Corona eller ej – der bliver med sikkerhed Naturmøde i Hirtshals i maj, Kulturmøde på Mors og Folkemøde på Møn i midten af august samt Ungdommens Folkemøde i København i september.
Det fastslår arrangørerne af de fire mindre sommerfolkemøder i et rundspørge, Fundats har foretaget.
Der er dog meget stor forskel på, hvad det er for typer af fysiske arrangementer, det forventes at kunne gennemføres i et sommer-Danmark, som formentlig i større eller mindre grad stadig befinder sig i coronakrisens tegn.
I den ene ende af spektret står Naturmødet i Hirtshals, der har besluttet, at det i år primært bliver en online-begivenhed med livestream af alle arrangementer, ingen stande og kun et meget begrænset antal tilstedeværende publikummer.
Og i den modsatte ende af spektret står Folkemøde Møn og Ungdommens Folkemøde, som begge satser på, at 2021-udgaverne bliver baseret på fysisk tilstedeværelse.
En rød tråd i alle fire arrangementer er, at de nyder særdeles godt af fondsstøtte. Alle har allerede en række fonde blandt støtterne, men både fra Kulturmødet Mors og Folkemøde Møn lyder det, at der i den kommende tid vil blive brugt yderligere kræfter på fundraising.
Med beslutningen om at gennemføre årets mindre folkemøder trods den usikkerhed, coronakrisen medfører, går de fire mindre arrangementer arm i arm med storebroderen, Folkemødet på Bornholm, der tidligere i februar meldte ud, at der med sikkerhed bliver et fysisk folkemøde den 17.-19. juni i Allinge.
”Vi vil lave et fysisk folkemøde i 2021 i Allinge med partiledertaler, politiske debatter og kulturelle indslag, og derudover har vi planlagt en digital udvidelse, der kan bruges, hvis man ikke kan mødes lige så mange fysisk, som vi håber. Vi ønsker at skabe en ramme for den demokratiske debat mellem beslutningstagere og borgere i det her land, og det vil vi simpelthen gøre, fordi vi i bund og grund mener, at Folkemødet aldrig nogensinde har været vigtigere. Corona må ikke tage livet af demokratiske debatter,” sagde direktør i Foreningen Folkemødet Camilla Laudrup i et interview med Fundats.
Naturmødet har udvist rettidig omhu
Det førstkommende af de fire mindre folkemøder er Naturmødet i Hirtshals, der finder sted i weekenden 28.-30. maj.
I 2020 måtte det fysiske Naturmøde på grund af coronakrisen aflyses mindre end to måneder før, arrangementet skulle have fundet sted, og i stedet lykkedes det i 11. time at stable en digital udgave på benene – verdens, ifølge arrangørerne, første online folkemøde.
I forhold til dette års udgave af Naturmødet, som er det 6. i rækken, har bestyrelsen med Hjørrings borgmester Arne Boelt (S) i spidsen valgt at træffe en beslutning i særdeles god tid, fortæller lederen af Naturmødet Leif Lund Jakobsen.
Selv, hvis de nuværende restriktioner med forsamlingsforbud på flere end fem personer fortsat er gældende i maj, kan vi gennemføre Naturmødet.
Leif Lund Jakobsen – leder, Naturmødet
”Vi har valgt at udvise rettidig omhu. Helt tilbage i november 2020 lagde bestyrelsen sig fast på formatet for dette års arrangement, som bliver et hybridformat med størstedelen af Naturmødet online. Så ligesom i maj 2020 bliver det også i år i høj grad fra sofaer, sækkepuder og klapstole på altanerne derhjemme, at man kan følge debatterne. Det betyder, at selv, hvis de nuværende restriktioner med forsamlingsforbud på flere end fem personer fortsat er gældende i maj, kan vi gennemføre Naturmødet,” siger Leif Lund Jakobsen.
Hvor der plejer at være en lang række scener på Naturmødet, er der i år kun én scene, en såkaldt hybridscene, hvorfra alle debatter livestreames. Antallet af publikummer, der får lov til at følge debatterne live foran scenen i Hirtshals, er endnu ikke fastlagt.
”Vi har brug for et objektivt værktøj, og derfor lægger vi os op ad det nationale varslingssystem. Alt efter risikoniveauet på en skala fra 1-5, lægger vi os tæt på Naturmødets start fast på antallet af publikummer og det fysiske liv på pladsen. Det ligger dog allerede nu fast, at vi trækker stikket til den by med stande, vi plejer at have. Fordi varslet bliver kort og antallet af tilskuere formentlig begrænset, kan vi ikke opretholde det normale kvalitetsniveau i standene, og så er det bedre helt at droppe den del af Naturmødet,” siger Leif Lund Jakobsen.
