I virkeligheden er de døde, men i CVR-registeret lever de et aktivt liv. Almene fonde der for længst er nedlagt, opløst eller fusioneret er i stort antal fejlregistrerede som ’aktive’ fonde. Og selvom de involverede myndigheder bliver gjort opmærksom på problemerne, bliver fejlene i de fleste tilfælde ikke rettet.
Det indikerer to stikprøver, som Fundats har gennemført hos fondsmyndigheden, Civilstyrelsen, på baggrund af fondsoplysninger i CVR-registret.
Samlet viser de to stikprøver, at 12 ud af 84 ikke-erhvervsdrivende fonde (det officielle navn for almene fonde, red.) står registrerede som aktive fonde i CVR, selvom de ifølge Civilstyrelsen ikke længere eksisterer – eksempelvis fordi de har lidt rentedøden eller er blevet fusioneret.
Den seneste stikprøve fra september i år viste at fem ud 49 fonde går igen i CVR-registret, selvom Civilstyrelsen har erklæret dem for nedlagt.
Eksempelvis står Møllebygger H. Bergstrøm Jensens Fond, Erik Strømgren-Fondet samt Hestehandler Ole Jakobsens Mindelegat alle tre opført som aktive fonde i CVR. Men i et brev til Fundats skriver Civilstyrelsen, at de som fondsmyndighed har givet tilladelse til, at de blev opløst. Det skete i år 2011 og 2014.
I to tilfælde må styrelsen konstatere, at den slet ikke er bekendt med, at fondene har eksistereret. Det gælder eksempelvis Carl Andreasens Mindelegat og Støttefond samt Elisabeth og Charlotte Scholtens Legat. Styrelsen forklarer, at de ingen sager har på dem, og at kontaktoplysningerne i CVR er et dødt spor.
Ifølge professor i fondsret ved Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen, er det et stort problem, at der ikke findes pålidelige og tilgængelige oplysninger om de almene fonde i Danmark.
”Det er væsentligt, at offentligheden har indsigt i, hvilke fonde der er aktive. Det er særligt vigtigt, fordi fonde jo er selvejende og ikke kontrolleres af en ejerkreds. Det overordnede problem er, at hverken offentligheden eller Civilstyrelsen har et præcist billede af, hvor mange fonde vi har. Det er både i samfundets og vel også i den enkelte fonds interesse, at der er retvisende oplysninger om de ikke-erhvervsdrivende fonde,” siger han.
Rasmus Feldthusen peger på, at Danmark ikke, siden Folketinget i 1991 afskaffede det daværende fondsregister som led i en afbureaukratisering, har haft et egentligt fondsregister og fondsmyndigheden har derfor ikke selv længere et præcist overblik over de ikke-erhvervsdrivende fonde.
Fejl bliver ikke rettet
Selvom myndighederne bliver gjort opmærksomme på, at der huserer spøgelsesfonde i CVR – det Centrale Virksomhedsregister, som blandt andet er grundkilde til Danmarks Statistiks statistik for antallet af fonde fordelt på uddelingsniveauer, så bliver fejlene ikke nødvendigvis rettet.
Første gang Fundats kunne dokumentere fejlregistrering på fondsområdet var i januar 2017. I den første stikprøve havde vi undersøgt 35 ikke-erhvervsdrivende (almene) medarbejderfonde, som alle stod opført som aktive i CVR. Men ud af dem var syv fonde i virkeligheden ikke eksisterende. Ligesom i den anden stikprøve kunne Civilstyrelsen oplyse, at de enten var tilladt opløst eller fusioneret med en anden fond.
Dengang oplyste den ansvarlige registerchef i Erhvervsstyrelsen, at styrelsen sørger for at rette fejl, når den bliver opmærksom på det, og at styrelsen desuden mente, at offentligheden generelt kan have tillid til oplysningerne i CVR.
Men tre år efter, at styrelsen blev gjort opmærksom på fejlene, er fem ud af de syv medarbejderfonde stadig fejlregistrerede.
Det er både i samfundets og vel også i den enkelte fonds interesse, at der er retvisende oplysninger om de ikke-erhvervsdrivende fonde.
Rasmus Feldthusen. – professor i fondsret, Københavns Universitet
En af de fonde, der stadig står som ’aktiv’ er JRS Medarbejderfond, som Civilstyrelsen den 12. oktober 2006 tillod sammenlagt med Understøttelsesfonden for Funktionærer i ISS Danmarks A/S og Medarbejderfonden for Ansatte i ISS Facility Service A/S, som den fortsættende fond.
Også Basens Medarbejderfond, som Civilstyrelsen tillod opløst den 9. april 2013 lever stadig i CVR-registret selvom styrelsen i et brev 12. december 2016 skrev til Fundats, at der var tale om fejl.
Erhvervsstyrelsen: Fondsbestyrelsens ansvar
Fundats har spurgt Erhvervsstyrelsen, som er registermyndighed for CVR, hvorfor fejlene ikke er blevet rettet i løbet af de seneste tre år. Og hvad Erhvervsstyrelsen har gjort for generelt at sikre datakvaliteten for de almene fonde.
Men styrelsen har ikke ønsket at stille op til interview. I stedet har Fundats modtaget et skriftligt svar, hvor Erhvervsstyrelsen henviser til, at Civilstyrelsen er ressortansvarlig for de ikke-erhvervsdrivende (almene) fonde. Desuden svarer Erhvervsstyrelsen:
”De ikke-erhvervsdrivende fonde, der er registreret i CVR, er underlagt krav om anmelderansvar. Det vil sige, at anmelder indestår for, at de registrerede oplysninger er korrekte. Det betyder, at de ikke erhvervsdrivende fonde, som er registreret for skatte-og afgiftsmæssige pligter, selv er ansvarlige for at afmelde skatte- og afgiftsmæssige pligter, som er styrende for fondens status i CVR. Dette er en indberetning, der skal ske til skatteforvaltningen.”
Heller ikke Civilstyrelsen har ansvaret for at sikre, at CVR-registreringerne er korrekte, hvis fondsbestyrelsen eksempelvis glemmer at afregistrere fonden. Det fortæller kontorchef i Civilstyrelsens fondskontor, Niels Klitgaard.
”Vi er enige med Erhvervsstyrelsen i, at det er fondsbestyrelsen, der har ansvaret for at afregistrere fonden i CVR. Det gør vi også fondsbestyrelserne opmærksomme på, når vi skriver til dem i forbindelse med opløsningen,” siger han.
Han gør desuden opmærksom på, at fondsloven ikke indeholder nogen regler om CVR-registrering og Civilstyrelsen i øvrigt kun har samme adgang til CVR, som almindelige borgere har.
Dermed falder ansvaret tilbage på de fondsbestyrelser, som får tilladelse til at lade fonde likvidere. Og derfor peger en del af problemet tilbage på den fraværende registreringspligt og det manglende fondsregister, vurderer professor Rasmus Feldthusen.
”Realiteten er, at registreringen af ikke-erhvervsdrivende fonde i CVR sker af helt andre og i denne sammenhæng perifere grunde. Der er tale om en uheldig kombination af på den ene side bestyrelser i ikke-erhvervsdrivende fonde, der forsømmer deres ansvar for at sørge for, at oplysningerne i CVR er korrekte, og på den anden side en af lovgiver fastsat uhensigtsmæssig opdeling af myndighedsopgaver mellem Erhvervsstyrelsen, Civilstyrelsen og Skatteforvaltningen,” siger han.
Ude af trit med samfundstendensen
De almene fonde har siden 1991 kun haft pligt til at lade sig registrere i CVR, hvis de har haft brug for et CVR-nummer. Eksempelvis for at lade sig momsregistrere eller hvis de har haft ansatte og dermed har fået pligt til tilbageholde kildeskat hos medarbejderne. En almen fond har dog også kunnet vælge helt frivilligt at lade sig registrere i CVR.
For de erhvervsdrivende fonde gælder derimod en klar og tydelig pligt for fondsbestyrelserne til at lade fonden registrere i CVR. Det følger af både Erhvervsfondsloven og loven om CVR, fortæller Rasmus Feldthusen.
”Registrering i CVR.dk for ikke-erhvervsdrivende fonde sker i stedet for som følge af krav i skatte- og afgiftslovgivningen, og der er endvidere ikke krav om at nær så mange oplysninger gøres offentlig tilgængelige,” siger Rasmus Feldthusen
Han mener, at fraværet af et egentligt offentligt register om fondsoplysninger er ude af trit med de generelle tendenser i samfundet.
”Hele transparenstankegangen, EU-hvidvaskdirektivet om reelle ejere m.v. – alt det peger på, at tiden er til at have robuste registre, hvor oplysningerne selvfølgelig skal være retvisende. Det burde være et krav – også for fondsområdet,” siger Rasmus Feldthusen.
Sådan gjorde viI december 2016 undersøgte vi aktiviteterne i en række medarbejderfonde. I forbindelse med aktindsigtanmodninger kunne Civilstyrelsen meddele, at syv af de 35 fonde i undersøgelsen ikke eksisterede.
Historien om upålidelige oplysninger i CVR.
Historien om medarbejderfonde.
I efteråret 2019 har Fundats været i gang med en stikprøveundersøgelse om formueudviklingen i mindre fonde. I forbindelse med aktindsigtanmodninger kunne Civilstyrelsen meddele, at fem af 49 fonde i undersøgelsen kun eksisterede i CVR, men ikke i virkeligheden.
På baggrund af de nye oplysninger gik vi tilbage til medarbejderfondene og undersøgte, om fejlregistreringerne for de syv medarbejderfonde var blevet rettet i mellemtiden. Kun to fondes registreringer var rettet efter vi skrev historien i januar 2017. Fem af fondene stod fortsat fejlregistreret.
Han peger desuden på, at det såvel for ikke-erhvervsdrivende som erhvervsdrivende fonde er vanskeligt at få oplysninger om fondens vedtægt.
”For de erhvervsdrivende fonde kan man gratis skaffe sig disses regnskaber via CVR-systemet, og for ikke-erhvervsdrivende fonde gratis via henvendelse til Civilstyrelsen. Men for de erhvervsdrivende fonde gælder, at adgang til vedtægterne er belagt med gebyr. Henset til at vedtægterne er et centralt dokument at have adgang til, virker det ikke hensigtsmæssigt, at personer uden for fonden skal betale 150 kr. for at finde frem til den enkelte fonds vedtægter for f.eks. at se hvilke områder fonden uddeler til, og hvad stifteren i øvrigt har bestemt om fonden. Tiden er løbet fra at have fondes vedtægter bag en offentlig betalingsmur. Vedtægterne for erhvervsdrivende fonde bør i stedet gøres gratis tilgængelige,” siger han.
