Det Nissenske Familiefond retter ind og uddeler almennyttigt

Næ­sten 58 år ef­ter stif­tel­sen af Det Nis­sen­ske Fa­mi­lie­fond stod be­sty­rel­sen med et pro­blem: Iføl­ge fondsmyn­dig­he­den skal der ud­de­les li­ge man­ge pen­ge til fon­dens al­men­nyt­ti­ge for­mål som til stif­ters fa­mi­lie. Be­sty­rel­sen næg­te­de, og i ja­nu­ar i år fik den med­hold af Østre Lands­ret. Ci­vilsty­rel­sen fast­holdt og an­ke­de der­for til Højesteret.

Stri­dens æb­le kom før­ste gang på bor­det un­der et mø­de i Ci­vilsty­rel­sen den 22. au­gust 2012. Og fon­den har si­den er­klæ­ret sig lodret ue­nig i sty­rel­sens for­tolk­ning af fun­dat­sens formålsparagraf.

Nu vi­ser det sig, at fon­den ik­ke de­sto min­dre straks ret­te­de ind. Del­vist i hvert fald. For i de sid­ste fem år har be­sty­rel­sen ud­delt pen­ge til en ræk­ke so­ci­a­le, kul­tu­rel­le og vel­gø­ren­de for­mål. De al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger har til­med væ­ret sti­gen­de, og de se­ne­ste par år har de ud­gjort om­kring 20 pct. af fon­dens do­na­tio­ner. Re­sten af de år­li­ge ud­de­lin­ger på mel­lem 3 og 6,5 mio. kr. er for­delt til 50 ef­ter­kom­me­re i fi­re familie­grene ef­ter stif­te­ren, vi­ser de se­ne­ste fem års­regn­ska­ber i Det Nis­sen­ske Fa­mi­lie­fond (se over­sig­ten nedenfor).

”Fon­dets be­sty­rel­se øn­sker blot at ud­de­le i nø­je over­ens­stem­mel­se med lov­giv­nin­gen og stif­ters vil­je. Når vi har valgt at fø­re sa­gen, er det for­di, at det er vo­res be­stem­te op­fat­tel­se, at Civil­styrelsens af­gø­rel­se er ba­se­ret på en fejl­for­tolk­ning, og at af­gø­rel­sen så­le­des ik­ke er i overens­stemmelse med stif­ters vil­je. Det­te var Østre Lands­ret, ef­ter at ha­ve hørt par­ter­nes syns­punk­ter, enig med os i,” for­kla­rer bestyrelses­formand, Frank Borch-Ol­sen i en mail til Nyheds­bre­vet Dan­marks Fonde.

”Jeg har selv­føl­ge­lig for­stå­el­se for me­di­er­nes in­ter­es­se, men af respekt for dom­stolsprø­vel­sen øn­sker Fon­det, at fø­re sa­gen di­rek­te for dom­sto­le­ne og und­la­de at pro­ce­de­re sa­gen i me­dier­ne. Jeg kan dog op­ly­se, at Fon­dets al­lo­ke­ring af mid­ler i pe­ri­o­den, hvor sa­gen har væ­ret ind­bragt for dom­sto­le­ne, ik­ke er ble­vet op­lyst for dom­sto­le­ne, og der lig­ger så­le­des ik­ke proces­taktiske over­vej­el­ser bag fon­dets ud­de­lin­ger,” si­ger Frank Borch-Olsen

Familien vil gerne dele

I år­ti­er hav­de fon­den stort set kun ud­delt pen­ge til familie­formålet i fon­dens fun­dats. Og hel­ler ik­ke da fon­dens stif­ter, Pau­la Nis­sen, selv sad som be­sty­rel­ses­for­mand, fra 1955 til 1982, hav­de man gjort næv­ne­vær­dig brug af mu­lig­he­den for at do­ne­re pen­ge ef­ter det al­men­nyt­tige punkt i formåls­bestemmelsen. For som fon­dens navn an­ty­der, er fon­den op­ret­tet til for­del for familien.

Nis­sen-fa­mi­li­en, der ud­gør den ene af de tre fa­mi­li­er, der grund­lag­de FLS­midth A/S, vil så­mænd ger­ne de­le no­get af sin for­mue med sam­fun­det. Men pla­nen var den­gang i be­gynd­el­sen af 1950’erne, at tin­ge­ne skul­le hol­des adskilt.

”Stif­ter af Det Nis­sen­ske Fa­mi­lie­fond hav­de al­le­re­de stif­tet en al­men­nyt­tig fond kort tid før fa­mi­lie­fon­det blev stif­tet. Den al­men­nyt­ti­ge fond har i nø­je over­ens­stem­mel­se med fon­dens for­måls­be­stem­mel­se gen­nem me­re end 60 år ud­delt me­get be­ty­de­li­ge sum­mer ude­luk­ken­de til al­men­nyt­tige for­mål. At der ud­de­les be­ty­de­li­ge mid­ler, der stam­mer fra stif­ter, til al­men­nyt­tige for­mål, er så­le­des på in­gen må­de et nyt fæ­no­men,” si­ger Frank Borch-Olsen.

Han hen­vi­ser til fon­den Pau­la og Axel Nis­sens Le­gat, som Pau­la Nis­sen stif­te­de i 1951 – tre år før Det Nis­sen­ske Fa­mi­lie­fond. Beg­ge fon­de blev stif­tet med en for­mue i form af ak­tier i FL­Smidth A/S.

Sam­men­hæn­gen mel­lem de to fon­de er net­op et af fle­re for­hold, som Østre Lands­ret har lagt til grund for sin af­gø­rel­se, som alt­så an­nul­le­rer Ci­vilsty­rel­sens på­bud om at ud­de­le li­ge me­get til de to for­mål -slægts­for­må­let og det al­men­nyt­ti­ge formål.

”Det er ka­rak­te­ri­stisk for dis­se fonds­sa­ger, at de er me­get kon­kret be­grun­det, net­op for­di stif­ter­vil­jen er me­get kon­kret. Det­te er jo en gam­mel ejer­fa­mi­lie af FLS­midth, og de har haft nog­le præ­fe­ren­cer i for­hold til, at man skul­le be­hol­de ak­tier­ne i sel­ska­bet og ger­ne kø­be fle­re, når der var mu­lig­hed for det. Og­så det­te med, at man stif­te­de an­dre fon­de i det mil­jø om­kring den Nis­sen­ske fa­mi­lie og Mün­ter-fa­mi­li­en. Man kan se, at lands­ret­ten bru­ger al sin kraft på at for­stå, hvad for­må­let er, og hvad stif­ter­vilj­en har væ­ret. Blandt an­det læg­ger ret­ten til grund, at stif­te­ren Pau­la Nis­sen og­så hav­de stif­tet en an­den fond, hvor for­må­let ude­luk­ken­de var al­men­nyt­tigt. Og ef­ter en kon­kret vur­de­ring af for­måls­be­stem­mel­sen når ret­ten alt i alt frem til, at der ik­ke er ta­le om to ind­byr­des li­ge­stil­le­de for­mål,” si­ger fonds­ret­s­eks­pert, ad­vo­kat ph.d., Sø­ren Bergenser.

Ikke meget principielt i sagen

Ud­over den an­den al­men­nyt­ti­ge fond fra Nis­sen-slæg­ten har det for lands­ret­ten og­så be­tyd­ning, at det frem­går af fon­dens op­løs­nings­be­stem­mel­se, at 90 pct. af pen­ge­ne skal gå til slæg­ten, hvis fon­den op­lø­ses. Mens 10 pct. skal gå til øv­ri­ge for­mål. Det tæl­ler og­så med, at or­det ’fa­mi­lie­fond’ ind­går i nav­net, og at stif­te­ren ik­ke selv ud­del­te til al­men­nyt­ti­ge for­mål, da hun sad i formandsstolen.

”Nu skal sa­gen jo så af­gø­res i Hø­jeste­ret, men jeg sy­nes i vir­ke­lig­he­den ik­ke, at der er så me­get juri­disk princi­pielt i sa­gen. Det, der jo egent­lig var Civil­styrelsens po­in­te, var, at der skul­le ud­de­les li­ge me­get til hvert af de to for­mål ud fra en be­tragt­ning om, at der var ta­le om to li­ge­stillede for­mål. Men diskus­sionen om uddelings­forholdet for­svin­der lidt ud af kam­pen, for­di ret­ten af­gør, at der slet ik­ke er ta­le om li­ge­stil­le­de for­mål,” si­ger Sø­ren Bergsener.

Det har væ­ret frem­hæ­vet, at sa­gen er prin­ci­pi­el, for­di lands­ret­ten ind­drog an­dre fortolk­nings­kilder end sel­ve formåls­bestemmelsen i fun­dat­sen, da den skul­le fin­de ud af, hvad der egent­lig var stif­ters vil­je. Det er Sø­ren Ber­gen­ser dog ue­nig i. Han me­ner, at lands­rets­dom­men er li­ge ef­ter bo­gen, og at Hø­jeste­ret for­ment­lig vil nå frem til sam­me resultat.

”Jeg sy­nes det er en fin dom, Østre Lands­ret har af­gi­vet. Det er i hvert fald en grun­dig af­gø­rel­se, og jeg tror det er en rig­tig dom, selv­om jeg jo kun har læst sa­gen og ik­ke talt med de in­vol­ve­re­de par­ter. Når ord­ly­den i formåls­bestemmelsen i fun­dat­sen er uklar, så skal dom­sto­len jo hen­te fortolk­nings­bidrag al­le de ste­der den kan for at for­stå, hvad der er stif­ter­vilj­en. Der er i prin­cip­pet in­gen græn­ser for hvor den kan hen­te fortolk­nings­bidrag. Hvis man ser på dom­men i sa­gen om Ber­gi­a­fon­den, som jo blandt an­det hand­ler om en til­byg­ning til Ni­vaa­gaard­sam­lingen, så tog ret­ten og­så ud­gangs­punkt i re­fe­ra­ter fra mø­der in­den fon­dens stif­tel­se, hvor man hav­de drøf­tet, hvad pen­ge­ne skul­le bru­ges til,” si­ger Sø­ren Bergenser.

Almindelige fortolkningsregler i aftaleretten gælder

Han ud­gav sid­ste år ’Er­hvervs­fonds­le­del­sens Er­stat­nings­ansvar’, hvori han gen­nem­går de dan­ske dom­me og af­gø­rel­ser på fonds­om­rå­det i pe­ri­o­den 1963 til 2016.

En af dem er dom­men fra 1998 om Ber­gi­a­fon­den, som blev stif­tet ud af det gen­si­di­ge for­sik­rings­sel­skab ’Dan­ske Grun­de­je­res Brand­for­sik­ring’. Delegeret­forsamlingen – den øver­ste myn­dig­hed i det kun­de­e­je­de sel­skab – hav­de be­slut­tet at la­de for­sik­rings­sel­ska­bet om­dan­ne til et ak­tie­sel­skab, og den koo­pe­ra­ti­ve for­mue blev der­for lagt i en nystif­tet erhvervs­drivende fond. Kort ef­ter stif­tel­sen fo­re­tog be­sty­rel­sen sig en ræk­ke bemærkelses­værdige dis­po­si­tio­ner, her­un­der et køb af en luksus­vil­la i Syd­frank­rig med til­hø­ren­de Mer­ce­des ca­bri­o­let. Fon­den hav­de og­så stå­et for en til­byg­ning til mu­se­et Ni­vaa­gaards Ma­le­ri­sam­ling, hvori fon­den skul­le ha­ve til hu­se, og som ko­ste­de fon­den ca. 29 mio. kr.

Da det se­ne­re skul­le af­gø­res i ret­ten hvil­ke af dis­se dis­po­si­tio­ner, som de på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­medlemmer per­son­ligt skul­le er­stat­te over­for fon­den, lag­de ret­ten vægt på de mø­der, der hav­de væ­ret i forsikrings­selskabets delegeret­forsamling op til stif­tel­sen af fon­den. Selv­om det ik­ke stod i fun­dat­sen, at det var fon­dens for­mål at ud­vi­de Ni­vaa­gaard-mu­se­et med end­nu en byg­ning, som kun­ne bru­ges til fon­dens do­mi­cil, så stod det klart fra møde­re­fe­rater, at det­te net­op hav­de væ­ret en af tan­ker­ne bag stif­tel­sen af fon­den. Bestyrelses­medlemmerne blev der­for ik­ke erstatnings­ansvarlige for byg­ge­ri­et, men blev det der­i­mod for kø­bet af luk­sus­vil­laen i Syd­frank­rig og en Mer­ce­des cabriolet.

I for­bin­del­se med gen­nem­gan­gen af sa­gen om Ber­gi­a­fon­den, skri­ver Sø­ren Ber­gen­ser i bo­gen ’Erhvervs­fonds­ledelsens Erstatningsansvar’:

”Da man i dansk fonds­ret ac­cep­te­rer, at der stil­les be­græn­se­de krav til be­stemt­he­den af det vedtægts­mæssige for­mål, må det og­så ac­cep­te­res, at de al­min­de­li­ge fortolk­nings­regler i af­ta­­le- og obliga­tions­retten fin­der an­ven­del­se i for­hold til erhvervs­drivende fon­des ved­tægts­be­stemte for­mål i si­tu­a­tio­ner, hvor et klart for­mål ik­ke kan ud­le­des af ord­ly­den af det ved­tægts­bestemte formål.”

Sø­ren Ber­gen­ser på­pe­ger, at selv­om Det Nis­sen­ske Familie­fond er en ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fond, så er spørgs­må­let om stifter­viljen gennem­gående i fonds­retten, og prin­cip­pet om for­tolk­nings­bidrag er der­for det sam­me for beg­ge fondstyper.

Hø­jeste­rets­sa­gen om Det Nis­sen­ske Familie­fond er end­nu ik­ke berammet.

Udelinger fra Det Nissenske Familiefond 2011-2016