Vi starter ugens rundtur blandt nye fondsuddelinger i forskningens verden.
Med bevillinger for i alt 352 millioner kroner fra Villum Fonden kan 11 topforskere nu forfølge deres bedste ideer i de kommende år. Det sker via fondens Villum Investigator-program.
De 11 forskere får hver bevillinger på mellem 25 og 40 millioner kroner, oplyser fonden i en nyhed på Velux Fondenes hjemmeside. Samtidig får forskerne titlen Villum Investigator.
Ifølge uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund skaber det stor værdi for samfundet, at vi har topkvalificerede forskere i Danmark, hvis viden er med til at flytte samfundet fremad.
”Det gælder eksempelvis, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Jeg ser derfor frem til at følge arbejdet fra de nye Villum Investigators,” siger Christina Egelund i Villum Fondens nyhed.
Penge til 26 yngre forskertalenter
Også Lundbeckfonden har netop sendt millioner af kroner, om end lidt færre end Villum Fonden, af sted målrettet forskning.
I alt giver Lundbeckfonden 60 millioner kroner til 26 yngre forskertalenter med det formål at styrke dansk neurovidenskab og løfte unge lægers muligheder for at forske i klinikken.
Alle 26 forskere har afsluttet deres ph.d.-uddannelse, betegnes som særligt talentfulde og har projekter af høj akademisk kvalitet inden for neurovidenskab eller klinisk forskning.
Bevillingerne skal løfte den neurovidenskabelige forskning ved danske universiteter og hospitaler og samtidig være med til at øge mobiliteten for de yngre danske forskere
Anette Høye – Scientific Programme Manager, Lundbeckfonden
Det er et vigtigt strategisk mål for Lundbeckfonden at tiltrække og fastholde internationale talenter for at styrke de danske sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer, særligt inden for neurovidenskaben, og her spiller LF Postdocs en nøglerolle.
”LF Postdoc-programmet er blevet en af hjørnestenene i Lundbeckfondens arbejde for at støtte og udvikle den næste generation af forskere inden for neurovidenskab. Bevillingerne skal løfte den neurovidenskabelige forskning ved danske universiteter og hospitaler og samtidig være med til at øge mobiliteten for de yngre danske forskere, der får muligheden for at rejse ud og dygtiggøre sig i udlandet og hente vigtige erfaringer og viden i de internationale neurovidenskabelige miljøer,” siger Anette Høye, der er Scientific Programme Manager i Lundbeckfonden, i en nyhed på fondens hjemmeside.
Bevilling skal få danskerne ud i naturen om natten
Danskerne skal få øjnene op for nattens unikke naturoplevelser. Det er ambitionen bag projektet ’Nat i Naturen’, der over de næste tre år vil forsøge at lokke danskerne ud i naturen om natten.
Spar Nord Fonden har netop besluttet at støtte projektet med 4,8 millioner kroner, skriver fonden på sin hjemmeside. Donationen gør det muligt over de næste tre år at give hundredtusindvis af danskere mulighed for at opleve den unikke natur og de fællesskaber, som natten byder på.
Nat i Naturen styrker lokale fællesskaber, da det er de engagerede frivillige i foreningslivet, som kommer til at invitere deres lokalsamfund ud til oplevelser, samvær og læring i natten
Bo Uggerhøj – Fondsdirektør, Spar Nord Fonden
Man kan deltage på egen hånd eller i et af flere hundrede arrangementer i hele landet. Samtidig vil en kampagne guide og inspirere befolkningen til naturoplevelser i mørket.
”Nat i Naturen styrker lokale fællesskaber, da det er de engagerede frivillige i foreningslivet, som kommer til at invitere deres lokalsamfund ud til oplevelser, samvær og læring i natten. På den måde er frivillige ildsjæle med til at skabe og inspirere danskerne til helt nye samværsformer – og derfor ønsker Spar Nord Fonden at støtte op om projektet med en forholdsvis stor bevilling,” siger fondsdirektør Bo Uggerhøj fra Spar Nord Fonden.
Bag Nat i Naturen står et partnerskab mellem Danmarks Naturfredningsforening, Det Danske Spejderkorps, Friluftsrådet, Naturstyrelsen og Ungdomsringen.
Bevilling til faglig udvikling af dansklærere
Vi fortsætter til A.P. Møller Fonden, som netop har bevilget 4,9 millioner kroner til Danmarks Lærerforening til faglig efteruddannelse af dansklærere i folkeskolen. Bevillingen skal give lærerne en 'faglig vitaminindsprøjtning' med ny viden og inspiration til danskundervisningen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Danmarks Lærerforening.
Bevillingen vækker glæde hos blandt andre lærerforeningens formand Gordon Ørskov Madsen.
”Danskfaget er et væsentligt fundament for elevernes almene dannelse, for deres grundlæggende færdigheder og for deres indlæring i de fleste af skolens andre fag. Derfor er vi meget glade for, at A.P. Møller Fonden giver en bevilling på 4,9 millioner kroner til dansklærernes faglige kompetenceudvikling,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Danskfaget er et væsentligt fundament for elevernes almene dannelse, for deres grundlæggende færdigheder og for deres indlæring i de fleste af skolens andre fag
Gordon Ørskov Madsen – Formand, Danmarks Lærerforening
Ifølge Ida Geertz-Jensen, der er formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, har dansklærerne i mange år været presset af en skolehverdag med fuldt tryk på, obligatoriske test og stoftrængsel.
"Dertil kommer, at faglige kurser og faglig efteruddannelse i en årrække har været fortrængt af ’bunkekurser’. Det er vigtigt for os, at vi dansklærere får mulighed for at skabe rum for oplevelse, mening og nysgerrighed hos de børn og unge, vi underviser, og ud over tid, kræver det formål, fordybelse og fagligt brændstof. Vi håber, at kurserne giver deltagerne fornyet begejstring og inspiration til at dyrke det langsomme danskfag,” siger Ida Geertz-Jensen.
Der vil blive udbudt i alt 15 kurser for op til i alt cirka 1.000 dansklærere. Kurserne løber af stablen i skoleåret 2024/2025.
Unge skal engageres i demokratiske virksomheder
Med en bevilling på 4,5 millioner kroner fra Tuborgfondet skal Tænketanken Demokratisk Erhverv i samarbejde med demokratiske virksomheder nu forsøge at engagere unge i medlemsdemokratiet og få dem ind i repræsentantskaberne og bestyrelseslokalerne. Det skriver fonden i en pressemeddelelse.
I dag er kun få unge repræsenteret i demokratiske virksomheders bestyrelser. Det er et problem for de unge, der sukker efter en større rolle i samfundet, meningsfulde fællesskaber og mere fart på den grønne omstilling. Men det er ifølge Tuborgfondet også et problem for samfundet, at medlemsdemokratiet ældes.
Tuborgfondet pointerer, at unge er en vigtig del af løsningen, når danske virksomheder skal udvikle nye grønne løsninger. Derfor er det afgørende, at flere unge får adgang til repræsentantskab og bestyrelser i demokratiske virksomheder.
”Tænketanken Demokratiske Erhverv er den rette aktør, da de kan motivere og skubbe på denne nødvendige udvikling i andelsbevægelsen. Projektet er designet til, at unge får bedre kendskab til demokratiske virksomheder og konkrete muligheder for at skubbe og flytte erhvervslivet og samfundet – og samtidig være med til at løse nogle af de kæmpe udfordringer, vi står overfor, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling,” siger Mathias Findalen, som er programansvarlig for demokratiindsatsområdet i Tuborgfondet.
Brobyggere skal få flere unge ind på erhvervsuddannelser
Den 2. juni 2023 skal 37 unge lærlinge, studerende og elever inden for byggebranchen bygge tre broer i beton, stål og træ over C.W. Obels Kanal i Aalborg. Det sker forventeligt foran tusindvis af mennesker, når non-profit-organisationen Verdens Vildeste Brobyggere for tredje gang afholder en kombineret brobygning, uddannelsesmesse og folkefest.
Hos Verdens Vildeste Brobyggere bruger vi erhvervsuddannelserne til at skabe noget vildt frem for kun at fortælle om dem
Michael Jeppesen – Grundlægger, Verdens Vildeste Brobyggere
Arrangementet har netop fået en bevilling på 750.000 kroner fra Realdania, oplyser den filantropiske forening i en pressemeddelelse.
"Hos Verdens Vildeste Brobyggere bruger vi erhvervsuddannelserne til at skabe noget vildt frem for kun at fortælle om dem. Det er de seje, unge deltagere i konkurrencen, der er i centrum, fordi det er dem, der i fremtiden skal sikre Danmarks infrastruktur – og forhåbentlig kan de inspirere endnu flere unge til at tage en uddannelse inden for byggeriet," siger grundlægger af Verdens Vildeste Brobyggere Michael Jeppesen i pressemeddelelsen.
Ifølge en prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kommer Danmark til at mangle 99.000 faglærte i 2030, og det er netop den store udfordring, som Verdens Vildeste Brobyggere er sat i verden for at være med til at løse.
Ambitiøs særudstilling på Sønderborg Slot
En række fonde har bidraget økonomisk, når Museum Sønderjylland på torsdag, den 27. april, åbner dørene til den mest ambitiøse særudstilling i nyere tid på Sønderborg Slot.
Udstillingen på slottet omhandler Sønderjylland under Første Verdenskrig og har været flere år undervejs.
”Første Verdenskrig fylder stadig meget i mange sønderjyders bevidsthed. Både på grund af smerten og på grund af, at den banede vejen for en demokratisk grænse mellem Danmark og Tyskland. Derfor er denne udstilling på en gang sønderjyllandshistorie, danmarkshistorie og europæisk historie,” siger Museum Sønderjyllands direktør Axel Johnsen i en pressemeddelelse.
Udstillingen er blevet til med støtte fra A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, BHJ Fonden, Knud Højgaards Fond, Brdr. Hartmann Fonden, Fabrikant Mads Clausens Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond samt Region Syddanmark.
Arkæologiens Oscar til formidler
Vi slutter med en fond, der sjældent finder vej til Fundats’ spalter, nemlig Erik Westerby-Fondet for Dansk Forhistorisk Arkæologi.
I en pressemeddelelse fra Nationalmuseet oplyses det, at Moesgaard Museums formidlingsstrateg og arkæolog Pauline Asingh i år modtager den fineste anerkendelse inden for arkæologien, Erik Westerby-prisen, for sin enestående og mangeårige formidlingsindsats ved museet.
Genstandene ligger jo og hopper i montrerne for at fortælle historier om fortidens mennesker, og det er så vigtigt, at de fortællinger er tilgængelige for mange og ikke kun en lille elite af fagfolk og andre nørder
Pauline Asingh – Prismodtager og arkæolog, Moesgaard Museum
Pauline Asingh har foretaget arkæologiske udgravninger for en lang række museer og været involveret i videnskabelige undersøgelser af blandt andet Grauballemanden, men det er i formidlingen, at hun har sat de mest afgørende aftryk inden for dansk arkæologi. Det er sket først som medproducer og medvirkende i tv-udsendelser om arkæologi på DR og siden som leder for udviklingen af nye udstillingskoncepter på Moesgaard Museum.
Prisen, der også kaldes ’Arkæologiens Oscar’, overrækkes på Nationalmuseet den 9. maj af museets direktør Rane Willerslev, der er formand for Erik Westerby-Fondet. Med prisen følger 100.000 kroner.
”Jeg er meget beæret og taknemmelig, og så er jeg især glad for, at prisen denne gang gives for formidlingen af forhistorien, for den er lige så vigtig som forskningen. Genstandene ligger jo og hopper i montrerne for at fortælle historier om fortidens mennesker, og det er så vigtigt, at de fortællinger er tilgængelige for mange og ikke kun en lille elite af fagfolk og andre nørder. Fortiden tilhører jo os alle,” siger Pauline Asingh i pressemeddelelsen.
Fonden er oprettet til minde om Erik Westerby, der ydede en banebrydende indsats ved udforskningen af den ældre stenalders levn i Danmark. Fonden har uddelt Erik Westerby-Prisen næsten hvert år siden 1983.
