‘Fondenes fremtid’ var til debat, da Center for Corporate Governance på Copenhagen Business School for nylig bød velkommen til seminar i forbindelse med Novo Nordisk Fond Professor Steen Thomsens 60-års-fødselsdag.
Seminaret bød på veloplagte indlæg om de danske erhvervsfondes fremtidige governance, deres aktive ejerskab og langsigtede ledelse af deres underliggende virksomheder.
Debatten fandt for alvor sit omdrejningspunkt, da den svenske professor i fondsret Katarina Olsson fra Lunds Universitet opfordrede de danske fonde til at forene sig:
“I fremtiden tror jeg, at vi i fondsverdenen skal lære at samarbejde meget mere – og samarbejde med andre organisationer. Vi har søstre og brødre i alle lande rundt om os. Selvom det kan være svært at forstå hinanden, så tror jeg, at der findes en fantastisk mulighed, som I ikke benytter jer af: I Danmark har I jo ikke nogen fondsforening – det har vi i alle de andre nordiske lande. Så sæt i gang og lav en fondsforening,” sagde Katarina Olsson i sit oplæg.
Gennem en forening vil de danske fonde i højere grad kunne påvirke EU’s regulering af fondsområdet – et område, som embedsværket i Bruxelles i en del fondes øjne ikke har vist den store forståelse for. Desuden vil fondene have mere indflydelse på de danske politikeres beslutninger på eksempelvis skatteområdet, sagde Katarina Olsson.
“Jeg tænker, at vi har fondenes storhedstid foran os. Vi har bare ikke udnyttet deres fulde potentiale endnu,” konkluderede hun blandt andet med henvisning til sin pointe om en dansk fondsforening.
Fløjkrig blandt fonde førte til Fondenes Videnscenter
Professor Katarina Olssons opfordring til at etablere en dansk fondsforening blev kommenteret af paneldeltager Claus Gregersen, administrerende direktør i Chr. Augustinus Fabrikker A/S, der ejes af Augustinus Fonden:
"Du gav os det meget gode råd om at lave en fondsforening. Der kan jeg bare sige til dig, at det er også blevet diskuteret rigtig meget. Men sandheden er, at der var to lejre. Og ét argument for ikke at gøre det var, at ‘politikerne skal slet ikke kunne få os i tale. Det er meget nemmere, når vi slet ikke hænger sammen’. Og så er det blevet sådan en kompromisløsning på midten,” sagde Claus Gregersen med henvisning til Fondenes Videnscenter, der blev etableret i 2018.
Professor Steen Thomsen drejede debatten tilbage til Katarina Olssons pointe om, at regulering af de danske fonde ikke alene foretages af vores egne politikere, men i høj grad også gennem EU.
Og i EU findes der ikke specielt stor indsigt i den særlige danske erhvervsfondsmodel, sagde Steen Thomsen, der sammen med en større fond har undersøgt holdningen blandt EU’s embedsmænd til erhvervsfondsmodellen:
"Der er to resultater allerede nu – meget indledende. Det ene resultat er, at de aner ikke, hvad erhvervsfonde er. De er fuldstændig blanke. Det andet resultat, som hænger sammen med det første, er, at hvis de har en mening, så er den dårlig. Det er noget med skattesnyd og familiebegunstigelse uden for skat. Dét er holdningen. Og hvis det er holdningen hos nogen, der bestemmer ret meget, skulle jeg hilse at sige, over dansk lovgivning, så tror jeg faktisk, at fondene har en form for udfordring," sagde Steen Thomsen.
Huno Rasmussen: Fondenes politiske kapital er ‘nul’
Diskussionen om fondenes mulighed for at øve indflydelse på deres egne rammer blev også taget op af bestyrelsesformand i bl.a. Lundbeckfonden Jørgen Huno Rasmussen.
Jørgen Huno Rasmussen anerkendte Steen Thomsens pointe om fondenes manglende mulighed for politisk indflydelse i EU. Når det kommer til indflydelse, står fondene i høj grad i samme situation herhjemme, sagde han:
“Vi behøver desværre ikke at gå til EU. I én af de fonde jeg sidder i, har vi prøvet at invitere en af de her spindoktorer ind for at høre, hvordan vores ‘standing’ er i samfundet. Og han sagde, at han meget hurtigt kunne svare, hvis vi ville vide, hvad vores politiske kapital er som erhvervsdrivende fond. Den er ‘nul’,” sagde Jørgen Huno Rasmussen.
Analysen behøver dog ikke nødvendigvis at være så mørk, mente både næstformand i Novo Nordisk Fonden Marianne Philip og Claus Gregersen. Begge pegede på, at de erhvervsdrivende fonde jævnligt omtales anerkendende af politikere.
Men spindoktorens vurdering af fondenes politiske indflydelse er muligvis korrekt – i hvert fald visse steder i det politiske system, sagde professor i fondsret ved Københavns Universitet Rasmus Feldthusen.
Rasmus Feldthusen henviste til blandt andet diskussionen om lovforslaget L 71, der i 2016 førte til reduceringen af fondenes konsolideringsfradrag fra 25 pct. til 4 pct. og som længe så ud til at føre til afskaffelsen af den såkaldte transparensregel:
"Den korte proces, den manglende inddragelse af fondene og den model, man fandt, kunne indikere i hvert fald ét sted i Danmark, hvor fondene ikke har den store politiske kapital, og det er i Skatteministeriet,” sagde Rasmus Feldthusen.
