Biskopper, rektorer og kommunalpolitikere. Tillidsvalgte i Grænseforeningen, Skuespillerforeningen og Danske Blindesamfund.
Det nogle af de mennesker, som i kraft af deres stilling har påtaget sig allerflest bestyrelseshverv i uddelende fonde.
Bestyrelsesarbejde i dusinvis af gamle fonde følger flere steder automatisk med jobbet – som et privilegium eller som en byrde – når man sætter sig i foreningsbestyrelsen eller chefstolen i mange organisationer.
Det viser Fundats’ top-50-oversigt over personer med flest bestyrelsesposter i almene fonde i Danmark.
Bagest i opgaveporteføljen får bunken med gamle vedtægter dog ikke altid den opmærksomhed, som de egentlig har krav på.
Fundats har eksempelvis talt med flere personer på top-50-listen, som ikke umiddelbart var klar over, at de på et tidspunkt har skrevet under på at varetage stifterviljen på vegne af en række for længst afdøde personer, der møjsommeligt har udfærdiget alment velgørende uddelingsformål og gode hensigter for de formuer, som de i sin tid overdrog til en fond.
Udover det moralske aspekt af den manglende opmærksomhed, så indebærer det også en personlig, økonomisk risiko for det enkelte bestyrelsesmedlem.
For det at lede en bestyrelse gennem et kollektivt organ – et byrådsudvalg eller foreningsbestyrelse – betyder jo, at man ultimativt kan blive mødt med et personligt erstatningskrav, hvis man har tilsidesat sine pligter.
Rasmus Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet
Også selvom man kun sidder i fondene, fordi man samtidig er medlem af bestyrelsen i Skuespillerforeningen, Københavns Borgerrepræsentations Kultur- og Fritidsudvalg eller foreningen Danske Malermestre. Det forklarer professor i fondsret ved Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen.
”Når man sidder i et kollektivt organ, der samtidig udgør bestyrelsen i en række fonde, så er det vigtigt, at man er opmærksom på, at man har de forpligtelser og det ansvar, der hører til bestyrelseshvervet i hver af disse fonde,” siger han.
Hvis man sidder til møde i foreningsbestyrelsen eller byrådet, skal man derfor sørge for at holde godt øje med dagsordenen efterhånden, som mødet skrider frem over punkterne.
”Hvis man skal tage stilling til forhold vedrørende en fond, så skal man jo huske at tage fondskasketten på. For det at lede en bestyrelse gennem et kollektivt organ – et byrådsudvalg eller foreningsbestyrelse – betyder jo, at man ultimativt kan blive mødt med et personligt erstatningskrav, hvis man har tilsidesat sine pligter,” siger Rasmus Feldthusen.
Risiko for undladelser
Med til bestyrelsens pligter hører netop at varetage stifterviljen, sådan som den fremgår af den enkelte fonds vedtægter. Som bestyrelsesmedlem i en fond, må man kun varetage fondens interesser – ikke foreningens, kommunens eller kirkens interesser, forklarer Rasmus Feldthusen.
I den sammenhæng er det særligt vigtigt at være opmærksom på, at passivitet i sig selv også kan være ansvarspådragende.
”Undladelse er en af de årsager, som giver anledning til mange fondssager hos fondsmyndighederne. Det, ikke at have gjort nok, eller ikke at have gjort det i tide, kan ofte give problemer for bestyrelsesmedlemmer. Derfor kræver bestyrelsesarbejdet, at man sætter sig ind i vedtægten i hver af de konkrete fonde, sådan at man er sikker på, at de beslutninger, der bliver truffet, er i tråd med fondens formål og interesser. Det at uddele til noget, der f.eks. ikke er i overensstemmelse med formålet, kan være erstatningspådragende i sig selv.”
Ansvaret står derfor bl.a. i at skaffe kvalificerede ansøgere, uddele til formålene og sikre sig, at ingen af formålene bliver ensidigt begunstiget fremfor andre. Men udover uddelingsarbejdet er der også andre ansvarsområder, som i sidste ende altid påhviler fondsbestyrelsen.
Eksempelvis at fonden har tilstrækkelig kapital, at pengene er forsvarligt investeret og at bestyrelsesmedlemmerne er korrekt registreret som fondens ’reelle ejere’ i henhold reglerne, som implementerer EU's hvidvaskdirektiv.
Kulturudvalg uddelegerer uddelingsarbejde
Det kan være et omfangsrigt arbejde at skulle læse ansøgninger til 30-40 fonde et par gange om året og samtidig sørge for, at der er styr på uddelinger, formue og formalia. I Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg har man løst problemet ved at formulere en såkaldt stående bemyndigelse.
Det betyder, at embedsmændene i kulturborgmesterens forvaltning kan foretage uddelinger for op til 10.000 kr. til trængende enkeltpersoner og ”op til 100.000 kr. til almennyttige eller velgørende foreninger og institutioner, herunder sygdomsbekæmpende formål,” fremgår det af bemyndigelsen.
Og selv om denne form for uddelegering af bestyrelsens uddelingskompetence muligvis ikke er ulovlig, så er det endnu en årsag til, at politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget skal være ekstra opmærksomme på, hvad der foregår i fondene, forklarer Rasmus Feldthusen.
Politikerne kan jo ikke bagefter komme og sige, at det var forvaltningens skyld. De kan ikke uddelegere ansvaret.
Rasmus Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet
”Uden nærmere her at forholde mig til i hvilken udstrækning sådanne bemyndigelser er lovlige så er det vigtigt, at det ligger fast, hvilke kriterier der gælder for, at den bemyndigede kan give tilsagn henholdsvis afslag. Altså i det tilfælde hvornår embedsmændene i kulturforvaltningen kan bevilge penge eller afslå en ansøgning til den enkelte fond,” siger han.
Det skyldes, at ansvaret for eventuelle fejl eller undladelser kun kan placeres et sted, nemlig hos bestyrelsen, der består af medlemmerne af det kollektive organ i form af kultur- og fritidsudvalget.
”En bemyndigelse vil ikke i sig selv kunne frikende bestyrelsesmedlemmerne for et personligt erstatningsansvar, hvis det viser sig, at det der er sket, ikke burde være sket. Politikerne kan jo ikke bagefter komme og sige, at det var forvaltningens skyld. De kan ikke uddelegere ansvaret,” siger Rasmus Feldthusen.
Derfor har bestyrelsen også et ansvar for at følge op på forvaltningens arbejde mellem bestyrelsesmøderne, blandt andet ved at kræve, at der bliver orienteret om hvilke beslutninger, der er truffet under bemyndigelsen siden sidst, forklarer han.
”De skal selvstændigt sikre sig, at der uddeles inden for formålet, ved for eksempel at foretage stikprøver. De skal sikre at der er en forsvarlig organisering af hver enkelt fond. Så hvis man tror, at man kan uddelegere alt via en stående bemyndigelse, og det så er gjort med det, så tager man fejl. For så er der jo netop andre ting man så skal gøre med endnu større omhu, fordi man ikke selv er inde over den kritiske del af forretningen i form af at foretage uddelinger. Og der kunne man måske godt frygte, at forholdet til arbejdet med at foretage uddelinger m.v. når der ligger en bemyndigelse bliver lidt som ’ude af øje, ude af sind’,” siger Rasmus Feldthusen.
