Folkeskolen er mættet af fondsprojekter

Folkeskolen er ved at nå mætningspunktet for fondsprojekter på visse områder. Da man­ge fonde satser på de samme områder, er fondene nogle steder en belastning for sko­ler­ne, mener forsker. Danmarks Lærer­forening er bekymret over udviklingen, og ef­ter­lyser politisk stilling­tagen og styring af fonds­midlerne. Foreningen opfordrer til debat om, hvor­dan fondene egentlig påvirker folkeskolen.

Hovedet i Havet
Nor­dea-fon­den har støt­tet for­mid­lings­pro­jek­tet ”Ho­ve­d­et i Ha­vet” med 3,7 mil­li­o­ner kro­ner. Her born­holm­ske sko­le­e­le­ver i fuld gang med at un­der­sø­ge ha­vets na­tur på Fol­ke­mø­det i år.

In­ter­es­sen for grund­sko­len er ste­get mar­kant de se­ne­re år blandt man­ge fon­de. Sær­ligt in­den for na­tur­fag, sci­en­ce, be­væ­gel­se og de bog­ligt sva­ge børn. Med den sti­gen­de pen­ge­strøm vok­ser om­fan­get af fond­spro­jek­ter i fol­ke­sko­len. Men fon­de­nes am­bi­tio­ner om at for­bed­re fol­ke­sko­len og be­ri­ge ele­ver­nes sko­le­liv rum­mer sam­ti­dig en ræk­ke væ­sent­li­ge ud­for­drin­ger, me­ner bå­de for­ske­re og skolelærere.

”Fon­de­ne er al­le vel­me­nen­de og kom­mer med go­de in­ten­tio­ner, men der bli­ver sat ting i gang, som hver­ken er ef­ter­s­purgt, el­ler der er ud­trykt be­hov for, og som der ik­ke al­tid er forsk­ningsmæssig evi­dens for vir­ker. Sam­ti­dig er fon­de­ne frie, har eg­ne dags­or­de­ner, og pen­ge­ne er ik­ke nød­ven­dig­vis for­ank­ret i de po­li­ti­ske ram­mer. Så i vær­ste fald kan fon­de­ne kort­slut­te det po­li­ti­ske sy­stem,” me­ner Je­a­net­te Sjø­berg for­mand for Un­der­vis­nings­ud­val­get i Dan­marks Lærerforening.

”Vi har brug for en of­fent­lig, åben dis­kus­sion om, hvad de man­ge fond­s­pen­ge i fol­ke­sko­len har af be­tyd­ning. For hvil­ken ind­fly­del­se får fon­de­ne, og hvor­dan på­vir­ker fon­de­ne egent­lig fol­ke­sko­len, som bå­de er skre­vet ind i grund­loven og som har sin egen for­måls­pa­ra­graf,” si­ger Je­a­net­te Sjøberg.

Men fon­de­nes sto­re fo­kus på fol­ke­sko­len gi­ver nog­le ud­for­drin­ger. For trods al­le go­de vil­jer er der sim­pelt­hen for man­ge pro­jek­ter på nog­le skoler.

An­dreas Ra­sch-Chri­sten­sen – forsk­nings- og ud­vik­lings­chef på VIA Uni­ver­si­ty Col­le­ge i Aarhus

Samfundsansvar og skærpelse af profil

At in­ter­es­sen for fol­ke­sko­len sti­ger blandt fon­de­ne, me­ner Bir­git­te Bo­e­sen, selv­stæn­dig råd­gi­ver, ana­ly­ti­ker og for­fat­ter til bo­gen ’Fon­de i be­væ­gel­se – fra diskre­te vel­gø­re­re til syn­li­ge sam­fundsak­tø­rer’, er en del af en over­ord­net ud­vik­ling for de dan­ske fonde.

