Læserne af Fundats kan godt lide at læse om nye fonde på danmarkskortet, om fondes uddelinger til familieformål, om den løn, fondene giver deres direktører – og så kan de rigtig godt lide at læse om fondenes relationer til kongehuset.
Her, hvor vi er en måneds tid inde i andet halvår af 2023 og på den anden side af Fundats’ sommerferie, er tiden moden til et tilbageblik på første halvår i dette medies spalter. Vi skal, med andre ord, have udløst spændingen og finde svaret på, hvilke artikler om livets gang i den danske fondssektor, der var de mest populære – eller i hvert fald de mest læste – i årets første 26 udgivelser.
1.
Vi kaster os direkte ud i listens nummer ét. Halvårets mest læste artikel i Fundats blev bragt den 7. februar under overskriften ’Forsker: Fedteri for kongehuset svækker fondes legitimitet’ og var startskuddet til en hel serie af artikler, hvor Fundats belyste relationerne mellem de danske fonde og kongehuset.
Serien var affødt af en artikel i dagbladet Politiken, hvor flere uddelende fonde blev beskyldt for at fedte for de royale for at opnå kongehusets gunst. Fondenes svar fremgik ikke af Politiken, og derfor gav Fundats i serien fondene muligheden for at komme til orde, så de kunne forklare deres syn på de royale relationer.
I den første og meget læste artikel lagde én af landets førende forskere i magt og eliter, sociolog og lektor Christoph Houman Ellersgaard fra Copenhagen Business School (CBS), ikke fingre imellem, da han satte ord på fondenes økonomiske velvilje over for kongehuset.
”At ’fedte’ er ikke et pænt ord at bruge, men jeg synes, det i dette tilfælde er meget dækkende. Der er et stort ønske om at ’please’ kongehuset, hvis man skal sige det på en pænere måde end at ’fedte’. Pengene sidder løst hos flere af de store fonde, når der er noget, kongehuset ønsker sig. Og når man så samtidig husker på, at fonde skal være almennyttige, må man sige, at det er endog meget svært at se, at nogle af de her bevillinger kommer almenvellet voldsomt til gavn,” lød det blandt andet fra Christoph Houman Ellersgaard.
At ’fedte’ er ikke et pænt ord at bruge, men jeg synes, det i dette tilfælde er meget dækkende
Christoph Houman Ellersgaard – Forsker i magt og eliter, sociolog og lektor, CBS
I seriens andre artikler blev der blandt andet sat fokus på Bikubenfondens finansiering af kronprinsparrets årlige prisuddeling, Hempel Fondens gratis husly til Mary Fonden og Schackenborg Fondens formål om at give Prins Joachim og andre medlemmer af kongefamilien mulighed for gratis ophold på Schackenborg Slot. Og i en opgørelse blev det afdækket, hvor stor en del af ledelserne i Danmarks mest uddelende danske fonde, som er dekoreret med en kongelig orden eller medalje.
2.
Første halvårs næstmest læste artikel blev publiceret i april under overskriften ’Familiefonde uddeler over en milliard’. Her afdækkede Fundats, at 62 familiefonde og fonde med blandede formål tilsammen uddelte for 1.072 millioner kroner i 2021.
Heraf gik størstedelen af pengene, 833 millioner kroner, til medlemmer af stifterfamilierne, men næsten halvdelen af fondene uddelte samtidig til almennyttige formål.
Opgørelsen over familieuddelinger bidrager med ny viden om danske fondes ikke-almennyttige uddelinger. De 833 millioner kroner overstiger således med mere end 200 millioner kroner det beløb, som Danmarks Statistisk har registreret som det samlede uddelingsbeløb til ikke-almennyttige formål i 2021.
3.
Det handlede også om penge i top-10-listens nummer tre. I slutningen af juni offentliggjorde Fundats den årlige opgørelse over, hvor meget de 100 mest uddelende fonde i Danmark i 2022 udbetalte i samlet vederlag til fondenes direktører.
Topscorer blev nok engang Lene Skole-Sørensen fra Lundbeckfonden, som sidste år fik en samlet løn- og vederlagscheck på 16,9 millioner kroner.
Fundats’ tilbagevendende lønopgørelse indeholdt for første gang også oplysninger om, hvor meget det udløser at være administrerende direktør i Lego Fonden og A.P. Møller Fonden. Som noget nyt begyndte de to store fonde i 2022 nemlig at følge god fondsskik-anbefalingen om at offentliggøre fondsledelsens individuelle vederlag.
4.
I en række artikler gennem årene har Fundats skrevet om behovet for videndeling og erfaringsudveksling mellem især de mindre danske fonde, og det er tydeligvis et emne, som mange læsere stadig interesserer sig for. Og faktisk er det en artikel fra november 2022 om behovet for et netværk for mindre fonde, der kommer ind som den fjerde mest læste i første halvår af 2023.
I artiklen tilsluttede blandt andre Tommy Bøgh Thomsen, direktør i Sparekassen Bornholms Fond, sig et ønske fra Frederiksbergfondens direktør Martin Dahl om mere vidensdeling og et fondsnetværk på tværs af landkortet.
”Jeg er helt enig i, at der mangler et netværk for mindre fonde med lokalt fokus, så jeg synes, det er en rigtig god ide at få skabt noget mere vidensdeling og et netværk for lokalsamfundsfonde. For vi vil kunne have store glæde af at samarbejde med hinanden,” lød det fra Tommy Bøgh Thomsen.
5.
Et andet tilbagevendende tema, som læserne af Fundats traditionelt godt kan lide at læse om, er stiftelsen af nye fonde. Den femte mest læste artikel er fra januar og omhandler de i alt 16 nye erhvervsdrivende fonde, der så dagens lys i Danmark i 2022.
Antallet af nye nåle på danmarkskortet over erhvervsfonde endte dermed noget lavere end i de seneste år. I perioden 2018 til 2021 blev der årligt stiftet henholdsvis 28, 30, 29 og 20 nye erhvervsdrivende fonde.
Når man kigger nærmere på de 16 nye erhvervsdrivende fonde viser det sig ligesom de forrige år, at konstruktionen bliver anvendt til meget andet og mere end at drive erhvervsvirksomhed. Samtidig er der en meget stor spændvidde i både de økonomiske muskler, de nye fonde har, og ikke mindst i de uddelingsmæssige formål, stifterne har formuleret.
6.
Samfonden, MP Fonden og Borg-fonden er navnene på tre fonde, der alle er hjemmehørende i Silkeborg, alle har Søren Toft-Jensen som bestyrelsesformand og alle tre er kommet på listen over Danmarks 100 mest uddelende fonde.
I marts fortalte Fundats historien om fondsdynastiet i Silkeborg, hvis penge stammer fra reservedele til biler.
Næsten ingen blandt menigmand i Silkeborg kender hverken Samfonden, MP Fonden eller Borg-fonden
Rasmus Munch – Partner, Fundraiseren
Rasmus Munch, der er partner i fundraisingvirksomheden Fundraiseren, arbejder fysisk med udgangspunkt i netop Silkeborg. Han gav i artiklen udtryk for, at kendskabet til Søren Toft-Jensens fonde er begrænset.
”Næsten ingen blandt menigmand i Silkeborg kender hverken Samfonden, MP Fonden eller Borg-fonden. Hvis du spørger 10 mennesker på gaden i Silkeborg, om de kender én eller flere af de tre fonde, tror jeg, at mindst ni vil sige, at de aldrig har hørt om dem,” lød det fra Rasmus Munch.
7.
’Fagbevægelsen opbygger magt i Trygfondens repræsentantskab’ var overskriften på den syvende mest læste artikel i første halvår, som blev publiceret ultimo februar.
Her fortalte Fundats historien om, at 15 ud af de 70 medlemmer af Tryghedsgruppens repræsentantskab enten har en aktuel eller tidligere tilknytning til fagbevægelsen. Derudover sidder der fire nuværende eller tidligere politikere fra Socialdemokratiet i repræsentantskabet.
De 19 personer beslutter sammen med resten af repræsentantskabet blandt andet de overordnede strategier for Tryghedsgruppen og Trygfonden samt godkender størrelsen og temaerne for Trygfondens årlige uddelinger i størrelsesordenen 650 millioner kroner.
Formanden for repræsentantskabet Jens Bigum understregede i artiklen, at han har noteret sig, at fagbevægelsen har gjort sit indtog.
”Det er en tendens, som vi er opmærksomme på og har drøftet, men jeg anser det ikke som et problem – ikke endnu. Det er klart, at hvis man forestiller sig, at hele fagbevægelsen rotter sig sammen, kan det måske blive et problem, eller hvis medlemmerne af repræsentantskabet, som kommer fra fagforeningerne, lige pludselig har en helt anden dagsorden. Det må vi i så fald tage til den tid,” sagde Jens Bigum.
8.
Når problemet med indirekte meromkostninger og overheadbetaling ved fondsfinansieret forskning på universiteterne fortsat ikke er løst efter seks-syv års diskussioner, er det helt og holdent universiteternes skyld.
Sådan lød det i en artikel i Fundats i maj fra professor i økonomistyring på Aalborg University Business School Per Nikolaj Bukh.
”Det er såre simpelt at skabe en mere fleksibel og transparent finansieringsmodel, hvis universiteterne ønskede det. Hvis nogle påstår, det er svært at lave en model, der med egnet præcision kan sige, hvor meget overhead, der skal belægges specifikke projekter, så passer det ikke,” sagde Per Nikolaj Bukh.
9.
Nummer ni på listen over de mest læste historier i første halvår er Fundats’ afdækning primo maj af, hvad den af Lego-familiens pengetank Kirkbi nystiftede almene fond vil fokusere på rent uddelingsmæssigt.
K2 Fonden af 2023, som fonden hedder, vil på uddelingssiden først og fremmest støtte børns udvikling. Men K2 Fondens vedtægter omtaler også en lang række andre formål, som den er parat til at give penge til – lige fra sygdomsbekæmpelse til klima. Det fremgår af den nye fonds vedtægter, som Fundats tidligere i år fik aktindsigt i.
Formand for fondens bestyrelse er Michael Halbye, der er bestyrelsesmedlem i Kirkbi og særlig rådgiver for familien Kirk Kristiansen. I en mail til Fundats forklarede Michael Halbye K2 Fondens formål på denne måde:
"Fondens formål er at støtte børns udvikling, og som en del af det kan fonden yde støtte indenfor blandt andet klima og naturbevarelse. Det er væsentlige områder, der ligger familien meget på sinde, og som i dag ikke er indbefattet af de øvrige fondsaktiviteter. Et tænkt eksempel kunne være støtte til klima- og naturformidling for børn."
10.
Top-10-listen slutter med artiklen ’Kæmpebevilling skævvrider ngo’ers udbytte af årets Danmarks Indsamling’ fra februar. Her kunne Fundats afsløre, at næsten en fjerdedel af pengene fra dette års Danmarks Indsamling gik til Den Danske Unicef Fond.
Når Unicef fik en så stor bid af kagen, skyldes det en på forhånd aftalt fordelingsnøgle baseret på organisationernes regnskaber to år tidligere. Og netop i 2021 slog Unicef alle rekorder med indtægter på 829 millioner kroner – sammenholdt med 277 millioner kroner i 2020.
”Historisk har vi i Danmarks Indsamling regi ikke set så store spænd før, som vi ser i år. 2023 er ekstraordinært, og skævvridningen skyldes store corona-relaterede fondsdonationer til Unicef,” sagde formand og talsperson for Danmarks Indsamling Mulle Juul Korsholm.
Unicefs rekordresultat i 2021 og det deraf følgende store udbytte af Danmarks Indsamling skyldes især én meget stor enkeltdonation fra Lego Fonden til Unicefs arbejde i vaccinealliancen COVAC.
