Det vakte behørig opsigt i og udenfor fondssektoren, da Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand og tidligere direktør i Novo Nordisk A/S Lars Rebien Sørensen i januar i år indtrådte i tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens nystartede politiske netværk.
Sidenhen er Lars Løkke Rasmussens netværk blevet til partiet Moderaterne, som i september blev erklæret opstillingsberettiget til næste valg til Folketinget.
Men i et interview med Fundats slår Lars Rebien Sørensen nu fast, at han har besluttet ikke at gå aktivt ind i politik. Og Lars Rebiens navn kommer ikke på stemmesedlen for Moderaterne, når der senest om halvandet år skal være valg til Folketinget.
”Nej, det kommer aldrig til at ske – hverken for Moderaterne eller andre. Jeg har brugt 35 år af mit liv på at arbejde med Novo-familien og altid bestræbt mig på have så lidt som muligt med politik at gøre,” siger Lars Rebien Sørensen.
Jeg er også godt klar over, at jeg ikke er interessant på grund af mit udseende eller mit hoved, men fordi jeg forvalter en masse penge
Lars Rebien Sørensen – Bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden
”Hvis jeg gik aktivt ind i politik, ville det ikke kunne adskilles fra, at jeg også er fondens formand. Derfor har jeg valgt ikke at gå aktivt politisk ind i Lars Løkkes projekt. Jeg er bare kommet med en tilkendegivelse af, at politiske beslutninger træffes bedst på midten,” fastslår Novo Nordisk Fondens formand.
Lars Rebien understreger samtidig, at han er meget bevidst om, hvor grænsen for hans politiske handlefrihed går som formand for Danmarks største og én af verdens største fonde.
”Jeg er sat i verden for at forvalte fondens arv, og det indbefatter nogle helt klare målsætninger, vi skal leve op til. Selvfølgelig er jeg bevidst om balancen – og jeg er også godt klar over, at jeg ikke er interessant på grund af mit udseende eller mit hoved, men fordi jeg forvalter en masse penge. Det er derfor, folk gider høre på mig. Folk er ikke interesserede i Lars Sørensens holdninger,” siger Lars Rebien Sørensen.
Formænds synspunkter skal ikke være repræsentative
Da Lars Rebien Sørensen i januar trådte ind i den tidligere Venstre-formands politiske netværk, skete det med den begrundelse, at det vil ”gavne erhvervsliv, privatpersoner og Danmark i al almindelighed at skabe et mere stabilt politisk flertal på midten i dansk politik”.
Lars Rebien Sørensen betonede samtidig over for Fundats, at der efter hans mening skal være plads til, at bestyrelsesformænd kan have synspunkter, der ikke nødvendigvis er repræsentative eller vedrører de selskaber, som de er formænd for.
Den debat, der foregår, bliver anført af interesseorganisationer, kronikører og debattører, som har meget tid og meget lidt erfaring fra det private erhvervsliv
Lars Rebien Sørensen – Bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden
I samme forbindelse talte Fundats blandt andre også med Jørgen Huno Rasmussen, der er professionelt bestyrelsesmedlem og tidligere bestyrelsesformand i både Lundbeckfonden og Trygfonden. Uden konkret at ville kommentere Lars Rebien Sørensens ageren og udmeldinger i relation til Lars Løkkes politiske netværk, udtrykte Jørgen Huno Rasmussen et principielt synspunkt om, at fondsformænd bør være meget agtpågivende med at komme med egentlige partipolitiske sympatierklæringer.
”Dér, hvor kæden efter min vurdering hopper af, er, hvis man som bestyrelsesformand aktivt arbejder for noget egentlig partipolitisk i et parti eller en partipolitisk bevægelse. For det er meget svært at argumentere for, at partipolitik er i en fonds interesse og i forlængelse af dens fundats. Ofte vil man med en vis ret kunne argumentere for, at der er fire-fem andre partier, der lige så godt eller bedre kan understøtte fondens formål. Dermed bliver formandens holdning og politiske udmelding kontroversiel, problematisk og skadelig for fonden,” lød det fra Jørgen Huno Rasmussen.
Ikke et yderligtgående projekt
Selvom Lars Rebien Sørensen ikke bærer rundt på personlige politiske ambitioner, er det stadig vigtigt for ham at kunne sige sin mening, og han lægger ikke skjul på, at han savner erhvervslivets stemme i samfundsdebatten – blandt andet når han læser avisernes debatsider.
”Vi ser ikke mange administrerende direktører, som udtaler sig om politik. Det er en svaghed, fordi det betyder, at den debat, der foregår, bliver anført af interesseorganisationer, kronikører og debattører, som har meget tid og meget lidt erfaring fra det private erhvervsliv. Og det er jeg blevet endnu mere opmærksom på, efter jeg er blevet pensioneret som administrerende direktør og nu i min bestyrelseskarriere har fået tid til at læse flere aviser hver dag,” siger Lars Rebien Sørensen.
Han betegner sig selv som samfundsengageret, men tilføjer, at han foretrækker ikke at være politisk engageret.
”Jeg synes, det er vigtigt, der er folk med min baggrund og erfaring, som deltager i den offentlige debat og udtrykker holdninger. Og jeg mener ikke, at mit skub i ryggen til Lars Løkke er i modstrid med holdninger, jeg også tidligere har givet udtryk for, da jeg var direktør i Novo Nordisk, nemlig at Danmark bliver forvaltet bedst med en bred politisk forankring i midten. For så kan der trækkes lange sigtelinjer, som samfund, erhvervsliv og befolkning kan prioritere og agere ud fra,” siger den 67-årige bestyrelsesformand.
Mens han fastholder sin støtte til Lars Løkkes midtsøgende politiske linje, erkender han, at situationen ville være en anden, hvis han offentligt gik ud og støttede et yderligtgående projekt eller var aktiv på én af yderfløjene.
”For så ville jeg kunne komme på kant med store dele af befolkningen. Jeg mener, jeg er så meget mainstream i mit ønske om en politisk forankring på midten, at jeg næsten er kedelig – hvad det angår. Anderledes bemærkelsesværdigt ville det være, hvis jeg ytrede outrerede holdninger eller for eksempel sprang ud som vaccineskeptiker!” siger Lars Rebien Sørensen med et smil.
Udlagt som ’klimaskeptiker’
Knap så meget mainstream var der til gengæld over Lars Rebien Sørensens udmeldinger i november 2019 i Berlingske, hvor han satte spørgsmålstegn ved regeringens ambition om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030.
”Jeg undrer mig over, at man er havnet med en 70-procentsmålsætning. Jeg har lidt svært ved at se, hvorfor 70 procent skulle være en realistisk, motiverende målsætning,” sagde Lars Rebien Sørensen blandt andet til Berlingske og fortsatte:
”Det nytter ikke noget, at vi sidder heroppe og klapper os selv på skuldrene og siger: Vi gjorde det. Vi reducerede vores CO2-udslip i Danmark. Og så har resten af verden overtaget vores forurening og sviner det hele til, fordi vi sådan set bare er interesserede i vores egen selvretfærdighed og selvrealisering. At eksportere problemet er ikke en løsning.”
Jeg er blevet udlagt som klimaskeptiker, men det er fuldstændig forkert
Lars Rebien Sørensen – Bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden
Når samtalen med Fundats her to år senere handler om Lars Rebien Sørensens ageren i samfundsdebatten, nævner han selv netop klimadebatten som et eksempel på, at han er blevet misforstået.
”Jeg er blevet udlagt som klimaskeptiker, men det er fuldstændig forkert. Jeg var skeptisk omkring den meget ambitiøse danske klimamålsætning, som jeg fandt, ikke var tilstrækkeligt funderet på viden om, hvad vi kunne opnå i Danmark, hvis det vel at mærke skulle ske med 100 pct. opbakning fra befolkningen. Men jeg har hele tiden været fortaler for at finde løsninger på klimaproblemerne gennem ny teknologi,” siger Lars Rebien Sørensen.
Og så understreger han i øvrigt, at selvom han har ry for at være en mand med klare holdninger til meget og en stor lyst til at kommunikere, er han faktisk rent kommunikativt trådt lidt i baggrunden, efter at Mads Krogsgaard Thomsen tidligere på året afløste Birgitte Nauntofte som direktør for Novo Nordisk Fonden.
”Efter, vi har fået ny ledelse, er det mindre mig og mere ledelsen, der kommunikerer,” siger Lars Rebien Sørensen.
