Ni milliarder kroner om året. Så mange penge bevilger de private fonde til forskning ifølge Danmarks Statistik.
Formelt beslutter fondenes bestyrelser, hvilke forskere og projekter, der skal støttes. Men i praksis udmøntes milliarderne i meget vid udstrækning af bedømmelsespaneler – specielle arbejdsgrupper med danske og udenlandske eksperter.
Eksperterne skal lade den ypperste, uafhængige faglighed styre strømmen af fondsmidler hen til de bedste projekter og de bedste forskere.
Én fond skiller sig dog ud blandt de store forskningsfinansierende fonde, nemlig Carlsbergfondet. Her klarer bestyrelsens fem medlemmer helt usædvanligt alt arbejdet selv, fordi medlemmerne alle er ansete forskere og medlemmer af Videnskabernes Selskab.
Sådan har det været, siden den traditionsrige fond blev stiftet i 1876. Og sådan bliver det ved med at være indtil videre.
Det oplyser fonden skriftligt, fordi den ikke kan stille op til interview om den atypiske konstruktion.
“Det er korrekt, at der i Carlsbergfondet i modsætning til flere andre fonde ikke er bevillingskomitéer, der indstiller en faglig bedømmelse til bestyrelsens endelige godkendelse. Baggrunden for, at ansøgningerne om støtte til videnskabelige projekter behandles direkte af bestyrelsens medlemmer, har udspring i den oprindelige fundats fra 1876, hvor brygger J.C. Jacobsen bestemte, at bestyrelsen for Carlsbergfondet skulle bestå af fem medlemmer valgt af og blandt medlemmerne af Videnskabernes Selskab. Stifters vilje med denne model var at sikre, at forskningsansøgninger til fondet bliver vurderet af fagligt kompetente bestyrelsesmedlemmer,” oplyser fonden.
Skiller sig ud
Tidligere var det ikke et særsyn, at fondsbestyrelser uden specialviden bedømte forsknings ansøgninger.
Nu går bedømmelsesprocessen hos langt de fleste fonde gennem professionaliserede sekretariater og fagfællebedømmelse foretaget af faglige eksperter.
Men tendensen er altså ikke slået igennem hos Carlsbergfondet.
Novo Nordisk Fonden har f.eks. i alt 31 komitéer, hvoraf de 28 er nedsat i forbindelse med uddeling af forskningsbevillinger i åben konkurrence. I komitéerne sidder i alt 201 personer med indsigt i forskning, og deres opgave er at lede efter den bedste af slagsen.
Da vi har mange forskellige uddelingsområder, har vi brug for mange forskellige eksperter, og derfor også mange komiteer.
Niels-Henrik von Holstein-Rathlou – Senior Vice President, Biomedicine & Health Sciences, Novo Nordisk Fonden
”Vi har nedsat komitéer for at sikre, at alle de ansøgninger, vi modtager, bliver bedømt af anerkendte eksperter inden for de respektive uddelingsområder og derved sikre, at de bedste projekter opnår støtte. Da vi har mange forskellige uddelingsområder, har vi brug for mange forskellige eksperter, og derfor også mange komiteer,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou fra Novo Nordisk Fonden.
Han er Senior Vice President, Biomedicine & Health Sciences, og overordnet ansvarlig for fondens bevillinger og aktiviteter inden for biomedicinsk og sundhedsvidenskabelig forskning.
Også Villum Fonden og Velux Fonden har nedsat en række arbejdsgrupper til at vurdere ansøgninger inden for bl.a. teknisk-naturvidenskabelige og humanistiske felt. Arbejdsgrupperne er med til at sikre, at “fondenes uddelingsaktiviteter sker på et fagligt, solidt og på anden vis mønsterværdigt grundlag,” skriver fondene.
Lundbeckfonden støtter primært hjerneforskning. Men selv på dette relativt snævre forskningsfelt benytter fonden flere faste videnskabelige paneler og eksterne fageksperter til at vurdere ansøgningerne.
Bredt støtteområde
Ingen danske fonde støtter på papiret formentlig så bredt og dybt som som Carlsbergfondet, der trækker på de samme fem bestyrelsesmedlemmer til at vurdere op imod 1.000 ansøgninger om året.
Mange af ansøgningerne har det til fælles, at de drejer sig om grundforskning – formentlig den mest komplekse type ansøgning, en forskningsfond kan påtage sig at bedømme, ifølge Videnskabernes Selskabs Hvidbog for 2020 om forskningskvalitet.
Men derudover binder nærmest ingenting ansøgningerne sammen. De spreder sig jævnt over tre enorme videnskabelige grene, nemlig naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab.
Alligevel klarer bestyrelsen selv alt. Den består af formand Flemming Besenbacher, som er professor i nanovidenskab og fysik, Lars Stemmerik, som er professor i reservoirgeologi, Søren-Peter Olesen, professor i molekylær kardiologi, Majken Schultz, professor i ledelse og organisation og Carl Bache, professor i engelsk sprog.
Sekretariatet end ikke så meget som forbehandler ansøgningerne, oplyser fonden.