Hr. og fru Danmark skal involveres
De år, hvor der har været flest tilskuere til Naturmødet i Hirtshals, har der været op til 30.000. Det antal kommer man ikke i nærheden af i år, men det er heller ikke ambitionen, fastslår Leif Lund Jakobsen.
”I stedet er vores strateg i år dels at få mange mennesker til at følge med online i debatterne, dels at motivere folk til at involvere sig i debatterne. Sidste år nåede vi ud til 60.000 mennesker med vores virtuelle del, og målet i år er at komme over de 60.000 og nå ud til nye målgrupper, som vi før har haft svært ved at nå. Det er vigtigt for os, at det ikke kun er natureksperter, men i høj grad også hr. og fru Danmark, som involveres og deltager i debatterne,” siger Leif Lund Jakobsen.
Mens Folkemødet på Bornholm i slutningen af januar i år fik grønt lys fra Christiansborg til ekstraordinær statsstøtte på 2,9 millioner kroner til dette års arrangement, har Naturmødet ikke været en tur forbi kulturudvalget med hatten i hånden. Økonomien i Naturmødet ser således ifølge Leif Lund Jakobsen ”fornuftig ud,” også selvom antallet af fysisk tilstedeværende tilskuere bliver begrænset.
”Vi har fuld opbakning fra Hjørring Kommune og de fonde, der plejer at bakke os op. Fondene har tidligt meldt ud, at de bakker fuldt op om Naturmødets nye format, og størstedelen støtter på samme niveau, som de gør, når Naturmødet gennemføres i fuldt format. Det er vi utroligt glade for. Den meget store velvilje fra Hjørring Kommune og fondene sikrer, at vi også i dette års hybridformat kan fastholde et højt ambitionsniveau,” fastslår Leif Lund Jakobsen.
Blandt de fonde, der støtter Naturmødet, er Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden, Spar Nord Fonden og Nordea-fonden.
Kulturmødet delt ind i tre kapitler
Arrangørerne bag Kulturmødet Mors har valgt at gå en noget anden vej end Naturmødet i gennemførelsen af årets arrangement. Som noget helt nyt inddeles Kulturmødet i år i tre forskellige udgaver – eller tre ’kapitler’, som arrangørerne selv kalder det – og selve hovedarrangementet på Mors bliver med vægten lagt på det digitale, men samtidig med mulighed for, at et begrænset antal publikummer kan være fysisk til stede.
”Vi har valgt ikke at gå i retning af planlægningen af én stor kulturbegivenhed på Mors, som vi både elsker og savner – også selvom det meget vel kan være, det lysner, og at man måske kan være mange tusinde samlet i august. I stedet har vi valgt at sige, at uanset, hvordan verden ser ud i august, gør vi noget helt andet,” siger Kulturmødets direktør Trine Bang.
Første del af Kulturmødet kaldes ’Tankegang’ og finder sted rundt omkring i Danmark 24. april til 2. maj. Det baseres på, at flere end 30 kunstnere går ad nogle ruter i en by eller et landskab, de selv har valgt, og med temaer, de også selv har valgt. Som eksempler kan nævnes, at tv-værten Mikael Bertelsen går ad ’dødsruten’ i København eller at filminstruktøren Nils Malmros viser et følge på 20-30 tilmeldte rundt i et område ved Moesgaard udenfor Aarhus.
I stedet har vi valgt at sige, at uanset, hvordan verden ser ud i august, gør vi noget helt andet.
Trine Bang – direktør, Kulturmødet Mors
Del to er selve Kulturmødet på Mors den 19.-21. august, hvor omkring 40 kunst- og kulturarrangementer gennemføres i et digitalt program, men hvor der også åbnes for fysisk tilstedeværelse.
”Man kan godt komme til Mors som publikum og få nogle fantastiske oplevelser med kunst og kultur fra den øverste hylde, men for at holde styr på antallet, skal man forhåndsbooke sin gratis billet. Jeg regner med, at der kan være op til 200-400 gæster pr. arrangement, hvis alt er godt i coronaens tegn, men antallet kan der skrues op og ned for. Man kan sige, at i år bliver Kulturmødets fysiske del primært for et begrænset antal kunst- og kulturinteresserede publikummer – det bliver ikke som tidligere et stort branchemøde,” pointerer Trine Bang.
