Udenlandske forskere dominerer i magtfulde bevillingskomitéer til dansk forskning

Godt 200 per­so­ner – of­te pro­fes­so­rer, of­te mænd, og of­test fra ud­lan­det – spil­ler en cen­tral rol­le for dansk filan­tro­pisk forsk­nings­fi­nan­si­e­ring og der­med for ud­vik­lin­gen i dansk forskning.

Det vi­ser en kort­læg­ning af be­vil­lings­ko­mitéer­ne i No­vo Nor­disk Fon­den, Vil­lum Fon­den, Lund­beck­fon­den og Ve­lux Fon­den fo­re­ta­get af Fundats.

Som fonds­be­sty­rel­ser­nes for­læn­ge­de arm indstil­ler ko­mitéer­ne, hvem der skal mod­ta­ge støt­te til pro­jek­ter, sti­pen­di­er, forsk­nings­le­der­pro­gram­mer, sym­po­si­er og hæ­der­spri­ser. Ko­mitéer­ne fun­ge­rer som fon­de­nes vin­du­er til forskningsmiljøerne.

I sid­ste uge frem­gik det f.eks. her og her, at seks af No­vo Nor­disk Fon­dens ko­mitéer stod bag ud­de­lin­ger på godt 435 mio. kr. til 46 nu­væ­ren­de og kom­men­de forsk­nings­le­de­re i Dan­mark. En fi­nan­si­e­ring fra fon­dens ko­mitéer, som kan ha­ve af­gø­ren­de be­tyd­ning for for­sker­nes karrierer.

På grund af ko­mitéer­nes sto­re be­tyd­ning gør fon­de­ne sig uma­ge for at re­k­rut­te­re de helt rig­ti­ge eks­per­ter. For selv­om ko­mitéer­ne ik­ke for­melt har ud­de­lings­kom­pe­ten­ce som en fonds­be­sty­rel­se, så be­ty­der de­res dy­be fag­lig eks­per­ti­se, at fonds­be­sty­rel­ser­ne be­slut­nin­ger i man­ge til­fæl­de føl­ger ko­mitéer­nes anbefalinger.

”Ko­mitéer­ne har en kri­tisk funk­tion for fon­de­ne. Der­for bru­ger fon­de­ne og­så ty­pisk me­get kr­udt på at få den rig­ti­ge sam­men­sæt­ning. Og det er et sted, hvor fon­de­ne i min er­fa­ring he­le ti­den ar­bej­der på at gø­re det bed­re,” si­ger Tho­mas Sinkjær.

Han er pro­fes­sor på Aal­borg Uni­ver­si­tet og ge­ne­ral­se­kre­tær i Vi­den­ska­ber­nes Sel­skab. Og så har han tid­li­ge­re væ­ret forsk­nings­di­rek­tør i Vil­lum Fon­den og i Lund­beck­fon­den, li­ge­som han og­så har væ­ret di­rek­tør i Dan­marks Grund­forsk­nings­fond. Al­le ste­der ar­bej­de­de han blandt an­det med at sik­re, at ko­mitéer­ne hav­de den ret­te sammensætning.

Mandlige professorer fra udlandet

De godt 200 eks­per­ter i de sto­re forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fon­des be­vil­lings­ko­mitéer spæn­der over he­le 20 lan­de i Eu­ro­pa med en­kel­te af­stik­ke­re til USA og Ca­na­da, vi­ser Fun­dats’ kortlægning.

De fle­ste med­lem­mer i ko­mitéer­ne er in­ter­na­tio­nalt an­er­kend­te fa­g­eks­per­ter. De har of­te er­fa­ring fra med­lem­skab af stats­li­ge el­ler in­ter­na­tio­na­le forsk­nings­råd og aka­de­mi­ske be­døm­mel­ses­ud­valg. Det gi­ver med­lem­mer­ne for­ud­sæt­nin­ger for at vur­de­re kva­li­tet, nyheds­vær­di og gen­nem­før­lig­he­den af an­søg­nin­ger og pro­jek­ter, så fon­de­nes pen­ge i sid­ste en­de hav­ner det rig­ti­ge sted.

Men selv­om eks­per­ter­ne er for­delt over 20 lan­de, går vis­se møn­stre igen, når man ser nær­me­re på ko­mitéer­nes sammensætning.

For det før­ste er med­lem­mer­ne ty­pisk pro­fes­so­rer. Kun i gan­ske få til­fæl­de fin­der for­ske­re med sta­tus som lek­to­rer el­ler ad­junk­ter vej til ekspertgrupperne.

For det an­det er der flest mænd i ko­mitéer­ne, nem­lig godt 60 pct. Selv­om det ik­ke gi­ver ma­te­ma­tisk li­ge­stil­ling mel­lem køn­ne­ne, så be­ty­der tal­le­ne, at fon­de­nes be­vil­lings­ko­mitéer sta­ti­stisk set er væ­sent­ligt me­re li­ge end uni­ver­si­te­ter­ne, hvor kun 23 pct. af pro­fes­so­rer­ne er kvinder.

For det tred­je kom­mer med­lem­mer­ne of­test fra en­ten Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet el­ler Aar­hus Uni­ver­si­tet. Aal­borg Uni­ver­si­tet har kun to med­lem­mer i ko­mitéer­ne, og Roskil­de Uni­ver­si­tet er slet ik­ke repræsenteret.

En for­de­ling som Tho­mas Sinkjær kal­der ‘lidt overraskende’:

”Me­get af fag­lig­he­den i de om­tal­te pa­ne­ler er me­di­cinsk, na­tur­vi­den­ska­be­lig og tek­nisk. Der­for er det må­ske ik­ke så mær­ke­ligt, at f.eks. CBS ik­ke er re­præ­sen­te­ret i fle­re af pa­ne­ler­ne. Men Roskil­de Uni­ver­si­tet og Aal­borg Uni­ver­si­tet har stær­ke fag­li­ge mil­jø­er in­den for nog­le af pa­ne­ler­nes om­rå­der, så det er da lidt over­ra­sken­de, at de ik­ke er bed­re re­præ­sen­te­ret. Men det er svært at sva­re præ­cist på, hvor­for det li­ge er så­dan," si­ger Tho­mas Sinkjær.

Nordeuropæisk koncentration

Et fjer­de ty­de­ligt møn­ster er kon­cen­tra­tio­nen af ko­mitéer­nes in­ter­na­tio­na­le med­lem­mer i Nordeuropa.

Pro­fes­sor Klaus Bo­ck er tid­li­ge­re for­mand for Dan­marks Grund­forsk­nings­fond, næst­for­mand i Høj­tek­no­lo­gi­fon­den og vi­ce­præ­si­dent i Det Eu­ro­pæ­i­ske Forsk­nings­råd, ERC. Han for­kla­rer fon­de­nes nor­d­eu­ro­pæ­i­ske kon­cen­tra­tion af eks­per­ter ud fra prak­ti­ske hensyn.

For selv­om ide­a­let om til­træk­ke de dyg­tig­ste eks­per­ter træk­ker i ret­ning af en stør­re spred­ning på ver­dens­kor­tet, så tæl­ler hen­sy­net til at mini­me­re rej­se­tid og -ud­gif­ter og­så, når ko­mitéer­ne skal sammensættes.

”Da be­vil­lings­ko­mitéer ty­pisk mø­des én el­ler to da­ge, er det ik­ke hen­sigts­mæs­sigt at bru­ge lang tid på at kom­me til mø­de­r­ne. Det er hel­ler ik­ke uden hø­je om­kost­nin­ger at bru­ge over­søi­ske pa­nel­med­lem­mer, da de of­te vil kræ­ve at rej­se på bu­si­ness class. Ek­sem­pel­vis ERC be­ta­ler bu­si­ness class til al­le fly­rej­ser over 6 ti­mer,” si­ger Klaus Bock.

Tho­mas Sinkjær er enig i, at rej­se­ti­den spil­ler en vig­tig rol­le, men han stil­ler sam­ti­dig spørgs­mål ved, om den nor­d­eu­ro­pæ­i­ske kon­cen­tra­tion be­hø­ver at væ­re så tydelig.

”Før cor­o­na fløj med­lem­mer­ne af ko­mitéer­ne og pa­ne­ler­ne ind en­ten sam­me dag el­ler må­ske af­te­nen før. Når mø­de­r­ne var slut, fløj de hjem igen stort set med det sam­me. Der­for gav det me­ning, at med­lem­mer­ne be­fandt sig re­la­tivt tæt på Dan­mark. El­lers bli­ver rej­se­be­last­nin­gen hur­tigt for stor på grund af tidszo­ner og jet­lag,” si­ger Tho­mas Sinkjær og fortsætter:

”Når det er sagt, så er det lidt for­bav­sen­de, at så stor en del af med­lem­mer­ne i pa­ne­ler­ne og ko­mitéer­ne er kon­cen­tre­ret i Nor­d­eu­ro­pa. Selv­om nær­hed er prak­tisk, så kun­ne med­lem­mer­ne sag­tens spre­des me­re ud til f.eks. Sy­d­eu­ro­pa. Så læn­ge der ik­ke er me­re end nog­le få ti­mers fly­rej­se, så er den præ­ci­se pla­ce­ring ik­ke så vig­tig,” si­ger Tho­mas Sinkjær.

Hos No­vo Nor­disk Fon­den un­der­stre­ger kom­mu­ni­ka­tions­chef St­ef­fen Lü­ders og­så, at fon­den læg­ger mest vægt på den fag­li­ge eks­per­ti­se hos fon­dens ko­mité­med­lem­mer – ik­ke hvor de rent geo­gra­fisk hø­rer til.

”No­vo Nor­disk Fon­den har i dag ko­mité­med­lem­mer fra 13 for­skel­li­ge eu­ro­pæ­i­ske lan­de samt USA og Ca­na­da. Som ud­gangs­punkt er det al­tid per­so­nens kva­li­fi­ka­tio­ner, der er af­gø­ren­de for at bli­ve in­vi­te­ret til at ind­gå i en ko­mité og ik­ke per­so­nens na­tio­na­li­tet, men det er klart, at rej­se­ti­den kan væ­re en på­vir­ken­de fak­tor for nog­le, om de ta­ger imod til­bud­det,” si­ger St­ef­fen Lüders.

Onlinemøder giver nye muligheder

Tho­mas Sinkjær pe­ger sam­ti­dig på, at cor­o­na­ti­dens vi­deo­mø­der kan væ­re med til at for­an­dre ko­mitéer­nes sam­men­sæt­ning og ar­bejds­form i frem­ti­den. For hvis nog­le af de lan­ge rej­ser kan ta­ges ud af ko­mité­ar­bej­det, så åb­ner det for at re­k­rut­te­re med­lem­mer fra et langt stør­re om­rå­de end Nordeuropa.

”Jeg tror, at vi i kølvan­det på cor­o­na vil se en øget ten­dens til on­li­ne­mø­der i pa­ne­ler­ne og ko­mitéer­ne. On­li­ne­mø­de­r­ne fun­ge­rer dog bedst, når folk ken­der hin­an­den i for­vej­en. Så bli­ver mø­de­r­ne min­dre for­mel­le, og med­lem­mer­ne kan dis­ku­te­re an­søg­nin­ger­ne me­re åbent. Men man kan sag­tens fo­re­stil­le sig en mel­lem­ting, hvor nog­le af mø­de­r­ne fo­re­går on­li­ne. På den må­de kan med­lem­mer­ne må­ske nø­jes med at mø­des fy­sisk en gang om året. Den mo­del tror jeg og­så vil­le bli­ve ta­get godt imod af man­ge pa­nel­med­lem­mer, for det er kræ­ven­de at rej­se langt for at hjæl­pe fon­de­ne med be­døm­mel­ses­ar­bej­det,” si­ger Tho­mas Sinkjær.

Klaus Bo­ck ser mu­lig­he­der i sam­me retning.

”ERC har igen­nem det sid­ste halvan­det år af­holdt al­le pa­nel­mø­der di­gi­talt og over­holdt al­le de­ad­li­nes i an­søg­nings­pro­ces­ser­ne,” si­ger Klaus Bock.

Og No­vo Nor­disk Fon­den har og­så gjort sig er­fa­rin­ger, der pe­ger mod en ny tendens.

”Det sid­ste år med Covid-19 har tvun­get al­le vo­res ko­mi­te­er til at ar­bej­de di­gi­talt i ste­det for at hol­de fy­si­ske mø­der, så det har vi på kort tid få­et en del er­fa­rin­ger med. I nog­le til­fæl­de har ko­mité­mø­de­r­ne fun­ge­ret over­ra­sken­de godt – og må­ske nok bed­re end vi hav­de tro­et på for­hånd. I an­dre til­fæl­de, og især hvor der er ta­le om fle­re hel­dags­mø­der, har det væ­ret ret an­stren­gen­de for al­le. Men skal vi op­gø­re er­fa­rin­ger­ne til en kon­klu­sion, så kan det slet ik­ke ude­luk­kes, at en stør­re del af de frem­ti­di­ge mø­der vil fo­re­gå di­gi­talt, hvil­ket vil mu­lig­gø­re min­dre rej­se­ak­ti­vi­tet og må­ske og­så end­nu fle­re ko­mité med­lem­mer uden for Eu­ro­pa,” si­ger St­ef­fen Lüders.

Medlemmer af fondenes bevillingskomitéer