”Hvor fon­de­ne tid­li­ge­re var til­fred­se med at le­ve op til de­res for­mål, skær­per fon­de­ne i dis­se år de­res ud­de­lings­pro­fi­ler. Sam­ti­dig ved­ken­der de sig i sti­gen­de grad et sam­funds­ansvar, og de ka­na­li­se­rer over halv­de­len af de­res mid­ler til det of­fent­li­ge. I den ud­vik­ling pas­ser fol­ke­sko­len per­fekt,” me­ner Bir­git­te Boesen.

”Sam­ti­dig er fol­ke­sko­len et godt om­rå­de at pro­fi­le­re sig på som fond. For fol­ke­sko­len er et fæl­les an­lig­gen­de – vo­res al­le­sam­mens sko­le. Så her kan man ka­na­li­se­re pen­ge til uden at bli­ve ta­get til ind­tægt for det ene el­ler det an­det syns­punkt,” fort­sæt­ter hun.

Fond­spro­jek­ter­ne ta­ger of­te ud­gangs­punkt i te­ma­er, hvor fon­de­ne ger­ne vil in­spi­re­re sko­ler­ne til et hø­je­re fag­ligt el­ler sund­heds­mæs­sigt fo­kus. El­ler på om­rå­der hvor fon­de­ne ik­ke me­ner, at sam­fun­det har løf­tet sko­le­op­ga­ven godt nok. Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har sam­let en ræk­ke ek­semp­ler på ak­tu­el­le fond­spro­jek­ter her.

Når hurtigt mætningspunkt

An­dreas Ra­sch-Chri­sten­sen, forsk­nings- og ud­vik­lings­chef på VIA Uni­ver­si­ty Col­le­ge i Aar­hus me­ner, at fon­de­nes in­ter­es­se for sko­len hand­ler om, at fon­de ger­ne vil sæt­te sig nog­le spor.

”Fon­de vil helst gi­ve til no­get, som ska­ber en for­an­dring, og da fol­ke­sko­len be­ty­der rig­tig me­get, er den et godt sted for fon­de at sæt­te sig nog­le spor,” si­ger An­dreas Rasch-Christensen.

Over­ord­net me­ner han, at det er bå­de godt og vig­tigt, at fon­de­ne in­ter­es­se­rer sig for fol­ke­sko­len. For med nedskæ­rin­ger i fol­ke­sko­len så­vel som i ud­dan­nel­sen af læ­rer­ne er der be­hov for for­skel­li­ge ty­per ressourcekilder.

”Men fon­de­nes sto­re fo­kus på fol­ke­sko­len gi­ver nog­le ud­for­drin­ger. For trods al­le go­de vil­jer er der sim­pelt­hen for man­ge pro­jek­ter på nog­le sko­ler, og da man­ge fon­de har fo­kus på de sam­me grup­per og om­rå­der, når vi ret hur­tigt til et mæt­nings­punkt, hvor vi kan ta­le om et pro­jektover­lo­ad og pro­jek­ter for pro­jek­ter­nes skyld,” me­ner An­dreas Rasch-Christensen.

Sam­ti­dig me­ner han, at man skal pas­se me­get på, at kva­li­te­ten af de man­ge fond­spro­jek­ter ik­ke bli­ver for dårlig.

”Om det gæl­der be­vil­lin­ger fra pri­va­te fon­de el­ler mi­ni­ste­ri­et, skal man pas­se utro­lig me­get på, at det ik­ke bli­ver for sty­ret, så kva­li­te­ten bli­ver så rin­ge, at man ik­ke kan bru­ge pro­jek­tet til no­get. Det er nød­ven­digt at ha­ve tid til at be­ar­bej­de da­ta, så man ik­ke mel­der ud, før man er helt klar,” si­ger An­dreas Rasch-Christensen.

Set med hans øj­ne er der brug for to ting: Dels en langt tæt­te­re di­a­log mel­lem fon­de­ne, så de ik­ke ka­ster sig over det sam­me. Og så en åben­hed fra fon­de­ne i for­hold til og­så at støt­te kapacitetsopbygning.

