Rektor for Danmarks største læreruddannelse støtter et Forum for Folkeskolefinansiering

Mø­der hvert hal­ve el­ler he­le år hos Bør­ne- og Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et mel­lem ak­tø­rer­ne på fol­ke­sko­le­om­rå­det er “en su­per­god idé,” si­ger rek­tor Ste­fan Her­mann fra Dan­marks stør­ste læ­rer­ud­dan­nel­se, Kø­ben­havns Pro­fes­sions­højsko­le. Han ærg­rer sig over sig­nal fra bør­ne- og un­der­vis­nings­mi­ni­ster.

Stefan Hermann (foto: Københavns Professionshøjskole)
Rek­tor Ste­fan Her­mann fra Dan­marks stør­ste læ­rer­ud­dan­nel­se, Kø­ben­havns Pro­fes­sions­højsko­le me­ner, at et Forum for Fol­ke­sko­le­fi­nan­si­e­ring kan væ­re "yderst for­nuf­tigt" (fo­to: Kø­ben­havns Pro­fes­sions­højsko­le).

End­nu en stor ak­tør på fol­ke­sko­le­om­rå­det bak­ker nu op om et ‘Forum for Fol­ke­sko­le­fi­nan­si­e­ring’, hvor pri­va­te fon­de og fol­ke­sko­lens in­ter­es­sen­ter sam­men med det po­li­ti­ske sy­stem kan dis­ku­te­re mu­lig­he­der og kon­se­kven­ser ved fon­de­nes mil­li­ard­be­vil­lin­ger til fol­ke­sko­len.

Ste­fan Her­mann, rek­tor for Kø­ben­havns Pro­fes­sions­højsko­le, er­klæ­rer sig nem­lig enig med ræk­ken af stem­mer fra bå­de fonds­ver­de­nen, un­der­vis­nings­ver­de­nen og de po­li­ti­ske par­ti­er, der i den se­ne­ste tid har talt for at etab­le­re et Forum for Fol­ke­sko­le­fi­nan­si­e­ring skå­ret over sam­me læst som Forum for Forsk­nings­fi­nan­si­e­ring.

“Det er vig­tigt med en slags ko­or­di­na­tion og sam­ta­le bå­de in­ter­nt i fonds­ver­de­nen, men og­så mel­lem fon­de­ne og det po­li­ti­ske sy­stem – sær­ligt når vi ta­ler om sto­re sats­nin­ger. El­lers kan vi ri­si­ke­re, at nog­le om­rå­der bli­ver over­svøm­met med pen­ge. Og der går fuld­stæn­dig pro­jek­ti­tis i den,” si­ger Ste­fan Her­mann.

Dén ty­pe di­a­log om di­lem­ma­fyld­te om­rå­der, som er åben og ær­lig, tror jeg, at man med for­del kan ha­ve.

Ste­fan Her­mann – rek­tor, Kø­ben­havns Pro­fes­sions­højsko­le

Der­for me­ner rek­to­ren og­så, at der er brug for en ‘in­sti­tu­tio­na­li­se­ret di­a­log’, hvis præ­ci­se form kan an­ta­ge fle­re skik­kel­ser.

"Uan­set for­men sy­nes jeg, at det kun­ne væ­re yderst for­nuf­tigt, hvis mi­ni­ste­ren hav­de f.eks. et hal­vår­ligt mø­de med en bred kreds af de fon­de, som var mest en­ga­ge­ret i fol­ke­sko­le­om­rå­det. Det vil­le væ­re en su­per­god idé at hø­re om de­res er­fa­rin­ger. Dén ty­pe di­a­log om di­lem­ma­fyld­te om­rå­der, som er åben og ær­lig, tror jeg, at man med for­del kan ha­ve,” si­ger Ste­fan Her­mann.

Ærgerligt signal fra minister

Ud­mel­din­gen fra rek­to­ren bag Dan­marks stør­ste læ­rer­ud­dan­nel­se fal­der kort tid ef­ter et svar fra bør­­ne- og un­der­vis­nings­mi­ni­ster Per­nil­le Ro­­sen­­krantz-Theil til Fol­ke­tin­gets Bør­­ne- og Un­der­vis­nings­ud­valg, hvor­med mi­ni­ste­ren drop­per mi­ni­ste­ri­ets kort­læg­ning af de pri­va­te fon­des ak­ti­vi­te­ter på fol­ke­sko­le­om­rå­det og sam­ti­dig af­vi­ser at etab­le­re et sam­ar­bej­de mel­lem Chri­sti­ans­borg, fon­de­ne og de cen­tra­le ak­tø­rer på fol­ke­sko­le­om­rå­det som f.eks. kom­mu­ner­ne, læ­rer­ne, læ­rer­ud­dan­nel­ser­ne og skole­le­der­ne.

