Hvordan gavner det Danmark, at en privat fond investerer milliarder af kroner i den ypperste forskning? Dét spørgsmål skal et nyt redskab udviklet af Villum Fonden nu være med til at besvare.
Efter sommerferien aflæser fonden det nye måleredskab for første gang. Det består af en række målepunkter, som skal vise, om og hvordan fondens bevillinger gør en forskel i samfundet. Ikke blot inden for universitetets mure, men også udenfor.
“Nu hvor digitalisering har gjort meget mere data tilgængelig, kan vi så registrere, om vores bevillingsmodtagere gør en forskel? De unge mennesker, som forlod forskningsgrupper støttet af os som ph.d.’er eller postdocs, hvad blev der f.eks. af dem? Kom de over i industrien, fik de en universitetskarriere, gik de til det offentlige, til udlandet? Gør de Danmark større, eller putter de sig?” siger Thomas Bjørnholm, der er forskningsdirektør i Villum Fonden.
Og at måle på forskningsbevillingernes samfundsmæssige impact er grundlæggende en god idé. Men det kan også være svært at gøre i praksis, mener Jan Egebjerg, forskningsdirektør hos Lundbeckfonden, der er en anden sværvægter blandt de forskningsfinansierende fonde.
“At måle på samfundsmæssig impact er vi er enormt åbne over for. Har jeg set overbevisende målinger hidtil? Nej, det har jeg ikke. Men vi vil selvfølgelig være observante, hvis f.eks. Villum Fonden kommer med nye metoder, for det her er også vigtigt for os,” siger Jan Egebjerg.
Villum Fonden udvider fokus med nye målinger
Som en del af det nye værktøj har Villum Fonden formuleret et såkaldt ‘forandringsteoretisk narrativ’ – en fortælling om, hvordan fondens midler til forskning kan og skal gøre en forskel i det danske samfund.
Fortællingens første kapitel starter med, at talenter tiltrækkes til dansk forskning – blandt andet på grund af ambitiøse investeringer fra fonden selv. I næste kapitel forædles talenterne som råvarer i en værdikæde, efterhånden som de på og uden for universiteterne udvikler deres evner og lærer af de bedste. I fortællingens finale bevæger de nu modnede talenter sig ud i samfundet, hvor de i videnstunge stillinger på universiteter, i industrien eller andre steder er med til at “øge Danmarks synlighed på den globale vidensbørs,” som Thomas Bjørnholm formulerer det.
Med den øgede synlighed er håbet, at Danmark kan tiltrække endnu flere og endnu større talenter, hvorefter hele fortællingen kan gentage sig – med et endnu større afkast.
Den gamle model var: Giv nogle penge til en forsker og se, om der kommer nogle publikationer ud af det.
Thomas Bjørnholm – forskningsdirektør, Villum Fonden
Det nye redskab skal bruges til at vurdere, om fortællingen er korrekt. Derfor vil fonden blandt andet måle på de forskertalenter, der har været på lønningslisten hos forskningsgrupper finansieret af fonden: Hvordan bliver deres efterfølgende lønniveau, efterspørgslen efter deres arbejdskraft, deres evne til at skabe nye firmaer og arbejdspladser, og deres evner til at indgå i samarbejde med eksisterende firmaer?
Målingerne vil fonden sammenholde kontrolgrupper af andre unge forskere uden tilknytning til Villum Fonden.
Med de nye målinger udvider fonden sit fokus fra de velkendte, men indimellem udskældte mål for forskningens værdi som f.eks. citationer og publikationer. Med andre ord vil fonden fokusere mere på samfundsmæssig impact og mindre på bibliometri:
“Man kan måle på artikler, citationer og på hvor mange foredrag, der bliver holdt. Det er kendt stof. Og det er her, man plejer at stoppe. Den gamle model var: Giv nogle penge til en forsker og se, om der kommer nogle publikationer ud af det. Men nu prøver vi at brede det meget mere ud for at se, om vi får maksimalt afkast for pengene,” siger Thomas Bjørnholm.
Lundbeckfonden: Vigtigt med fokus på samfundsmæssig impact
Hos Lundbeckfonden ønsker man også at vurdere den samfundsmæssige impact af forskningsbevillingerne, selvom fondens arbejde indtil videre er i den tidlige fase.
Og Villum Fondens beslutning om at udvide fokus fra bevillingernes effekt på forskningen til deres effekt på samfundet er et skridt i den helt rigtige retning, siger Jan Egebjerg.
“Bibliometriske mål kan hurtigt give et lukket argument. De handler grundlæggende om, hvor glade andre akademikere er for at læse og citere en given artikel. Men samfundsmæssig impact handler jo om, hvad der kommer ud af forskningen uden for det lille lukkede akademiske miljø. At man kan begejstre sine fagfæller er selvfølgelig fint og godt. Men hvis det bliver det eneste mål, så risikerer man at vende ryggen til resten af verden. På den måde kan bibliometriske mål bidrage i negativ retning i forhold til samfundsmæssig impact. Og det er også den bekymring, som får os til at gå i retning af samfundsmæssige mål,” siger Jan Egebjerg og tilføjer:
“Jeg vil sige, at vi er i en meget tidlig fase. Så hvis du spørger, om vi har forskning i, hvordan vi kan styrke den samfundsmæssige impact af vores forskning, så har vi det ikke i øjeblikket. Men vi samler data, f.eks. om kliniske studier fører til ændrede procedurer, og om der kommer patenter og firmaer ud af vores projekter,” siger Jan Egebjerg.
Villum Fonden: Den gamle fondsrolle ikke længere relevant
Villum Fonden bidrager med omtrent 20 pct. af de konkurrenceudsatte midler til dansk teknisk- og naturvidenskabelig forskning. Og her ligger også en stor del af forklaringen på, at fonden med sit nye redskab ønsker et mere præcist billede af fondens investeringer.
“Helt lavpraktisk er en del af formålet jo at orientere bestyrelsen. Når den vælger at investere halvdelen af overskuddet fra salget af Velux-vinduerne i forskning, så spørger den selvfølgelig, om den får noget for pengene,” siger Thomas Bjørnholm og tilføjer:
Helt lavpraktisk er en del af formålet jo at orientere bestyrelsen. Når den vælger at investere halvdelen af overskuddet fra salget af Velux-vinduerne i forskning, så spørger den selvfølgelig, om den får noget for pengene.
Thomas Bjørnholm – forskningsdirektør, Villum Fonden
“Men derudover vil vi jo også gerne være transparente. Når man er en stor spiller, må man ikke så at sige være et løsgående missil i det økosystem, som man gerne vil være en konstruktiv del af.”
“Når vi fylder så meget, er den gamle fondsrolle ikke længere relevant. Vi er nødt til at gå meget mere detaljeret til værks. Vi må se os selv som en del af et stort system, hvor vi både ser forskerne, men også ledelserne på universiteterne og deres støttefunktioner som en del af det, vi gerne vil være med til at gøre så godt som overhovedet muligt. Derfor er der behov for det her værktøj, så vi kan overbevise vores stakeholdere – både samfundet og vores direkte kunder – om hvilken gavn, vi egentlig gør,” siger Thomas Bjørnholm.
Første målepunkt til sommer
For at håndtere en del af de måletekniske udfordringer har Villum Fonden allieret sig med konsulentfirmaet Iris Group. Den første rapport om fondens samfundsmæssige impact forventes klar efter sommerferien, men målingernes reelle værdi vil først vise sig på længere sigt.
“Det første resultat vil jo være et punkt. Klarer de ph.d.'er og postdocs, som vi har trænet og betalt løn for, sig i en eller anden forstand bedre end en kontrolgruppe? Det får vi at vide i år. Men allerstørst er værdien, når man begynder at se målingerne over nogle år. Det er jo et enormt tidsdomæne, vi trækker våd i her. Og det er jo først, når vi har omkring fem punkter på kurven, dvs. fem år, at vi for alvor kan begynde at se, om vi rent faktisk opnår det, vi gerne vil,” siger Thomas Bjørnholm.
Og skulle det mod forventning vise sig, at fonden ikke opnår dét, den gerne vil, så er den villig til at overveje, om den bør anvende nogle helt andre filantropiske redskaber.
“Tanken er at sætte hele vores egen værdikæde under pres ved at evaluere på, om vi rent faktisk skaber en merværdi. Vi er stærke i troen på os selv, men hvis det skulle vise sig, at vi ikke gør nogen særlig forskel – eller måske oven i købet gør det dårligere, end før de private fonde marcherede ind på scenen, så skal vi da overveje, om vi får mere for pengene ved at finansiere pH-metre i folkeskolen i stedet for. Så er vi nødt til fuldstændig at revurdere, hvordan vi skal fortolke vores filantropi,” siger Thomas Bjørnholm.
Og dermed ender interviewet, hvor det startede. Nemlig med spørgsmålet om, hvordan filantropiske investeringer i forskning kan gavne det brede samfund.
“Og vores overordnede filosofi er, at det er til gavn for det brede danske samfund, hvis vi kan øge Danmarks synlighed som aktør på den globale vidensbørs. For de jobs, vi skal leve af i fremtiden, hele velfærden, samfundsøkonomien og demokratiet, vil i højere og højere grad basere sig på jobs med et højt vidensniveau,” slutter Thomas Bjørnholm.