko­len ger­ne vil ha­ve løst. Det er det, de fag­pro­fes­sio­nel­le, for­æl­dre og ele­ver på­pe­ger ude på sko­len, er et re­elt pro­blem. Nu sæt­ter vi fon­de fo­kus på in­klu­sion i sam­let el­ler stør­re flok.

Je­a­net­te Sjø­berg – ho­ved­sty­rel­ses­med­lem og for­mand for Un­der­vis­nings­ud­val­get, DLF

Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen min­der om, at det er kom­mu­ner­ne, der har an­sva­ret for at dri­ve fol­ke­sko­len, og han pe­ger på, at fon­dens tæt­te sam­ar­bej­de med for­valt­nin­ger­ne net­op sik­rer, at ini­ti­a­ti­ver­ne ind­går i kom­mu­ner­nes lang­sig­te­de, stra­te­gi­ske ar­bej­de med at ud­vik­le skolen.

”Ide­elt set bør det væ­re så­dan, at fon­de­ne hjæl­per sko­len og kom­mu­ner­ne til at gø­re det, som sko­len har brug for og selv øn­sker at ar­bej­de med. Og at de gør det på en må­de, hvor man som fond og­så bi­dra­ger med kva­li­fi­ce­ren­de fag­ligt in­put,” si­ger han og fortsætter:

”Fonds­mid­ler kan gi­ve sko­len mu­lig­hed for at gø­re nog­le ting, som man el­lers ik­ke vil­le kun­ne ha­ve gjort. El­ler gø­re no­get hur­ti­ge­re el­ler me­re so­lidt, dy­be­re, stør­re el­ler med hø­je­re kvalitet.”

Men det kræ­ver en skarp­hed bå­de hos sko­ler, kom­mu­ner og fon­de, me­ner han.

”Sko­ler­ne og kom­mu­ner­ne skal væ­re skar­pe på, hvad de har be­hov for. Hvad der er re­le­vant, og ik­ke mindst om de har luft nok til at pri­o­ri­te­re en ind­sats. Den trykprøv­ning er af­gø­ren­de, hvis skole­ud­vik­lings­i­ni­ti­a­ti­ver skal gø­re en for­skel, uan­set om de er fonds­fi­nan­si­e­re­de el­ler ej.”

Mød modtagerne i øjenhøjde

En an­den vig­tig fak­tor for, om fonds­mid­ler får ef­fekt på læn­ge­re sigt hand­ler, iføl­ge Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen, om en lø­ben­de, åben di­a­log og en til­gang, hvor man mø­der hin­an­den i øjenhøjde.

”Det hand­ler om at gå til sko­ler­ne med en yd­myg­hed, hvor man mø­der sko­len i øjen­høj­de og støt­ter ting, som fun­ge­rer på sko­lens eg­ne præ­mis­ser. Vi kom­mer ik­ke med fær­di­ge løs­nin­ger, men er kræ­ven­de, når det kom­mer til kva­li­te­ten af de løs­nings­for­slag, vi bli­ver præ­sen­te­ret for.”

”Vo­res fo­kus er at støt­te ind­sat­ser, der og­så gør en for­skel på læn­ge­re sigt. Som ik­ke dør den dag, en me­d­ar­bej­der går på pen­sion el­ler skif­ter job. Så der kan vi godt gå ind og si­ge: vi er helt med på je­res be­hov, og at det kun­ne væ­re en fin løs­ning, men vi tror sim­pelt­hen ik­ke på, at det er bæ­re­dyg­tigt, hvis ik­ke det om­fat­ter f.eks. al­le ma­te­ma­tik­læ­re­re på år­gan­gen – i ste­det for én.”

Sam­ti­dig kræ­ver det et stærkt le­del­ses­mæs­sigt fo­kus, hvis fond­s­pen­ge skal ha­ve ef­fekt på den lan­ge bane.

”Med do­na­tio­nen støt­ter vi ef­ter- og vi­de­reud­dan­nel­se, som man kan kø­be på pro­fes­sions­højsko­ler­ne el­ler hos an­dre ud­by­de­re. Til gen­gæld kan man ik­ke kø­be sig til kva­li­fi­ce­ring, til­ret­te­læg­gel­se og le­del­se af en ind­sats i al­le fa­ser. Her har le­del­ser­ne en kræ­ven­de op­ga­ve i for­hold til bå­de for­be­re­del­se, kom­mu­ni­ka­tion og i det he­le ta­get en so­lid gen­nem­fø­rel­se, der sik­rer de bedst mu­li­ge for­ud­sæt­nin­ger for, at læ­rer­ne får mu­lig­hed for at bru­ge, det de har lært.”

Spørg lærerne

Hvis fol­ke­sko­ler­ne for al­vor skal pro­fi­te­re af de man­ge fond­s­pen­ge, er Je­a­net­te Sjø­berg slet ik­ke tvivl om, at en af de vig­tig­ste ve­je er i hø­je­re grad at spør­ge dem, det he­le hand­ler om. Lærerne.

”Hvis man vil lø­se fol­ke­sko­lens pro­ble­mer, er det en god ide at spør­ge dem, der ved no­get om sko­len og dem, der ar­bej­der i fol­ke­sko­len til daglig.”

I den op­tik un­drer hun sig over, at Dan­marks Læ­rer­for­e­ning ik­ke sid­der med i vur­de­rings­ud­val­get hos A.P. Møl­ler Fon­den. Der sid­der fle­re re­præ­sen­tan­ter med læ­rer­bag­grund, men in­gen der i dag ar­bej­der som lærer.

”Som fag­lig or­ga­ni­sa­tion er vi den ene­ste, der kan re­præ­sen­te­re al­le læ­re­re. Vi kan ta­le pro­fes­sio­nens in­ter­es­se, så hvor­for sid­der vi ik­ke med i ud­val­get,” spør­ger Je­a­net­te Sjøberg.

”In­den do­na­tio­nen blev gi­vet, hav­de vi di­a­log med de cen­tra­le in­ter­es­sen­ter og med en ræk­ke eks­per­ter på om­rå­det, og i sel­ve ud­val­get sid­der et bredt pa­nel af men­ne­sker, der sid­der der i kraft af de­res fag­li­ge bag­grund og vi­den,” si­ger Hans Kri­sti­an Kristensen.

Efterspørgsel efter mere dialog

I tid­li­ge­re ar­tik­ler, som Dan­marks Fon­de har skre­vet om det sti­gen­de an­tal fond­s­pen­ge i fol­ke­sko­len, er der fra fle­re si­der ef­ter­lyst en tæt­te­re di­a­log mel­lem fon­de og skoleverdenen.
Je­a­net­te Sjø­berg er helt enig. Der mang­ler en tæt­te­re di­a­log og et forum, hvor fon­de, or­ga­ni­sa­tio­ner, po­li­ti­ke­re af for­skel­li­ge po­li­tisk ob­ser­vans, kom­mu­ner og sko­le­folk kan mø­des nog­le gan­ge om året og drøf­te, hvor­dan de man­ge fond­s­pen­ge kan bru­ges mest hen­sigts­mæs­sigt i folkeskolen.

”Vi har brug for en di­a­log om, hvad er go­de fond­spro­jek­ter, hvor­dan er ef­ter­spørgs­len fra sko­lens par­ter, og hvad vil væ­re en god må­de at gø­re det på, hvis de man­ge fonds­mid­ler skal væ­re en hjælp for fol­ke­sko­len,” me­ner Je­a­net­te Sjøberg.

Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen me­ner al­le­re­de, at di­a­lo­gen fo­re­går. A.P. Møl­ler Fon­den mø­des jævn­ligt med de an­dre fon­de, der ar­bej­der i sko­le­om­rå­det og ta­ler og­så lø­ben­de med Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et, de for­skel­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner og an­dre ak­tø­rer om­kring fol­ke­sko­len. Her­un­der ik­ke mindst de man­ge kom­mu­ner, fon­den har støttet.