Tredje del af Kulturmødet er et symposium over to dage i efteråret, hvor kunstnere, forskere, politikere og erhvervsfolk bringes sammen for at komme med et bud på en konkret udfordring – blandt andet inspireret af det digitale program på selve Kulturmødet.
På den økonomiske front har Trine Bang ingen planer om at følge Folkemødet Bornholms eksempel og anmode om et ekstraordinært statstilskud. Økonomien er som udgangspunkt i balance, og håbet er, at der kan skrues yderligere op for fondsstøtten til Kulturmødet.
”Vi har både sidste år og i år skruet op for ambitionsniveauet på indholdssiden og udviklet det, så vores økonomi har kunnet følge med, og jeg ser frem til at levere dette års programmer med den økonomi, vi har. Meget af det, vi laver, sker i partnerskab med andre institutioner, som er med til at finansiere programmet, og vi får stor støtte fra kulturelle fonde, Morsø Kommune, Region Nordjylland og Kulturministeriet. Derudover er jeg i gang med at fundraise, og det ser fornuftigt ud,” fastslår Kulturmødets direktør.
Folkemøde Møn mangler 405.000 kroner
I samme weekend som Kulturmødet på Mors, den 20.-21. august, er Stege rammen om Folkemøde Møn.
I 2020 blev Folkemøde Møn knockoutet af corona og måtte helt aflyses, men i år føler den nyvalgte formand for Erik Harr sig sikker på, at arrangementet bliver gennemført med et stort antal tilstedeværende publikummer. Og der er flere grunde til optimismen, siger Erik Harr:
”Jeg tror, folk er sultne efter sociale aktiviteter under ordentlige forhold, og vi har en tidsmæssig fordel ved, at arrangementet først er i sensommeren. Selvom der sikkert stadig er corona-restriktioner, har vi en grundlæggende forventning om, at vaccineprogrammet er afsluttet den 20.-21. august, og til forskel fra for eksempel Roskilde Festival, er Folkemøde Møn primært et nationalt anliggende – typisk kommer der ikke så mange fra udlandet. Og derudover er der et stort potentiale i Stege for at udnytte byrummet og sprede aktiviteterne mere end hidtil, blandt andet til de mange smukke baggårde, hvor der er gode muligheder for at lave afgrænsede miljøer,” siger Erik Harr, der nævner 25.000 som et deltagerantal, bestyrelsen har talt om, er realistisk.
Vores plan B går derimod på, at der kan blive behov for yderligere skiltning og guidning af deltagere i forhold til de normeringer.
Erik Harr – Formand, Folkemøde Møn
Formanden for Folkemøde Møn understreger, at bestyrelsen ikke overvejer at gøre hele eller dele af arrangementet digitalt.
”Nej, det er ikke på paletten. Vores plan B går derimod på, at der kan blive behov for yderligere skiltning og guidning af deltagere i forhold til de normeringer, vi ender med at have til de enkelte debatter. Det kan medføre mere administrativ tid og øgede udgifter til skilte, informationsmateriale og hygiejne,” påpeger Erik Harr.
Den største bekymring for Folkemøde Møn er økonomien. Folkemødet støttes blandt andre af Vordingborg Kommune, Tuborgfondet og Fanefjord Sparekasses Fond, men Erik Harr imødeser udfordringer med at tiltrække nye sponsorer og partnere, som muligvis vil være nervøse for, om det er realistisk at gennemføre et fysisk folkemøde om seks måneder. Dertil kommer, at de nævnte corona-forholdsregler vil kræve ekstraudgifter, der som udgangspunkt ikke er penge i kassen til.
Derfor er der iværksat indsatser både for at få flere fonde til at støtte arrangementet – meget gerne aktører, som vil give to- eller treårige bevillinger – og for at få et ekstraordinært statstilskud a la dét, Folkemødet på Bornholm har fået.
”Vi er glade for, at Folkemøde Bornholm har rejst denne helt reelle diskussion om økonomisk støtte, i og med folkemøder har fået en vigtig rolle i den demokratiske debat i Danmark og bibringer værdi til mange mennesker på linje med andre ting i kulturlivet. Vi har ansøgt kulturudvalget om 405.000 kroner og er indkaldt til foretræde for kulturudvalget om et par uger, hvor vi vil forklare om de ekstra udgifter til forhøjet corona-beredskab og mindre opbakning fra sponsorer, som vi forventer,” siger Erik Harr.
