Der skal leveres masser af grundforskning. Og en Nobelpris er også indenfor rækkevidde.
Sådan siger den amerikanske professor Serge Belongie, som skal stå i spidsen for det ambitiøse, fondsstøttede forskningscenter i kunstig intelligens til 350 mio. kr, som efter planen åbner i København i løbet af 2021.
Ambitionen med de såkaldte pionercentre er at udføre excellent grundforskning. Men centrene giver ikke optimale rammer for hverken grundforskning eller opdagelser i Nobelprisklassen, som ifølge tidligere forskningsminister Søren Pind er ét af målene, lød det for nylig fra to fremtrædende forskere.
Serge Belongie tøver dog ikke med at lægge et højt ambitionsniveau for sit kommende center.
“Man plejer at sige, at Turing-prisen er det tætteste, man kan komme på en Nobelpris inden for kunstig intelligens. Og vi har helt sikkert øjnene rettet mod den hædersbevisning i løbet af centerets levetid,” siger Sergie Belongie.
Men ambitionerne stopper ikke ved Turing-prisen, fortæller han.
“Jeg mener, at en Nobelpris er indenfor rækkevidde. Vi befinder os i en fase inden for forskning i kunstig intelligens, hvor mange kraftfulde metoder giver utrolige resultater, uden vi har en grundlæggende forståelse af, hvordan de virker. At knække koden bag de metoder kunne sagtens bringe os i nærheden af en Nobelpris. Derudover vil jeg gerne udvikle samarbejder mellem centerets forskere og forskere på tværs af Danmark for at producere nobelprisværdige opdagelser med kunstig intelligens som en central del,” skriver Serge Belongie i en e-mail til Fundats.
Intellektuel frihed
Ifølge kritikerne af det kommende pionercenter i kunstig intelligens, lægger centeret nærmere op til såkaldt anvendt forskning frem for grundforskning.
Men centeret skal både levere grundforskning, der jagter grundlæggende forståelse af verden og anvendt forskning, der udspringer fra overvejelser om, hvordan forskningen kan anvendes i praksis. Og så skal det også levere ‘anvendelsesorienteret grundforskning’, som ligger mellem de to yderpoler, fortæller Serge Belongie.
Han henviser til et skema af den amerikanske politolog Donald Stokes for at forklare pionercentrets fokus på forskellige typer forskning.
“Jeg forestiller mig, at størstedelen af centerets ph.d.-studerende og postdocs lander i Pasteur-kvadranten, men vi vil give intellektuel frihed til, at forskere kan udforske idéer i Bohr-kvadranten. Mange af de ansatte har parallelle samarbejder med erhvervslivet, som falder inden for Edison-kvadranten, og de aktiviteter vil krydsbefrugte centerets egen forskning gennem interaktioner med studerende og postdocs,” skriver Serge Belongie.
Fonde i rådgivende organ
Ifølge planen er der afsat 1 mia. kr. til to eller tre nye pionercentre i Danmark. Omkring 60 pct. af finansieringen til de nye pionercentre stammer fra en fælles bevilling fra Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Lundbeckfonden og Carlsbergfondet. Herudover bidrager Danmarks Grundforskningscenter og en politisk bevilling med de resterende 40 pct.
Og ifølge Serge Belongie vil bevillingsgivernes mål om excellent grundforskning i verdensklasse blive forfulgt med hjælp fra et rådgivende organ.
“Vi er ved at sammensætte et nationalt advisory board, som skal assistere vores forskere i at nå bevillingsgivernes mål. Det nationale advisory board skal bestå af danske forskere, praktikere og relevante stakeholdere, som skal rådgive centerets ledende forskere om at tackle de ti samfundsmæssige udfordringer (se faktaboks, red.). Det rådgivende organ vil særligt fokusere på at rådgive centerets nøgleforskere om, hvordan det kan sikres, at centerets aktiviteter har relevans for det danske samfund udover akademia, så de også er tilpasset og opnår synergi med andre nationale aktiviteter såsom det kommende Danish Data Science Academy og infrastrukturelle initiativer igangsat via Danish e-infrastructure Cooperation. Det rådgivende organ mødes to gange om året med en dagsorden besluttet af centerets ledelse med input fra nøgleforskere og medlemmer,” skriver Serge Belongie.
Ordinær og ekstraordinær impact
Ifølge Serge Belongie kommer pionercentret til at skabe impact på både ordinære og ekstraordinære måder.
“De ordinære måder handler om at kapacitetsopbygge Danmark inden for forskning i maskinlæring, billedanalyse og sprogteknologi. Fondenes tungtvejende, risikovillige finansiering til grundforskning sender et signal til både Danmark og det internationale samfund om, at Danmark er et af verdens førende steder at studere kunstig intelligens. Sammen med eksisterende initiativer som Ellis/Elise [europæisk netværk for forskning i kunstig intelligens, red.] vil jeg arbejde for at gøre centret til et attraktivt alternativ til den traditionelle liste af topinstitutioner for verdens mest lovende ph.d.-studerende, postdocs og yngre forskere,” skriver Serge Belongie.
De ekstraordinære måder at skabe impact på handler ifølge Serge Belongie om at bygge et center, hvor “helheden er større end summen af delene”, skriver han:
“Centeret består af forskere fra fem fremragende universiteter i hovedstadsregionen og Jylland. I løbet af ansøgningsprocessen har jeg lært de ledende forskere ret godt at kende, og vi ser frem til at forfølge projekter, som rækker ud over siloerne omkring enkelte forskergrupper for at løse nogle meget store problemer,” skriver Serge Belongie.
De mest ambitiøse problemer, som forskningscenteret vil forsøge at tackle, handler om tre ting, uddyber Serge Belongie.
Dels vil centeret arbejde på at gøre computere i stand til at genkende samtlige levende organismier på jorden baseret på foto, lyd og video. Derudover vil centeret udvikle kunstig intelligens på sundhedsområdet, som er mere retfærdig end det menneskegenererede data, som intelligensen er baseret på. Endelig vil centeret gøre computere i stand til at opdage og spore falske informationer på internettet.
Om pionercentret i kunstig intelligens
Pionercentret forventes at åbne i slutningen af 2021 under ledelse af Københavns Universitet.
Den amerikanske professor Serge Belongie bliver centrets direktør og får sit eget laboratorie ”The Belongie Lab”, som primært skal forske i computer vision.
Centeret forventes finansieret med godt 350 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond, Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet, Villum Fonden og Lundbeckfonden.
Forskere fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DTU, IT-Universitetet og Københavns Universitet bliver tilknyttet centret.
Ambitionen med pionercentrene er at etablere excellente forskningsenheder, der udfører grundforskning med sigte på løsning af store samfundsmæssige udfordringer.
Pionercentret sigter efter at skabe samfundsmæssig impact på følgende områder:
- Biotech, life- og sundhedsvidenskab
- Overvågning af klima og biodiversitet
- Lighed i sundhedsvæsenet
- Uddannelse
- Økonomisk vækst og entreprenørskab
- Krisehjælp
- Verifikation og validering af informationer
- Energi og infrastruktur
- Sikkerhed, etik og retssikkerhed
- Den offentlige sektor og det sociale område