Selv­om mi­ni­ste­rens svar i ste­det – som fol­ke­sko­le­loven fo­re­skri­ver – pla­ce­rer det en­de­li­ge an­svar for fol­ke­sko­len hos kom­mu­ner­ne, ærg­rer Ste­fan Her­mann sig. Mi­ni­ste­rens svar kan nem­lig ef­ter hans me­ning sen­de et uhel­digt sig­nal.

"Mi­ni­ste­rens svar er for­melt uan­gri­be­ligt. Men jeg sy­nes, det er ær­ger­ligt, hvis hun sen­der et sig­nal om, at di­a­lo­gen om fon­de­ne og fol­ke­sko­len ik­ke er vig­tig. Det er den. Og det er fak­tisk vig­tigt, at der er et sam­ar­bej­de. Det er selv­føl­ge­lig og­så vig­tigt, at fon­de­ne ik­ke ba­re gør, som Chri­sti­ans­borg si­ger. El­ler om­vendt. Armslæng­de er vig­tig bå­de den ene og den an­den vej,” si­ger Ste­fan Her­mann.

Selv­om et forum for fol­ke­sko­le­fi­nan­si­e­ring ik­ke kan ta­ge stil­ling til en­kel­te do­na­tio­ner til en­kel­te sko­ler, så ser Ste­fan Her­mann al­li­ge­vel en vær­di i et forum, som kan dis­ku­te­re me­re prin­ci­pi­el­le pro­ble­mer med jæv­ne mel­lem­rum.

“Det er klart, at det er for­nuf­tigt at ha­ve en di­a­log om go­de prin­cip­per for sam­ar­bej­det mel­lem fon­de­ne og og in­sti­tu­tio­ner­ne om­kring fol­ke­sko­len. Dét er en god idé. Og det er vig­tigt, at de prin­cip­per ik­ke ba­re bli­ver tom­me og tand­lø­se. Det er vig­tigt, at vi får en di­a­log om de pro­blem­stil­lin­ger, som der op­står på grund af fonds­mid­ler­ne,” si­ger Ste­fan Her­mann.

Tre principielle problemer

Spør­ger man Ste­fan Her­mann, hvil­ke pro­ble­mer, der er ta­le om, pe­ger han sær­ligt på tre.

"Der er i hvert fald én me­get, me­get væ­sent­lig pro­blem­stil­ling, som stort set går igen på al­le om­rå­der. Ko­de­or­det er ‘over­he­ad’. Når fon­de gi­ver pen­ge til en forsk­nings­ak­ti­vi­tet, vil de så og­så be­ta­le den an­del som forsk­nings­ak­ti­vi­te­ten læg­ger be­slag på af byg­nin­ger, HR, IT og så vi­de­re? Det er jo en kæm­pe­stor og vig­tig dis­kus­sion. For hvis de ik­ke vil be­ta­le, så skal de pen­ge jo fin­des et an­det sted, f.eks. fra un­der­vis­nin­gen el­ler de an­dre forsk­nings­ak­ti­vi­te­ter. Og sam­ti­dig er fon­de­ne med ret­te be­kym­re­de for, om de kom­pen­se­rer mang­len­de stats­lig grund­fi­nan­si­e­ring. Der­for er den dis­kus­sion me­get vig­tig,” si­ger Ste­fan Her­mann.

Et an­det pro­blem hand­ler iføl­ge rek­to­ren om, at pri­va­te fon­de har væ­ret sær­ligt in­ter­es­se­ret i at støt­te den na­tur­vi­den­ska­be­li­ge og tek­ni­ske si­de af fol­ke­skole­un­der­vis­nin­gen i de så­kald­te STEM-fag [sci­en­ce, te­ch­no­lo­gy, en­gi­ne­e­ring and math, red.]. Og det kan fø­re til en skævvrid­ning.

Det er en helt, helt re­le­vant de­bat. Som selv­føl­ge­lig er svær for fon­de­ne at age­re på in to­to, for­di de er jo selv­stæn­di­ge og har en slags ‘mel­lem­stats­ligt sam­ar­bej­de’.