– Står og falder arrangementet med støtten fra kulturudvalget?
”Corona kan gøre det meget dyrt at afvikle Folkemøde Møn på grund af en masse ekstra udgifter, som kan spise vores økonomi. Derfor håber jeg meget, at vi kan få præcis dén del finansieret – også fordi, vi helst vil bruge de penge, vi allerede har, på indhold og aktiviteter. Men jeg vil ikke sige, at Folkemøde Møn står og falder med støtten fra Kulturudvalget,” siger Erik Harr.
Ungdommens Folkemøde i skoletid og uden alkohol
Fra Møn i august til Valbyparken i København i september, som danner ramme om demokratifestivalen Ungdommens Folkemøde, arrangeret af den erhvervsdrivende fond Ungdomsbureauet.
Direktør Olav Hesseldahl fra Ungdomsbureauet er ikke i tvivl om, at det den 8.-9. september lykkes at gennemføre et fysisk demokratiarrangementet for Danmarks unge i en corona-tilpasset version.
Faktisk kan vi i år have helt ned til 100 personer i hver zone og gennemføre arrangementet efter et rotationsprincip.
Olav Hesseldahl – direktør, Ungdomsbureauet
”Der er en række faktorer, som gør, at jeg kan svare så utvetydigt ja til, at Ungdommens Folkemøde bliver gennemført. For det første er det i september, og når vi lytter til ekspertisen, er sandsynligheden for at kunne samles mange mennesker igen ret stor på grund af det udrullede vaccineprogram. For det andet foregår det i skoletiden. For det tredje har Ungdommens Folkemøde ikke et festelement med alkohol, som ville kunne gøre, at kropsvæskerne flyder lidt mere lifligt, end når man er i skole. Og for det fjerde har vi lavet et format, hvor vi kan zoneinddele meget mere end tidligere. Faktisk kan vi i år have helt ned til 100 personer i hver zone og gennemføre arrangementet efter et rotationsprincip, hvor man dermed kommer rundt på hele festivalpladsen i hold af 100,” siger Olav Hesseldahl.
Zoneinddelingen og rotationsprincippet tages dog kun i brug, hvis det er absolut nødvendigt, understreger Olav Hesseldahl, for det bryder med grundprincippet om, at Ungdommens Folkemøde skal give muligheder for tilfældige møder mellem unge.
Fonde står bag halvdel af indtægter
I 2020 blev arrangementet forvandlet til et mindre, virtuelt folkemøde, og der foreligger da også en digital nødplan for 2021 – men den vil direktøren for Ungdomsbureauet helst skåne de unges ører for.
”De unge har været lukket inde på deres små prutteværelse i alt for lang tid. Så hvis vi allerede nu går ud og taler om et virtuelt arrangement efter sommerferien, hiver vi det sidste håb for fremtiden ud af de unge! Men selvfølgelig har vi en plan E, G eller F,” siger Olav Hesseldahl.
Hvis vi allerede nu går ud og taler om et virtuelt arrangement efter sommerferien, hiver vi det sidste håb for fremtiden ud af de unge!
Olav Hesseldahl – direktør, Ungdomsbureauet
På den økonomiske side er Ungdommens Folkemøde privilegeret med at få fondsstøtte fra en lang række fonde, blandt andre Nordea-fonden, Elsass Fonden, Lauritzen Fonden, Fogs Fond og Knud Højgaards Fond. Faktisk kommer halvdelen af indtægterne til Ungdommens Folkemøde fra fonde, mens den anden halvdel stammer fra salg af telte.
Derfor understreger Olav Hesseldahl, der også har sæde i bestyrelsen for Folkemøde Bornholm, at Ungdommens Folkemøde ikke har behov for ekstraordinær statsstøtte a la den, arrangementet i Allinge netop har fået.
”Fondene, der støtter os – alle som én – har været ekstremt fleksible, og vi er meget afhængige af dem. Havde vi ikke fondene til at støtte os, ville vores priser på telte været dobbelt så dyre. Det ville betyde, at kun nogle få organisationer havde råd til at købe et telt, og det ville gå ud over hele demokratiet, hvis Ungdommens Folkemøde ikke også havde deltagelse af de små ungdomsorganisationer. Så man kan sige, der er en slags Robin Hood-princip bag vores økonomiske model,” siger Olav Hesseldahl.