Det betyder med andre ord, at ansøgninger inden for brede discipliner som f.eks. astrofysik, genforskning, økonomi, jura, filosofi, historie og arkæologi hos Carlsbergfondet behandles af bedømmere uden specialviden.
Til sammenligning trækker Danmarks Frie Forskningsfond, som også bedømmer grundforskning, på 39 specialudpegede forskere til at bedømme ansøgninger fra de samme tre videnskabelige grene.
Herudover skal bedømmelsen “varetages under relevant inddragelse af eksterne bedømmere, herunder navnlig internationale bedømmere,” som der står i lovgrundlaget for den statslige støttepulje.
Fundats har spurgt Carlsbergfondet, hvad fordelene og ulemperne ved dens særlige konstruktion er.
Eftersom bevillingskompetencen ifølge Erhvervsfondsloven entydigt ligger hos bestyrelsen, er det mere reelt at udføre hele bedømmelsesprocessen i selve bestyrelsen og ikke henlægge den til bevillingskomitéer.
Carlsbergfondet
Fonden gør opmærksom på, at de fem bestyrelsesmedlemmer samlet set “dækker naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab,” fordi der altid sidder tre repræsentanter fra naturvidenskab, én fra humaniora og én fra samfundsvidenskab i Carlsbergfondets bestyrelse:
“Ved den årlige ansøgningsfrist den 1. oktober indkommer der et stort antal ansøgninger til Carlsbergfondet, som alle behandles og vurderes fagligt af samtlige af bestyrelsens medlemmer. Bestyrelsens medlemmer modtager ikke ansøgningerne i en af sekretariatet forud behandlet form, og alle bestyrelsesmedlemmer udtaler sig om alle ansøgninger,” oplyser fonden og fortsætter:
“Det er en fordel, at det er bestyrelsen som bevilgende organ, der samlet forholder sig til alle ansøgningerne og dermed kan prioritere og bedømme dem alle i forhold til hinanden. Det giver samlet set en fair konkurrence om fondets forskningsmidler. Eftersom bevillingskompetencen ifølge Erhvervsfondsloven entydigt ligger hos bestyrelsen, er det mere reelt at udføre hele bedømmelsesprocessen i selve bestyrelsen og ikke henlægge den til bevillingskomitéer.”
Agil proces
For Novo Nordisk Fonden tjener fondens 28 videnskabelige bedømmelseskomitéer til at etablere en balance af både afstand og nærhed til forskningsmiljøerne.
”Komiteerne fungerer som fondens vindue til forskningsverden. Medlemmerne er aktive forskere, eksperter på deres område og har et værdifuldt overblik over forskningsfeltet. De enkelte komiteer har derfor stærke forudsætninger for at vurdere de ansøgte projekters kvalitet,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou og fortsætter:
”Komiteerne sikrer samtidig transparens og armslængde i fondens uddelinger. Vi har formuleret retningslinjer for habilitet for medlemmerne for at sikre en uvildig bedømmelse af alle ansøgninger,” siger han.
Carlsbergfondet understreger også, at bestyrelsen altid følger fondens habilitetsregler. Herudover lægger den vægt på den agilitet, som en smidig bedømmelsesproces tillader:
I dag ses det klart, at forskningsprojekterne har haft stor gavn af at starte så hurtigt op, og alle tre projekter har haft afgørende betydning for corona-beredskabet i Danmark.
Carlsbergfondet
“Endelig giver Carlsbergfondets konstruktion den store fordel, at bestyrelsen kan agere agilt og hurtigt. Ved de ordinære årlige uddelingsrunder, hvor Carlsbergfondet modtager mellem 600 og 1000 ansøgninger, får ansøgerne således svar allerede syv uger efter ansøgningsfristen. Agiliteten blev også tydelig, da Carlsbergfondet tilbage i marts 2020 havde mulighed for at bevillige 60 millioner kroner på få dage til corona-relaterede forskningsprojekter, der krævede hurtig igangsættelse. I dag ses det klart, at forskningsprojekterne har haft stor gavn af at starte så hurtigt op, og alle tre projekter har haft afgørende betydning for corona-beredskabet i Danmark,” skriver fonden.
Fundats har spurgt Carlsbergfondet, om den ikke kunne komme tættere på stifterviljen om at uddele penge til forskning på baggrund af høj faglig kompetence ved netop at nedsætte bedømmelsespaneler eller bevillingskomitéer.
Det har fonden ikke svaret på.
Videnskabernes Selskab anbefaler, at forskningsfinansierende fonde i disse år kritisk gennemgår deres processer for bedømmelse af forskningsansøgninger for at sikre, at de er så hensigtsmæssige og objektive som muligt.
Det gør Carlsbergfondet også hele tiden, oplyser den. Den har ikke endnu fundet anledning til at justere sine egne processer, som fungerer efter samme opskrift som i 1876.
“Der findes forskellige måder at organisere bevillingsprocessen på, men Carlsbergfondets bestyrelse mener ikke, at det er relevant at indføre bevillingskomitéer i vores tilfælde af de allerede nævnte grunde. Vi evaluerer nøje og optimerer løbende Carlsbergfondets strukturer og processer, herunder også vores ansøgningsbedømmelse. Vi har for øjeblikket ingen konkrete planer om at ændre denne,” oplyser fonden.