”Fon­de­ne er me­get lidt be­gej­stre­de for at in­ve­ste­re i ka­pa­ci­tets­op­byg­ning, men pt. har vi for få sko­le­for­ske­re i lan­det til at be­ar­bej­de de man­ge pro­jek­ter, der sæt­tes i gang, så det kun­ne væ­re me­get brug­bart,” po­in­te­r­er han.

Folkeskoletid interessant for Trygfonden

Tryg­fon­den er en af de fon­de, der støt­ter bå­de forsk­ning og pro­jek­ter i og om­kring fol­ke­sko­len. Fon­den står blandt an­det bag Tryg­fon­dens Bør­ne­forsk­nings­cen­ter på Aar­hus Uni­ver­si­tet og har pt. fle­re pro­jek­ter i fol­ke­sko­len. Blandt an­det ’Sun­de Børn Be­væ­ger Sko­len’, hvor de sam­men med Dansk Sko­lei­dræt ud­vik­ler kur­ser og ma­te­ri­a­ler, der skal in­spi­re­re sko­ler­ne til me­re be­væ­gel­se i sko­le­da­gen. Pro­jek­tet er støt­tet med 10 mil­li­o­ner kro­ner år­ligt fra 2015 til 2019.

”Vi har et me­get stærkt børn- og un­ge-fo­kus, for med en mis­sion om at al­le i Dan­mark skal ta­ge an­svar for de­res egen og an­dres sik­ker­hed og med fo­kus på sik­ker­hed, sund­hed og triv­sel, er fol­ke­sko­len rig­tig in­ter­es­sant for os. For børn kan læ­re man­ge ba­sa­le ting blandt an­det om­kring fore­byg­gel­se af syg­dom­me i de­res fol­ke­sko­le­tid,” for­kla­rer An­ders He­de, forsk­nings­chef i Trygfonden.

Fol­ke­sko­len er vold­somt be­la­stet af pro­jek­ter, som man ik­ke har lært no­get af. Der­for ar­bej­der vi og­så ben­hårdt med data­op­sam­ling, kon­trol­grup­per og eva­lu­e­ring, og jeg kan kun op­for­dre an­dre fon­de til at gø­re det samme.

An­ders He­de – forsk­nings­chef i Trygfonden

Fon­den ud­de­ler år­ligt 600 mil­li­o­ner, og iføl­ge An­ders He­de går 20-30 pro­cent til ini­ti­a­ti­ver, hvor grund­sko­lebørn er i fokus.

”Der­med ik­ke sagt, at pen­ge­ne strøm­mer ind på skole­le­der­nes bor­de, men vi støt­ter forsk­ning og ar­bej­der sam­men med en lang ræk­ke for­skel­li­ge part­ne­re som Dansk Sko­lei­dræt og Kræf­tens Be­kæm­pel­se om blandt an­det be­væ­gel­se og røg­fri frem­tid, som kom­mer i di­rek­te be­rø­ring med sko­ler­ne,” for­tæl­ler An­ders Hede.

Brug for langsigtet tænkning

Tryg­fon­den be­nyt­ter sig jævn­ligt af un­der­sø­gel­ser, hvor de pe­ger på for­skel­li­ge pro­blem­stil­ling­er – for ek­sem­pel om­kring sko­lebørns rin­ge svøm­me­kund­ska­ber el­ler at fol­ke­sko­ler­ne ik­ke er kom­met helt i mål med folke­skole­re­for­mens in­ten­tio­ner om bevægelse.

An­ders He­de me­ner ik­ke, det er et pro­blem, at de som fond der­med går ind med en form for un­der­lig­gen­de kri­tik af sko­ler­nes formåen.

”Som fag­per­son skal man kun­ne lyt­te til, at der er plads til for­bed­ring. Man kan klart dis­ku­te­re det me­to­di­ske i, om kri­tik­ken er be­ret­ti­get. Og som fond skal vi og­så væ­re op­mærk­som på, at i sko­ler­nes vir­ke­lig­hed er der ta­le om en ben­hård pri­o­ri­te­ring, når vi og an­dre kom­mer ren­den­de med bud­ska­ber om, at ele­ver­ne skal læ­re me­re svøm­ning, de skal ik­ke ry­ge, de skal læ­re at læ­se hur­ti­ge­re og alt mu­ligt an­det,” si­ger han.

Han er enig med An­dreas Ra­sch-Chri­sten­sen i, at fon­de­ne skal pas­se ge­val­digt på, at de­res sti­gen­de in­ter­es­se for fol­ke­sko­len ik­ke en­der i pro­jek­ter for pro­jek­ter­nes skyld.

”Fol­ke­sko­len er vold­somt be­la­stet af pro­jek­ter, som man ik­ke har lært no­get af. Der­for ar­bej­der vi og­så ben­hårdt med da­ta­op­sam­ling, kon­trol­grup­per og eva­lu­e­ring, og jeg kan kun op­for­dre an­dre fon­de til at gø­re det sam­me,” for­tæl­ler han.

Han kan og­så føl­ge An­dreas Ra­sch-Chri­sten­sen i, at der er brug for at ka­pa­ci­tets­op­byg­ge, så fle­re sko­le­for­ske­re kan ta­ge sig af de man­ge projekter.

”Sam­ti­dig svig­ter fon­de­ne og­så tit i for­hold til det lan­ge se­je træk. Man­ge fon­de fo­ku­se­rer på en­kelt­stå­en­de pro­jek­ter i sær­li­ge fag, men der mang­ler tit lang­sig­te­de per­spek­ti­ver, så det for ek­sem­pel sik­res, at der er for­ske­re nok, der på en gang bå­de ken­der sko­ler­nes hver­dag og kan le­ve­re me­to­disk so­lid forsk­ning,” si­ger An­ders Hede.

Østifterne opjusterer på børn og familier

Den al­men­nyt­ti­ge for­e­ning Østif­ter­ne har og­så gi­vet støt­te til pro­jek­ter i fol­ke­sko­len. Dels Dren­ge­akademiet – med in­ten­si­ve læ­rings­for­løb for fag­ligt sva­ge dren­ge – og dels Teach First Dan­mark. Et pro­jekt, der re­k­rut­te­rer de dyg­tig­ste nyud­dan­ne­de fra lan­dets uni­ver­si­te­ter til at væ­re fol­ke­sko­le­læ­re­re i mindst to år på en ud­sat folkeskole.

”Vi har ik­ke spe­ci­fikt sat os ned og be­slut­tet en stra­te­gi for, at nu vil vi gø­re no­get ved grund­sko­len. Men vi kom i kon­takt med Teach First i 2014, og pro­jek­tet hav­de nog­le go­de tan­ker og ide­er bag, og vi vil me­get ger­ne hjæl­pe fol­ke­sko­len til bed­re an­se­el­se og væ­re med til at ska­be for­ø­get in­ter­es­se for fol­ke­sko­len og læ­rer­ger­nin­gen. Så vi og­så i frem­ti­den har en fæl­les fol­ke­sko­le,” for­tæl­ler Lars Suhr Ol­sen, di­rek­tør for Østifterne.

Yder­li­ge­re er Østif­ter­ne in­vol­ve­ret i fle­re pro­jek­ter med til­knyt­ning til sko­len – for ek­sem­pel Kidstar­ter – en som­mer­lejr for højt be­ga­ve­de børn.

Med salg af en del af Østif­ter­nes ak­tier i Nykre­dit øger Østif­ter­ne fra 2019 de­res år­li­ge ud­de­ling­er fra 10 mil­li­o­ner kro­ner til 50 mil­li­o­ner kroner.

”Med for­ø­gel­sen op­gra­de­rer vi be­ty­de­ligt på børn og fa­mi­li­er, men ik­ke nød­ven­dig­vis i grund­sko­le­regi,” for­tæl­ler Lars Suhr Olsen.

Efteruddannelse af lærere

Hos Dan­marks Læ­rer­for­e­ning vil Je­a­net­te Sjø­berg, for­mand for Un­der­vis­nings­ud­val­get ik­ke si­ge, at for­e­nin­gen hel­le­re vil­le und­væ­re de man­ge fond­s­pen­ge i fol­ke­sko­len. Og for­e­nin­gen bru­ger da og­så selv fondspenge.

I for­bin­del­se med A.P. Møl­ler Fon­dens én mil­li­ard kro­ner gi­vet i for­bin­del­se med fol­ke­sko­le­re­for­men har Dan­marks Læ­rer­for­e­ning søgt og få­et i alt knap 10 mil­li­o­ner kro­ner til to om­gan­ge ef­ter­ud­dan­nel­ses­kur­ser for de­res medlemmer.

Hvor man­ge kom­mu­ner i åre­vis har pri­o­ri­te­ret ef­ter­ud­dan­nel­se i ‘in­klu­sion,’ ‘klas­se­rums­le­del­se’ og lig­nen­de, kun­ne Dan­marks Læ­rer­for­e­ning se et be­hov for ef­ter­ud­dan­nel­se i fagene.

Så med pen­ge­ne fra A.P. Møl­ler Fon­den blev der sø­sat opkva­li­fi­ce­rings­kur­ser i sprog­fag, ma­te­ma­tik, hånd­værk & de­sign, na­tur­fag og hi­sto­rie. Kur­ser la­vet i sam­ar­bej­de med Kø­ben­havns Pro­fes­sions­højsko­le. I alt har 2.500 læ­re­re væ­ret på kurserne.

Uden politisk stillingtagen

Iføl­ge Je­a­net­te Sjø­berg er pro­ble­met i hø­je­re grad, at de man­ge pen­ge er uden sty­ring, sy­ste­ma­tik og uden po­li­tisk stillingtagen.

”Rig­tig man­ge fon­de har fo­kus på tek­no­lo­gi­for­stå­el­se, en­gi­ne­e­ring og kod­ning, så der kom­mer en mas­se løs­rev­ne, en­kelt­stå­en­de pro­jek­ter om det, men der er ik­ke ta­get po­li­tisk stil­ling til, at det er det, fol­ke­sko­len skal sat­se på,” kon­sta­te­rer Je­a­net­te Sjøberg.

Li­ge nu ser hun fonds­mid­ler­ne som et sup­ple­ment til fol­ke­sko­ler­ne og kom­mu­ner­nes træng­te øko­no­mi, hvor fon­de og de kom­mu­na­le for­valt­nin­ger sæt­ter dags­or­de­nen for, hvad pen­ge­ne skal bru­ges til.

”Tid­li­ge­re var fon­de ty­pisk in­vol­ve­ret i fol­ke­sko­len via un­der­vis­nings­for­løb og und­er­vis­nings­ma­te­ri­aler, som læ­rer­ne så kun­ne væl­ge til el­ler fra ud fra de­res fag­lig­hed. I dag er det ty­pisk for­valt­nin­ger­ne, der er fonds­an­sø­ge­re – og læ­rer­ne har sjæl­dent ind­fly­del­se på pro­jek­ter­ne, som læ­rer­ne ef­ter­føl­gen­de skal bru­ge en mas­se tid på”.

Ak­tu­el­le fond­spro­jek­ter i skolerne

Se en ræk­ke ek­semp­ler på ak­tu­el­le fonds­støt­te­de pro­jek­ter i sko­ler­ne her

”Så vi er nødt til at ha­ve en de­bat om, hvad de man­ge fonds­mid­ler gør ved fol­ke­sko­len. Hvor­dan vi un­der­støt­ter god un­der­vis­ning og fol­ke­sko­lens for­måls­pa­ra­graf. Der er nog­le pæ­da­go­gis­ke og eti­ske over­vej­el­ser, vi er nødt til at gø­re,” slut­ter Je­a­net­te Sjøberg.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer