Rektor for Danmarks største læreruddannelse støtter et Forum for Folkeskolefinansiering

Mø­der hvert hal­ve el­ler he­le år hos Bør­ne- og Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et mel­lem ak­tø­rer­ne på fol­ke­sko­le­om­rå­det er “en su­per­god idé,” si­ger rek­tor Ste­fan Her­mann fra Dan­marks stør­ste læ­rer­ud­dan­nel­se, Kø­ben­havns Pro­fes­sions­højsko­le. Han ærg­rer sig over sig­nal fra bør­ne- og undervisningsminister.

Stefan Hermann (foto: Københavns Professionshøjskole)
Rek­tor Ste­fan Her­mann fra Dan­marks stør­ste læ­rer­ud­dan­nel­se, Kø­ben­havns Pro­fes­sions­højsko­le me­ner, at et Forum for Fol­ke­sko­le­fi­nan­si­e­ring kan væ­re "yderst for­nuf­tigt" (fo­to: Kø­ben­havns Professionshøjskole).

End­nu en stor ak­tør på fol­ke­sko­le­om­rå­det bak­ker nu op om et ‘Forum for Fol­ke­sko­le­fi­nan­si­e­ring’, hvor pri­va­te fon­de og fol­ke­sko­lens in­ter­es­sen­ter sam­men med det po­li­ti­ske sy­stem kan dis­ku­te­re mu­lig­he­der og kon­se­kven­ser ved fon­de­nes mil­li­ard­be­vil­lin­ger til folkeskolen.

Ste­fan Her­mann, rek­tor for Kø­ben­havns Pro­fes­sions­højsko­le, er­klæ­rer sig nem­lig enig med ræk­ken af stem­mer fra bå­de fonds­ver­de­nen, un­der­vis­nings­ver­de­nen og de po­li­ti­ske par­ti­er, der i den se­ne­ste tid har talt for at etab­le­re et Forum for Fol­ke­sko­le­fi­nan­si­e­ring skå­ret over sam­me læst som Forum for Forskningsfinansiering.

“Det er vig­tigt med en slags ko­or­di­na­tion og sam­ta­le bå­de in­ter­nt i fonds­ver­de­nen, men og­så mel­lem fon­de­ne og det po­li­ti­ske sy­stem – sær­ligt når vi ta­ler om sto­re sats­nin­ger. El­lers kan vi ri­si­ke­re, at nog­le om­rå­der bli­ver over­svøm­met med pen­ge. Og der går fuld­stæn­dig pro­jek­ti­tis i den,” si­ger Ste­fan Hermann.

Dén ty­pe di­a­log om di­lem­ma­fyld­te om­rå­der, som er åben og ær­lig, tror jeg, at man med for­del kan have.

Ste­fan Her­mann – rek­tor, Kø­ben­havns Professionshøjskole

Der­for me­ner rek­to­ren og­så, at der er brug for en ‘in­sti­tu­tio­na­li­se­ret di­a­log’, hvis præ­ci­se form kan an­ta­ge fle­re skikkelser.

"Uan­set for­men sy­nes jeg, at det kun­ne væ­re yderst for­nuf­tigt, hvis mi­ni­ste­ren hav­de f.eks. et hal­vår­ligt mø­de med en bred kreds af de fon­de, som var mest en­ga­ge­ret i fol­ke­sko­le­om­rå­det. Det vil­le væ­re en su­per­god idé at hø­re om de­res er­fa­rin­ger. Dén ty­pe di­a­log om di­lem­ma­fyld­te om­rå­der, som er åben og ær­lig, tror jeg, at man med for­del kan ha­ve,” si­ger Ste­fan Hermann.

Ærgerligt signal fra minister

Ud­mel­din­gen fra rek­to­ren bag Dan­marks stør­ste læ­rer­ud­dan­nel­se fal­der kort tid ef­ter et svar fra bør­­ne- og un­der­vis­nings­mi­ni­ster Per­nil­le Ro­­sen­­krantz-Theil til Fol­ke­tin­gets Bør­­ne- og Un­der­vis­nings­ud­valg, hvor­med mi­ni­ste­ren drop­per mi­ni­ste­ri­ets kort­læg­ning af de pri­va­te fon­des ak­ti­vi­te­ter på fol­ke­sko­le­om­rå­det og sam­ti­dig af­vi­ser at etab­le­re et sam­ar­bej­de mel­lem Chri­sti­ans­borg, fon­de­ne og de cen­tra­le ak­tø­rer på fol­ke­sko­le­om­rå­det som f.eks. kom­mu­ner­ne, læ­rer­ne, læ­rer­ud­dan­nel­ser­ne og skolelederne.

Selv­om mi­ni­ste­rens svar i ste­det – som fol­ke­sko­le­loven fo­re­skri­ver – pla­ce­rer det en­de­li­ge an­svar for fol­ke­sko­len hos kom­mu­ner­ne, ærg­rer Ste­fan Her­mann sig. Mi­ni­ste­rens svar kan nem­lig ef­ter hans me­ning sen­de et uhel­digt signal.

"Mi­ni­ste­rens svar er for­melt uan­gri­be­ligt. Men jeg sy­nes, det er ær­ger­ligt, hvis hun sen­der et sig­nal om, at di­a­lo­gen om fon­de­ne og fol­ke­sko­len ik­ke er vig­tig. Det er den. Og det er fak­tisk vig­tigt, at der er et sam­ar­bej­de. Det er selv­føl­ge­lig og­så vig­tigt, at fon­de­ne ik­ke ba­re gør, som Chri­sti­ans­borg si­ger. El­ler om­vendt. Armslæng­de er vig­tig bå­de den ene og den an­den vej,” si­ger Ste­fan Hermann.

Selv­om et forum for fol­ke­sko­le­fi­nan­si­e­ring ik­ke kan ta­ge stil­ling til en­kel­te do­na­tio­ner til en­kel­te sko­ler, så ser Ste­fan Her­mann al­li­ge­vel en vær­di i et forum, som kan dis­ku­te­re me­re prin­ci­pi­el­le pro­ble­mer med jæv­ne mellemrum.

“Det er klart, at det er for­nuf­tigt at ha­ve en di­a­log om go­de prin­cip­per for sam­ar­bej­det mel­lem fon­de­ne og og in­sti­tu­tio­ner­ne om­kring fol­ke­sko­len. Dét er en god idé. Og det er vig­tigt, at de prin­cip­per ik­ke ba­re bli­ver tom­me og tand­lø­se. Det er vig­tigt, at vi får en di­a­log om de pro­blem­stil­lin­ger, som der op­står på grund af fonds­mid­ler­ne,” si­ger Ste­fan Hermann.

Tre principielle problemer

Spør­ger man Ste­fan Her­mann, hvil­ke pro­ble­mer, der er ta­le om, pe­ger han sær­ligt på tre.

"Der er i hvert fald én me­get, me­get væ­sent­lig pro­blem­stil­ling, som stort set går igen på al­le om­rå­der. Ko­de­or­det er ‘over­he­ad’. Når fon­de gi­ver pen­ge til en forsk­nings­ak­ti­vi­tet, vil de så og­så be­ta­le den an­del som forsk­nings­ak­ti­vi­te­ten læg­ger be­slag på af byg­nin­ger, HR, IT og så vi­de­re? Det er jo en kæm­pe­stor og vig­tig dis­kus­sion. For hvis de ik­ke vil be­ta­le, så skal de pen­ge jo fin­des et an­det sted, f.eks. fra un­der­vis­nin­gen el­ler de an­dre forsk­nings­ak­ti­vi­te­ter. Og sam­ti­dig er fon­de­ne med ret­te be­kym­re­de for, om de kom­pen­se­rer mang­len­de stats­lig grund­fi­nan­si­e­ring. Der­for er den dis­kus­sion me­get vig­tig,” si­ger Ste­fan Hermann.

Et an­det pro­blem hand­ler iføl­ge rek­to­ren om, at pri­va­te fon­de har væ­ret sær­ligt in­ter­es­se­ret i at støt­te den na­tur­vi­den­ska­be­li­ge og tek­ni­ske si­de af fol­ke­skole­un­der­vis­nin­gen i de så­kald­te STEM-fag [sci­en­ce, te­ch­no­lo­gy, en­gi­ne­e­ring and math, red.]. Og det kan fø­re til en skævvridning.

Det er en helt, helt re­le­vant de­bat. Som selv­føl­ge­lig er svær for fon­de­ne at age­re på in to­to, for­di de er jo selv­stæn­di­ge og har en slags ‘mel­lem­stats­ligt samarbejde’.

Ste­fan Her­mann – rek­tor, Kø­ben­havns Professionshøjskole

"Fon­de­ne har jo me­get mas­sivt støt­tet op om STEM-dags­or­­den, der har væ­ret i det dan­ske sam­fund i de sid­ste 15 år. Jeg me­ner selv, at den sats­ning har væ­ret vig­tig og rig­tig. Men ri­si­ke­rer vi så en skævvrid­ning? Om­rå­det bli­ver så enormt stort og stærkt, og så stil­ler fon­de­ne of­te krav om med­fi­nan­si­e­ring. Det er en helt, helt re­le­vant de­bat. Som selv­føl­ge­lig er svær for fon­de­ne at age­re på in to­to, for­di de er jo selv­stæn­di­ge og har en slags ‘mel­lem­stats­ligt sam­ar­bej­de’, selv­om de sam­ar­bej­der me­re og me­re," si­ger Ste­fan Hermann.

En­de­lig pe­ger han og­så på fon­de­nes sti­gen­de ten­dens til at be­dri­ve ka­ta­ly­tisk og me­re ‘ak­ti­vi­stisk’ filan­tro­pi som end­nu en grund til at ta­ge di­a­lo­gen om fol­ke­sko­len seriøst.

"Fon­de­ne sid­der ik­ke ale­ne læn­ge­re ba­re og læ­ser an­søg­nin­ger og sen­der en check og et hånd­skre­vet brev, hvor der står 'god vind – send regn­ska­ber år­ligt'. De er ble­vet me­re ak­ti­ve og ka­ta­ly­ti­ske. Men så kom­mer spørgs­må­let: Blan­der de sig der­med i valg af forsk­nings­me­to­de, un­der­vis­nings­me­to­de, di­dak­ti­ske for­ma­ter og så vi­de­re, som de ik­ke bør blan­de sig i?" si­ger Ste­fan Hermann.

Ik­ke mindst de tre em­ner bør ef­ter Ste­fan Her­manns me­ning væ­re te­ma­er i et forum for fol­ke­sko­le­fi­nan­si­e­ring og i den of­fent­li­ge de­bat om fon­de­ne, som han un­der­stre­ger er me­get me­re end blot år­sag til problemer.

"Dan­mark har en stor kom­pa­ra­tiv for­del i, at vi fak­tisk har virk­som­heds­kon­struk­tio­ner, hvor be­ty­de­li­ge mid­ler bin­des til al­men­nyt­ti­ge for­mål, hvis man væl­ger en fond­s­kon­struk­tion. Så får man så og­så en skat­te­ra­bat, men al­li­ge­vel er det da en kæm­pe mu­lig­hed, som jeg og­så op­le­ver er me­re og me­re re­le­vant på mit eget om­rå­de – bå­de når det hand­ler om forsk­ning og ud­vik­ling af un­der­vis­ning og ud­dan­nel­se,” si­ger Ste­fan Hermann.

Burde kunne lade sig gøre

Rek­to­ren un­der­stre­ger, at de en­kel­te in­sti­tu­tio­ner og­så har et me­dansvar for at sik­re, at fonds­mid­ler­ne ik­ke får uhel­di­ge kon­se­kven­ser, for “fond­s­pen­ge kan og­så kom­me for dyrt.”

“Man må selv­føl­ge­lig si­ge, at der og­så er no­get, der af­hæn­ger af in­sti­tu­tions­le­del­ser­nes in­te­gri­tet. Jeg kun­ne da al­drig fin­de på at til­la­de en fond at be­stem­me, hvor­dan mi­ne un­der­vi­se­re el­ler for­ske­re kon­kret skul­le gri­be et be­stemt pro­jekt an. Men nog­le fon­de har jo og­så op­byg­get en be­ty­de­lig eks­per­ti­se gen­nem 20, 30 el­ler 50 år, som gør dem værd at lyt­te til,” si­ger han.

Selv­om an­sva­ret i sid­ste en­de og­så lig­ger hos le­del­sen hos den en­kel­te in­sti­tu­tion, ser han fle­re for­de­le end ulem­per ved et forum for folkeskolefinansering.

Men når fon­de­ne og Chri­sti­ans­borg ik­ke for læn­ge si­den har etab­le­ret et fol­ke­sko­le­forum, så kan det iføl­ge Ste­fan Her­mann hand­le om, at nog­le fon­de og po­li­ti­ke­re er nervø­se for at ind­le­de et for­melt samarbejde.

“Fon­de­ne kan væ­re ban­ge for at bli­ve spændt for en po­li­tisk vogn, og po­li­ti­ker­ne kan væ­re ban­ge for at bli­ve be­skyldt for at væ­re i lom­men på de sto­re pen­ge der­u­de,” si­ger Ste­fan Her­mann og slutter:

“Men jeg tror ba­re, man skal si­ge: Når vi kan ha­ve et Forum for Forsk­nings­fi­nan­se­ring på Ud­­dan­­nel­­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­ets om­rå­de, hvor de helt sto­re pen­ge er, så bur­de vi vel og­så kun­ne ha­ve en jævn­lig di­a­log på Bør­­ne- og Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­ets område.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her: