Interessen for grundskolen er steget markant de senere år blandt mange fonde. Særligt inden for naturfag, science, bevægelse og de bogligt svage børn. Med den stigende pengestrøm vokser omfanget af fondsprojekter i folkeskolen. Men fondenes ambitioner om at forbedre folkeskolen og berige elevernes skoleliv rummer samtidig en række væsentlige udfordringer, mener både forskere og skolelærere.
”Fondene er alle velmenende og kommer med gode intentioner, men der bliver sat ting i gang, som hverken er efterspurgt, eller der er udtrykt behov for, og som der ikke altid er forskningsmæssig evidens for virker. Samtidig er fondene frie, har egne dagsordener, og pengene er ikke nødvendigvis forankret i de politiske rammer. Så i værste fald kan fondene kortslutte det politiske system,” mener Jeanette Sjøberg formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.
”Vi har brug for en offentlig, åben diskussion om, hvad de mange fondspenge i folkeskolen har af betydning. For hvilken indflydelse får fondene, og hvordan påvirker fondene egentlig folkeskolen, som både er skrevet ind i grundloven og som har sin egen formålsparagraf,” siger Jeanette Sjøberg.
Men fondenes store fokus på folkeskolen giver nogle udfordringer. For trods alle gode viljer er der simpelthen for mange projekter på nogle skoler.
Andreas Rasch-Christensen – forsknings- og udviklingschef på VIA University College i Aarhus
Samfundsansvar og skærpelse af profil
At interessen for folkeskolen stiger blandt fondene, mener Birgitte Boesen, selvstændig rådgiver, analytiker og forfatter til bogen ’Fonde i bevægelse – fra diskrete velgørere til synlige samfundsaktører’, er en del af en overordnet udvikling for de danske fonde.
”Hvor fondene tidligere var tilfredse med at leve op til deres formål, skærper fondene i disse år deres uddelingsprofiler. Samtidig vedkender de sig i stigende grad et samfundsansvar, og de kanaliserer over halvdelen af deres midler til det offentlige. I den udvikling passer folkeskolen perfekt,” mener Birgitte Boesen.
”Samtidig er folkeskolen et godt område at profilere sig på som fond. For folkeskolen er et fælles anliggende – vores allesammens skole. Så her kan man kanalisere penge til uden at blive taget til indtægt for det ene eller det andet synspunkt,” fortsætter hun.
Fondsprojekterne tager ofte udgangspunkt i temaer, hvor fondene gerne vil inspirere skolerne til et højere fagligt eller sundhedsmæssigt fokus. Eller på områder hvor fondene ikke mener, at samfundet har løftet skoleopgaven godt nok. Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har samlet en række eksempler på aktuelle fondsprojekter her.
Når hurtigt mætningspunkt
Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på VIA University College i Aarhus mener, at fondenes interesse for skolen handler om, at fonde gerne vil sætte sig nogle spor.
”Fonde vil helst give til noget, som skaber en forandring, og da folkeskolen betyder rigtig meget, er den et godt sted for fonde at sætte sig nogle spor,” siger Andreas Rasch-Christensen.
Overordnet mener han, at det er både godt og vigtigt, at fondene interesserer sig for folkeskolen. For med nedskæringer i folkeskolen såvel som i uddannelsen af lærerne er der behov for forskellige typer ressourcekilder.
”Men fondenes store fokus på folkeskolen giver nogle udfordringer. For trods alle gode viljer er der simpelthen for mange projekter på nogle skoler, og da mange fonde har fokus på de samme grupper og områder, når vi ret hurtigt til et mætningspunkt, hvor vi kan tale om et projektoverload og projekter for projekternes skyld,” mener Andreas Rasch-Christensen.
Samtidig mener han, at man skal passe meget på, at kvaliteten af de mange fondsprojekter ikke bliver for dårlig.
”Om det gælder bevillinger fra private fonde eller ministeriet, skal man passe utrolig meget på, at det ikke bliver for styret, så kvaliteten bliver så ringe, at man ikke kan bruge projektet til noget. Det er nødvendigt at have tid til at bearbejde data, så man ikke melder ud, før man er helt klar,” siger Andreas Rasch-Christensen.
Set med hans øjne er der brug for to ting: Dels en langt tættere dialog mellem fondene, så de ikke kaster sig over det samme. Og så en åbenhed fra fondene i forhold til også at støtte kapacitetsopbygning.
”Fondene er meget lidt begejstrede for at investere i kapacitetsopbygning, men pt. har vi for få skoleforskere i landet til at bearbejde de mange projekter, der sættes i gang, så det kunne være meget brugbart,” pointerer han.
Folkeskoletid interessant for Trygfonden
Trygfonden er en af de fonde, der støtter både forskning og projekter i og omkring folkeskolen. Fonden står blandt andet bag Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet og har pt. flere projekter i folkeskolen. Blandt andet ’Sunde Børn Bevæger Skolen’, hvor de sammen med Dansk Skoleidræt udvikler kurser og materialer, der skal inspirere skolerne til mere bevægelse i skoledagen. Projektet er støttet med 10 millioner kroner årligt fra 2015 til 2019.
”Vi har et meget stærkt børn- og unge-fokus, for med en mission om at alle i Danmark skal tage ansvar for deres egen og andres sikkerhed og med fokus på sikkerhed, sundhed og trivsel, er folkeskolen rigtig interessant for os. For børn kan lære mange basale ting blandt andet omkring forebyggelse af sygdomme i deres folkeskoletid,” forklarer Anders Hede, forskningschef i Trygfonden.
Folkeskolen er voldsomt belastet af projekter, som man ikke har lært noget af. Derfor arbejder vi også benhårdt med dataopsamling, kontrolgrupper og evaluering, og jeg kan kun opfordre andre fonde til at gøre det samme.
Anders Hede – forskningschef i Trygfonden
Fonden uddeler årligt 600 millioner, og ifølge Anders Hede går 20-30 procent til initiativer, hvor grundskolebørn er i fokus.
”Dermed ikke sagt, at pengene strømmer ind på skoleledernes borde, men vi støtter forskning og arbejder sammen med en lang række forskellige partnere som Dansk Skoleidræt og Kræftens Bekæmpelse om blandt andet bevægelse og røgfri fremtid, som kommer i direkte berøring med skolerne,” fortæller Anders Hede.
Brug for langsigtet tænkning
Trygfonden benytter sig jævnligt af undersøgelser, hvor de peger på forskellige problemstillinger – for eksempel omkring skolebørns ringe svømmekundskaber eller at folkeskolerne ikke er kommet helt i mål med folkeskolereformens intentioner om bevægelse.
Anders Hede mener ikke, det er et problem, at de som fond dermed går ind med en form for underliggende kritik af skolernes formåen.
”Som fagperson skal man kunne lytte til, at der er plads til forbedring. Man kan klart diskutere det metodiske i, om kritikken er berettiget. Og som fond skal vi også være opmærksom på, at i skolernes virkelighed er der tale om en benhård prioritering, når vi og andre kommer rendende med budskaber om, at eleverne skal lære mere svømning, de skal ikke ryge, de skal lære at læse hurtigere og alt muligt andet,” siger han.
Han er enig med Andreas Rasch-Christensen i, at fondene skal passe gevaldigt på, at deres stigende interesse for folkeskolen ikke ender i projekter for projekternes skyld.
”Folkeskolen er voldsomt belastet af projekter, som man ikke har lært noget af. Derfor arbejder vi også benhårdt med dataopsamling, kontrolgrupper og evaluering, og jeg kan kun opfordre andre fonde til at gøre det samme,” fortæller han.
Han kan også følge Andreas Rasch-Christensen i, at der er brug for at kapacitetsopbygge, så flere skoleforskere kan tage sig af de mange projekter.
”Samtidig svigter fondene også tit i forhold til det lange seje træk. Mange fonde fokuserer på enkeltstående projekter i særlige fag, men der mangler tit langsigtede perspektiver, så det for eksempel sikres, at der er forskere nok, der på en gang både kender skolernes hverdag og kan levere metodisk solid forskning,” siger Anders Hede.
Østifterne opjusterer på børn og familier
Den almennyttige forening Østifterne har også givet støtte til projekter i folkeskolen. Dels Drengeakademiet – med intensive læringsforløb for fagligt svage drenge – og dels Teach First Danmark. Et projekt, der rekrutterer de dygtigste nyuddannede fra landets universiteter til at være folkeskolelærere i mindst to år på en udsat folkeskole.
”Vi har ikke specifikt sat os ned og besluttet en strategi for, at nu vil vi gøre noget ved grundskolen. Men vi kom i kontakt med Teach First i 2014, og projektet havde nogle gode tanker og ideer bag, og vi vil meget gerne hjælpe folkeskolen til bedre anseelse og være med til at skabe forøget interesse for folkeskolen og lærergerningen. Så vi også i fremtiden har en fælles folkeskole,” fortæller Lars Suhr Olsen, direktør for Østifterne.
Yderligere er Østifterne involveret i flere projekter med tilknytning til skolen – for eksempel Kidstarter – en sommerlejr for højt begavede børn.
Med salg af en del af Østifternes aktier i Nykredit øger Østifterne fra 2019 deres årlige uddelinger fra 10 millioner kroner til 50 millioner kroner.
”Med forøgelsen opgraderer vi betydeligt på børn og familier, men ikke nødvendigvis i grundskoleregi,” fortæller Lars Suhr Olsen.
Efteruddannelse af lærere
Hos Danmarks Lærerforening vil Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget ikke sige, at foreningen hellere ville undvære de mange fondspenge i folkeskolen. Og foreningen bruger da også selv fondspenge.
I forbindelse med A.P. Møller Fondens én milliard kroner givet i forbindelse med folkeskolereformen har Danmarks Lærerforening søgt og fået i alt knap 10 millioner kroner til to omgange efteruddannelseskurser for deres medlemmer.
Hvor mange kommuner i årevis har prioriteret efteruddannelse i ‘inklusion,’ ‘klasserumsledelse’ og lignende, kunne Danmarks Lærerforening se et behov for efteruddannelse i fagene.
Så med pengene fra A.P. Møller Fonden blev der søsat opkvalificeringskurser i sprogfag, matematik, håndværk & design, naturfag og historie. Kurser lavet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole. I alt har 2.500 lærere været på kurserne.
Uden politisk stillingtagen
Ifølge Jeanette Sjøberg er problemet i højere grad, at de mange penge er uden styring, systematik og uden politisk stillingtagen.
”Rigtig mange fonde har fokus på teknologiforståelse, engineering og kodning, så der kommer en masse løsrevne, enkeltstående projekter om det, men der er ikke taget politisk stilling til, at det er det, folkeskolen skal satse på,” konstaterer Jeanette Sjøberg.
Lige nu ser hun fondsmidlerne som et supplement til folkeskolerne og kommunernes trængte økonomi, hvor fonde og de kommunale forvaltninger sætter dagsordenen for, hvad pengene skal bruges til.
”Tidligere var fonde typisk involveret i folkeskolen via undervisningsforløb og undervisningsmaterialer, som lærerne så kunne vælge til eller fra ud fra deres faglighed. I dag er det typisk forvaltningerne, der er fondsansøgere – og lærerne har sjældent indflydelse på projekterne, som lærerne efterfølgende skal bruge en masse tid på”.
Aktuelle fondsprojekter i skolerneSe en række eksempler på aktuelle fondsstøttede projekter i skolerne her
”Så vi er nødt til at have en debat om, hvad de mange fondsmidler gør ved folkeskolen. Hvordan vi understøtter god undervisning og folkeskolens formålsparagraf. Der er nogle pædagogiske og etiske overvejelser, vi er nødt til at gøre,” slutter Jeanette Sjøberg.