Ste­fan Her­mann – rek­tor, Kø­ben­havns Pro­fes­sions­højsko­le

"Fon­de­ne har jo me­get mas­sivt støt­tet op om STEM-dags­or­­den, der har væ­ret i det dan­ske sam­fund i de sid­ste 15 år. Jeg me­ner selv, at den sats­ning har væ­ret vig­tig og rig­tig. Men ri­si­ke­rer vi så en skævvrid­ning? Om­rå­det bli­ver så enormt stort og stærkt, og så stil­ler fon­de­ne of­te krav om med­fi­nan­si­e­ring. Det er en helt, helt re­le­vant de­bat. Som selv­føl­ge­lig er svær for fon­de­ne at age­re på in to­to, for­di de er jo selv­stæn­di­ge og har en slags ‘mel­lem­stats­ligt sam­ar­bej­de’, selv­om de sam­ar­bej­der me­re og me­re," si­ger Ste­fan Her­mann.

En­de­lig pe­ger han og­så på fon­de­nes sti­gen­de ten­dens til at be­dri­ve ka­ta­ly­tisk og me­re ‘ak­ti­vi­stisk’ filan­tro­pi som end­nu en grund til at ta­ge di­a­lo­gen om fol­ke­sko­len se­ri­øst.

"Fon­de­ne sid­der ik­ke ale­ne læn­ge­re ba­re og læ­ser an­søg­nin­ger og sen­der en check og et hånd­skre­vet brev, hvor der står 'god vind – send regn­ska­ber år­ligt'. De er ble­vet me­re ak­ti­ve og ka­ta­ly­ti­ske. Men så kom­mer spørgs­må­let: Blan­der de sig der­med i valg af forsk­nings­me­to­de, un­der­vis­nings­me­to­de, di­dak­ti­ske for­ma­ter og så vi­de­re, som de ik­ke bør blan­de sig i?" si­ger Ste­fan Her­mann.

Ik­ke mindst de tre em­ner bør ef­ter Ste­fan Her­manns me­ning væ­re te­ma­er i et forum for fol­ke­sko­le­fi­nan­si­e­ring og i den of­fent­li­ge de­bat om fon­de­ne, som han un­der­stre­ger er me­get me­re end blot år­sag til pro­ble­mer.

"Dan­mark har en stor kom­pa­ra­tiv for­del i, at vi fak­tisk har virk­som­heds­kon­struk­tio­ner, hvor be­ty­de­li­ge mid­ler bin­des til al­men­nyt­ti­ge for­mål, hvis man væl­ger en fond­s­kon­struk­tion. Så får man så og­så en skat­te­ra­bat, men al­li­ge­vel er det da en kæm­pe mu­lig­hed, som jeg og­så op­le­ver er me­re og me­re re­le­vant på mit eget om­rå­de – bå­de når det hand­ler om forsk­ning og ud­vik­ling af un­der­vis­ning og ud­dan­nel­se,” si­ger Ste­fan Her­mann.

Burde kunne lade sig gøre

Rek­to­ren un­der­stre­ger, at de en­kel­te in­sti­tu­tio­ner og­så har et me­dansvar for at sik­re, at fonds­mid­ler­ne ik­ke får uhel­di­ge kon­se­kven­ser, for “fond­s­pen­ge kan og­så kom­me for dyrt.”

“Man må selv­føl­ge­lig si­ge, at der og­så er no­get, der af­hæn­ger af in­sti­tu­tions­le­del­ser­nes in­te­gri­tet. Jeg kun­ne da al­drig fin­de på at til­la­de en fond at be­stem­me, hvor­dan mi­ne un­der­vi­se­re el­ler for­ske­re kon­kret skul­le gri­be et be­stemt pro­jekt an. Men nog­le fon­de har jo og­så op­byg­get en be­ty­de­lig eks­per­ti­se gen­nem 20, 30 el­ler 50 år, som gør dem værd at lyt­te til,” si­ger han.

Selv­om an­sva­ret i sid­ste en­de og­så lig­ger hos le­del­sen hos den en­kel­te in­sti­tu­tion, ser han fle­re for­de­le end ulem­per ved et forum for fol­ke­sko­le­fi­nan­se­ring.

Men når fon­de­ne og Chri­sti­ans­borg ik­ke for læn­ge si­den har etab­le­ret et fol­ke­sko­le­forum, så kan det iføl­ge Ste­fan Her­mann hand­le om, at nog­le fon­de og po­li­ti­ke­re er nervø­se for at ind­le­de et for­melt sam­ar­bej­de.

“Fon­de­ne kan væ­re ban­ge for at bli­ve spændt for en po­li­tisk vogn, og po­li­ti­ker­ne kan væ­re ban­ge for at bli­ve be­skyldt for at væ­re i lom­men på de sto­re pen­ge der­u­de,” si­ger Ste­fan Her­mann og slut­ter:

“Men jeg tror ba­re, man skal si­ge: Når vi kan ha­ve et Forum for Forsk­nings­fi­nan­se­ring på Ud­­dan­­nel­­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­ets om­rå­de, hvor de helt sto­re pen­ge er, så bur­de vi vel og­så kun­ne ha­ve en jævn­lig di­a­log på Bør­­ne- og Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­ets om­rå­de.”

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Novo Nordisk Fonden hæver aldersgrænsen for bestyrelsesmedlemmer

Al­ders­græn­sen for be­sty­rel­ses­med­lem­mer i No­vo Nor­disk Fon­den hæ­ves fra de nu­væ­ren­de 70 år til 75 år. Det har Er­hvervs­sty­rel­sen på bag­grund af en an­søg­ning…

Svag fremgang i antallet af kvinder i fondenes bestyrelser

Li­ge­stil­lin­gen be­væ­ger sig fremad i be­sty­rel­ser­ne hos de sto­re dan­ske fon­de, men kun med små skridt. Det vi­ser en helt ny ana­ly­se fo­re­ta­get af…

Simon Aggesen risikerer at blive hængt op på erhvervsfondsloven: ”Det er værre end sagerne om EBH Fonden”

Hvis Fon­den Ek­si­sten­sen solg­te den 460 kva­drat­me­ter sto­re lej­lig­hed un­der mar­kedspris, er det sand­syn­ligt, at Fre­de­riks­bergs borg­me­ster Si­mon Ag­ge­sen selv må til lom­mer­ne og…

Fonden Naturkraft får en miserabel start

”Den­ne her dag har vi glæ­det os til me­get læn­ge.” Så­dan lød det fra den ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i fon­den Na­tur­kraft Pe­ter Sand, da snore­ne den…

Diversificeret ejendomsportefølje sikrer robust overskud i Dades-fond

Aa­se og Ej­ner Da­ni­el­sens Fond le­ve­re­de et over­skud på 242 mio. kr., hvoraf be­sty­rel­sen har hen­lagt 50 mio. kr. til frem­ti­di­ge ud­de­lin­ger. Det frem­går…

Ugens uddelinger: Fondsstøtte til talentfulde forskere og unge operasangere

Tu­ren går bå­de til forsk­nin­gens og ope­ra­ens ver­den i gen­nem­gan­gen af nog­le af den for­gang­ne uges ud­de­lin­ger i den dan­ske fonds­sek­tor. Rund­t­u­ren star­ter hos Lund­beck­fon­den,…

Ny anbringelsesbekendtgørelse træder efter planen i kraft 1. november

En helt ny an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se træ­der ef­ter pla­nen i kraft 1. novem­ber 2020. De sid­ste ju­ste­rin­ger lig­ger nem­lig net­op nu på skri­ve­bor­det til god­ken­del­se hos…

Coronakrise

Fonden Naturkraft får en miserabel start

”Den­ne her dag har vi glæ­det os til me­get læn­ge.” Så­dan lød det fra den ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i fon­den Na­tur­kraft Pe­ter Sand, da snore­ne den…

Diversificeret ejendomsportefølje sikrer robust overskud i Dades-fond

Aa­se og Ej­ner Da­ni­el­sens Fond le­ve­re­de et over­skud på 242 mio. kr., hvoraf be­sty­rel­sen har hen­lagt 50 mio. kr. til frem­ti­di­ge ud­de­lin­ger. Det frem­går…

Lars Munch: Staten må indse, at kultur ikke skal ligge nederst i hierarkiet

Mu­se­et for mo­der­ne kunst Lou­i­si­a­na har haft et fuld­stæn­dig frem­ra­gen­de 2020, når man ser på de ak­ti­vi­te­ter og ud­stil­lin­ger, mu­se­ums­gæ­ster­ne i Hum­le­bæk er ble­vet…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…