Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
En tiltrængt revision af almenfondene i Danmark synes at være undervejs. Det er der grund til at se positivt på: der er tusinder af mindre fonde, legater, testamentariske gaver mv., som er for små til at kunne administreres effektivt eller har mistet sin relevans mange år efter den oprindelige stiftervilje blev formuleret.
På lederplads i netmediet Fundats 5. maj 2020 skønnes det på baggrund af tal fra forvaltningsafdelingerne i de ti statsgodkendte pengeinstitutter, at der er opløsningsmodne formuer på anslået 30-40 milliarder kr. Behjertede ordførere fra flere folketingspartier kom hurtigt på banen med idéer til, hvordan man kan bruge pengene. Det bør politikerne holde sig for gode til og i stedet modernisere fondsvilkårene, så der 1) bliver bedre adgang til opløsning, 2) skabes nye muligheder for overdragelse, 3) sikres offentlig tilgængelig information også om almene fonde (ikke kun de erhvervsdrivende), samt 4) etableres langt smidigere regler for kapitalanbringelse, så mindre og mellemstore fonde, som skal leve videre, kan drives for færre omkostninger.
En fondskommission har længe været ønsket af mange bestyrelsesmedlemmer og fagfolk, som administrerer fonde. Men kommissionen må ikke begrænse sig til at diskutere fremtidens regulatoriske vilkår.
Selve den filantropiske opgave for fondene, nemlig at bidrage til borgerne, civilsamfundet og offentligheden i bredeste forstand kalder på en grundlæggende diskussion af fondslandkortet i Danmark, så frigivne midler fra ophørende eller overdragelsesparate fonde kan finde de rigtige steder hen.
De ophørende eller overdragelsesparate midler fra utidssvarende fonde kan i fremtiden fusioneres videre i et tematisk fællesskab med en blivende fond, men også med en by- eller lokalfond, der sigter efter at fremme et bestemt geografisk områdes udvikling.
Martin Dahl – direktør, Frederiksbergfonden
Realdania, Nordea-fonden og A.P. Møller Fonden hører til dem, som ser mulighederne i at aktivere bysamfund og lokalområder. Senest har Realdania redegjort for en ny byfond i Nakskov, hvor innovation på lokale præmisser skal være grundlaget for en vækststrategi i byen. I Esbjerg har ti fortrinsvis familiefonde etableret en innovativ kulturfond, Ungdomsfonden, for at modvirke talentflugt gennem generationer, som byens manglende universitet menes at være skyld i.
I store fondslande som Storbritannien og Tyskland har Community Foundations og Bürgerstiftungen i mange år været i kraftig udvikling. Enten skabt med nye midler top-down fra et nationalt niveau som i Nakskov-eksemplet, eller skabt bottom-up som i Esbjerg-tilfældet, hvor lokale virksomheder, borgere og velhavere ’crowdfunder’ sig til en Community Foundation som ny stærk civil medspiller i samfundsudviklingen.
Den nye fondskommission bør fremkomme med anbefalinger til en smidig og moderne regulering af fondene i forhold til samfundets kontrol- og offentlighedskrav. Men kommissionen bør også levere anbefalinger, som fremhæver gevinsterne ved funktionelle by- og lokalfonde i hele landet.
De ophørende eller overdragelsesparate midler fra utidssvarende fonde kan i fremtiden fusioneres videre i et tematisk fællesskab med en blivende fond, men også med en by- eller lokalfond, der sigter efter at fremme et bestemt geografisk områdes udvikling.
Derfor bør fondskommissionen sammensættes med kompetencer, som også kender det danske filantropiske landkort. Således at kulturelle og sociale innovatører, foreninger, lokalnyheder, sundhed og mange andre støtteværdige formål i alle dele af landet kan blive tilgodeset af nye uddelende lokalfonde.