”Vil du være med i mit netværk?” lyder spørgsmålet øverst på Lars Løkke Rasmussens hjemmeside.
Tilbuddet om at komme med i den tidligere statsminister og Venstre-formands nystartede politiske netværk er blevet modtaget med et ”ja tak” af flere end 10.000 danskere, heriblandt en af den danske fondsverdens mest prominente personer.
Den 66-årige formand for Novo Nordisk Fonden og tidligere direktør i Novo Nordisk A/S Lars Rebien Sørensen deler således den nyslåede løsgængers analyse af den nuværende politiske situation i Danmark, og derfor meldte han sig tidligere i januar ind i netværket.
”Det er min opfattelse, at det ville gavne erhvervslivet, privatpersoner og Danmark i al almindelighed, hvis der kunne skabes et mere stabilt politisk flertal på midten i dansk politik. Som kunne sikre langsigtede løsninger, som er forudsigelige og baseret på et bredt politisk flertal,” forklarede Lars Rebien Sørensen i en mail til dagbladet Politiken.
I fondsverdenen rejser Lars Rebien Sørensens offentlige udmelding om sin indtræden i det nye politiske netværk og dermed sin støtte til et måske kommende politisk parti en række spørgsmål:
Kan fondsformænd gå offentligt ud med politiske holdninger, som ikke har noget med fondens virke at gøre – og kan det ligefrem skade en fonds fremtidige samarbejdsmuligheder, at formanden går i byen med egne politiske standpunkter?
Rebien: Plads til at have synspunkter
Spørger man hovedpersonen selv, Lars Rebien Sørensen, er han meget bevidst om balanceakten mellem at være et menneske med holdninger og samtidig være formand for Novo Nordisk Fonden.
”Der skal være plads til, at bestyrelsesformænd kan have synspunkter, der ikke nødvendigvis er repræsentative eller vedrører de selskaber, som de er formænd for, men som med alt andet er der naturligvis en balance, man som formand skal være opmærksom på. Synspunkterne kan ikke stikke helt af emnemæssigt eller være direkte imod noget, som selskaberne står for,” skriver Lars Rebien Sørensen i en mail til Fundats.
Jeg er naturligvis opmærksom på, at jeg som formand for en stor fond skal kunne indgå i en konstruktiv dialog med alle vores interessenter. Det gælder også alle politiske partier.
Lars Rebien Sørensen – bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden
Han er samtidig bevidst om, at han repræsenterer fonden i forhold til dens interessenter:
”Jeg er naturligvis opmærksom på, at jeg som formand for en stor fond skal kunne indgå i en konstruktiv dialog med alle vores interessenter. Det gælder også alle politiske partier,” skriver Lars Rebien Sørensen.
En grænse
Umiddelbart er der opbakning i Novo Nordisk Fonden til, at dens formand er en mand med udtalte politiske holdninger. Steffen P. Lüders, der er Senior Vice President for kommunikationsområdet i Novo Nordisk Fonden, fastslår over for Fundats, at fonden ikke vil blande sig i, at formanden nu er en del af Lars Løkke Rasmussens politiske netværk.
”Lars Rebien er frit stillet til have den slags synspunkter, og det vil vi ikke blande os i. Det er ham som privatperson, der gør det – det er ikke som repræsentant for Novo Nordisk Fonden,” siger Steffen P. Lüders.
Og man kan godt tillade sig at have personlige meninger, selvom man er formand for en fond, understreger Steffen P. Lüders.
”Men som Lars Rebien selv skriver, er der selvfølgelig en grænse. Hvis du repræsenterer en fond eller et selskab, og fonden eller selskabet har et meget klart synspunkt på et område – i vores tilfælde for eksempel at vi mener, man skal øge støtten til forskning – og så bestyrelsesformanden går ud og siger det modsatte, vil det jo være mærkeligt. Det vil skabe forvirring om, hvad fonden mener,” siger Steffen P. Lüders.
Det, han siger, er, at der er en række synspunkter, som Lars Løkke Rasmussen har lagt frem, som han er enig i, især den del der handler om, at det er vigtigt for Danmark at finde brede løsninger hen over midten.
Steffen P. Lüders – Senior Vice President for kommunikationsområdet, Novo Nordisk Fonden
Kommunikationschefen fastslår samtidig, at han ikke mener, Lars Rebien Sørensen ”tager politisk stilling” ved at blive tilknyttet et politisk netværk.
”Lars Rebien går ikke ud og siger, han tilslutter sig et politisk parti. Det, han siger, er, at der er en række synspunkter, som Lars Løkke Rasmussen har lagt frem, som han er enig i, især den del der handler om, at det er vigtigt for Danmark at finde brede løsninger hen over midten. Og det har han sådan set sagt i mange år, også før han kom til fonden,” siger Steffen P. Lüders.
Kæden hopper af ved støtte til parti eller bevægelse
Men det er ikke alle, som mener, at det er klogt, at en fondsbestyrelsesformand melder klart ud om politiske og partipolitiske præferencer.
Jørgen Huno Rasmussen, der er professionelt bestyrelsesmedlem og tidligere bestyrelsesformand i både Lundbeckfonden og Trygfonden, vil ikke kommentere Lars Rebien Sørensens udmeldinger i den konkrete sag, idet Jørgen Huno Rasmussen, som han udtrykker det, ikke ønsker at agere besserwisser og komme med hævede pegefingre over for hverken enkeltpersoner eller konkrete fonde.
Men Jørgen Huno Rasmussen vil gerne forklare, hvorfor han rent principielt mener, at fondsformænd bør være meget agtpågivende med at komme med egentlige partipolitiske sympatierklæringer.
Dermed bliver formandens holdning og politiske udmelding kontroversiel, problematisk og skadelig for fonden.
Jørgen Huno Rasmussen – professionelt bestyrelsesmedlem
”Dér, hvor kæden efter min vurdering hopper af, er, hvis man som bestyrelsesformand aktivt arbejder for noget egentlig partipolitisk i et parti eller en partipolitisk bevægelse. For det er meget svært at argumentere for, at partipolitik er i en fonds interesse og i forlængelse af dens fundats. Ofte vil man med en vis ret kunne argumentere for, at der er fire-fem andre partier, der lige så godt eller bedre kan understøtte fondens formål. Dermed bliver formandens holdning og politiske udmelding kontroversiel, problematisk og skadelig for fonden,” siger Jørgen Huno Rasmussen.
Diskretion kontra offentlige udmeldinger
Han understreger, at bestyrelsesformænd for fonde og selskaber på linje med alle andre danskere er i deres gode ret til at melde sig ind i et politisk parti.
”Men der er stor forskel på, om man diskret og uden at fremføre det i sammenhæng med sit hverv som fondsformand for eksempel er medlem af et politisk parti, eller om man i offentligheden klart markerer sig som aktiv i et parti eller noget, der har karakter af en partipolitisk bevægelse. I sidstnævnte tilfælde vil formandens politiske tilhørsforhold per automatik også blive forbundet til fonden – det er simpelthen ikke muligt at holde adskilt. Så man skal være opmærksom på, at hvis man vil tage sin personlige ret dertil, bliver det kontroversielt og har nogle negative konsekvenser for fonden, blandt andet fordi fonden risikerer at støde dele af det politiske spektrum fra sig. Hertil kommer den særlige risiko, at dialogpartneres omdømme smitter af på fonden, hvorfor man uafhængigt af politiske aspekter kan skade sin fond ved at samarbejde med personer med tvivlsom etik eller track record,” siger Jørgen Huno Rasmussen.
Som et eksempel på en legitim sag, hvor flere fonde og fondsformænd tog politisk affære og meldte klare politiske standpunkter ud i offentligheden, nævner han det i fondsverdenen så famøse lovforslag L71, der i 2017 førte til en reduktion af fondenes særlige konsolideringsfradrag. Trods megen modstand og debat blev dele af lovforslaget gennemført, og fondenes konsolideringsfradrag blev sat ned fra 25 til fire procent.
Hertil kommer den særlige risiko, at dialogpartneres omdømme smitter af på fonden, hvorfor man uafhængigt af politiske aspekter kan skade sin fond ved at samarbejde med personer med tvivlsom etik eller track record.
Jørgen Huno Rasmussen – professionelt bestyrelsesmedlem
”Mange fonde reagerede i en koordineret aktion mod forslaget, som dybest set handlede om, at regeringen prøvede at skaffe et øget skatteprovenu ved at pålægge nogle supplerende skatter på fondene. Modargumentet var, at hvis regeringen gjorde det, ville fondene have færre midler til at opfylde deres egentlige formål, nemlig at støtte blandt andet forskning. Det er et godt eksempel på et helt legitimt politisk standpunkt, man som fond og som fondsformand kan arbejde for, fordi det er i fondenes interesse,” siger Jørgen Huno Rasmussen.
– Du er selv tidligere bestyrelsesformand for et par store fonde og i dag menigt medlem af blandt andet et par fondsbestyrelser. Hvordan har du selv håndteret balancen mellem at være fondsbestyrelsesformand og at være et menneske med holdninger, også politiske?
”Jeg har prøvet at følge et princip om, at i politiske spørgsmål, som klart berører fondenes interesser, har jeg aktivt arbejdet for at understøtte bestemte ideer, tendenser og bevægelser i samfundet. Som eksempel kan jeg nævne, at da jeg var i Lundbeckfonden, støttede jeg aktivt, at man havde så åbne politikker som muligt omkring brug af sundhedsdata i Danmark, fordi det er en væsentlig faktor i at kunne accelerere udviklingen af kurering af sygdomme. Det er et politisk emne, hvor det var legitimt for mig som formand aktivt at prøve at gøre politikerne opmærksom på fondens holdning. Men jeg har altid prøvet at finde balancen og ikke blive bundet til partipolitik eller kontroversielle eller snævre politiske interesser for at undgå en negativ afsmittende effekt på fonden, og det er dét advarselsflag, jeg gerne igen vil hæve,” siger Jørgen Huno Rasmussen.
Problem, hvis støtten går til yderfløje
Ifølge sociolog og adjunkt på Institut for Organisation på Copenhagen Business School (CBS) Christoph Houman Ellersgaard, der blandt andet er medforfatter til bøgerne Magteliten og Magtens Atlas, indebærer Lars Rebien Sørensens ageren ikke umiddelbart nogle risici for Novo Nordisk Fondens samarbejdsmuligheder. Det synspunkt begrunder han blandt andet med, at det er et midtsøgende politisk projekt, Novo Nordisk Fondens formand har kastet sin kærlighed på.
”Det her er som sådan et meget sikkert projekt at bakke op om, dels fordi der er tale om netop et projekt og endnu ikke et politisk parti, dels fordi det er et projekt, som de fleste af de aktører, Novo Nordisk Fonden umiddelbart vil samarbejde med, vil kunne se sig selv i. Dét med, at man gerne vil have mere samarbejde hen over den politiske midte og vil gøre op med yderfløjene, flugter generelt meget godt med magtelitens perspektiv,” siger Christoph Houman Ellersgaard.
Derudover kan det blive et problem for fonden, hvis der begynder at flyde en masse penge fra Novo Nordisk Fonden ind i Løkkes netværk.
Christoph Houman Ellersgaard – sociolog og adjunkt, Institut for Organisation, Copenhagen Business School
CBS-adjunkten kan derimod godt forestille sig andre politiske sympatier, som kunne belaste en fond som Novo Nordisk Fonden langt mere.
”Jeg tror ikke, Lars Rebiens støtte til Lars Løkkes politiske projekt bliver et problem for fonden. Det havde derimod været et noget større problem, hvis det var Pernille Vermund eller Pernille Skipper, der havde fået formandens opbakning. Derudover kan det blive et problem for fonden, hvis der begynder at flyde en masse penge fra Novo Nordisk Fonden ind i Løkkes netværk, for så vil man kunne spørge, om støtten lever op til fondens fundats,” siger Christoph Houman Ellersgaard.
