Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Lejlighedssagen fra Frederiksberg Allé kunne have kostet både Simon Aggesen og den intetanende ledelse i Fonden Eksistensen rigtig dyrt. Men meget tyder på, at selve fonden blev sorteper og endte med at bære et tab.
Blandt de mindre erhvervsdrivende fonde er sager som denne desværre nok ikke usædvanlige, men for de enkelte bestyrelsesmedlemmer kan manglende viden om deres ansvar være ganske alvorligt.
For hvis sagen havde været ført ved en domstol, er det er slet ikke usandsynligt, at udfaldet var blevet et erstatningskrav mod fondsledelsen eller et tilbagebetalingskrav mod Aggesen på mellem 2 og 6 mio. kr.
Det står helt klart, at bestyrelsen og direktøren i Fonden Eksistensen ikke gjorde deres arbejde godt nok, da de solgte den 460 kvadratmeter store lejlighed uden om en ejendomsmægler.
Næsten endnu værre er det, at fondens revisor svigtede både de forudsætningsløse bestyrelsesmedlemmer og sit eget ansvar som revisor. Revisorerne slipper for let, når de lader fondsbestyrelser, fonde og offentligheden i stikken.
Fondsledelsen sjuskede
Erhvervsstyrelsen lukkede sagen med en reprimande til fonden: Fremover skal fonden sikre sig et fuldstændigt beslutningsgrundlag, når den sælger ud af sine aktiver – særligt hvis salget foregår uden om markedet, påtalte fondstilsynet.
Fondsledelsen i Danske Bibelskole, som fonden hed tidligere, har sit hovedfokus på at udgive gode bøger med kristne budskaber. Ikke på at drive udlejningsejendomme eller anden erhvervsmæssig virksomhed. Det lå samtidig bestyrelsen meget på sinde at opføre sig ordentlig overfor den lejer – Marcel de Sade – som bestyrelsen betragtede som uopsigelig.
På baggrund af Ekstra Bladets afsløring af sagen går mange borgere på Frederiksberg nok rundt med en opfattelse af, at den kloge narrede den mindre kloge: Den dygtige advokat Aggesen besnakkede de fromme ildsjæle i fonden.
Men på baggrund af sagens faktiske omstændigheder er det dog svært at fastslå om bestyrelsen sjuskede, manglede kompetencer eller tog hensyn, som lå uden for fondens formål. Og ligegyldigt hvad årsagen var, tyder alt på, at bestyrelsen og direktøren ikke var klar over, hvilke ansvar og risici det indebærer at sætte sig i ledelsen for en erhvervsdrivende fond.
Revisor havde indberetningspligt
Det er til gengæld meget let at fastslå, at revisor altid har et ansvar for at påse, at fondens vedtægter og fondsloven bliver overholdt. Særligt da der er tale om ejerløse fonde, har revisor et stort ansvar som offentlighedens tillidsrepræsentant.
Dette ansvar iagttog den pågældende revisor ikke i sagen med Aggesen og Eksistensen. For det første fortalte han tilsyneladende ikke bestyrelsen, at de havde pligt til at skaffe sig et fyldestgørende beslutningsgrundlag forud for salget af lejligheden.
Og for det andet handlede revisor direkte i strid med erhvervsfondsloven § 74, stk. 2, idet han ikke indberettede problemet til Erhvervsstyrelsen. Det skulle han have gjort straks han blev opmærksom på forseelserne, og naturligvis senest da han gennemgik fondens dispositioner i forbindelse med årsregnskabet.
Samspillet mellem revisorer og tilsyn virker ikke
Reglerne om revisorernes indberetningspligt blev skærpet med den nye erhvervsfondslov i 2015.
På Fundats har vi tidligere omtalt, at de nye bestemmelser ikke har virket efter hensigten. Det vidner et meget lavt antal indberetningssager om. Og flere eksperter har givet udtryk for, at der er behov for nye tiltag for at reparere revisorinstitutionen i fondssektoren.
Og efter Fundats’ afdækning af problemet indrømmede revisorernes forening FSR, at en lang række revisorer formentlig ikke har forstået paragrafferne rigtigt. Det havde de ellers god mulighed for, fordi Erhvervsstyrelsen lige fra starten har stillet en meget tydelig og umisforståelig vejledning til rådighed for fondsrevisorerne (se boks nedenfor).
Alligevel er det gået galt. Og i den aktuelle sag er det igen fondsbestyrelsen og direktøren, der må bære kritikken og ansvaret på deres skuldre, mens revisoren slipper helt uden påtale. Intet bliver gjort for at sikre, at revisor ikke begår samme fejl fremover.
Derfor kan offentligheden også i fremtiden forvente flere vedtægtsstridige og tabsgivende beslutninger i de 1.360 erhvervsdrivende fonde. Til skade for fondene, for de almennyttige uddelinger og for sektorens renommé.
Fundats har været i kontakt med den pågældende revisor, som reviderede Fonden Eksistensens årsregnskab i 2016. Revisoren er siden skiftet til et de store revisionsselskaber. Han ønsker ikke at udtale sig i sagen og henviser til sin tavshedspligt i klientforhold.
Fondsrevisorerne har skærpet indberetningspligt
Revisors samspil med fondsmyndigheden
Udvidet underretningspligt
Det er alene fondsmyndigheden, som fører tilsyn med en erhvervsdrivende fond, men revisor har dog en udvidet underretningspligt i erhvervsdrivende fonde. Revisor skal således hjælpe fondsmyndigheden med konkrete oplysninger, da revisor kommer tættere på fondens ledelse og de konkrete dispositioner, som foretages i fonden. Revisor indtager på den måde en central rolle som oplysningskilde i kraft af sin stilling som uafhængigt organ og offentlighedens tillidsrepræsentant med væsentlig indsigt i fondens økonomiske forhold.
Pligt til straks-underretning ved ikke-uvæsentlige forhold
Revisor har, som det fremgår ovenfor, en række konkrete pligter i forhold til en erhvervsdrivende fond, foruden selve opgaven med at revidere fondens årsregnskab. Det falder dog uden for revisors opgaver at vurdere hensigtsmæssigheden af ledelsens forretningsmæssige dispositioner. Revisor skal dog påse, at bestyrelsens dispositioner ikke overtræder fondens vedtægt eller lovgivningen, og revisor har i denne forbindelse pligt til straks at meddele fondsmyndigheden om ikke-uvæsentlige overtrædelser af f.eks. loven eller vedtægten, jf. LEF § 74, stk. 2.
Hvis der er tale om mindre forhold, der umiddelbart kan berigtiges af bestyrelsen, skal revisor dog ikke underrette fondsmyndigheden, hvis bestyrelsen efter opfordring fra revisor umiddelbart berigtiger forholdet. Bestyrelsen kan således f.eks. konsultere advokat eller lignende inden der tages stilling til det konkrete forhold.
Desuden skal revisor altid oplyse om forhold, som kan medføre straf- eller erstatningsansvar, herunder overtrædelser af straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser, afgifts- og tilskudslovgivningen, samt lovgivningen om aflæggelse af regnskab, herunder bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale.
Endvidere gælder revisors underretningspligt til fondsmyndigheden også, hvis revisor i forbindelse med anden erklæringsafgivelse for fonden bliver opmærksom på forhold, der kan have betydning for fondsmyndighedens tilsyn med fonden. Bestemmelsen er en slags opsamlingsbestemmelse, så revisor altid skal give meddelelse til tilsynsmyndigheden, hvis denne får kendskab til oplysninger, som tilsynsmyndigheden bør være bekendt med.
Tidligere kunne revisor vælge at underrette fondsmyndigheden via påtegningen på fondens årsrapport, som efter årsregnskabsloven skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Den bestemmelse medførte, at fondsmyndigheden først med en vis forsinkelse ville blive bekendt med forhold, som kunne have betydning for fondsmyndighedens udøvelse af sin tilsynsvirksomhed. Tidspunktet for underretning er derfor i den nye lov fremrykket, så der er en reel mulighed for at fondsmyndigheden kan gribe ind i en konkret sag inden det er for sent.
At underretningen skal ske straks medfører, at revisor ikke kan vente flere dage med at indsende meddelelsen til fondsmyndigheden.
Kilde: Revisorvejledningen ”Revisors funktion og særlige rolle i erhvervsdrivende fonde”, pkt. 5.1