”Jeg si­ger ik­ke, at der ik­ke kun­ne væ­re ræ­son i at in­ten­si­ve­re di­a­lo­gen yder­li­ge­re og at mø­des på et me­re over­ord­net ni­veau. Vi læg­ger i det he­le ta­get stor vægt på er­fa­rings­ud­veks­ling, og hvis vi bli­ver in­vi­te­ret, kom­mer vi ger­ne. Jeg har dog ik­ke over­ve­jet nær­me­re, hvil­ket for­mat der vil­le væ­re det rig­ti­ge til en så­dan di­a­log,” si­ger han.

Je­a­net­te Sjø­berg me­ner, di­a­log­forum­met vil kun­ne lig­ge i re­gi af Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et, som en myn­dig­hed, der på den må­de får de øv­ri­ge par­ter til at fø­le sig for­plig­tet til at deltage.

”Det kan godt væ­re, at nog­le fon­de mø­des, men det her skal væ­re et forum, hvor al­le sid­der med. Hvor vi kan få nog­le kva­li­fi­ce­re­de drøf­tel­ser af de for­skel­li­ge di­lem­ma­er ved fonds­mid­lers ind­fly­del­se på fol­ke­sko­len, og hvad der må­ske vil væ­re en bed­re må­de at gø­re det på, hvor fon­de­ne læ­rer af hin­an­den, og vi sam­men bli­ver klogere.”

”Et forum, hvor man kan an­læg­ge et hel­heds­per­spek­tiv og ha­ve fo­kus på lang­sig­te­de løs­nin­ger. Hvor man og­så kan drøf­te fæl­les ind­sat­ser over en ræk­ke år. Hvor man hjæl­per fol­ke­sko­len med at lø­se ud­for­drin­ger og op­ga­ver, som fol­ke­sko­len står med. Som for ek­sem­pel in­klu­sions­op­ga­ven, hvor der sim­pelt­hen er et ge­ne­relt pro­blem med, at man ik­ke kan få løst op­ga­ven ude på sko­ler­ne, for­di det kræ­ver fle­re hæn­der, fle­re pen­ge, me­re vi­den, me­re efteruddannelse.”

De vur­de­rer ansøgningerne

Al­le an­søg­nin­ger til fol­ke­sko­ledo­na­tio­nen hos A.P. Møl­ler Fon­den be­hand­les af et vur­de­rings­ud­valg be­stå­en­de af seks med­lem­mer, der kan ud­skif­tes lø­ben­de, samt fon­dens di­rek­tør Hen­rik Tvar­nø som fast formand.

Ud­val­get vur­de­rer al­le an­søg­nin­ger og be­vil­ger støt­te til de pro­jek­ter, som me­nes at kun­ne gø­re en for­skel i fol­ke­sko­len. Ved be­vil­lin­ger på me­re end 5 mil­li­o­ner kro­ner træf­fer fon­dens be­sty­rel­se be­slut­ning ef­ter indstil­ling fra Vurderingsudvalget.

Pt. be­står ud­val­get af:

  • Hen­rik Tvar­nø: Di­rek­tør for A.P. Møl­ler Fon­den. For­mand for Vurderingsudvalget.
  • Per B. Chri­sten­sen: For­mand for Læ­rer­kom­mis­sio­nen, ud­dan­net læ­rer og tid­li­ge­re di­rek­tør på bør­ne- og kul­tu­r­om­rå­det i Næst­ved i næ­sten 20 år. Tid­li­ge­re for­mand for Bør­ne- og Kul­tur­ch­ef­for­e­nin­gen og for det ud­valg, der bars­le­de med for­slag til en ny læ­rer­ud­dan­nel­se i 2012.
  • Si­ne Tjer­rild Bruhn: Læ­rer og læ­se­vej­le­der. Si­den 2016 an­sat som prak­sisnær kon­su­lent i Kø­ben­havns Kom­mu­ne på folkeskoleområdet.
  • Tho­mas Nor­da­hl: Norsk pro­fes­sor og for­sker i pæ­da­go­gik. I dag cen­ter­le­der på Sen­ter for prak­sis­ret­tet ut­dan­nings­forsk­ning ved Høgsko­len i Hedmark.
  • Jes­per Strand­skov: Pro­fes­sor, dr.merc. ved In­sti­tut for Mar­ke­ting og Ma­na­ge­ment på Syd­dansk Uni­ver­si­tet med man­ge­årig er­fa­ring med ud­dan­nel­ses­in­nova­tion, ud­dan­nel­ses­le­del­se, kva­li­tets­sik­ring og ak­kre­di­te­ring af uddannelser.
  • Katja Munch Thor­sen: Ud­dan­nel­ses­di­rek­tør på Kø­ben­havns Er­hvervsa­ka­de­mi. Tid­li­ge­re vi­ce­di­rek­tør med an­svar for grund­sko­le­om­rå­det hos Dan­marks Eva­lu­e­rings­in­sti­tut og vi­ce­di­rek­tør med an­svar for læ­rer­ud­dan­nel­se og vi­de­reud­dan­nel­se på Pro­fes­sions­højsko­len UCC.
  • Per­nil­le Wes­sel: Skole­le­der på Ri­sings­ko­len i Oden­se og med­lem af be­sty­rel­sen for Skole­le­der­for­e­nin­gen i Oden­se. Ud­dan­net lærer.

”Tænk hvis man gik sam­men som fon­de og sag­de; her er et pro­blem, fol­ke­sko­len ger­ne vil ha­ve løst. Det er det, de fag­pro­fes­sio­nel­le, for­æl­dre og ele­ver på­pe­ger ude på sko­len, er et re­elt pro­blem. Nu sæt­ter vi fon­de fo­kus på in­klu­sion i sam­let el­ler stør­re flok,” si­ger hun.

Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen af­vi­ser på in­gen må­de idéen om en tæt­te­re di­a­log om­kring væ­sent­li­ge ud­for­drin­ger for fol­ke­sko­len. Han pe­ger blot på, at i til­fæl­det med fol­ke­sko­ledo­na­tio­nen er ram­men og man­da­tet for ud­de­lin­gen sat, så der kan fon­den ik­ke ba­re be­gyn­de at bru­ge pen­ge­ne til no­get andet.

”Her har vi et godt ek­sem­pel på di­lem­ma­et med, at det er fon­de­nes fun­dats og spe­ci­fik­ke for­mål, der be­stem­mer ind­sat­sen. Hvor vi i Dan­marks Læ­rer­for­e­ning net­op vil un­der­stre­ge, at det bør væ­re fol­ke­sko­ler­nes be­hov og ud­for­drin­ger, som bør væ­re ud­slags­gi­ven­de for, hvor­dan fonds­mid­ler an­ven­des,” si­ger Je­a­net­te Sjøberg.

Fortsætter til penge er brugt

A.P. Møl­ler Fon­den hav­de reg­net med, at al­le pen­ge­ne fra fol­ke­sko­ledo­na­tio­nen var be­vil­get in­den for 4-6 år, men der er end­nu 370 mil­li­o­ner kro­ner tilbage.

”Vi har lyt­tet til sko­le­ver­de­nen, klo­ge men­ne­sker om­kring os, der har ad­va­ret om, at der var ri­si­ko for overop­hed­ning i en tid med fo­kus på blandt an­det im­ple­men­te­ring af fol­ke­sko­lere­for­men. Så vi har be­græn­set an­søg­nings­mu­lig­he­der­ne lidt gen­nem åre­ne, men fort­sæt­ter med at be­vil­ge støt­te, ind­til do­na­tio­nen er brugt,” slut­ter Hans Kri­sti­an Kristensen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Dorthe Kirkgaard Nielsen
Freelancejournalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer