Danske fonde ser vidt forskelligt på, hvor langt man kan og bør gå for at få formuen til at yngle bedst muligt.
Som Fundats tidligere i år kunne fortælle, har den filantropiske forening Realdania blandt andet investeret i 11 selskaber, der producerer atomvåben og leverer militærmateriel til kampfly. Og Lokale og Anlægsfonden har foretaget investeringer i statsobligationer i Qatar, tobak og militærvåben.
Men der findes også eksempler på fonde, som for at sikre en rød tråd mellem det filantropiske arbejde og investeringerne har udarbejdet retningslinjer på bestyrelsesniveau for ansvarlige investeringer – og sørger for, at retningslinjerne bliver efterlevet.
Én af disse fonde er Helsefonden, som blev grundlagt i 1973 under navnet Sygekassernes Helsefond, da de statsanerkendte sygekasser blev nedlagt og afløst af den offentlige sygesikring. De midler, der var tilbage ved afviklingen af sygekasserne, overgik til fonden.
Må ikke investere i tobak, våben og hasard
I 2004 vedtog Helsefondens bestyrelse en investeringspolitik, som siden er blevet udvidet med flere punkter, og politikken er blevet udmøntet i nogle klare retningslinjer, som fonden videregiver til sine porteføljeforvaltere.
Af de overordnede rammer for, hvordan fondens penge skal investeres, fremgår blandt andet, at porteføljeforvalterne ikke må foretages investeringer i virksomheder, der har mere end fem procent af sine indtægter fra alkohol, tobak, våben, pornografi og hasard, samt virksomheder, der krænker international ret, herunder FN´s menneskerettigheder.
For os hænger den filantropiske virksomhed sammen med den investeringsmæssige virksomhed
Hanne Jervild – direktør, Helsefonden
Og en gennemgang, Fundats har foretaget af de investeringsforeninger og obligationsbeholdninger, som fondens tre porteføljeforvaltere har ansvar for, viser, at retningslinjerne bliver fulgt til punkt og prikke.
”For os hænger den filantropiske virksomhed sammen med den investeringsmæssige virksomhed – der skal være en tydelig sammenhæng mellem de to ting. Så helt tilbage fra starten af nullerne har vores holdning været, at vi for eksempel ikke kan støtte et professorat i alkoholforskning samtidig med, at vi investerer i alkoholindustrien. I 2004 besluttede bestyrelsen derfor, at fondens penge ikke må investeres i hverken tobak, spiritus eller lignende, og siden er der kommet flere punkter på listen, efterhånden som tiderne har ændret sig,” siger direktør i Helsefonden Hanne Jervild til Fundats.
Hanne Jervild betegner det som en del af Helsefondens dna, at investeringerne sker etisk forsvarligt.
”For os er det jo en del af vores dna, at alting er ordentligt og etisk forsvarligt i forhold til blandt andet menneskerettigheder og internationale konventioner. Hvis man som privatperson investerer på den måde, vi gør, kan man se sig selv i øjnene hver morgen i spejlet og vide, at alting er i orden,” understreger Hanne Jervild.
Fuld tillid til forvaltere
Retningslinjerne om kun at investere i virksomheder, der lever op til internationale konventioner og deklarationer om blandt andet menneskerettigheder, kom ifølge Hanne Jervild på listen i 2006 efter at være blevet diskuteret på et bestyrelsesmøde – altså to år efter, at bestyrelsen havde vedtaget første del af investeringspolitikken.
”Det er vigtigt for os som almennyttig fond at have orden i butikken – i forhold til vores uddelinger, i forhold til de investeringsretningslinjer, der er udarbejdet, og i forhold til at sikre, at retningslinjerne bliver overholdt. Vi bliver nødt til at kunne have fuld tillid til vores porteføljeforvaltere, og vi har en aftale med dem om, at alle papirer bliver screenet. Desuden får vi hjælp fra en rådgiver, som blandt andet holder øje med vores sammensætning i forhold til anbringelsesbekendtgørelsen,” siger Hanne Jervild.
”Vi gør, hvad vi kan for at gardere os,” tilføjer direktøren, ”men det betyder jo ikke, at der ikke alligevel måske kan risikere at dukke et papir op på et tidspunkt, som stikker lidt ud. Indtil videre har vi ikke opdaget noget, og det ville undre mig meget, hvis det sker.”
- I stedet for at tænke i garderinger og retningslinjer, kunne I jo omvendt også vælge den holdning, at I skal have jeres penge til at yngle så meget som muligt?
”Nu har vi jo ikke nogen aktionærer, vi skal stå på mål for. Vores stakeholdere er vores bevillingsmodtagere. Selvfølgelig vil vi gerne kunne uddele så meget som muligt, og det beder vi også vores porteføljeforvaltere om at kigge på i forhold til den profil, vi har. Jeg synes faktisk, forvalterne gør det glimrende, og vi har hidtil haft et pænt afkast uden at gå på kompromis med vores investeringsretningslinjer. Samtidig er det vigtigt at huske, at vi ud over at have en etisk profil også er en fond, hvilket betyder, vi i princippet er evige. Derfor skal vi tænke på fremtiden og have en profil, som er lidt forsigtig i forhold til vores investeringer. Vi kan ikke kaste os ud i hvad som helst, der er alt for risikobetonet,” siger Hanne Jervild.
At økonomien er sund i fonden, og at kapitalforvalterne Sydbank Invest, Nykredit Invest og Carnegie Wealth Management er gode til at få formuen til at vokse, understreges i Helsefondens årsregnskab for 2020. Selvom fonden er underlagt justitsministeriets såkaldte anbringelsesbekendtgørelse, der begrænser de ikke-erhvervsdrivende fondes risikotagning, er det alligevel lykkedes at skaffe et fornuftigt afkast.
Regnskabet viser, at fonden kom ud af 2020 med et overskud på 38,9 millioner kroner, en egenkapital på godt én milliard kroner, og porteføljen gav i 2020 et samlet afkast på godt 4,5 procent.
”Verden har stadig brug for olie”
Fundats´ gennemgang af Helsefondens investeringer viser desuden, at der ikke bliver investeret i selskaber, hvis indtægter stammer fra fossile brændstoffer som kul og olie. Men rent faktisk står de fossile selskaber ikke på listen over den type af virksomheder, som Helsefondens porteføljeforvaltere skal gå udenom.
På spørgsmålet om, hvorvidt et forbud mod fossile investeringer er på tegnebrættet, svarer Hanne Jervild:
”Som det ser ud nu, har vi ikke direkte fravalgt fossile selskaber – indtil videre har verden stadig brug for olie. Men det kan da godt være, vi gør det på et tidspunkt. Det er noget, bestyrelsen må kigge på. Og det kan også godt være, der kommer andre typer af virksomheder på listen. Det kan vi på ingen måde afvise.”
Ifølge Hanne Jervild får bestyrelsen en kort orientering om fondens investeringer på langt de fleste bestyrelsesmøder, og mindst én gang om året er der en grundigere diskussion i bestyrelsen om, hvad der kan og skal investeres i – og hvad fonden ikke ønsker at se i sin portefølje.
”Når vi minimum én gang om året tager en dyberegående drøftelse af investeringerne, kan vi finde på at hive porteføljeforvalterne ind, og vores rådgiver deltager også i mindst ét bestyrelsesmøde om året – og mere end det, hvis der er behov for det. Drøftelserne handler både om, hvad der kan investeres i, hvordan profilen skal se ud, hvor mange aktier og obligationer, vi skal have, og i det hele taget hvordan vores forvaltere præsterer,” siger Hanne Jervild.
Større fokus hos fonde på bæredygtighed og etik
Helsefondens direktør understreger, at hun ikke ønsker at bebrejde andre fonde og filantropiske foreningers deres investeringspolitikker. Det er, pointerer hun, ”deres beslutning”.
”Jeg vil ikke gøre mig til dommer for det rene her i verden og bebrejde andre, hvad de gør. Andre træffer deres valg, og vi træffer vores,” siger Hanne Jervild.
Hun vil dog gerne på mere et overordnet niveau sætte nogle ord på de tendenser, hun ser i forhold til fondssektorens investeringer.
Ligesom hos pensionsselskaberne og den almindelige småsparer er det tydeligt, at der også i de senere år generelt er kommet større fokus på bæredygtighed og etiske retningslinjer i fondenes måde at investere på
Hanne Jervild – direktør, Helsefonden
”Ligesom hos pensionsselskaberne og den almindelige småsparer er det tydeligt, at der også i de senere år generelt er kommet større fokus på bæredygtighed og etiske retningslinjer i fondenes måde at investere på. Det virker til, at den større gennemsigtighed i fondssektoren har fået følgeskab af større fokus på investeringsetik, og den bevægelse i forhold til at opføre sig ordentligt og ansvarligt, der er i gang i de her år, bliver fulgt af langt de fleste fonde,” fastslår Hanne Jervild.