Novo Nordisk Fonden uden politisk ståsted
For Steffen P. Lüders er det vigtigt at sætte en tyk streg under, at selvom formanden har sine nu offentligt kendte forhåbninger om et fremtidigt politisk flertal kredsende om midten, kommer vi ikke til at høre partipolitiske udmeldinger fra Novo Nordisk Fonden.
”Novo Nordisk Fonden har ikke noget politisk ståsted og kommer heller ikke til at have det. Og fonden har ikke et politisk parti, som vi støtter. Vi orienterer os bredt i hele Folketinget til alle partier,” siger Steffen P. Lüders, der som Senior Vice President har det overordnede ansvar for såvel Novo Nordisk Fonden som Novo Holdings´ kommunikationsaktiviteter, herunder public affairs.
Steffen P. Lüders understreger, at Novo Nordisk Fonden har masser af synspunkter i forhold til sine støtteområder.
Novo Nordisk Fonden har ikke noget politisk ståsted og kommer heller ikke til at have det.
Steffen P. Lüders – Senior Vice President for kommunikationsområdet, Novo Nordisk Fonden
”Inden for de otte-ni store tematiske områder, som fonden arbejder inden for, har vi en hel masse synspunkter, og dem kan du kalde politiske eller ej. Vi mener for eksempel, at staten skal øge støtten til forskning, at det er vigtigt at tage sig af unge i flygtningelejre, og at det er vigtigt at satse på innovation for at hjælpe den grønne omstilling og så videre og så videre. Vi har masser af synspunkter, som spiller ind i den offentlige debat, også i det politiske billede, og vores kontakter både blandt politiske partier og organisationer er udmærket godt klar over, at vi opererer på mange forskellige områder og har holdninger til nogle af de ting, vi støtter op om. Og det bør vi også have,” siger Steffen P. Lüders.
Lever i et frit land
Endnu er det uvist, om det kun er et politisk diskussionsnetværk, eller om det også er et kommende politisk parti, Lars Rebien Sørensen har tilsluttet sig. Lars Løkke Rasmussen har således i flere interviews understreget, at der – som han for eksempel udtrykte det over for DR P1 for et par uger siden – ”måske kan komme et nyt parti ud af det.”
For Steffen P. Lüders gør det dog ikke umiddelbart nogen forskel, om fondens formand støtter et politisk netværk eller et politisk parti.
”Vi lever i et frit land. Man er ikke bundet af, man ikke må være medlem af et politisk parti, fordi man har et tillidshverv som en formandspost. Og fra mediernes side er der en meget kraftig efterspørgsel efter erhvervsfolk, som træder frem og udtrykker synspunkter om forskellige ting. Vi har fået rigtig meget feedback på, at mange er glade for, at Rebien har synspunkter – også selvom man kan være uenig i dem – og at han ikke er bange for at stille sig frem og stå på mål for sine synspunkter. Det er vigtigt for samfundet med en diversitet i forhold til, hvem der udtrykker synspunkter, og hvis det skulle være sådan, at fondsformænd ikke måtte udtrykke deres synspunkter, fordi de er formand for en fond, ville deres stemme mangle i den offentlige debat,” mener Steffen P. Lüders.
Det er langt fra første gang Lars Rebien Sørensen sender en bold ind midt på den politiske arena, siden han blev formand for Novo Nordisk Fonden.
Alene inden for det seneste år har han blandt andet været i medierne med en advarsel mod en for lang nedlukning af samfundet som følge af coronakrisen – det skete to uger efter det famøse pressemøde 11. marts 2020. Og han har i flere interviews slået fast, at der ikke er penge til den planlagte grønne omstilling, hvorfor han har opfordret regeringen til at slække på 70 procentsmålsætningen om reduktion af drivhusgas.
